Læsetid: 7 min.

’Debatten om ulighed er en sejr for aktivismen’

Uligheden vokser, og den demokratiske medbestemmelse svækkes. Den 86-årige amerikanske filosof og aktivist Noam Chomsky ser en bitter klassekamp rase i både Europa og USA
Hvis vi tager højde for inflationens udvikling, ser vi effekten af de privilegeredes klassekamp mod den laveste indkomstgruppe: Minimumslønnen i USA er nu lavere end 1968. Lavere! Det er meget skræmmende, siger Noam Chomsky.

Hvis vi tager højde for inflationens udvikling, ser vi effekten af de privilegeredes klassekamp mod den laveste indkomstgruppe: Minimumslønnen i USA er nu lavere end 1968. Lavere! Det er meget skræmmende, siger Noam Chomsky.

Hatem Moussa

31. januar 2015

Noam Chomsky er ikke naiv, når det kommer til spørgsmålet omkring den stigende økonomiske ulighed. I mere end en menneskealder har den amerikanske professor i lingvistik, den nu 86-årige filosof, været blandt de ledende kritikere af kapitalismens destruktive kræfter. Og han har ofte følt, at han har talt for døve ører. Men han er alligevel håbefuld, fortæller han Information i et telefoninterview.

Siden 1955 har Noam Chomsky været ansat ved Massachusetts Institute of Technology, hvor han har forsket i sprog og kognition. I dag er han professor emeritus. Som sprogforsker har han haft en enestående karriere og regnes i dag blandt verdens mest indflydelsesrige intellektuelle. Men det er måske særligt i rollen som politisk aktivist og samfundskritiker, at han er kendt uden for den snævre akademiske verden. Igennem de senere år har ulighed været et centralt emne for hans samfunds- og kapitalismekritik.

En af hovedpointerne i den franske økonoms Thomas Pikettys berømte bog Kapitalen i det 21.århundrede er, at kapitalismen ikke kan løse problemerne omkring ulighed. Antagelsen har skabt meget debat, og Chomsky lægger ikke fingrene imellem, når han reflekterer over Pikettys pointe:

»Først og fremmest må vi konstatere, at de stater, som findes aktuelt, ikke er egentlige kapitalistiske samfund. Kapitalistiske samfund er baseret på markedssystemer. Men vi er meget langt fra markedssystemer. Lad mig bruge computeren og internettet som eksempel. Hvordan blev disse teknologier udviklet? Gennem forskning og udvikling i offentligt finansierede institutioner. Da jeg kom til MIT i 50’erne, arbejdede flere af laboratorierne med udviklingen af computeren. Det gjaldt både softwaren, internettet og mikroelektronikken.

Alt vores arbejde var muligt på grund af offentlige midler. Efter mange års udvikling blev vores forskning kommercielt tilgængelig og herfra overleveret til private virksomheders initiativer. Imidlertid var det sådan, at de, som investerede i udviklingen – det offentlige – ikke modtog nogen profit. Profitten tilfaldt dem, som markedsførte forskningen. Denne proces har intet at gøre med forestillingen om det frie marked,« forklarer professoren.

»Sådan er det stadigvæk. I dag står vi over for en variant af kapitalisme, hvor den afgørende forskning og udvikling udføres af den offentlige sektor med offentlige midler, mens private virksomhedsejere får overskuddet. Overskuddet går derved uden om den brede befolkning og samler sig i stedet på få hænder. Det skaber selvfølgelig ulighed,« fastslår Chomsky.

Aktivismen hjalp

Siden 60’erne, hvor Chomsky markerede sig i den amerikanske antikrigsbevægelse, har han været en skarp og ofte kontroversiel kritiker af regeringer og økonomiske lobbyer, som han har anset for undertrykkende og uretfærdige. Senest har han været en utrættelig fortaler for Occupy-bevægelsen, som i september 2011 besatte Zuccotti Plads på Manhattan i frustration over den stigende sociale og økonomiske ulighed.

Netop Occupy-bevægelsen har betydet meget for synliggørelsen af uligheden, mener Chomsky:

»Occupy satte ulighedsdebatten øverst på dagsordenen – ikke blot i USA men også globalt,« forklarer professoren. »Ulighedsdebatten havde selvfølgelig været der tidligere, men det var uden den store diskussion. Det ændrede sig med Occupy-aktivisterne. Pludseligt blev talen om We are the 99 percent og 1 percent del af den offentlige debat. Occupy startede en diskussion, som muliggjorde, at Piketty i det hele kunne få så meget opmærksomhed. På den måde er det en sejr for aktivismen, den aktivistiske taktik, at ulighedsdebatten kom øverst på dagordenen.«

— Er det en håbløs kamp?

»Det er en uhyre vanskelig kamp. Den mest privilegerede befolkningsgruppe har altid modsat sig sociale reformer og kæmpet en bitter klassekamp. Lad mig igen bruge USA som eksempel. Her har de rigeste med stor succes holdt lavindkomstgrupperne nede – særligt de seneste tre årtier. Således oplever størstedelen af befolkningen i dag, at deres indkomstniveau er stagneret eller ligefrem faldet. I 50’erne og 60’erne oplevede amerikanerne store vækstrater, som ikke blot skabte højere indkomstniveauer, men også førte til sociale reformer, som forbedrede velfærden. Opsvinget skabte mindre ulighed: Pludseligt havde lavindkomstfamilier også muligheder. Dette sluttede imidlertid brat efter 70’erne med Reagan og Thatcher. Siden er produktiviteten nok steget – men det har ikke haft en gavnlig effekt på indkomsterne – særligt ikke de laveste. Hvis vi tager højde for inflationens udvikling, ser vi effekten af de privilegeredes klassekamp mod den laveste indkomstgruppe: Minimumslønnen i USA er nu lavere end 1968. Lavere! Det er meget skræmmende.«

Kollapset

Siden nyliberalismen for alvor slog igennem, er den økonomiske ulighed accelereret. Derfor har det ofte været udtrykt i den offentlige debat, at venstrefløjen har fejlet i forhold til at levere et alternativ til kapitalismen. Men det syn deler Noam Chomsky ikke.

»Venstrefløjen har leveret flere alternativer,« siger han. »Se blot på de mange reformer, som formede de moderne europæiske velfærdssystemer. Disse samfund blev udviklet på baggrund af socialdemokratisk politik. Samtidig eksisterer der mere radikale alternativer, som i mange tilfælde implementeres. Flere steder opstår der værdibaserede kooperativer, hvor medlemmerne på demokratisk vis både ejer og driver deres virksomhed. Disse er alle, som jeg ser det, alternativer til nyliberalismens destruktive kræfter.«

— Så du er ikke enig med Francis Fukuyama og hans pointe om, at liberalismen har sejret?

»Nej. Bestemt ikke. Hele denne forestilling om, at det liberale demokrati skulle have sejret er grotesk. Det liberale demokrati er nærmest kollapset. Tillad mig igen at bruge USA som eksempel. To ledende politologer, Walter Dean Burnham og Thomas Ferguson, har netop undersøgt valgdeltagelsen for midtvejsvalget i november. Deres konklusion er entydig: Valgdeltagelsen er i visse områder af USA faldet til et niveau omkring begyndelsen af det 19. århundrede. Og dengang hindrede restriktioner, at hverken slaver, kvinder eller hvide mænd uden ejendomsbesiddelser kunne stemme. Så dårlig er valgdeltagelsen visse steder i dag!

Samtidig peger flere studier på, at store dele af den amerikanske befolkning er fuldstændig uden indflydelse på den førte politik. Det kan vi sammenholde med Pikettys undersøgelse. Det er først, når vi bevæger os op ad indkomststigen, at vi får øje på dem, som faktisk har politisk magt. Magten ligger, næsten eksklusivt, hos de rigeste amerikanere. Den øverste procent, som Piketty også er inde på. Er disse forhold et billede på, at det liberale demokrati har sejret? Det synes jeg ikke.«

Europæisk demokrati

Netop manglende demokratisk legitimitet er blandt EU’s hovedproblemer og i en årrække har euro-skeptikerne oplevet fremgang på tværs af unionen – senest med det EU-kritiske parti Syriza’s sejr ved det græske valg. Tendensen overrasker ikke professoren. Også EU har enorme problemer med demokratiet, forklarer han:

»I Europa ser det på mange måder værre ud. Wall Street Journal, som ellers ikke er et dagblad med særligt radikale synspunkter, pointerede for nylig, at uanset hvilke regeringer der vælges i de europæiske lande, forbliver den grundlæggende politik uforandret. Årsagen er selvfølgelig, hvilket de fleste europæere efterhånden er klar over, at politikken bestemmes af bureaukrater i Bruxelles – under indflydelse af den tyske forbundsbank og andre store kapitalinteresser. Er det udtryk for, at det liberale demokrati fungerer? Set udefra, synes jeg nogle gange, underskuddet ved det europæiske demokrati når komiske proportioner.

Da den forhenværende premierminister i Grækenland, Georg Papandreou, planlagde en folkeafstemning for at sikre et folkeligt mandat til gennemførelsen af yderligere nedskæringer i den offentlige sektor, pressede EU-lederne ham til at aflyse afstemningen. Det græske folk fik ikke mulighed for at udtrykke deres holdninger til den politiske dagsorden, som bureaukraterne i Bruxelles havde udformet hen over hovederne på dem. Liberalt demokrati i EU? Det er jo en joke! Uligheden, særligt den sociale ulighed, vokser i Europa, og folket har reelt få muligheder for at påvirke udviklingen. Aktivisme er en mulighed. Men én ting er at ændre debattens fokus, noget andet er at skabe varige forandringer. Hvis vi skal komme den stigende ulighed til livs, bør vi justere på de fundamentale rammer for vores samfund. Det kræver politisk vilje.«

— Du er inde på, at det vil være svært at påvirke den stigende ulighed uden at ændre på samfundets fundamentale rammer. Hvordan afspejler vores markedssystem denne sammenhæng?

»Som jeg nævnte, er de nuværende markedssystemer ikke egentlige markedssystemer. De følger kun i et begrænset omfang forestillingen om det åbne og frie marked. Det har en hel række konsekvenser, som vi ikke har tid til at diskutere her. Lad mig i stedet pointere, at vores eksisterende markedssystemer slet ikke tager højde for transaktionernes eksternaliteter. Det vil sige: den effekt, transaktioner har på andre mennesker. I dag foregår markedstransaktioner mellem individer eller virksomheder fuldstændigt uden indsigt i, hvordan de påvirker andres velfærd – positivt som negativt. I et markedssystem forsøger aktørerne at maksimere deres særinteresser. Det gælder begge sider af transaktionen. Men vi tænker ikke på, hvordan transaktionen påvirker de øvrige mennesker, som ikke direkte er involveret i transaktionen. De er sat helt uden for spillet.

Sælger du for eksempel mig en bil, har det jo en stor effekt på andre: mere forurening, flere trafikuheld, flere trafikpropper osv. Lige nu fører markedstransaktioner til kæmpe miljøomkostninger, som vi ikke aner, hvad vi skal gøre ved. Markedssystemer er ikke indrettet til at håndtere globale miljøforandringer. Økonomisk vækst, profitmaksimering eller grådighed sætter ikke miljøtiltag eller mindskelsen af ulighed i første, andet, tredje eller fjerde led. Så længe vores samfund bevarer et element af markedsstruktur, vil det indeholde et destruktivt led. En samfundskomponent, som vil ødelægge os.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olav Bo Hessellund
  • Britt Kristensen
  • Carsten Søndergaard
  • Torben Nielsen
  • lars abildgaard
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Jakob Silberbrandt
  • Dennis Berg
  • Espen Bøgh
  • Michal Bagger
  • Ilisimatusarfik Grønlands Universitet Biblioteket
  • Anne Eriksen
  • Philip B. Johnsen
  • Britta Hansen
  • peter fonnesbech
  • Leo Nygaard
  • Jens Wolff
  • Niels-Simon Larsen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • John Christensen
  • Torben K L Jensen
  • Troels Holm
  • Palle Yndal-Olsen
Olav Bo Hessellund, Britt Kristensen, Carsten Søndergaard, Torben Nielsen, lars abildgaard, Martin Karlsson Pedersen, Jakob Silberbrandt, Dennis Berg, Espen Bøgh, Michal Bagger, Ilisimatusarfik Grønlands Universitet Biblioteket, Anne Eriksen, Philip B. Johnsen, Britta Hansen, peter fonnesbech, Leo Nygaard, Jens Wolff, Niels-Simon Larsen, Mikael Velschow-Rasmussen, John Christensen, Torben K L Jensen, Troels Holm og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Så er det slået fast: Aktivismen har fremtvunget en debat om uligheden - sådan!

Det er det her det drejer sig om:
Efter mange års udvikling blev vores forskning kommercielt tilgængelig og herfra overleveret til private virksomheders initiativer. Imidlertid var det sådan, at de, som investerede i udviklingen – det offentlige – ikke modtog nogen profit. Profitten tilfaldt dem, som markedsførte forskningen. Denne proces har intet at gøre med forestillingen om det frie marked,« forklarer professoren.

»Sådan er det stadigvæk. I dag står vi over for en variant af kapitalisme, hvor den afgørende forskning og udvikling udføres af den offentlige sektor med offentlige midler, mens private virksomhedsejere får overskuddet. Overskuddet går derved uden om den brede befolkning og samler sig i stedet på få hænder. Det skaber selvfølgelig ulighed,« fastslår Chomsky.

I bund og grund en klar marxistisk forståelse af det kapitalistiske systems hovedmodigelse. At produktionen opfylder samfundsmæssige behov, men hvor tilegnelsen af overskuddet forbliver privat.

Lad os kaste endnu brænde på bålet i tiden fremover. Så vi kan få gjort noget ved de grundlæggende problemer der står i vejen for en demokratisk udvikling.

"Markedssystemer er ikke indrettet til at håndtere globale miljøforandringer. Økonomisk vækst, profitmaksimering eller grådighed sætter ikke miljøtiltag eller mindskelsen af ulighed i første, andet, tredje eller fjerde led. Så længe vores samfund bevarer et element af markedsstruktur, vil det indeholde et destruktivt led. En samfundskomponent, som vil ødelægge os.«"

MARKEDET ER GUD blev globaliseringens og liberalismens kortsigtede bedrag/løgn!
Selv SF hoppede med på den.

Det er en ommer.
Jeg rører ikke en finger for den udvikling, tværtimod.

FIGHT BACK - NO TO CORPORATE OVERTAKE!
Siger jeg.

God dag der ude

Britt Kristensen, Morten Lind, Hanne Ribens, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, lone bording, Gert Romme og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar
John Christensen

Så er det slået fast: Aktivismen har fremtvunget en debat om uligheden - sådan!

Det er det her det drejer sig om:
Efter mange års udvikling blev vores forskning kommercielt tilgængelig og herfra overleveret til private virksomheders initiativer. Imidlertid var det sådan, at de, som investerede i udviklingen – det offentlige – ikke modtog nogen profit. Profitten tilfaldt dem, som markedsførte forskningen. Denne proces har intet at gøre med forestillingen om det frie marked,« forklarer professoren.

»Sådan er det stadigvæk. I dag står vi over for en variant af kapitalisme, hvor den afgørende forskning og udvikling udføres af den offentlige sektor med offentlige midler, mens private virksomhedsejere får overskuddet. Overskuddet går derved uden om den brede befolkning og samler sig i stedet på få hænder. Det skaber selvfølgelig ulighed,« fastslår Chomsky.

I bund og grund en klar marxistisk forståelse af det kapitalistiske systems hovedmodigelse. At produktionen opfylder samfundsmæssige behov, men hvor tilegnelsen af overskuddet forbliver privat.

Lad os kaste endnu brænde på bålet i tiden fremover. Så vi kan få gjort noget ved de grundlæggende problemer der står i vejen for en demokratisk udvikling.

"Markedssystemer er ikke indrettet til at håndtere globale miljøforandringer. Økonomisk vækst, profitmaksimering eller grådighed sætter ikke miljøtiltag eller mindskelsen af ulighed i første, andet, tredje eller fjerde led. Så længe vores samfund bevarer et element af markedsstruktur, vil det indeholde et destruktivt led. En samfundskomponent, som vil ødelægge os.«"

MARKEDET ER GUD blev globaliseringens og liberalismens kortsigtede bedrag/løgn!
Selv SF hoppede med på den.

Det er en ommer.
Jeg rører ikke en finger for den udvikling, tværtimod.

FIGHT BACK - NO TO CORPORATE OVERTAKE!
Siger jeg.

God dag der ude

Ilisimatusarfik Grønlands Universitet Biblioteket og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Lysende klart. Vi har ikke kapitalisme. Vi har en statsstøttet rovdyrmentalitet. Vi har ikke et frit marked. Vi har en omsorgsstat, der kommer og sætter et plaster på rovdyrene, når de falder og slår sig.
Staten støtter reklameindustrien, så børnelokkerne har frit løb - den stat der skulle beskytte de svage.
Staten støtter folk med fast ejendom, så de kan sove sig til flere penge.

Staten er svag, fordi den har givet rovdyrene lov til at fordumme folk. Svikmøllen fungerer. Det eneste, der kan stoppe gøglet, er klimaforandringerne, der rammer alle, men dog således, at de svageste kommer til at ligge nederst.

Britt Kristensen, Carsten Søndergaard, Morten Lind, Torben Nielsen, lone bording, Leo Nygaard, Gert Romme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Noam har de bedste argumenter mod LAs bankdesignede politik - både når det gælder at lokke danskerne med billigere biler og når det gælder massive nedskæringer i det offentlige der skulle sikre bedre mad til ældre og deres mest hårdtslående drømmesyn om flere arbejdspladser til nedslidte og ufaglærte i det private. Bjarne bør læse på lektien hvis han ikke vil stå tilbage som finansministeren der solgte demokratiet til en fantast i skattely.

Britt Kristensen, lars abildgaard, Hanne Ribens, Torben Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Det er ikke de 99`s kamp mod den ene procent. For de hovedparten af de 99 aner ingenting. Det er et klogt mindretal, der skal overbevise vores politikere om at udvise mod og handlekraft.
Markedet er fint, når der sælges ost og gulerødder på torvet, men ikke når finansspekulanter og materialistiske monopoler har frit løb.
Citat fra artiklen : "Netop manglende demokratisk legitimitet er blandt EU’s hovedproblemer og i en årrække har euro-skeptikerne oplevet fremgang på tværs af unionen".
Det gælder også den enkelte nation - Danmark, hvor der : "....uanset hvilke regeringer der vælges.....(her i landet ), forbliver den grundlæggende politik uforandret."
De forhold vores politikere beskæftiger sig med og profilerer sig på ift deres "modparter", er på barnestadiet ift det væsentlige.
Så er håbet, at Christiansborgskeptikerne "oplever fremgang på tværs" af de etablerede, illusoriske modsætninger og magtkampe på bagatel niveau.

Morten Lind, Jakob Silberbrandt og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Bjarne bør læse på lektien hvis han ikke vil stå tilbage som finansministeren der solgte demokratiet til en fantast i skattely.

Det har Nyrop, Lykketoft og Anders Fogh allerede gjort.

Lars Kristensen

Det handler ikke om, at vi skal have lighed - vi skal derimod opleve ligeværdighed.
Lighed kan aldrig opstå, se blot på snefnug. Derimod er alle snefnug ligeværdige.
Det er ligeværdigheden vi mangler at forholde os til - ikke ligheden.

Hvor ville verden være kedelig, hvis vi alle så ens ud, for det er jo netop hvad lighed handler om, at vi alle er en og samme klon og går rundt i samme uniformerede tøj mv.

Drop dog det uniformerede lighedssamfund.

Vi skal opleve et samfund, hvor vi alle er ligeværdige som mennesker, om så vi er fattige eller rige.

Niels-Simon Larsen

Fin metafor med snefnuggene, men til sidst hopper kæden af, Lars. Hvis der er for stor forskel på rig og fattig, er der jo ingen ligeværdighed.

Carsten Søndergaard, Morten Lind, Jakob Silberbrandt og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Grækenland og Spanien har læst og forstået skriften på vægen, hvornår vågner resten af EU medlemslandene?

"Det er ikke nok at vinde, nogen skal også tabe"
(Goldman Sachs kapitalistisk mantra)

Det er dyrt, at være fattig det kræver, mange hårdt arbejdende børn, at betal de rige for såsæd, så alle kan spise igen.

Goldman Sachs swap lån trick, der skjulte græsk gæld!
Link: http://www.spiegel.de/international/europe/greek-debt-crisis-how-goldman...

Link: http://www.business.dk/oekonomi/saadan-hjalp-goldman-sachs-graekerne-med...

Lars Kristensen

@Niels-Simon Larsen,

Havde vort samfund lært rig som fattig om ligeværd, i stedet for lighed, ville en rig boligejer intet have imod at åbne sin dør for en fattig hjemløs.

Rigdom findes ikke kun i penge og kapital. Rigdom er også mange andre ting, men så længe pengene er dem alt skal værdsættes efter, vil vi aldrig opleve ligeværd i vort samfund.

Rig på penge giver ikke nødvendigvis lykke og fattig på penge giver ej heller nødvendigvis ulykke.

Et menneske kan faktisk godt være lykkelig og opleve at livet er en gave, selv om det er fattig på penge, når det føler sig rig i det at leve.

Men desværre er vores samfundslærdom, at vi skal værdsætte alt i penge og det er det der er med til at skabe det vi opfatter som mangel på lighed, men lighed findes kun i diktaturer, hvor alle skal gå i takt og følge samme norm.

Kan vi alle - rig som fattig - lære at se hinandens liv som en værdi der skal værnes om, da vil vi alle kunne få til dagen og vejen, uden at man bliver nedgjort fordi man er rig eller fattig.

Men hvordan lærer vi mennesker at værdsætte hinandens liv, om man er rig eller fattig?

Det liberale demokrati er nærmest kollapset. siger Noam Chomsky

Problemet er om nogen opdager det.

..eller rettere, nu Noam Chomsky selv fremhæver aktivisme: Om disse "nogen" kan råbe flertallet op?

Marx.Engels og Jack London truede med en kommende monopolkapitalisme.
Nu vender man det paa hovedet,og klager over at nogen tjener paa fri kunkurence.
Ejerne af Jysk,Netto og Aldi tjener godt,bl.a fordi de har mange forretninger.
Og jeg er ikke blevet fattigere ved at handle med dem.

Torben Nielsen

At det liberale demokrati er kollapset har da været tydeligt længe. Jeg så det straks, da jeg fattede hvad fascisme er.

Jysk,Netto og Aldi tjener godt...Og jeg er ikke blevet fattigere ved at handle med dem. skriver en repræsentant, Erik ludvisen, for det flertal, der består af informerede galpende ignoranter.

produktiviteten er nok steget – men det har ikke haft en gavnlig effekt på indkomsterne – særligt ikke de laveste. skriver Noam Chomsky til ham forinden, men Erik ludvisen forstår ingenting..

God tur ned.

Gert Selmer Jensen, uffe hellum, Morten Lind og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Chomsky maler et verdensbillede, som for en majoritet af befolkningen lyder forrykt. Den er så langt fra det billede, som pumpes ud af mainstream medierne, at man mødes med vantro, når man diskuterer med udgangspunkt i Chomsky.
Men kigger man på videnskaben og historien, som Chomsky altid baserer sine analyser på, så er konklusionerne uomgængelige, og det er dét, som gør Chomsky så stærk. Men det til trods må man endelig ikke tro, at den rene, nøgne sandhed ændrer meget ved den generelle befolknings opfattelse, dertil er den generelle intellektuelle dovenskab simpelthen for stor.

Britt Kristensen, Morten Lind, Jakob Silberbrandt, Torben Nielsen, Gert Selmer Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Anders Vang Nielsen

Åh, sikke et klogt, ældre menneske! Det er fantastisk når Noam Chomsky strør om sig med fraser som "særligt de seneste tre årtier" og henvisninger til situationen i 70'erne, 60'erne, 50'erne som var det igår.

Erik ludvisen, working poors er ikke kun et amerikansk fænomen ...det er globalt og der bliver flere og flere - i omvendt proportionalitet med stigningen af de riges formue. Det er det der hedder stigende ulighed.

Gert Selmer Jensen

Fantastisk med et indlæg fra Noam Chomsky.!! Han forelægger den nøgne sandhed, så enhver kan
forstå budskabet, hvis de berørte, ellers kunne/turde, hive vattet ud af ørerne.!
Han behøver ingen kommentarer/hjælp til formidlingen. Han taler for sig selv.