Fem grunde til at arbejde mindre

37 timer om ugen plus overarbejde er et kapitalistisk levn. Vækst er ikke altid godt. Faktisk kan en kortere arbejdsuge være svaret på mange af de problemer, den vestlige verden står overfor
Mad, politik, politikere, tøj, musik, bøger, magasiner, eksperter, dyr, tasker, film, filosoffer, elektronik, medier, tænkere, religioner og sko – Information elsker at forbruge. Vi er selvudnævnte eksperter i forbrug, og nu lader vi vores ekspertviden komme andre til gode. I denne uge handler det om at arbejde mindre

Mad, politik, politikere, tøj, musik, bøger, magasiner, eksperter, dyr, tasker, film, filosoffer, elektronik, medier, tænkere, religioner og sko – Information elsker at forbruge. Vi er selvudnævnte eksperter i forbrug, og nu lader vi vores ekspertviden komme andre til gode. I denne uge handler det om at arbejde mindre

Scanpix
3. januar 2015
Delt 338 gange

1. Bedre ansatte

På et autoværksted i Sverige steg omsætningen med 20 procent, da medarbejderne gik fra en otte til seks timers arbejdsdag. Det lyder mærkeligt, men undersøgelser peger på, at de steder i verden, hvor man har forsøgt sig med en kortere arbejdsuge, er de ansatte mere produktive end tidligere, hvor de arbejdede mere. Samtidig viser undersøgelser, at en afkortelse af arbejdstiden medfører, at de ansatte bliver mere dedikerede, mere stabile og har langt færre sygedage.

Sidste år kom det frem, at Københavns pædagoger i gennemsnit hver meldte sig syge fra arbejde i mere end tre uger om året. En del af forklaringen var, at pædagogerne tog en ’øv-dag’, hvor de ikke følte for at arbejde. Skal man tro undersøgelserne, vil ’øv-dage’ altså høre fortiden til, så snart arbejdstiden sænkes til 20-30 timer om ugen. Det lyder som en win-win situation. Bossens biks kører bedre, mens de ansatte bliver gladere og får mere tid til andet end arbejde.

2. Mindre forurening

Den nyerhvervede fritid kan så passende brydes med tanken om, at vi lever for at arbejde, arbejder for at tjene, og tjener for at forbruge. Den engelske tænketank New Economics Foun-dation vurderer nemlig, at folk, der arbejder mindre, forbruger mindre og udleder dermed mindre CO2.

Mange af det moderne menneskes valg baserer sig på bekvemmelighed. På, hvad der er nemmest, smartest og hurtigst, fordi tid er noget, vi sjældent har nok af. Det er hurtigere at tage bilen, det er nemmere at købe en færdigret med hjem, og det er lettere bare at smide al vasketøjet i tørretumbleren.

Men hvis vi pludselig kun skal arbejde seks timer om dagen, vil vi få betydeligt mere fritid, og det vil kunne mærkes i CO2-regnskabet, vurderer den engelske tænketank. Hvis vi får frigivet mere tid, vil vi melde afbud til forbrugsfesten, spår tænketanken. Mere tid vil i stedet gøre vores valg mere værdiladede og hensynstagende.

3. Mere lighed

Mange mennesker stresser, fordi de arbejder for meget. Mange andre stresser, fordi de ikke kan få et job. Nogle tjener styrtende med penge, mens andre lever af dagpenge og kontanthjælp. Hvis et helt samfund omstiller sig til en kortere arbejdsuge, vil der ske en omfordeling af arbejdet. De, der har mest arbejde, vil skulle give til dem, der har mindst. Og de, der har mest fritid, vil give til dem, der nærmest ingen har.

For det første vil det føre til et mere økonomisk lige samfund, men måske vil det også føre til et lykkeligere samfund. Adskillige undersøgelser viser, hvor nedbrydende det kan være at stå uden for arbejdsmarkedet, mens lige så mange viser, at mennesker går i stykker, når de arbejder for hårdt i for lang tid. Hvis vi omfordelte arbejdet, kunne vi måske ligefrem skære ned på stressbehandlingerne og forbruget af lykkepiller.

4. Mere ligestilling

Mænd bruger i gennemsnit et par minutter om dagen på vasketøj, mens kvinder bruger 20. Og mens kvinder bruger næsten en time i køkkenet om dagen, bruger mænd under en halv. Forklaringen er måske lige dele kulturel som strukturel, for mænd arbejder mere end kvinder, men har samtidig betydelig mere fritid, end kvinderne har. Måske kan en kortere arbejdstid for alle udligne skævheden mellem kønnene på den front, for undersøgelser viser, at mænd tager større del i husarbejdet, når de går ned i tid.

En ekstra gevinst er, at den forkortede arbejdstid vil været svaret på de moderne forældres bønner om at få work-life-balancen til at gå op. 30 timers arbejdsuge til alle vil aflaste bedsteforældrene og give forældrene mere tid sammen med deres børn. Medmindre de hellere vil bruge tiden på at løbe maraton.

5. Stærkere demokrati

Ok, lige i Danmark går det fint nok med foreningslivet og stemmedeltagelsen ved valg. Men andre steder i verden er det svært at få folk til at stille op til bestyrelsen i den lokale nej til metrobyggeri-bevægelse, når folk samtidig skal arbejde 42 timer om ugen.

Tænketanken new Economics Foundation ser en sammenhæng mellem, at når produktiviteten i et samfund stiger, falder borgeres frivillige engagement. Tal fra England viser, at stemmeprocenten faldt i de år, hvor der var størst fokus på vækst og arbejde, så måske kan en kortere arbejdsuge kanalisere noget af al vores brok over i reelle aktive indsatser.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vi anbefaler

Den amerikanske psykologiprofessor Barry Schwartz udgav for nogle år siden bogen ’Paradox of choice’, der kort fortalt videnskabeligt argumenterede for, at for mange valg gjorde os ulykkelige, og at vi konstant skulle forsøge at minimere vores valgmuligheder. Det er der normalt ingen, der hjælper dig med, men Information kommer dig til undsætning og guider dig gennem forbrugsjunglen.

Mad, politik, politikere, tøj, musik, bøger, magasiner, eksperter, dyr, tasker, film, filosoffer, elektronik, medier, tænkere, religioner og sko – Information elsker at forbruge. Vi er selvudnævnte eksperter i forbrug, og nu lader vi vores ekspertviden komme andre til gode. Hver uge vil vi her anbefale en håndfuld forbrugsgenstande, der betyder meget for os.

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Det eneste problem jeg på stående fod kan komme i tanke om,
er speciallægerne.
Dem bliver der ikke flere af selvom vi sætter arbejdstiden ned.
Så skal der uddannes nogle flere og det ville være et godt sats.
man kunne mådke også trække på nogle flygtninge-indvandrerkræfter dér.
Hvis det skulle være..

Brugerbillede for Lars Bo Jensen

Det er omkring 10 år siden jeg første gang læste om det svenske autoværksted.
Siden har mantraet i Danmark været 'det skal kunne betale sig at arbejde mere'. Det hænger tydeligvis ikke sammen. Hvornår bliver vi klogere ?

PS. Jeg håber at Lærke Cramon vil komme med et link til undersøgelsen, da jeg ikke kan finde den igen.

Brugerbillede for Henrik Christensen

Hvor sympatisk det end er, er det ikke sikkert alle teser holder helt - så blot for lige at tage den på forhånd:

Mindre forurening: Hvis flere skal møde fysisk på arbejde, forbruges mere bevægelsesenergi til transport. transportformen og distancen har betydning for størrelsen, men ikke fortegnet.

Men derudover, så tror jeg bestemt på ideen.

Der vil dog når man fordeler være kompetencer, som ikke findes i tilstrækkeligt omfang i forhold til efterspørgslen, og relevant vidensopsamling, der skal deles på flere - alle kan ikke effektivt være til samme møder/sessions for så introduceres der et betydeligt overhead i mange funktioner.

Via metodisk tilgang til arbejdet vil dette ofte kunne optimeres betydeligt - med en god chance for yderligere øgning af kvalitet oven i - så der også inde tilfælde bliver en positiv balance.

Det kræver således lidt mere end blot en ambition om fordeling, men det bør klart forfølges som en rigtig god ide.

Brugerbillede for Henrik Christensen

@LLR: Du har en pointe for den type specialister - til gengæld er det konkrete eksempel vist også belastet af uhensigtsmæssig jobtilrettelæggelse omkring forberedelse og efterbehandling, så der kan fordelingen ske via aflastning fra nogle af funktionerne. Helt simpelt kunne journalføring ske via indtaling på mp3 filer instedet for langtrukne login og opdateringsprocsser. Hvor der er en vilje, kan vi sikkert også finde en vej... ;)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Louis Jensen

5-øren burde snart være faldet
At øge bruttonationalykken frem for bruttonationalproduktet er en ting jeg før har ført "happeningpolitik" for.
Arbejde er en af mine kæpheste. Det gælder om at smide en kæp i de økonomiske hjul.
For menneskene og for naturen.
Arbejde giver ganske rigtigt mere produktion & forbrug og dermed mere forurening, stress, depression osv.
Mindre arbejde kan give tid til at tænke over fremtiden og hvad der er vigtigt i livet, fremtiden arbejder vi alle effektivt for at ødelægge for vores børn, hver dag.
For det er hvad der sker, vi slider børnenes klode ned og har ikke tid til dem.

Stigende husleje og boligpriser er pisken der tvinger alle på arbejde til bankernes og forældrenes fortjeneste. Som fortidens feudalherrer ejer de den planet vi alle er født på, men alligevel tvinges til at ødelægge for at betale dem for at være på!
Flere stater i USA prøver sågar at gøre hjemløshed ulovlig på div. måder.

Ego samfundet er en ensom realitet til ingens glæde, alle konkurrerer med alle og man skal betale for alt. Som en flok identitetsforvirrede teenagere definerer folk sig ud fra deres arbejde, uddannelse og materielle genstande. Men det er rarest med nogen at dele med og man glemmer sig selv når man har det bedst og det er helt gratis og det er glemt.

Uddannelser har for mig virket som sløvende nervepiller, aldrig har jeg været lukket inde til noget så ensporet og langsomt som folkeskolen. Det må være starten på hjernevasken.
Hvorfor skal det tage 20 år at "blive til noget", når man endelig er færdig skal man som regel noget helt andet på jobbet og i livet end man har lært, man kunne blive 10 ting på den tid!
Jeg har arbejdet med 10 ting som selvstændig, jeg har aldrig haft arbejde eller fået bistand.
Vækst er pasé og bæredygtighed er kun en begyndelse, hvis du vil gøre mere gavn end skade skal du genoprette mere natur og livsglæde end du smadrer.

Sig sådan til dine børn: Jeg tror på dig, du kan alt, men du behøver ikke:
-en uddannelse, hvis du lærer noget.
-et arbejde, hvis du laver noget.
-en lejlighed, hvis du kan bo overalt.
-at se smart ud, hvis du er smart indeni

Så skal de nok blive til noget stort i eller uden for arbejdsmarkedet!
Hvor meget definerer du dig selv ud fra dit arbejde?

Brugerbillede for Herdis Weins

1 Så længe fagforeningerne insisterer på, at en nedsættelse af arbejdstiden skal være med fuld
lønkompensation, sker der ikke intet nyt.
2 Så længe det interesserer forældre mere at kunne få en vuggestueplads end at få mindre
arbejdstid, sker der ikke intet nyt.
3. Så længe lønmodtagerne anser det for en større menneskeret at have råd til ny og større
fladskærm, end at de ledige har ret til et arbejde og en ordentlig indkomst, sker der intet nyt.
4. Så længe mange for alvor tror, det gode liv forudsætter eget hus, råd til at fylde indkøbsvognen
til randen så snart 5 dages ferie står for døren og hårde hvidevarer ad libitum, sker der intet nyt.

Brugerbillede for Louis Jensen

Information har med deres krav om "stillingsbetegnelse" for dem der skriver indlæg også stirret sig blinde på arbejdet. De er ikke i stand til at vurdere en arktikel uden at se på din stilling.

Det er nu adskillige år siden jeg blev gjort opmærksom på at der bliver sorteret på dette grundlag, så vidt jeg forstod blev indlæg skrevet af samme person afsendt fra forskellige afsendere, med vidt forskellige resultater!

Endnu en glimrende grund til ikke at arbejde overhovedet. Det virker som primitiv intellektuel klassetænkning. Hvad skulle jeg anføre? Student eller selvstændig eller ét af de 10 erhverv jeg har arbejdet professionelt med?

Det var lidt en anden pointe om overdrevet fokus på arbejde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Miljø-og socioøkonomisk bæredygtig omstilling. Et opgør med den herskende klasses monopol på administration og fastholdelse af konkurrencesamfundet og privatkapitalisering på de fælles ressourcer er en forudsætning for, at nuværende hjerne-og hjertedøde ræs mod selvødelæggelse standses. Hvorledes få de centrale aktører til at fatte denne simple pointe? De vil åbenbart hellere sejle skuden i sænk end slippe deres illegitime privilegier og komplet inkompetente logistiske kontrol. Fck dem.

Brugerbillede for Gert Selmer Jensen

Den leverpostejssmørende, tidligt op om morgenen, arbejderrist- mentalitet, er ikke livets saliggørende mål.!
Regn baglæns.! Hvad har vi egentlig brug for, af nyttesløs isenkram, og hvor lidt behøver vi at
arbejde, for et godt liv. Og glem så alt om Mette Fredseriksen, og protestantismen.
Jens Vejmand er død, og fred være med ham.!!!!!!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Hansen

Arbejde er et onde, mennesket har behov for og krav på frihed. Politik og politikere er opfundet, for at give os et bedre liv, et friere liv. Men hvad er det eneste, de aber på Borgen kan finde ud af? Slavepiskeri! Mantraet, hjernevaskningen kører for fuld udblæsning, fra de aber. Enhver kan regne ud, at hvis ikke de har penge, må de arbejde. Det behøver vi ikke have politikere til at fortælle os. Hvis politikernes eksistens skal kunne retfærdiggøres, må de finde ud af at tilbyde borgerne mere frihed. Men det modsatte sker...

Brugerbillede for Leo Nygaard

Det her emne er debatteret mange gange. Alligevel har ingen politikere og deres partier udtrykt sig om at dele arbejdet bedre.
Kærnen er, at det ikke accepteres, at ALLE arbejdssøgende accepteres på deres egne betingelser.
I stedet har vi 80.000 østeuropæere. (se en anden tråd).
De hårdt arbejdende er bundet op på deres økonomi og ønsker ikke bare nedgang - bare en lille.
Fagforeningerne støtter dette og vil opretholde det medlems- og skattebetalte underhold af de ledige, som et plaster på den dårlige samvittighed over deres egen griskhed.
Mange mennesker vil gerne arbejde på deltid og gør det. Så vi kender det jo godt.
Bare kom i gang. Skulle der blive flaskehalse, henter vi et par polakker mere :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Blaabjerg

Jeg har - efterhånden i adskillige år (vs, siden 1970´erne) - plæderet for netop indholdet i denne artikel, senest i form af et debstindlæg til Informations trykte udgave indsendt fredag med ordlyden:
---

Det handler om sund fornuft.

Vi bliver ikke spor lykkeligere af at producere og forbruge mere, end vi i forvejen gør. Tvært imod så lider klimabalancen og økosfæren og globalt set dermed også alle de, der ikke har aktier i forbrugsfesten ved det.

Vi ved det i grunden godt inderst inde, de fleste af os altså. Men hvor i alverden er den erkendelse henne af i den verserende politiske debat og retorik?

Vi bliver ikke spor mindre lykkelige ved ar arbejde og stresse mindre. Tvært imod bevirker stress og jag, at vi bliver syge og nedslidte før tid, forsømmer vores ansvar som forældre og opdragere for fremtidens voksne, har ikke den nødvendige tid til ast komme hinanden ordentlig ved, får det mentalt dårligt osv. osv. på grund af en alt for fortravlet hverdag. Indbegrebet af lykke er faktisk med god samvittighed at kunne slappe af og gøre hvad man har lyst til uden at være underlagt andres (eksempelvis en arbejdsgivers) bestemmende myndighed. Det kaldes også med et udtryk, der desværre for tiden er i meget lav kurs, at "holde fri".

Vi ved det i grunden godt inderst inde, de fleste af os altså. Men hvor i alverden er den erkendelse henne af i den verserende politiske debat og retorik?

Kun vækst kan skabe arbejdspladser, og arbejdspladser, det er i den aktuelle situation, hvor der er alt for mange "ledige" det, der mest akut er brug for, påstår man. Så må alle andre hensyn vige.

Men denne påståede sandhed er jo, når man tænker grundigt efter, ikke andet end tom snak blottet for såvel sund fornuft som enhver rudimental tankevirksomhed. Hvis der på grund af rationalisering og effektivisering er brug for mindre arbejde til at producere de goder, vi har brug i det daglige, for at overleve og trives, hvad kan så være mere oplagt end at reducere den generelle daglige arbejdstid og fordele det nødvendige arbejde retfærdigt mellem de, der kan og gerne vil deltage i produktionen, det være sig af varer eller serviceydelser? Ikke bare vil ledighedsproblematikken, der jo fundamentalt set blot er et ulighedsproblem, forsvinde som dug for solen, men vi vil også hver især på grund af en meget mindre stresset hverdag få det psykisk langt bedre, og i samme åndedrag blive en stor mængde sociale problemer kvit, som er afledte følgevirkninger af ulighedsproblemerne på arbejdsmarkedsområdet. Ganske elementært min kære Watson!

​JAMEN HUN HAR JO SLET IKKE NOGET PÅ!​

---

Desværre lader det til, at de siddende politikere slet ikke har tid til at lytte til sund fornuft som her.

Brugerbillede for randi christiansen

Blåbjerg - vi sidder på de tragiske rester af et nedslidt system, der stadig mere tydeligt viser sin dysfunktionalitet. En af de store forhindringer for omstilling til et rationelt, bæredygtigt samfund er afgivelse af privilegier. Som forudsætter gensidig tillid. Globalt og lokalt. Samarbejde om ressourceadministrationen er selvfølgelig meget bedre end indbyrdes konkurrence, som dybest set er spild af kostbar tid, et ret primitivt system. Måske kan internettet give os den kollektive bevidsthed, som gør tillid og reelt samarbejde muligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

Hvis vores politikere var styret af fornuft, ville vi have fået 20 - 25 timers arbejdsuge allerede i 1970'erne.

Men der er vel efterhånden ikke så mange der stadig tror på at politik har noget med fornuft at gøre. Absurditeterne fylder en lang liste.
Et par eksempler for at opfriske hukommelsen:

når der mangler jobs - forøg arbejdsstyrken, så kommer jobsene ud af den blå luft
når der er for mange arbejdsløse - vi der HAR et job skal arbejde 12 minutter mere om dagen...
når vækstens bivirkninger ødelægger klimaet - så er det på tide med mere vækst
når vi skal nedbringe vores overforbrug - fjern handelsbegrænsninger for forbrugsvarer (TTIP)
når huspriserne bliver så høje at boblen er ved at briste - fremmane gang i boligmarkedet
når lønningerne er for høje og skal ned - giv 6% lønforhøjelse til statens akademikere
når staten fatter penge pga. skattesnyd - sælg statens energikoncern til de værste skattesnydere

osv. osv. Kun fantasien sætter grænser.

Brugerbillede for curt jensen

Søren Blåbjerg,
jaja, vi ved det jo godt og har længe vidst det, politikerne er idioter, forædere, svindlere, plattenslagere. Men de er vores idioter og er de eneste vi har, så vi stemmer på dem igen og igen, så ved vi da i hvert fald hvad vi får og hvad vi kan brokke os over.

Alternativet er at vi ikke aner hvad der vil komme imod os. Det ukendte kan lyde nok so fornuftigt, det skræmmer fordi det er ukendt.

Vores politikere er de idioter VI har bedt om, igen og igen og igen.

Og så får vi dem også.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Blaabjerg

@curt jensen
Politikerne er såmænd ikke idioter osv. mere end gennemsnittet, tror jeg, men det er også galt nok. Samfundets dysfunktionalitet beror bl.a. på at kvalitet og sund fornuft ikke betaler sig på det politiske område i og med at majoriteten vælgerbefolkningen føler sig mest tryg ved at stemme politikere ind, der i al deres ubegaverhed minder om dem selv og dermed er nemme at manipulere af samfundets egentlige magthavere, dvs. kapitalinteresser, magtfulde topembedsmænd, lobbyister osv. (jvf. bl.a. den britiske satireserie "Javel Hr. Minister"), som ikke har nogen egeninteresse i ægte fremskridt, men derimod nok i kontinuitet af den bestående elendighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn Boye

Det er godt at bruge fantasien, men i den virkelige verden har vi ingen "pengeseddeltræer".
Med den globale økonomi, har vi meget få muligheder for at regulere arbejdstiderne.
Hvis det man producerer, ikke har en værdi, der kan afbalanceres med lønnen, bliver der underskud, dette underskud vil præge valutakurserne, - eller man skal devaluere kronen.
Før anden verdenskrig brugte Tyskland indenlandske mark, hvis man ville til udlandet, skulle man søge om valuta, og det var svært at få, - man kunne ikke bare veksle mark til andre valutaer i bankerne, på den måde havde Tyskland fuld kontrol med valutakurserne, og de var enerådende med deres indenlandske økonomi.
Alt dette kan ikke mere lade sig gøre, da vi er bundet på hænder og fødder af internationale traktater, så alle de forslag der er blevet givet, er kun fantasi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Preben Haagensen

Her troede man vi var på vej til fritidssamfundet, men nej i 25 år har arbejdstiden stået stille på 37 timer. Som Thomas Nielsen på en LO kongres sagde "vi har sejret ad helvede til", men nej det er arbejdsgiverne der har sejret. De 25 år passer meget godt med Tysklands forening og Sovjetunionens fald, derefter er der ingen der er bange for, at et andet system kan blive en realitet.
Derfor når Metal og CO Industri er blevet enige om minimale forbedringer på satserne, så har hele det resterende arbejdsmarked, at rette ind efter dette, uden reelle forhandlinger og forandringer. Jeg har nu nået fritidssamfundet som folkepensionist, men det er begrænset hvad jeg kan bruge det til, med mine alderdomsskavanker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Knudsen

Hver gang store udviklinger kom til os, industrialismen, elektronisk databehandling og hvad ved jeg lød det ,nu skal arbejdstiden nedsættes, but no sir, de der køber huse til kr. 19.500.000 og hvad ved jeg, har til alle tider styret arbejdsstyrken og afkastet styres af indsatsen og den lille gevinst ved nedsat tid fra 37 med 20% er en korttidsgevinst, ligesom det gamle trick med at ændre lysstyrken i produktionslokalerne.
At de 5 grunde til at nedsætte arbejdstiden ikke indeholder mindst een mere, nemlig hensynet til børnene er meget underligt og utroligt indsnævret.
To fuldtidsjobs og fra et til flere børn, der skal frem og tilbage fra de åh så herlige børnefængsler ,institutionerne er en umulig situation, som er ved at eksplodere.
Børnene tilbage til fuld frihed i kvarterene efter f.eks. skoletid uden forældres indblanding og mindst een forældre i nærheden under opvækstperioden.
Udover nedsat arbejdstid ligger løsningen til at få hele og stærke individer og en ressourcetilgang både til livet og arbejdslivet her. Hvorfor er det lykkedes aktionærerne og storkapitalen og få gjort os til moderne slaver og hvor er vi selv i valget, ved vores ipad og smartphone.

Brugerbillede for Anders  Hede

Skønt forslag. Nok der jeg er mest "venstreorienteret" selvom det egentlig ikke bør placeres på en sådan skala.

Jeg tror dog ikke at det er mere fritid der gør at forbrug bliver mindre, jo mere fritid, jo mere tid til forbrug. Men færre penge vil selvfølgelig dæmpe forbrug.

Men det kræver som en start et opgør med fagforeningens nuværende kurs hvor øget timeløn som hovedregel er hovedkrav, og i stedet en kamp om at gøre nedsat tid en obligatorisk mulighed. Sidst jeg var på nedsat tid, skulle jeg være glad for at jeg måtte få lov. Det var bestemt ikke noget man sådan normalt kunne få lov til.

Jeg er også skuffet over samfundet og fagbevægelsen de sidste 30 år. Arbejdstiden blev stødt nedsat men så gik det helt i stå der hvor vi er nu. Og man ved jo at maskiner og andet har medført effektiviseringer en masse siden.

Glem alt om mangel på arbejdskraft i fremtiden. Den har vi hørt så meget om, men det sker ikke. Fordi computere, robotter m.m. vil overtage utallige arbejdspladser, hvilket gør arbejdsdeling til et must.

Det svære er de mange der allerede har sat sig ret dyrt med hus, og så skal omstille sig. Det er måske ikke helt fair. Det er nemmere fremadrettet. Men det kunne være spændende.

Men vis mig lige det politiske flertal der vil andet end Corydons modbydelige øget arbejdsudbuds-kurs. Det ligger jo slet ikke lige for. Og bestemt heller ikke med blå blok.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Netop, Andrs Hede, og det er jo en ganske banal kamp: de, der har meget at tjene på, at andre arbejder mere for dem - ved f.eks. at lave noget andet, når de frigøres fra en type arbejde pga. automatisering - og de, der har mest at tjene ved at opnå stadig mere frihed fra nedslidning og fastlæggelse af livet i rammer, som andre bestemmer, for at kunne opnå det indhold i livet, som den først omtalte gruppe tager det som en selvfølge at have tid og råd til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Nedsat arbejdstid til en løn man kan leve af? Burde være en menneskeret, men nej, det gir jo mere tid til at blive frie, selvtænkende mennesker, som er svære at kontrollere og fastholde i systemet. I stedet giver fagforeningerne op og nøjes med at slås om det, som magten tillader : fængselsrationerne. Hvis kampen skulle defineres anderledes, ville det kræve et paradigmeskift i seriøs nytænkning. Fagforeningerne er ikke kendt for at være systemkritikere, strejkevåbnet er lissom pacificeret, og når strejkekassen er tom, kryber familiefædre og mødre naturligvis til korset. Balancen mellem dræbende konservatisme og uigennemtænkt revolution er vanskelig. Første skridt er at lytte til samvittighedens stemme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen

VKO's gældsslaver render stadig rundt og stemmer venstre, for når de skal arbejde 60 timer om ugen for at betale deres gæld, så gider de ikke også bidrage til dovne danskerer der ikke kan finde 30 timers arbejde om ugen.
Hverken dem med 60 timer eller dem med nul har råd til at gøre det rigtige.

Ikke uden grund AFR kaldes for en dygtig politiker. Det lykkes ham at friste mange grådige mennesker over evne, og få dem til selv at sætte sig i gæld. Gæld der den dag i dag hæmmer folk i at træffe frie valg.

Burde bare et par af forslagene her i artiklen, ikke allerede være i spil på den politiske scene, hvis det er det fælles bedste vores politikerer har som mål?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Det fælles bedste ib? Hvad det er, burde vores samvittighed fortælle, men den er vi blevet eksperter i at overdøve. Hvilket i høj grad kan tilskrives kirkens historiske magt over den offentlige bevidsthed, fordi kirken har indsat sig selv som eneste forbindelsesled mellem menneske og gud i stedet for at gøre det, som den burde gøre, nemlig at tilbyde at være fødselshjælper for den personlige og direkte forbindelse til større bevidsthed. Vi lever i et for os indtil videre ufatteligt univers. Kirkens subtile måde at kontrollere den bevidste adgang hertil, har ikke alene afstumpet det enkelte menneskes eksistentielle indsigt men hele det kollektive bevidsthedsniveau - med de dødelige konsekvenser som menneskehedens historie har været og stadig er så plaget af. Lad os fokusere på at forstå det højeste gode, fordi det er, hvad der vil være til alles bedste.

anbefalede denne kommentar