Læsetid: 5 min.

Man skal ikke gå ned på Zeug

Eller: Hvad ville Martin Heidegger have sagt til Top Gear?
Eller: Hvad ville Martin Heidegger have sagt til Top Gear?

Ib Kjeldsmark

10. januar 2015

Tv-programmet Top Gear har længe gået sin sejrsgang over det meste af vestlige verden. BBC-programmet, der handler om biler, har 350 millioner seere pr. uge, fordelt over ikke mindre end 170 forskellige lande. Naturligvis har et program, der handler om biler, åbenlyst en stor målgruppe. Men der er alligevel noget ved programmets succes, der må undre. En ret stor gruppe mennesker cykler også hver dag, eller tager toget, men et lignende program findes ikke her. Der er således et eller andet ved den måde, programmet afvikles på, der åbenbart fænger.

Sikkert er det, at programet, der handler om biler og udstyr, ikke kun handler om biler. Det er, som om der er en særlig nydelse ved at se programmet, også selv om man ikke er bilentusiast, og som måske bunder i showets særlige tone eller greb omkring glæderne ved køretøjet og det gear, der følger med. Så hvad er det, Top Gear egentlig handler om?

Teknik

Da programmet basalt set handler om teknik, kunne det være oplagt at pudse den tyske fænomenolog Martin Heidegger på det. I sin berømte forelæsning om ’teknikkens væsen’ viste han, at der aldrig findes neutral teknik.

Man kan ikke blot have en vandpumpe eller en bil, uden at der samtidig følger en hel værensforståelse med. Oplagt gælder dette også for bilen som teknologi. På en måde iklæder vi os en bil, som vi begynder at erfare verden igennem. Uden bilen ingen lange motorvejskøer, ingen bilferie til Harzen, ingen Monte Carlo på P3 i bilradioen, osv.

Man ved ikke, hvad en bil er, før man er i stand til at bruge den som Zeug, som Heidegger udtrykker det, dvs. som køretøj. En ting bliver netop til tøj, når vi kan iklæde os det, bruge det, være i det, være med det. At forstå hvad en hammer eller en støvsuger er, er at forstå hele det sæt af praksisser, der hører med til f.eks. at have et hjem, hvor ting skal repareres eller støv skal suges. Der er slags uskyld over tøjet, fra køretøj til værktøj til strikketøj. Vi lærer at bruge tøj ved at indoptage verden, handle i den og leve vores liv, sådan som det nu engang leves. I første omgang er Top Gear da også netop en slags hverdagsideologi for begyndere: Her lærer vi at blive klædt på i det rigtige køretøj.

Gear

Men hvad så med gear? Er det ikke som om, at gear er noget, der går videre end Zeug? Hvis et værktøj eller et køretøj indgår i en brugssammenhæng, der har en eller anden for form værensforståelse bygget ind i sig, synes det som om, at gear betegner en slags ren Schein. Meget gear er selvfølgelig blot Zeug fra karabinhager over smarte pandelamper til sædevarme i bilen. Det indgår i en brugssammenhæng, som f.eks. at bestige et bjerg eller køre bil i 10 graders kulde. Alligevel har gear noget mere end Zeug – især når det er top gear. Det er det gear, som man yderst sjældent har brug for, men som alligevel er det ekstra, som får den daglige brug til at skinne og give mening.

Derfor er Top Gear heller ikke et klassisk forbrugerprogram, der tester almindelige varer, det er snarere et livsstilsprogram, der tester og fremviser drømmen om den sekshjulede Mercedes Benz, der kan køre i ørkenen, og som har knapper til styring af dæktryk, eller den lynhurtige racer, McLaren P1, der kan gå fra 0-100 på 2,8 sekunder, og som må testes på en særlig bane i Belgien. Publikum i Top Gear er således heller ikke forbrugere, men en slags fans eller feinschmeckere. I et forbrugerprogram sidder publikum derhjemme foran skærmen med armene over kors: »Det er da også for galt, hvordan producenterne prøver at snyde os.« I Top Gear er publikum fysisk tilstede i studiet, de står op, som om de var til bilmesse.

Heidegger ville muligvis påskønne en god hammer (måske endda en god bil), men top gear er ikke det samme som en god bil. Top gearet hænger sammen med den mystiske køreglæde, som ideologisk oppebærer mange af vores kørepraksisser og bilkøb, skønt den daglige erfaring med bilkørsel helt åbenlyst er en anden. Gearet er det, som stopper det almindelige køretøjs huller og mangler ud.

Top Gear

Top Gear er i denne forstand nærmest postmoderne; det går videre end Heidegger. Det handler ikke om biler, men om det ekstra ved teknikken, som hverken er teknisk eller angår en bestemt værensforståelse, men snarere en bestemt form for nydelse. Top gear er ikke tøj, man iklæder sig for at passe rigtigt ind i verden, men snarere en slags hypertøj, der giver virkeligheden et excessivt lag, som bekræfter ens selvstændighed overfor verden, hinsides enhver brugssammenhæng. Vi kan bruge et køretøj til at køre 160, hvor vi faktisk kun må køre 130. Det kan måske endda i sjældne tilfælde være nyttigt at køre 180 eller 200. Men en bil, der kan køre 350, får vi aldrig brug for. Det er rent top gear. Hyperanvendeligt og samtidig totalt ubrugeligt. Men hvad skal vi så med det?

Måske er svaret simpelthen, at vi skal nyde det. Gearet skal gøre det muligt for os at nyde os selv og vores liv, uanset hvilke utrygheder og hvilken angst, det måtte være plaget af. Er det ikke netop det, vores tre værter, der i øvrigt er kendt for deres lettere arrogante og til tider endog chauvinistiske holdning over for andre folkeslag og køn, viser os? De nyder at leve og køre i sus og dus og ræser bogstaveligt talt gennem tredjeverdenslande, som om det var legepladser, når de tester biler. På samme tid som programmet er postmoderne, er det faktisk således også ultrakonservativt. Hvor Heidegger er blevet kritiseret for sin romantisering af bondeidyllen, hvor ingen går ned på Zeug, kan Top Gear kritiseres for sin videreudvikling af denne logik, men hvor der svælges i hypertøj og gear alene.

Rationalet er, at hver eneste gang verden melder sig blot en lille smule, måske i form af et træ, man kunne køre ind i, eller en klage fra en gruppe vrede seere, ja så er der kun én ting at gøre: Skift gear. Det må være hurtigere, smartere og mere skinnende. For ikke at gå ned på Zeug, må man gå op i gear.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu