Læsetid 3.5942857142857 min.

Hvis du gerne vil vide mere om vidensøkonomien …

… så læs antologien ’Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi’. Analysen og kritikken af nutidens kapitalisme er tidssvarende og nødvendig, rettidig og relevant
Kært barn. Kognitiv kapitalisme, videnssamfund, oplevelsesøkonomi, attention economy, en immateriel og affektiv produktionsform – kært barn har som bekendt mange navne. Det væsentlige er ikke begrebet ’viden’, men at vidensøkonomien er aktiv over alt og hele tiden.

Kært barn. Kognitiv kapitalisme, videnssamfund, oplevelsesøkonomi, attention economy, en immateriel og affektiv produktionsform – kært barn har som bekendt mange navne. Det væsentlige er ikke begrebet ’viden’, men at vidensøkonomien er aktiv over alt og hele tiden.

Jacob Dall
24. januar 2015

Vågner du også og tjekker din mail som det første du gør? Føler du dig som en forlængelse af din computer og smartphone snarere end omvendt? Påvirker kapitalismen og krisen og klimaet dit humør? Er dit sind og din sjæl blevet manipuleret for nylig? Har du også arbejdet med noget abstrakt i dag? Abstrakt og kreativt? Og hvad med da du stod dér ved kassen eller skranken i dag: Fik du endnu engang et smil?

Så er det nok fordi du, som digteren Theis Ørntoft skrev i Digte 2014, er »et menneske anno kapitalisme«. Den særlige form for kapitalisme, der præger ikke bare vores arbejdsliv, vores hjerner og vores nerver, vores liv in toto.

Det er udgangspunktet for antologien Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi, redigeret af billedkunstneren Jakob Jakobsen. Som der står i indledningen: »Flere af antologiens tekster peger på, at vidensøkonomien integrerer dele af livet, som indtil fornyligt ikke blev anset som en del af arbejdet, men som en del af reproduktionen; uddannelse, omsorg, kreativitet. Arbejdet inden for vidensøkonomien handler således i højere grad om sociale relationer end om materiel produktion.«

Affekter og arbejde

Bogen samler en række nøje udvalgte tekster af marxisten Franco ’Bifo’ Berardi, kunstnerduoen Claire Fontaine, feministen Kathi Weeks og det aktivistiske forskerkollektiv Colectivo Situaciones.

Alle teksterne har det til fælles, at de leverer en kritik af den politiske vidensøkonomi, som har manifesteret sig i og med overgangen fra fordisme til postfordisme, fra industrialisme til post-industrialisme. En kritik der er lige så relevant, som den er radikal. Eller sagt på en anden måde: Den er relevant, i det omfang den er radikal.

Kognitiv kapitalisme, videnssamfund, oplevelsesøkonomi, attention economy, en immateriel og affektiv produktionsform – kært barn har som bekendt mange navne. I sit bidrag til antologien taler marxisten Michael Hardt (kendt fra Imperiet) om en globaliseret og teknologisk vidensøkonomi, hvor det, der cirkulerer er »viden, information, kommunikation og affekt.« Hvor arbejdet i en vis forstand altså både er affektivt og immaterielt. Hvor det at elske arbejdet er en del af arbejdet. Og hvor det ikke længere er så let at skelne mellem produktion og forbrug, mellem arbejde og fritid, men heller ikke mellem magt og modstand: For Hardt vil produktionen af affekter uundgåeligt også vokse frem fra neden i små revolutionære fællesskaber, hvor der altid vil være noget der undslipper magten og i glimt viser hvad en krop, en kollektiv krop, i virkeligheden er i stand til.

Helt så romantisk er Franco ’Bifo’ Beradi ikke, selv om han tilhører samme italienske autonomia-tradition. Bifo er efter min mening en af vor tids vigtigste tænkere, og det er på høje tid, at det nu er muligt at læse ham i dansk oversættelse. For Bifo er selve den menneskelige sjæl kommet på arbejde i den nuværende kapitalisme, hvis emblematiske figur ikke er samlebåndet men computeren. Det, han er optaget af, er, hvordan den digitale produktionssfæres evige flow af tegn, sprog, billeder og information påvirker sindet og sjælen, følelser og begær, kort sagt vores neurologiske og cerebrale infrastruktur. Et sted skriver han:

»For at forstå og analysere denne proces er hverken den politiske økonomis konceptuelle instrumenter eller den teknologiske analyses instrumenter tilstrækkelige.« Og han tilføjer: »Hvis vi vil forstå nutidens økonomi, må vi beskæftige os med forholdenes psykopatologi.«

Hans grundlæggende og overbevisende pointe er, at kombinationen af et regulært informationsoverload, en voldsom økonomisk konkurrence, og en stadigt mere prekær arbejdssituation udgør en sådan fysisk og mental belastning, at den fører til udbredelsen af patologier som panik, depression og opmærksomhedsforstyrrelser, som de fleste af os desværre kender alt alt for godt.

Genhør i samtidslyrikken

Under læsningen af Bifos tekst slog det mig, at Bifos analyse finder en slags poetisk resonans i ret meget dansk samtidslyrik.

I Lea Løppenthins debutdigtsamling Nervernes adresse står der eksempelvis: »vi forsørges af tallene på vores bankkonto/vi skal forstå at tallene forandres af bevægelser/at vores bevægelser i bestemte sammenhænge er arbejde/at når tallet på kontoen ændrer sig, fortæller det noget om vores vilkår/også på denne dag sidder vi i sofaerne med vores forsørgede organismer/kærligt vendte mod hinanden/vi er en ansamling af strålende finanser/hver især nervernes adresse/hver især et sted, hvor beboelse og henvendelse falder sammen og ind i hinanden

Og hos førnævnte Theis Ørntoft finder vi sætninger som: »når vi drømmer løber økonomierne under vores hud« og »nu trækker jeg vejret og holder det inde, som om det var mit/jeg er nordiske nerver viklet ind i tigerøkonomier«.

Begge digtere – og man kan uden videre tilføje folk som Lars Skinnebach og Asta Olivia Nordenhof til listen – foranstalter en poetisk analyse af, hvordan den eksisterende økonomi kryber ind og kærtegner ikke blot deres, men vores kollektive sjæl. Eller som Bifo selv skriver: »Det digitale nervesystem inkorporeres lidt efter lidt i det organiske nervesystem.« Således også i det poetiske nervesystem (skriften som nervesystem).

For Bifo er den nuværende krise i øvrigt først og fremmest at forstå som en krise i den sociale imagination, som en krise der ikke så meget eller ikke kun vedrører en finansiel eller økonomisk krise, men en krise i fantasien om fremtiden. Hvilket i den grad også afspejler sig i Theis Ørntofts poesi, hvor det kun er muligt at forestille sig og fremstille fremtiden i en rent dystopisk form.

Den totale og radikale strejke

Hvad angår resten af antologien Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi skriver Kathi Weeks om affektivt arbejde i et feministisk perspektiv, mens Stewart Martin, Colectivo Situaciones og George Caffentzis i deres respektive bidrag alle forholder sig til den mere og mere intime relation mellem uddannelse og kapitalisme og den voksende neoliberale vareliggørelse og privatisering af viden. Det blev kun alt for tydeligt i forbindelse med den såkaldte dimensionering af universiteterne, som redaktør Jakob Jakobsen også selv var inde på i et interview med nærværende avis den 22. december.

At produktionen af viden er essentiel i vidensøkonomien, siger sig selv, og derfor er det naturligvis også afgørende for en kritik af denne politiske vidensøkonomi at forholde sig til et universitet, som i bedste fald er med til at stadfæste status quo og i værste fald er med til at accelerere den neoliberale proces. Men det er ikke nok. En enkelt studenterblokade eller en spontan og momentan strejke er ganske enkelt slet ikke nok. Men hvad så med den kritiske kunst? Nej, det er heller ikke længere en reel mulighed i en økonomi, der æder kultur, kreativitet og kritik som slik.

Derfor udvikler den kunstnerduo, der gemmer sig bag navnet Claire Fontaine, begrebet om menneskelig strejke i deres bidrag. En menneskelig strejke er »en form for strejke, der omfatter hele livet og ikke kun dets professionelle side, og som anerkender udbytning inden for alle domæner og ikke kun arbejde«. Denne strejke er altså ikke knyttet til et bestemt mål, det er ikke en nedlæggelse af arbejdet med det formål at sikre bedre arbejdsvilkår, det er en forvandling af selve den menneskelige subjektivitet, der står på spil.

Hvorfor denne radikalitet og totalitet? Fordi vidensøkonomien hverken kun handler om uddannelse eller arbejde, men som sagt omfatter og gennemtrænger livet i sin helhed. Fordi situationen, hvor det ikke længere er muligt at skelne mellem liv og arbejde, og hvor det heller ikke er muligt at forestille sig en anden fremtid, er i færd med at generalisere sig. Fordi vores nuværende vilkår ikke er good old fabriksfremmedgørelse eller kold kapitalisme, økonomien er mere varm og emotionel – hvad enten det manifesterer sig i en chef, der nurser og nudger, en kommune, der indfører glædespligt (Holstebro), eller en medarbejder, der sender dig et servicesimilismil dér ved kasse 1, hvor du står og er ved at kollapse indeni: indefra og ud.

Jakob Jakobsen (red.)
Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi

160 sider, 148 kr
Forlaget Nebula

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for John Rohde Jensen
John Rohde Jensen

Det er faktisk ikke så svært at beskytte sig selv imod flodbølgen af slam fra mobilen. Jeg har sat min mobil op til kun at larme når der kommer mail/beskeder mellem otte om morgenen og otte om aftenen. Udenfor det interval er det iøvrigt også kun den nærmeste familie, som kommer igennem på telefonen.

Det er faktisk ikke så svært at overtale grejet til at give dig fritid. Det interessante problem opstår når din leder sender en mail klokken ti om aftenen og forventer svar samme aften ... Så er det på tide at få opdateret CV´et.