Læsetid: 7 min.

Den glemte historie

Det er ikke alle, der forstår det store, tilbagevendende behov i Europa for at gøre grin med de største religiøse tabuer. Men religionssatiren har igennem århundreder været med til at forme de europæiske subjekter og samfund
Jagten på ord. Geord Frey: ’Jagten på bogstaverne’ (1828) spotter censurens umyndiggørelse af befolkningen. Ligesom Kants umyndige menneske er borgerne placerede i hver deres ’gåstol’. I baggrunden jagter censurmyndighederne den farlige litteratur.

Jagten på ord. Geord Frey: ’Jagten på bogstaverne’ (1828) spotter censurens umyndiggørelse af befolkningen. Ligesom Kants umyndige menneske er borgerne placerede i hver deres ’gåstol’. I baggrunden jagter censurmyndighederne den farlige litteratur.

10. januar 2015

I Europa opfattes perioden fra omkring midten af 1600-tallet til omkring slutningen af 1700-tallet ofte som den litterære satires guldalder. Tilsvarende opfattes perioden fra omkring midten af 1700-tallet til omkring slutningen af 1800-tallet ofte som den billedlige satires guldalder. Det var i denne periode at berømte religionssatirikere som Jonathan Swift, Francois Voltaire, William Hogarth og Honoré Daumier havde deres virke. På trods – eller måske netop hjulpet på vej – af den indædte klerikale modstand og den nidkære statslige censur blev religionssatiren i løbet af denne periode til et fænomen, man som europæer vanskeligt kunne undgå at komme i berøring med.

Den klerikale autoritet

Ikke overraskende var en væsentlig del af årsagen til den klerikale modstand imod religionssatiren, at den syntes at underminere den autoritet, kirken og dens repræsentanter traditionelt var blevet tillagt. I dag er det ikke længere alment kendt, hvad denne klerikale autoritet oprindeligt beroede på – især ikke i de sekulariserede, nordeuropæiske samfund. Men i 1700- og 1800-tallet kendte mange endnu den bibelske fortælling om de gejstlige som hyrder, der skulle lede flokken (dvs. menigheden) til frelse.

I Bibelen omtaler Jesus sig selv som »den gode hyrde«, der leder sine får. Og siden overdrager han hyrdeembedet til apostlen Peter, hvilket ifølge teologerne betød, at Kristus havde overdraget hyrdeembedet til kirken. Som Kristi stedfortrædere på Jorden skulle de gejstlige derfor lede alle andre og sørge for, at de holdt sig på dydens smalle sti, som førte til frelsen i Paradiset. Med baggrund i denne fortælling lærte europæere gennem mere end 1.000 år at betragte sig selv som får under en hyrdes ledelse. De lærte, at det var en dyd at udvise ydmyghed og lydighed over for klerikale autoriteter, som var ledere af Guds nåde.

Det var denne klerikale autoritet, som europæiske religionssatirikere undergravede i løbet af 1700- og 1800-tallet. Ved at udstille og latterliggøre religiøse ledere som grådige, liderlige, hykleriske, fanatiske, bedrageriske og meget mere bidrog religionssatire til at underminere ydmygheden og lydigheden over for autoriteter af enhver slags.

Ved konstant at sætte billeder og fortællinger i omløb, som udstillede pastorerne (’pastor’ er latin for ’hyrde’) som alt andet end de ’gode hyrder’, de udgav sig for at være, opildnede satiren sit publikum til at føle indignation eller vrede over de autoriteter, som traditionen havde lært dem at føle ærbødighed og ærefrygt over for. Gennem satirens linse lærte europæerne, at man også kunne se ned på de hyrder, som traditionen havde lært dem at se op til. Det, satirens troldspejl viste dem, var, at deres hyrder ikke fortjente at blive mødt med respekt, men snarere fortjente at høre deres latter eller mærke deres foragt.

Religionssatirens gennembrud

I det meste af 1700-tallet var religionssatiren en fritidsbeskæftigelse for en forholdsvis lille gruppe af lærde fritænkere. Men i 1800-tallet blev den til et fænomen, som millioner af europæere stiftede bekendtskab med. Var man europæer sidst i 1800-tallet, og boede man i en større by, så var det vanskeligt at undgå at støde på religionssatiriske billeder eller fortællinger. Den udvikling blev muliggjort af mindst tre faktorer. For det første lærte stadig flere europæere at læse. Analfabetismen blev stort set udryddet i Nordeuropa i den sidste halvdel af 1800-tallet. For det andet betød opfindelsen af cylinderpressen, at det blev væsentligt billigere at trykke tekster og billeder, og derfor fik de fleste europæere råd til at købe illustrerede bøger og magasiner. Endelig svækkede den langvarige kamp for ytringsfrihed efterhånden den censur, der prægede store dele af det europæiske kulturliv indtil langt ind i 1800-tallet.

Kampen for ytringsfriheden

Kampen for ytringsfriheden i Europa var lang og sej. I Frankrig blev censuren ophævet og genindført adskillige gange og i adskillige varianter helt frem til 1881. I Tyskland blev censuren officielt ophævet i 1848, men i realiteten blev den videreført under andre navne. Det samme var tilfældet i England, hvor man brystede sig af at have ophævet censuren allerede i 1695, men hvor religionssatirikere alligevel ofte blev retsforfulgt for blasfemi, obskønitet, krænkelse af den offentlige orden eller tilskyndelse til oprør.

Mange af 1800-tallets satirikere gik åbent til modangreb på censuren, som de udstillede som undertrykkende og formynderisk. I en anonym satire fra 1828 er borgerne eksempelvis blevet fremstillet som små børn, der jagter et uskyldigt A-B-C, alt imens censurmyndighederne jagter litteraturen i baggrunden. De umyndiggjorte borgere er tilmed placerede i den type gangstativer, som den tyske filosof Immanuel Kant brugte som en metafor til at beskrive det umyndige menneskes tilstand. Ligesom børn er de ikke i stand til at stå på egne ben. Ligesom børn er der visse billeder og fortællinger, de ikke kan tåle at se og høre. I modsætning til de umyndiggjorte borgere er censorerne i baggrunden på jagt efter den farlige litteratur. De er udstyret med sakse, hvilket var et udbredt symbol for censuren, da den jo klippede i tekster og billeder.

Både klerikale og politiske magthavere betragtede religionssatiren som et angreb på samfundets moralske og sociale orden. Derfor tog mange statslige myndigheder håndfaste metoder i brug over for religionssatirikerne. Ud over talrige konfiskationer af religionssatiriske værker og fængslinger af ulydige kunstnere udstedte myndighederne ofte så store bøder til dem, der solgte de farlige værker, at det ruinerede dem.

Et udbredt satirisk motiv, som understregede, at myndighederne lukkede munden på befolkningen med vold og magt, var kritikere med en hængelås tværs gennem kæben. Eksempelvis viste en anonym tysk satire fra 1843, hvorledes kritiske borgere først havde fået en hængelås gennem kæben og siden af ordensmagten blev tvunget til at følge i de lydige fårs fodspor i deres vej til kirken. Åbenmundede dissidenter, der ville gå deres egne veje, kunne ikke tolereres. At satiren bærer den ironiske titel Hørefrihed understreger det groteske i situationen: Friheden til at ytre sig er i realiteten blevet erstattet af ’friheden’ til at høre efter, hvad der bliver sagt. Når de gudløse udgør en trussel imod den eksisterende orden, så kan det ikke overlades til kirken at styre dem. Derfor blev religionssatirikere overvåget, tyranniseret og retsforfulgt af statslige myndigheder i de fleste – hvis ikke i alle – europæiske stater.

Censurens fald

Den enkelte satires indvirkning på en veletableret samfundsinstitution som censuren var muligvis lige så svag som en vanddråbes indvirkning på en sten. Men når den ene dråbe efter den anden gennem mere end 100 år lander på den samme sten, så er der til sidst hul i den. På denne måde var de talrige satirer, der udstillede censuren som tyrannisk og formynderisk, formentlig medvirkende til, at den legitimitet, som censuren havde hvilet på i århundreder, eroderede i løbet af 1800-tallet.

Mange steder var revolutionerne i 1848 ikke alene et opgør med udemokratiske styreformer men også med umyndiggørende censur. De fleste steder var det dog først i århundredets sidste halvdel, at presset imod ytringsfriheden reelt lettedes. Satiremagasiner som det tyske Simplicissimus og det franske L’Assiette au beurre blev stadig udsat for talrige repressalier og retsforfølgelser, men den censur, der skulle godkende billeder før de blev publiceret, var ophørt, og det blev efterhånden muligt at gøre grin med det meste.

Satirens rus og renæssance

Ikke overraskende var satirikerne hurtige til at udnytte de nye muligheder, som svækkelsen af censuren gav dem. Fra 1870’erne begyndte en større gruppe satirikere således – for første gang i Europas historie – at gøre grin med det helligste af det helligste. I radikale satiremagasiner og illustrerede bibelparodier begyndte religionssatirikere nu at latterliggøre alt fra Gud og Himlen til Moses og Muhammed.

Da censuren først blev svækket, holdt religionssatirikerne sig ikke længere til den antiklerikalisme, som ellers havde domineret den europæiske religionssatire gennem århundreder. Nu nøjedes satirikerne ikke længere med at gøre grin med forvalterne af religionerne – dvs. kirken og dens repræsentanter – men kastede sig også over selve de hellige skrifter. Efter at ytringsfriheden havde fået bedre kår, blev de sidste tabuer brudt i slutningen af 1800-tallet. Nu kunne alt latterliggøres – og nu blev alt latterliggjort.

Som i en rus gjorde den europæiske religionssatire grin med alt og alle, inden den – efter de første årtier af det 20. århundrede – begyndte at ebbe ud. Den langvarige og omfattende tradition for religionssatire i Europa syntes efterhånden at have udkonkurreret alle sine modstandere. Det var efterhånden de færreste, der stadig opfattede deres præst som den hyrde, der skulle lede dem til frelse. Den afgørende magt, som satiren skulle udstille, syntes ikke længere at ligge hos kirken og kristendommen, men snarere i økonomiske forhold, i politiske ideologier, i nedarvede kønsroller osv. Derfor vendte de fleste satirikere sig imod sådanne emner i begyndelsen af det 20. århundrede.

Religionssatiren havde svækket sine historiske modstandere i en sådan grad, at de ikke længere besad den afgørende samfundsmagt, og således sejrede den sig til sidst ihjel. Eller sagt på en anden måde: Under de dengang eksisterende forhold sejrede den europæiske religionssatire sig ihjel, mens den i dag – under nye globale forhold – oplever en renæssance og igen sætter problemer under debat. Charlie Hebdo er en del af den renæssance. De har vovet at udfordre religiøse autoriteter. Ligesom deres historiske forgængere kæmper de for deres kunstneriske ytringsfrihed. Desværre har de nu betalt den ultimative pris.

Teksten er et nyredigeret uddrag fra kataloget til udstillingen Løgn & Latin – spot, spe & religionssatire, som blev vist på bl.a. Storm P. Museet i 2014

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • finn gunst christensen
  • Glenn Lynge Andersen
  • Lars Jorgensen
  • Nabil Ben Chaabane
  • Robert Kroll
  • Ervin Lazar
  • Malthe Majgård Nørbjerg
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Christian Harder
  • Anders Hede
  • Carsten Hansen
  • Estermarie Mandelquist
  • Henrik Christensen
  • curt jensen
  • Brian Rosberg
  • Mihail Larsen
  • Laurids Hedaa
  • Vibeke Svenningsen
  • Inge Kastberg Petersen
  • Rasmus Valentin
  • Toke Andersen
  • Eddie Nielsen
  • Jakob Silberbrandt
  • ulrik mortensen
  • Jan Weis
  • Joen Elmbak
finn gunst christensen, Glenn Lynge Andersen, Lars Jorgensen, Nabil Ben Chaabane, Robert Kroll, Ervin Lazar, Malthe Majgård Nørbjerg, Mikael Velschow-Rasmussen, Christian Harder, Anders Hede, Carsten Hansen, Estermarie Mandelquist, Henrik Christensen, curt jensen, Brian Rosberg, Mihail Larsen, Laurids Hedaa, Vibeke Svenningsen, Inge Kastberg Petersen, Rasmus Valentin, Toke Andersen, Eddie Nielsen, Jakob Silberbrandt, ulrik mortensen, Jan Weis og Joen Elmbak anbefalede denne artikel

Kommentarer

En af den slags artikler, der gør "Information" værd at læse. Thumbs up!

Preben Haagensen, Benny Pedersen, Henrik Christensen, curt jensen, Helle Nielsen, Mihail Larsen og Laurids Hedaa anbefalede denne kommentar

Jeg forstår slet ikke, at der kan findes et behov for at provokere nogen i det hele taget, der samtidig kan forsvares.

Den form for latterliggørelse og forhånelse, der egentlig kun har til formål at latterliggøre og forhåne andre mennesker, f.eks. som Muhammed-tegningerne, har absolut intet med presse-, trykke- og talefrihed at gøre.

Jeg har ingen religion, men jeg følte mig utrolig provokeret af disse såkaldte tegninger, selv om jeg ikke bor i Danmark. Og så skal man også vide i Danmark, at de i de fleste europæisk lande undrer man sig fortsat over, at Danmark hastigt fik ændret blasfemiloven på dette punkt, da tegningerne kom frem.

Markus Hornum-Stenz, curt jensen, Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Artiklen kunne suppleres med artikeler om den engelske tegner og satiriker William Hogart og den franske tegner Honore Daumier, som bla. var virksom omkring den franske revolution.

Carsten Mortensen

Åh jo, satiren ER vigtig, bl.a. blev den også kraftigt anvendt under, og op til 2. verdenskrig - det forhindrede dog ikke Hitler som kørte med propagandamaskinen.
Retter vi mon vores satire det farligste sted hen?
Magtmennesker er jo lige farlige uanset hvilken kjortel de har på.

Kurt Nielsen, Thomas Borghus, Claus Oreskov, Helle Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Fin artikel. Jeg troede dog at de fleste allerede havde opdaget humoren og latterliggørelsen som et af de mest effektive forsvar mod religionernes konsekvent forkvaklede og fordummende indflydelse.

Hvem kan tage voksne mennesker der tror på julemanden, seriøst ?
Jeps du kender svaret - Ingen der ikke allerede har pantsat deres egen kritiske sans i håbet om gaver gennem skorstenen !

Religionssatire er ren win-win og i øvrigt nærmest umuligt at lade være med. Ikke mindst fordi de religiøse, omend for det meste ganske ufrivilligt, er nogle af de sjoveste og mest forvirrede mennesker på planeten.
De religiøse myter og dogmer er ekstraordinært rige og gavmilde kilder til grinagtighed i nærmest enhver disciplin fra slap-stick til det mere intellektuelle.

Religiøsitet er en tilstand af mental OCD - det bliver ikke bedre!

Mikael Velschow-Rasmussen, Claus Oreskov, Helle Nielsen, Egon Maltzon og Rasmus Valentin anbefalede denne kommentar
Rasmus Valentin

@Gert Romme

Du mener ikke publicering af tegninger kan dækkes ind under ytringsfrihed fordi nogle betragter det som en fornærmelse. Dette er ret interessant.

Kunne du også uddybe om dette billedforbud kun dækker for profeten Muhammed, eller også fornærmelse mod Jesus, statsministeren, dronningen Kim Jong-Un eller Dalai Lama?
Når du har lavet denne liste, kunne den passende blive sendt til alle relevante aviser, magasiner og ugeblade, og på den måde kan vi undgå at ingen mennesker i verdenen risikerer at blive stødt over en satirisk tegning.

Kurt Nielsen, morten Hansen, Preben Haagensen, Morten Pedersen, Carsten Hansen, Benny Pedersen, Henrik Christensen, Claus Oreskov, Mihail Larsen og Egon Maltzon anbefalede denne kommentar

Gert Romme:
Så ville du vel også være imod satiren i 1870 ?
Den har utvivlsom krænket en masse kristne.
Og hvad med alle de højreekstremister der bliver krænket ?
Kan du ikke en gang for alle forklare Islams særstilling på dette punkt.
Hvad er det der adskiller denne religion fra andre religioner, og denne politiske ideologi fra andre politiske ideologier ?

Glenn Lynge Andersen, morten Hansen, Preben Haagensen, Morten Pedersen, Anders Hede, Claus Oreskov og Peter Møllgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er i orden, at kristne satiriserer over kristne - faktisk er det heller ikke noget, kristne lader sig gå på af. vi er jo ikke underlagt billedforbuddet.

Rasmus Valentin

Ok. Så man må kun lave satire over ting hvor der kan tolkes et direkte tilhørsforhold mellem tegner og den tegnede?
Desuden er der intet udtrykkeligt billedforbud i Koranen. Der eksisterer kun en fortolkning af afgudsdyrkelse. Billedforbuddet er i øvrigt en fælles arv for jøder, kristne og muslimer.

Kurt Nielsen, Estermarie Mandelquist og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Daumier er født i 1808 og er mest kendt for sine bidende satiriske tegninger ¨af kong Louis Philippe og senere over franske dommere, anklagere og sagførere.

Mihail Larsen

Peter Hansen

Du er fanget i dit eget spin.

Kongelige må kun kritiseres af adelige. Generaler kun af officerer. Skolelærere kun af pædagoger. Incestuøse præster kun af kirken. Etc.

Det er noget vrøvl.

Glenn Lynge Andersen, Per Torbensen, Torben Bruhn Andersen, odd bjertnes, ellen nielsen, morten Hansen, Christian Harder, Morten Pedersen, Anders Hede, Carsten Hansen, Benny Pedersen, Jannick Andersen, Claus Oreskov, Helle Nielsen og Peter Møllgaard anbefalede denne kommentar

Efter lang og sejg kamp er det lykkedes at knægte den kristne religions diktatoriske, bigotte, bagstræberiske og formynderiske spændetrøje på Europas samfund.

Siden er udviklingen i Europa afløst af en demokratisk politisk kamp, der kun yderst sjældent er voldelig, for ikke at sige morderisk, i Europa. Indtil for nylig. Nu viser religionens tilbagevenden til Europa, at denne kamp langt fra er slut, men må fortsætte. Hvis da europæerne ønsker et liv med frie tanker og ytringer, fri for knebling og åndskontrol.

Vi er lang fra perfekte, men friheden til at diskutere og ytre os i dialogen, og fornærme nogen eller blive fornærmede (uden at nogen af delene fører til drab), er vel at foretrække?

Glenn Lynge Andersen, Kurt Nielsen, ellen nielsen, Preben Haagensen, Carsten Hansen, Henrik Christensen, Mihail Larsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Fin artikel - og fin gennemgang - med den mangler dette her: Efter at absolutismen stak sit hovede frem, i DK omkring 1660, var Kongen indsat af Gud. Og oprør mod Kongen blev derfor anset som oprør imod Gud. Og så vil jeg lade jer tænke lidt over dette:

Kleresiet, altså præsterne, Paven, og biskopperne havde del i statsmagten helt op til omkring år 1900, hvis ikke helt op til omkring 1970 i DK, således var satiren fra de tegnere og forfattere vendt mod en del af statsmagten eller mod statsmagten som sådan. Satiren var altså vendt mod de mennesker, der havde magt i Europa. Hvor meget magt er det lige muslimerne har i Danmark? Stort set INGEN! Legitimt er det derimod at lave satire over f.eks. Saudi-Arabiens leder eller Irans ledere....eller over Paven...eller biskopperne...eller jødisme rabbinere som til stadighed hævder at jøderne har ret til det land hvor palæstinenserne bor....fordi Herren gav det til Kong David for mere end 3.000 år siden...Legitimt er det også at satiren rettes mod politikere, mod Dronning Margrethe og mod lederen an BNJ-partiet, et stærkt fundamentalistisk hinduistisk parti i Indien.

Kan det virkelig være legitimt at lave satire, hån, latterliggørelse og bespottelse af muslimer, som INGEN magt stort set har i DK? Og ang. Charlie Hebdo som lavede satire mod alt og alle, især mod katolikkerne og Jean Marine Le Pen, så lad mig spørge jer om dette her: Alle står i dag på dette lille blads side. Hvor var de henne, da dette lille blod modigt holdt frihedens fane højt. Og modigt løftede deres penne og satte dem på papiret for at gøre grin med alt og alle. Ingen steder! Francos Hollande, Angela Merkel, Helle Thorning Schmidt og Mette Frederiksen samt David Cameron var ingen steder! Det samme var alle de national-konservative bloggere herhjemme. Ingen af dem gad forsvare Charlie Hebdo's ret til at gøre grin med katolikker, med Michel Houllebecq, med jøder, med hinduister, med kristne og meget meget mere. Ingen steder....

De nationalkonservative i dette land synes bare at have ventet på det her, så de kunne komme igennem med deres ønske om nødret, afskaffelse af ytringsfriheden for ekstreme (muslimske) grupper,
http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/borgerlige-foreslaar-saerregler...

Thi nu er der nemlig sket det som de har ventet på længe! Nu er der sivet så meet gift ud i det danske demokratis grundvand, at nu kan de få det præcist som de ønsker sig: fratagelse af ytringsfriheden fra de personer der ikke mener det samme som dem. Fordi vi allesammen jo godt ved at en lov indført for at begrænse visse ekstreme muslimers holdninger i offentligheden lynhurtigt vil blive brugt til at forfølge alle de som har en anden mening end flertallets. Og det er faktisk derfor at vi offentligheden har ytringsfriheden: for at mindretalles mening og holdning også kan blive hørt...

ps: og lad mig så også nævne, at den franske stat udøvede censur mod dette blad, da det udkom første gang omkring 1968-1969. De lavede nemlig grin med Charles de Gaulle. Og det brød han sig aldeles ikke om. Bladet blev derfor forbudt. Og siden måtte bladhandlerne ikke sælge det åbentlys og man skulle være over 18 år at kunne købe det! Så meget for den i og af Frankrig i disse dage og i disse tider højt besungne ytringsfrihed!

Glenn Lynge Andersen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Mikael Velschow-Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Lasse Schwanenflügel og Jakob Bonde anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Har ikke læst artiklen endnu, så jeg beklager, at jeg bevæger mig lidt 'off topic', men jeg blev så glad over at se ordet spotter i sin oprindelige, danske betydning i billedteksten.

Og så er illustrationen jo også herlig! Forstod man dengang, anno dazumal, at præsentere sit satiriske budskab lidt mere … elegant end i dag? Eller er det mon bare tidsforskydningen, og dermed et element af nostalgi, der giver mig den tanke?

Men … hvad med om vi benytter denne den aktuelle lejlighed til at generobre ordet spotte.

Kurt Nielsen, Ole Meyer og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Kære Egon Maltzon og Nikolaj Mikkelsen,

Jeg mener faktisk, at ytringsfrihed ikke blot er vigtig. Jeg mener også, den ligefrem er forudsætningen for et demokrati. Men netop denne form for humor er meget langt fra det, man tænke på, da man lovgav for ytringsfrihed.

Selvfølgelig skal man have lov til at påstå, at nazismens udryddelseslejre aldrig har eksisteret, hvis man kan dokumentere det. Og selvfølgelig skal man kunne fortælle, at en eller anden politiker er korrupt, ubegavet, brutal eller hensynsløs, hvis man kan dokumentere det.

Men jeg mener ikke, at latterliggørelse, forhånelse eller fornedrelse af andre mennesker kan være dækket af ytringsfriheden, hvis det kun har til formål at netop latterliggøre, forhåne eller fornedre. Og slet ikke hvis motivet udelukkende har kommerciel betydning.

Og jeg kan da henvise til, da Jens Jørgen Thorsen ville producere sin udgave af historien om Jesus. Her gik man også i protestmarch med fakler - både de gejstlige og en række politikere. Og Thorsens film blev ikke realiseret, da den offentlige støtte til filmen blev trukket tilbage med henvisning til blasfemiloven. Den selv samme blasfemilov, der blev ændret, da Jyllandsposten trykte de tegninger, der i øvrigt også kun havde til formål at ud fra et kommercielt sigte, at latterliggøre, forhåne og fornedre em gruppe mennesker.

Videre kan jeg da også gøre opmærksom på, at det faktisk er forbudt køn, at gøre forskel ud fra køn, etnisk oprindelse eller religion. Så jeg venter fortsat på, at Jyllandsposten latterliggør andre religiøse grupper.

Claus Oreskov

Vor tids betydeligste religions satiriske værk er ”De Sataniske Vers” af samfundsrevseren Salman Rushdie.

Glenn Lynge Andersen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg mener ikke blasfemiloven eller blasfemiparagraffen (§ 140 i den offentlige straffelov) blev ændret hverken før eller efter JP's offentliggørelse af der her tegninger af Mohamed sidst i september 2005.

Mht. Jens Jørgen Thorsen; jeg er så gammel (omkring 50) at jeg faktisk kan huske hvad der skete. Jens Jørgen Thorsen ville lave sin Jesusfilm. Om en Jesus som kom igen. Og som havde et sexliv. Og som dyrkede gruppesex. Og vist også en sexuel affære med en mand. Han, Thorsen, ville det, omkring 1974-1976. Thorsen havde fået støtte fra Det danske Filminstitut til at lave filmen. Men politikerne greb ind! da en masse kristne mennesker var forargede over det her. Og forbød Filminstituttet at udbetale pengene til Thorsen, så han kunne lave sin film. Mange, mange år siden, omkring 1992-1993 fik den her film endelig premiere. Og den blev noget af et flop, både kunstnerisk, anmeldermæssigt og økonomisk. Måske fordi Martin Scorsese allerede i 1988-1989 havde brudt tabuet omkring det at Jesus havde et sexliv, med sin film The Last Temptation of Christ. Og måske fordi tidsånden (eller hvad vi nu skal kalde det var vendt). En passant kan jeg nævne, at mange kristne i USA var sure over denne her film....og gik i demonstrationsoptog.....mod den....Og jeg kan da også nævne, at filmen Life of Brian fra 1979 (Monthy Python, 1979) var forbudt i Norge, se her: http://www.nrk.no/kanal/nrk_gull/1.6941430

Og her:
http://www.nrk.no/kultur/30-ar-siden-life-of-brian-forbud-1.6942449

I 1981 malede Jens Jørgen Thorsen en Jesus med erektion på et plankeværk. Som led i udsmykningen af Birkerød station. Arne Melchior greb ind. Og beordrede maleriet overmalet. Fordi det sårede hans religiøse (jødiske?) følelser....

I en engelsk by gjaldt forbuddet i 29 år: http://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/engelsk-viser-life-brian-efter-2...

Det synes vi vist alle at have glemt i de her dage, ikke sandt...Selv i den anglikanske kirke var der stor modstand imod denne film. Og i DK synes vi at det dog var en herlig film....

ps: Min far fik for snart mange, mange år siden De sataniske Vers i julegave. Og jeg forsøgte at læse den. Men jeg gav hurtigt op, så kedelig den var. For mig at se handler den om noget indre, en indre kamp som forfatteren Rushdie selv har forsøgt har skrive sig ud af. Og som vi her i Vesten udmærket godt ved; nej det gode er ikke altid godt og det onde er ikke altid ondt. Og hvad så?

nb: JP skrev i sin følgeartikel til de her billeder af Mohammed, at muslimer må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Men det må de altså ikke: Vi har både § 266a (injurier) og §266b (racisme mm) som regulerer hvilke ytringer som er tilladte i det offentlige rum. Derfor handler begge paragraffer om 'som i en videre kreds' altså offentligt, beklikker en andens ære eller fremsætter nedsættende bemærkninger eller udsagn personer religion, tro, eller seksualitet.

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Anders Sørensen anbefalede denne kommentar

Ja, det er vigtigt at vi har en ret til at kritisere og latterliggøre alt mellem himmel og jord, og den ret skal forsvares.

Men at denne ret skulle være truet af Islam eller de herboende muslimer, det er ikke andet end politisk, populistisk spin af den værste sort. Hvis herboende muslimer i tiltagende grad bliver radikaliseret (hvis det passer) så er det ikke på grund af en håndfuld radikale religiøst motiverede tosser, men en naturlig og forståelig reaktion på den desværre støt tiltagende radikalisering af den Europæiske nationalisme, som har stået på i over 30 år og som gør alt for at marginalisere de herboende muslimer.
Og som er den eneste alvorlige trussel, ikke kun mod ytringsfrihed, men også mod demokrati, fred og social sammenhængskraft.

Den lovsikrede ret til at kritisere Islam bliver der sat lighedstegn med en forpligtelse til at gøre det, og hvis nogen prøver at hæve fornuftens stemme ved at spørge hvorfor vi ikke bare kan lade være med at håne og muslimerne, både de radikale som de integrerede, så bliver man med det samme sæblet ned som landsforræder, halal hippie eller værre.

Massakret på Charlie Hedbo er forfærdelig og der findes ingen undskyldning for det.

Men jeg mangler stadig at høre argumenter der vil kunne overbevise mig at det skulle være i orden, endsige retfærdig eller nødvendig, at provokere muslimerne med latterlige tegninger, bare fordi vi må.

Vil man slå et slag for ytringsfriheden så mangler det sgu ikke på relevante muligheder og anledninger hvor ytringsfriheden faktisk ER under pres.
Vil gerne skrive en liste for evt. interesserede.

Holger Madsen, Glenn Lynge Andersen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

- men vi lever altså i et samfund, hvor at når DF bliver fornærmet over en artikel i det blad, som SAS ville dele ud til sine passagerer i december, bliver hele oplaget naturligvis brændt.

Glenn Lynge Andersen, Kurt Nielsen, Christian Mondrup, Morten Kjeldgaard, Steffen Gliese, curt jensen, Karsten Aaen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

Karsten Aaen, dine argumenter tager prisen som de mest selvmodsigende jeg længe har læst.
1. I det ene øjeblik skal muslimer ikke udsættes for satire pga svaghed men det må jøder i Europa godt udsættes for ?
2. Dit argument om at verdens ledere ikke støttede op om CH, da de lavede katolik satire må man tage sig til hovedet for... -hvorfor skulle de støtte op om CH når der ingen trusler var imod det fra katolikkerne?

Curt Jensen: Men at denne ret skulle være truet af Islam eller de herboende muslimer, det er ikke andet end politisk, populistisk spin af den værste sort".

Det må være klippet ud fra politiken efter jp bragte Muhammed tegningerne.., hvad vil du kalde direkte mord på tegnere pga nogle karikaturer så?- hvorfor tror du JP ikke denne gang valgte at bringe karikaturer?

Ole Olsen, ellen nielsen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Din fjendes fjende er din ven?

En del af venstrefløjen har været på automat-pilot i en årrække. Hvis DF mener noget, må man pr. automatik mene det modsatte. DF har sandelig stor magt, når dele af venstrefløjen lader deres meninger diktere af DF.

Frank Hansen, Ole Olsen, odd bjertnes, ellen nielsen, Preben Haagensen, Vibeke Rasmussen, Christian Harder, Claus Oreskov, Morten Pedersen, Carsten Hansen, Benny Pedersen, Jan Weis, ulrik mortensen, Palle Pendul og Jan Mogensen anbefalede denne kommentar
Rasmus Valentin

kan dem der betragter en tegning af Muhammed som en fornærmelse og stærkt krænkende ikke venligst oplyse hvorfor? Hvorfor er det så spottende og latterliggørende at tegne Muhammed? Der findes også tegninger som er mere krænkende end dem der bliver lavet af Muhammed, men hvorfor diskuteres disse aldrig?
Desuden findes der masser af krækende tegninger af jøder og vestlige ledere i arabiske aviser. Hvorfor er dette så ok?

Mange indlæg stiller flere spørgsmål end de giver svar

ulrik mortensen

Kritikken af religionen er forudsætningen for al kritik!
(Karl Marx, "Kritik der hegelschen Staatsphilosophie", 1844) ...

Bill Atkins, Torben Kjeldsen, Claus Oreskov, Morten Pedersen, Jan Weis og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Hvor har jeg skrevet noget om jøder? Mig bekendt har jøder heller ikke nogen særlig politisk magt i DK eller økonomisk magt i Danmark. Derfor mener jeg da også, at jøder og andre minoriteter bør friholdes for politisk satire. Som gruppe betragtet. Satiren har altid været vendt mod magthaverne i samfundet. Og derfor kan man selvfølgelig lave grin med den katolske biskop i Danmark, eller med de rabbinere i Israel (og herhjemme) som mener, at kvinder skal sidde bag i bussen eller have egne særlige busser for ikke at forstyrre de hellige mænd i deres læsning af den hellige skrift.

Og så til den der med at katolikker mm. ikke har protesteret over Charlie Hebdo....måske jeg skulle give noget kontekst. Den er her: http://politiken.dk/udland/ECE2508063/store-ubesvarede-spoergsmaal-praeg...

Manchetten til artiklen:

"Frihed? Lighed? Broderskab? Kritiske røster minder om, at Charlie Hebdo for kun en uge siden stod alene."

Her er et citat fra brødteksten:

"Hvor mange katolikker går med i demonstrationerne? Charlie Hebdos tegnere og journalister foragtede og gjorde nar af alle former for religiøs fanatisme eller troendes forsøg på at påtvinge andre deres holdninger, hvad enten det var jøder, muslimer eller kristne. »Derfor stod Wolinski, Cabu og de andre alene, mens de levede. Nu er de pludselig nationens helte«, sagde en ældre journalist med tårer i øjnene til Politiken, da vi onsdag formiddag stod foran lokalerne, hvor ligene af de myrdede stadig lå."

stefan kjær jensen

Mihail Larsen

De må enten ikke have realiseret, at selv et ur, der er gået i stå, viser det rigtige klokkeslæt to gange i døgnet, eller så er deres verdenssyn præget af sådan en dogmatik, at de ikke kan efterleve deres egen krav om en nuanceret debat. Bare se hvordan liberale debatører nogle gange behandles i dette forum, når de våver at skrive et debatindlæg. De dele af venstrefløjen, som du hentyder til, kan være nok så enige med den liberale debatørs holdninger om en sag, men debatøren skal alligevel sables ned pga. politiske grundholdninger.

Disse franskmænd

Blandt de mest indflydelsesrige religionskritikere var personer som Diderot, D'Alembert, Holbach og Voltaire – tilfældigvis alle franskmænd (en enkelt dog fransk-tysk) …

Om den fremmeste af dem kan anbefales: -
Leif Nedergaard: Diderot. Encyklopædiens redaktør. København, 1994.

Carsten Hansen

Tak for den historiske gennemgang.

Mon ikke det bør stå klart for alle, at denne hårdt tilkæmpede ret (retten til at ytre sig i skarpe vendinger), ikke skal sælges ud til fanatiske troende. Det ville ikke alene være et tilbageskridt, men også en direkte hån mod de der tog kampen for dig og mig.

Og selvfølgelig er det ikke den almindelige troende man fornærmer, men de religiøse magthaverne og selve ideologien. Satiren er rettet mod toppen og mod kernen.

Islam skal ikke nyde særbehandling; Og det er glædeligt at vi på venstrefløjen er enige med resten af det politiske spekter om dette.
Kun ganske få mener at Islam skal have særstatus (Mens de fleste af dem selv har moret sig kosteligt over satire om kristendommen)

ellen nielsen, Claus Oreskov og Anders Hede anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Al denne kamp for ytringsfrihed er jo undersåtternes kamp mod herskerne. Men man kan næppe kalde verdens muslimer for dagens herskere. Tværtimod bliver de bombet hver dag af de vestlige kristne. Udover at blive bombet hver dag igennem ca. 15 år skal de også gøres til grin, for det synes de bombende herremænd er passende for dem at lære. Nu bruger herremændene ytringsfriheden mod de undertrykte til at jorde deres sidste værdighed. Jeg synes fandeme det synd og uhyggeligt.

Holger Madsen, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, curt jensen og Markus Hornum-Stenz anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Dave Allen, Monty Python, Jens Jørgen Thorsen, bare for at nævne nogle stykker, har længe gjort grin med katolicismen/kristendommen efter at denne havde mistet sin politiske magt.

Men religion har stadig en undertrykkende og bagstræberisk rolle. Specielt Islam har med sin politiske gren "islamisme" en politisk ambition. Dette giver sig udtryk i, at den mener at også ikke-muslimer skal efterleve islamiske dogmer.
Det er herfor helt naturligt at både højreorienterede og venstreorienterede tidsskrifter gør nar af samme.

Glenn Lynge Andersen, Søren Sørensen, ellen nielsen, Jan Mogensen, Morten Pedersen og Anders Hede anbefalede denne kommentar
stefan kjær jensen

Carsten Hansen

Jeg har heller aldrig forstået, hvorfor en ideologi ikke kan kritiseres. Demokrati, Anarki og des ligenende er og bliver stadig kritiseret og lattleriggjort for deres fejl og mangler, men når der kommer en usynlig og almægtig gud med ind i billedet skal al kritik pludselig forstummes. Hvis den gud, som de tror på, er så almægtig, hvorfor tager han så ikke selv kampen op mod os vantro? Jeg synes, at det bliver så stille, når man beder ham om at sende et lyn ned...

Ærgerligt at en ellers begavet mand som Karsten Aaen falder i den klassiske fælde.

Der gøres IKKE nar af muslimer. Der gøres højst nar af Profeten, som har over 1 mia under sig. Han kan på ingen måde kaldes svag, faktisk skulle han være almægtig så hvis han ikke kan klare et par tegninger har han virkeligt et problem.

Hvis du ser tegninger af jøder med kæmpenæser, eller jøder med rottehoved, eller det samme med muslimer, så har du en klar pointe. Men Gudene, de er netop dem der skal udfordres på den ufejlbarlighed som hellige skrifter har givet dem og gør at alt for mange mennesker lever dogmatisk efter en profet og en Gud, de frygter så meget. Selvfølgelig skal han/de ned på jorden og laves satire over.

Det håber jeg virkelig du vil kunne forstå, denne forskel på religionskritik og religionssatire og satirer over stereotyper af troende. Det kan jeg næsten ikke forestille mig andet end du godt kan se.

Jeg takker iøvrigt de mange i sin tid der udfordrede de religiøse dogmer mennesker i dette land levede under. Bl.a. via absurde tegninger. Det var bestemt ikke nemt, selvom dødsstraf eller frygt for vanvittige kristne nok ikke var så udtalt, så har det stadig ikke været nemt. I dag er der heldigvis ingen der rynker et bryn hvis nogen, eks. Wolffmorgenthaler tegner Jesus på korset der som fagmand brokker sig over dårlige søm. :-)

ellen nielsen, Mihail Larsen, Rasmus Valentin, Claus Oreskov og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar

Er det ikke fuldstændig ligegyldig hvorfor muslimerne bliver fornærmet over tegningerne?
Det er jo deres problem.
Det kaldes HENSYN og TOLERANCE at man tager hensyn til andres følelser og respekterer dem for hvad de er uden at dømme.

At man gør noget netop FORDI andre bliver fornærmet, det er noget der hører sandkassen til. Hvis ikke det var så alvorligt.

Hvor langt mon reformationen var kommet, hvis det i stedet for munken Martin Luther havde været en muslim som havde sømmet sine teser op på kirkedøren i Wittenberg?

Ja Carsten Hansen.
Det er venstrefløjens skyld, primært, at vi i dag tager så uendelig let på jokes om Gud, tegninger der latterliggører Jesus, etc. Det var også venstrefløjen der kæmpede for frisind. Tusind tak for det.

Jeg synes derfor det har været ærgerligt at se lidt for mange med rod på venstrefløjen vende 180grader af angst for at gøre visse muslimer kede af det. Så har højrefløjen i høj grad sat sig på denne plads og deres motiver er næppe de mest ædle altid.

Jeg ville med statsgaranti have været på venstrefløjen, havde jeg levet i 70erne. Ikke nødvendigvis så meget pga økonomisk omfordeling men pga frisindet og kampen mod religionens snævre rammer.

Jeg synes meget af det er gået tabt og det er ærgerligt at det eks. er partier som LA der kæmper hårdest imod en så tåbelig lov som den krakilske lov om hash og i det hele vil væk med de mange umyndiggørende love vi har fået os. Det gør det svært at sætte sit kryds.

Anders Hede,
ikke at jeg bryder mig om det når jøder bliver fornærmet af fx. Irans politiske ledere, men muslimerne fornærmer altså udelukkende sekulære jøder, politikere etc. og ikke den jødiske religion, ej heller den kristne. Det ville være et selvmål jf. deres egen tro, de accepterer nemlig både Moses og Jesus for hvad de (angiveligt) er.
Profeten Mohammed er bare den sidste af profeterne, og den eneste måde hvordan muslimerne ser deres egen religion som mere betydningsfuld er fordi de anser de andre to for forældede. Jøder og Kristne har bare ikke fattet at den nye og sidste profet, som er spået både i judaisme og kristendom, allerede er kommet og at han hedder Mohammed.

Jeg taler ikke om at man skal være tolerant overfor voldsmænd. Jeg taler om at man skal være tolerant overfor andre kulturer og religioner, og at det ikke er et tegn på modenhed og god opførsel at man med vilje provokerer mennesker fra andre kulturer ved at latterliggøre det de holder mest hellig.

Karsten Aaen: Jeg forstår ikke hvorfor du mener man skal sondre mellem profetter og imaner/rabbinere, ligesom Jesus og utallige andre afguder er Muhammed jo næsten klædt på til at være en parodi i sig selv.
Hvis katolikker i Jesus eller Pavens navn havde angrebet og massakreret tegnere som nu, så havde du set fuldstændigt samme reaktionsmønster, og hele verden ville fordømme det.

Jeg ser heller ingen grund til at man skulle fornærme og provokere nazister og andre mindretal (mærkelig kombination) hvis du nu vil vide det. Nazisternes menneskesyn er jf. min mening så afskyelig og imod humanistisk grundlag at en nazistisk organisation vil kunne forbydes ved lov i de fleste lande. På samme måde som vi forbyder ekstreme islamister.

Men er det en grund til at man skulle fornærme og provokere disse folk ved at latterliggøre deres helligste ikoner? Det må du gerne uddybe for mig.

Carsten Hansen

Curt Jensen.

Mener du dermed at den samlede vestlige befolkning skal holde inde med at karikere islamiske frontfigurer samt kritisere islamiske dogmer ?.
Mener du at al religionskritik skal ophøre ?

I så fald, så er du naturligvis i din gode ret til at mene dette. At det er fuldkomment utopisk, bør selvfølgelig ikke afholde dig fra at have dit synspunkt, men det glæder mig dog at det nok er et fåtal der mener som dig.
Religionskritik er u-undværlig. Den går efter de magtsyge og ideologien ; Ikke den almindeligt troende.

Carsten Hansen

PS: Og så tror jeg man bør afholde sig fra at være forarget på andres vegne.
Langt de fleste muslimer trækker nok bare på skuldrende over karikaturerne.
Kun de fanatiske få lader sig provokere.

Carsten Hansen, for det første er det vel ikke den "samlede vestlige befolkning" der skal holde inde med at karikere islamiske frontfigurer samt dogmer.
For det andet er en karikatur af Mohammed ikke en karikatur af islamiske frontfiguerer men en latterliggørelse af muslimernes allerhelligste, hvilket ikke har et andet formål end netop latterliggøre profeten og derved alle muslimer.
Det forekommer mig hverken særlig begavet eller meningsfuld. Det er en krænkelse og ikke en kritik.

Vi har 1001 grunde for at kritisere Islam og det skal ingen lægge fingrene imellem. For mig er Islam en håbløs gammeldags religion som jeg helst så verden fri for. (i takt med alle andre missionerende religioner) men det giver mig hverken ret eller pligt til at håne profeten, gud eller hvad der må være hellig for de idioter der tror på en gammel mand i himlen der styrer alt.
Ja, for mig er alle troende idioter, men derfor behøver jeg dog ikke provokere dem hvor det gør mest ondt for dem, vel?
Ej heller påstå at det er min RET og PLIGT at gøre sådan, og at min (ytrings)frihed ville være i fare hvis jeg ikke gjorde?

Retten til at ytre os frit er noget vores forfædre og -mødre har kæmpet for. Det var en ret der skulle fravristes de politiske og religiøse magthavere. De der havde magt over os forbød os at tale frit.

Er muslimerne vores magthavere?

Og selv hvis de var, ville vi være tilbage der hvor kritik af religion og latterliggørelse af dens helligste ikon er to forskellige alen.

Langt de fleste muslimer trækker nok bare på skuldrende over karikaturerne.
Kun de fanatiske få lader sig provokere.

og skulle det så gøre hele sagen mere intelligent?

Carsten Hansen

Curt.

Jeg har forstået min holdning; Og er ganske uenig.

Man skal jo netop kritisere "frontfigurerne" og ideologien, frem for at karikere den almindelige muslim. Satire er et fremragende middel til at kritisere.
Og nej; det er langt fra kun magthaverne man skal karikere. Det er ligeledes fascistiske og antidemokratiske ideologier som f.eks. islamisme. Islamismen skal holdes nede; Præcis som al anden politisk religion.

At ytringsfriheden er i fare, er endegyldigt bevist. der er sat pris på Mohammed-tegnernes hoveder. Senest har 12 mennesker mistet livet.

PS. Mener du så at TV bør undlade at genudsende Monty Pythons "Life of Brian", eller gælder det kun karikaturer af islam ?

Peter Møllgaard, ellen nielsen, Preben Haagensen, Torben Kjeldsen, Mihail Larsen og Jan Mogensen anbefalede denne kommentar

Sider