Hjemmebrændt til dig, der ikke tør brænde selv

»Smager det godt,« spurgte jeg. »Joehhh …«, »Er det færdigt?«, »tjaehhh …«, »Hvad kan vi bruge det til?«, »Bum, bum bum …«.

Det var som at tale med formanden for Det Radikale Venstre. Jeg stod i en kælder hos min ferienabo, Fritz, og vi snakkede om de 10 liter hjemmebrændt alkohol, han havde produceret på baggrund af de 50 liter kirsebær, vi havde plukket i løbet af sommeren.

Det var tydeligt, at han ikke helt vidste, hvad han skulle mene om produktionen. Han havde aldrig lavet den på ren kirsebær før. Der plejede at kommer alskens frugt i.

»Prøv at smage,« sagde han og skænkede en snaps. Den smagte vidunderligt. Vi havde – ikke så overraskende – lavet en slags kirsch, og i virkeligheden var det det, han var utilfreds med. Han plejede at bruge sin hjemmebrændte til kryddersnaps, og på en måde smagte kirsebærrene for meget igennem. Så selv om han ikke kunne sige det, så syntes han, at de 10 liter var mislykkede.

Jeg har aldrig selv lavet hjemmebrændt. Strengt taget er det jo helt og aldeles ulovligt, men det er faktisk ikke derfor; det kunne jeg såmænd nok overvinde, men det er på en måde for meget bøvl, når nu man kan købe en flaske vodka for 65 kroner hos den lokale købmand.

Om de stadig destillerer løs i Norge, som de havde for vane, ved jeg faktisk ikke, men jeg kender færre og færre danskere, der kaster sig ud i den ædle kunst at forvandle frugt til spiritus.

Måneskinssprut

I USA har kært barn mange navne, men moonshine er nok det mest almindelige for ulovlig hjemmebrændt alkohol. Det er stadig en udbredt og givtigt natarbejde blandt hillbillies i de østamerikanske bjergområder kaldet The Appalachian Mountains i bl.a. Virginia, Tennessee og Carolina, som man bl.a. kan forvisse sig om i den vist nok ikke helt så dokumentariske, men stærkt underholdende tv-serie på Discovery Channel, der ganske enkelt hedder Moonshiners.

Og de, der har lyst til at smage men ikke kender nogen forbrydere eller selv tør kaste sig ud i ulovlighederne, kan nu også få lov.

I et karakteristisk amerikansk syltetøjsglas kan man købe 100 pct. proof Ole Smokey Tennessee Moonshine (100 pct. proof svarer til 50 pct. i danske tal). Hovedkvarteret ligger i Gatlinburg, men heldigvis breder populariteten sig og flere danske forhandlere står allerede klar, bl.a. min lokale pusher i Ny Vestergade i indre København.

Moonshine fik jo som bekendt en utrolig opblomstring under den amerikanske forbudstid i 1920’erne. Det er sagt før, også af mig, men vi skal ikke mindst takke forbudstiden for udviklingen og perfektioneringen af stort set alle de klassiske cocktails, ganske enkelt fordi den hjemmebrændte spiritus smagte så ringe, at man måtte hælde noget i for at tage dem grimme smag.

Jeg så en sjov lille bonusinformation i Jacob Ludvigsens fine nye bog Den fulde sandhed om spiritus om, at der på visse amerikanske gærpakker under forbudstuden stod:

»Advarsel! Hvis De fylder en stor flaske med frugtsaft, tilsætter denne pakkes indhold og hensætter det hele et lunt sted, vil der dannes frugtvin, og fremstilling af denne er forbudt efter loven.«

Frugt

Heldigvis kan man uden problemer drikke Ole Smokey, som rent teknisk er majswhisky, der ikke er lagret. Med andre ord, hvis man smed den på egetræsfade og ventede nogle år, så ville det blive til bourbon. Ole Smokey er altså interessant på flere niveauer.

Hvis nogen på et eller andet tidspunkt har tænkt på, hvordan helt nydestilleret whisky smager, ja, så kan man nu finde ud af det. Og det smager faktisk rigtig godt. Som en slags blanding af vodka og whisky, hvad det jo sådan set også er.

Men kan det bruges til noget i vores sammenhæng. Joehhh, tjaehhh, bum, bum bum. Det kan det faktisk. Jeg har eksperimenteret med det.

Normalt ville jeg aldrig komme frugt i whisky, men det skyldes i virkeligheden primært fadlagringen, så det viser sig, at Ole Moonshine blander sig perfekt med bærsaft. Og her tænker jeg ikke så meget på juice, men simpelthen koncentreret rød bærsaft, fortyndet med vand. Ribs, blåbær, tranebær og hindbær (ikke jordbær), men også blommesaft, limonade og fortyndet æblejuice.

Altså, hvis man har lyst til at prøve med jordbær, så er det selvfølgelig o.k., men der er noget fadt og utilstrækkeligt ved jordbærsaft, hvis man spørger mig. Og under alle omstændighed er lidt ekstra tilsmagning nødvendig.