Læsetid: 3 min.

Højt skum: Hvem har puttet kaffe i min øl?

31. januar 2015

Øl med kaffe som smagsingrediens er ikke et nyt påfund. Aldeles oplagt er det jo at kombinere de dybristede chokoladenoter i mørke øltyper såsom stout, porter, dobbeltbock og schwarzbier med kaffens inciterende dybsorte bitterhed. Alligevel kan vi tale om en tydelig trend mod kaffe hos tidens mest ambitiøse bryggere.

Det kan være fordyrende at gå den vej: Førsteklasses kaffebønner har det med at koste kassen. Samtidig ligger der en udfordring i at modvirke, at kaffesmagen bliver for overdøvende for smagsløgene. Så hvor f.eks. ’kaffe-IPA’ måske kan lyde som et interessant eksperiment, falder det som regel ud som fortænkte flop.

Mest kongenialt er mikset utvivlsomt i kaffestouten, inden for hvilken genre der findes rige variationsmuligheder.

Som oftest kommer inspirationen fra USA, hvorfra brygmester fra Thisted Bryghus, Antoni Aagaard Madsen, da også har været en del gange for at underholde sig med lokale craft brewers. Det har nu resulteret i januars største ølnyhed: tre amerikanske Thisted-udspil – en american pale ale kaldet Boston, en steam beer kaldet Monterey, begge drikkelige og velbehagelige. Og så en kaffestout ved navn Seattle – byen, der har ry for at være USA’ s kaffehovedstad.

’Udvandet limfjordsporter’

Seattle er brygget med belgiske ristede malte og umaltet ristet byg, som det passer sig for en stout. Dertil kommer North Brewer-humle og sydamerikansk kaffe. Den skummer op i beige og er overrumplende mild med islæt af vanilje og kakao, en cremet tekstur og en afstemt bitterhed, dels fra kaffebønnerne, dels fra humlen. Antoni har rykket kaffen i forgrunden og ikke uden raffinement. Men helhedsindstrykket er alligevel lidt tyndt à la ’udvandet limfjordsporter’, som en Ratebeer-anmelder beskriver det. Man savner de procenter og den power, amerikanerne er så glade for.

BIttersød, men dog for sød

Potens i skræmmende grad finder vi til gengæld hos To Øl’s Goliat, der i størrelse og statur er så umenneskelig, som man ville vente sig af filistrenes tårnhøje krigerkæmpe, men nu er vi så også rykket op i vægtklassen Imperial. Diskrete espressonoter, bitter chokolade, rom, rosiner og engelsk lakrids folder sig overdådigt ud og glider over i en lang bittersød eftersmag, der dog nok er for sød til, at bryggerne kan siges helt at have forløst kaffeelementet.

Eksplosiv

Så er der udpræget meget mere kaffe i Hunter Coffee fra Indiana-bryggeriet 18th Street. Sort med mørkebrunt mokkahoved dufter den af kaffe og mælkechokolade, karamel, overmoden banan, bourboun og kakaopulver. Også i dette smagsbillede får jeg netop jordede, krydrede toner fra kaffebønnerne, som må være meningen med hele øvelsen. Hvis karboneringen er svag og skummet hurtigt diffunderer, er kroppen til gengæld fuldtonende, ja ligefrem eksplosiv. Absolut i topfem over mine personlige kaffestoutfavoritter.

Eksperiment

Bryggeriet Gigantic, der har til huse i Oregon, er gået en anden vej: Deres Too Much Coffee Man (opkaldt efter helten i en superheltesatire) – prætenderer at være et eksperimentelt blend mellem en black imperial saison og et ordentlig skvæt ristet koldpresset Coava-kaffe. Kategoriseringen kan lyde konfus, men opskænket i et tulipanglas kærtegner den de olfaktoriske zoner med toner af skovbund, kål, belgisk gær, aniseret iskaffe og mørk chokoladekage. Det forbavsende er, at saisongæren kan spille så behændigt sammen med kaffe- og chokoladepræget, som her pakkes ind på måder, jeg ikke kan mindes. Nogle vil sikkert finde den mere aparte end vellykket, men bonuspoints for kækt at gå, hvor ingen andre har vovet sig ud. Ikke lige den kaffeøl man vil byde uventede gæster, men absolut den, man gerne ville byde en fuldbefaren kender.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu