Læsetid: 7 min.

Krigshelt eller massemorder?

Aldrig i nyere amerikansk filmhistorie har Hollywood – og de samfundspolitiske kommentatorer – været mere oppe at toppes om en film end lige nu. Det værdipolitiske slagsmål står om Clint Eastwoods Oscar-nominerede ’American Sniper’, en film, der portrætterer snigskytten, nu afdøde Navy Seal Chris Kyles liv under og efter Irak-krigen
Er American Sniper en psykologisk kompleks film, der portrætterer en udsendt elitesoldat, hvis sind bliver ødelagt af livet som skarpskytte, eller er den en patriotisk hyldest til elitesoldaterne i Navy Seal?

Er American Sniper en psykologisk kompleks film, der portrætterer en udsendt elitesoldat, hvis sind bliver ødelagt af livet som skarpskytte, eller er den en patriotisk hyldest til elitesoldaterne i Navy Seal?

Foto fra filmen

31. januar 2015

Publikum elsker den, og salgstallene slår alle forventninger. Så meget er klart, efter Clint Eastwoods film American Sniper er gået ind i sin femte filmuge i USA. Filmen handler om snigskytten Chris Kyles liv før, under og efter Irak-krigen og blev anmeldt her i avisen den 22. januar. Den har indtil videre solgt for 200 millioner dollar billetter i USA, hvilket skal sammenlignes med forventningen til filmen fra produktionsselskabet, Warner Brothers, der før premieren havde anslået indtjeningen til relativt beskedne 60 millioner.

Om denne massive kommercielle succes vil blive fulgt op af en Oscar-statuette i næste måned får vi at se – filmen er nomineret i seks kategorier herunder ’bedste film’ og ’bedste mandlige hovedrolle’. Men inden Oscar-festen det værd at se nærmere på den uforsonlige og voldsomme debat, som Eastwoods seneste værk har afstedkommet.

To forskellige versioner

Groft sagt er konflikten: Enten er American Sniper en psykologisk kompleks film, der portrætterer en udsendt elitesoldat, hvis sind bliver ødelagt af livet som skarpskytte. Et portræt af en mand, der aldrig kan vænne sig til livet som familiefar igen, og som ender sine dage som offer for den krig, han deltog i, da han i 2013 bliver dræbt af en anden mentalt ustabil veteran i en skydeklub?

Det er filminstruktørens og mange af de medvirkendes erklærede budskab.

Eller også er filmen Eastwoods patriotiske hyldest til soldaterne i Navy Seal, der tog til Irak for at beskytte deres land – og en fortjent anerkendelse af de krigsveteraner der alt for ofte svigtes af resten af samfundet efter endt militærtjeneste?

Det sidste fremhæves ikke kun af dem, der elsker filmen, og som i ugevis har ført et propagandatog uden sidestykke for det glade budskab med Fox News forrest, men også af filmens kritikere, der beskylder filmen for at være et klægt nationalistisk PR-dække over virkeligheden: At Chris Kyle var en pralende og hadefuld dræbermaskine, der så irakerne som undermennesker, og som uden betænkeligheder gjorde det af med så mange som muligt under sine i alt fire udstationeringer i Irak, hvor han efter eget udsagn dræbte 160 mennesker. En rekord, som han selv var stolt af.

Men en tredje mulighed er, at filmen er begge dele – et mangesidet mesterværk, der, som the New Yorkers anerkendte filmanmelder Richard Brody formulerer det, »magter at formidle, hvorfor krigsdyder er så dyrebare, sjældne, og skrøbelige, at de kun med største forsigtighed skal anvendes i kamp«. Brody kalder Eastwoods film for et portræt af »et geni i krise« og »politisk i den højeste forstand. En dramatisering af brug og misbrug af statsmagten i lyset af filosofiske ideer; ideer der belyser dramaet som noget, der ikke udspiller sig langt væk fra os, men kommer indefra, ikke som noget pålagt, men som noget spontant«.

Han siger også, at nok er American Sniper en voldelig actionfilm, men den er samtidig »omgivet af en frygtelig stilhed, dens historie om krig indeholder tapperhed og rædsel; og disse destruktive og selvdestruktive konflikter er særlige for en person, der er udstyret med en krigers ædle karakter. Som sådan er det en filmisk tragedie i den dybeste og mest klassiske forstand. Eastwood ser på begivenhederne med en voldsom vrede, og med en bedrøvelighed af olympiske dimensioner«.

’Kujoner’ og ’nazi-propaganda’

Uanset argumenterne kræver det ikke nogen doktorgrad i socialpsykologi at se, hvordan en film med det indhold kan blive en brik i en verbal stedfortræderkrig om USA’s militære indsats rundt omkring i verden.

Og det er, hvad der er sket. I det vestlige Los Angeles blev en plakat for filmen overmalet med graffiti sidste weekend. Med rødt stod der blot et ord: ’Morder’. Inden da havde flere af Hollywoods venstreorinterede berømtheder med filmmanden Michael Moore og skuespiller Seth Rogen i spidsen været ude med riven. Moore kaldte snigskytter for ’kujoner’ på Twitter (han hævdede efterfølgende, at han ikke havde til hensigt at kritisere filmen, men blot ønskede at give sin mening til kende om snigskytter i al almindelighed), mens Rogen, der ikke har trukket sine vurderinger tilbage, sammenlignede American Sniper med de propagandafilm, nazisterne producerede for at vinde opbakning til Det Tredje Rige. En anden kendt stemme på venstrefløjen, professor Noam Chomsky, sammenlignede i denne uge American Sniper med præsident Obamas brug af førerløse droner, der slår formodede terrormistænkte (og af og til også civile) ihjel.

Countrysangeren og veteranen Craig Morgan svarede Rogen igen på hans Facebook-side med salven: »Jeg er dødtræt af, at mennesker som du bare lader munden løbe, når det står så uendelig klart, at du intet aner om, hvad det kræver af dette land at opretholde vor frihed. Hvis du og dine ikke bryder jer om den sag, så flyt!«

Den tidligere vicepræsidentkandidat Sarah Palin, som altid er god for en mundret one liner, skrev på sin væg på Facebook: »Gud velsigne vore soldater, særligt vore snigskytter.«

Chris Kyles venner tidligere Army Ranger Sean Parnell og tidligere Navy SEAL-soldat Jason Redman, der var gæster hos Fox News’ Sean Hannity, bemærkede til Moore og Rogen, at »der er en velkendt bias vendt mod militæret i Hollywood. Men hvis blot filmindustrien kunne gøre op med deres egne fordomme, ville man se langt flere block busters som hylder USA’s særstilling i verden, soldaternes uegennyttige arbejde, ære og integritet på slagmarken«.

Anledning til diskrimination?

Men filmen har ikke kun skabt debat i Hollywood. I denne uge skrev The American-Arab Anti-Discrimination Committee (ADC) – den største græsrodsorganisation i USA, der beskæftiger sig med borgerrettigheder for de arabisktalende samfund i USA – til såvel Eastwood som hovedrolleindehaveren i filmen, Bradley Cooper.

ADC siger, at American Sniper har ledt til en stærk stigning i antallet af trusler mod USA’s muslimer. Organisationen citerer hundredevis af vrede beskeder sendt til både arabere og muslimer mestendels via Facebook og Twitter med henvisning til filmen. I brevet beder ADC Eastwood og Cooper om at »være med til at imødegå hadefuld retorik«.

Hverken instruktøren eller skuespilleren har svaret, men Jack Horner, der er talsmand for Warner Brothers, siger til nyhedsbureauet Reuters, at filmselskabet »tager stærkt afstand fra enhver voldelig, antimuslimsk retorik inklusive den, som måtte være kommet fra seere af filmen. Had og bigotteri er ikke en del af den vigtige dialog om veteraners liv, som denne film har bidraget til«.

Fordommenes vagtparade

Filmens egne folk har også blandet sig i debatten. Eastwood, der udover at være veteran i Hollywood også er kendt som en af republikanernes få åbne støtter i filmverdenen, siger til magasinet Hollywood Reporter, at han er optaget af at skildre, hvordan det er »at blive revet væk fra det liv, man kender, og blive sendt til et andet sted på kloden væk fra familien«.

Filmens manuskriptforfatter, Jason Hall, ser en dobbelthed i filmen, der rækker ud over den rå krigsfilms hyldest til soldaten. Han siger til TIME Magazine, at det billede mere handler om folks fordomme over for Eastwood som en »Dirty Harry Guy, der deltager i republikanske partikonventer«:

»Chris var en mand, der troede på noget, og han var nyttig for regeringen, som har brug for hans slags, når der er krig. Og det kostede ham både hans fysiske og psykiske helbred – og var tæt på at koste ham hans familie. Det faktum, at Chris sikkert ville have sagt ja til at betale den pris igen og igen, hvis han var blevet spurgt, er på en gang både patriotisk og fuldkommen tragisk.«

Der er med andre ord ingen tvivl om, at filmen er landet midt i en pinefuldt aktuel diskussion i USA om, hvordan landet ser på de soldater, der er vendt hjem fra de seneste krige i Afghanistan og Irak. En debat, der ikke kun handler om, hvordan veteranerne passer ind i det civile samfund, men også om, hvorvidt deres handlinger er prisværdige eller ej. Og om hvorvidt de ofre, soldaterne har ydet, var indsatsen værd.

’Hollywoods venstreorienterede’

Kommentatorer peger på, at den debat er anderledes i dag end tidligere, fordi færre og færre amerikanerne har noget at gøre med militæret i dag. Hvilket militæranalytikere mener, bidrager til en »dybere kulturkløft mellem civile og krigsveteraner,« som Washington Post formulerede det sidste weekend. Blot 0,5 procent af amerikanerne er eller har været trukket i trøjen i dag, det er det laveste tal siden Anden Verdenskrig.

Det kan ikke udelukkes, at filmselskabet direkte har spekuleret i dette nationale skisma. Phil Contrino, der analyserer film på sitet BoxOffice.com peger f.eks. på, at publikumssuccessen netop kan skyldes, at »mange gerne vil deltage i den nationale debat« USA’s krigsdeltagelse og den enkeltes forhold til den.

Twitter offentliggjorde tal i denne uge, der viste, at diskussionen American Sniper er »dobbelt så høj som normalt« for film af denne type. Hashtagget #liberalwarmovies, som var det, konservative forsvarere af filmen brugte på det sociale medie for at håne »Hollywoods ventreorienterede elite«, var også på hitlisten over mest populære hashtags i sidste uge. Facebook-data viste, at filmen var mest diskuteret i republikanske stater som West Virginia, Wyoming, Kentucky og Oklahoma.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted:

Denne "storm af kritik" i virkeligheden fra nogle få kritikere ude til venstre fodrer blot det evige ritual især amerikanerne er eksperter i, hvor de renser sig selv for mistanken andet end de ædleste motiver, blot lidt kluntet udført i praksis.

Og jo, der er et behov for det. Der er en dyb tvivl og et tilsvarende desperat infantilt ønske om at se sig selv som the good guy. Hvordan kan det være anderledes med en nation, der er grundlagt på folkemord, slaveri og religiøs fundamentalisme?

Men også, når man selvflaggellerer, er det altid med sig selv i centrum. Amerikanerne har ikke brug for mere "mig-tid". Med et lån fra Sven Brinkman, "Hold op med at mærke efter i dig selv."

Hold op med dig selv i det hele taget!

Som Freud sagde, hvad enten det gælder drømme eller historier, er det altid med det gode gamle ego som helt (eller antihelt, det er lige meget). Enhver historie stiller egoet i centrum, resten er drømmekarakterer, som kun har eksistens, funktion og værdi i forhold til dette ego.

Hvordan undergraver man denne selvabsorptionens dynamik? Det er ikke raketvidenskab. Flyt egoet ud og sæt noget andet i dets sted. Sæt f. eks. den politiske løgn i egoets sted. Det er, hvad mange instinktivt gør her med deres poltiske analyser. Clint Eastwood, som uden tvivl har dybde som instruktør, gør det modsatte, når han lader filmen 'get wrapped up in Kyle's perspective' (Se den glimrende analyse for enden af Max Johnsons link nær toppen af tråden).

Eller endnu simplere, lad kvinden, der bliver skudt, hvorved Kyle, ifølge Hannity, redder tusindvis af liv, træde i egoets sted. Giv hende hovedrollen. Det vi alle, men amerikanerne især, har brug for, er at bliver præsenteret for et andet perspektiv. Ritualer som det Michelle Obama just har deltaget i, wraps them in Kyle's perspective.

Jan Weis
2.2.15 kl. 1036

Meget kloge betragtninger.
Kunne ikke være mere enig og ville ikke have kunnet formulere det bedre selv.

Erling Jensen, cand.jur.

Prøv i øvrigt at søg på filmtitlen og "baby" på Youtube. Under optagelserne af en tårevædet scene, hvor skuespillerne spiller det flotteste de har lært, var den lejede baby blevet syg. Skuespillerne står i stedet med en discount-dukke fra nærmeste Bilka, hvilket alt for tydeligt fremgår. Og i en film, hvor der er brugt masser af digitale effekter til at få blodet til at splatte mest effektfuldt, har babydukken ingen teknisk hjælp fået. Bradley Cooper vifter selv lidt med babyens arm - overmåde pinligt er det.

Robert Ørsted-Jensen

Curt jensen
At Eastwood er en politisk idiot ændrer ikke ved det faktum at han er en yderst sober filminstruktør som i alle sine film skildrer en flerhed af dimensioner og bestemt ikke hylder vold for voldens egen skyld men ofte stiller spørgsmål ved den. Jeg tale ikke om de film som han selv spillede i, men om dem han selv har instueret, hvoraf flere er aldeles fremragende, endog i flere tilfælde kunstværker som det er værd at se. Jeg er sgu ikke sikker på at Kubrik, som en anden nævner som et geni (jeg er ikke uenig) rent faktisk ikke med større ret kan siges at glorifisere vold

Thomas H. Pedersen

Niels Engelsted:
Selvom at det først begyndte under 2 VK. så er det ikke unormalt at infanteri arbejder sammen med kampvogne, det gør man stadigvæk i dag.. det kunne ligeså godt have været den røde hær man kunne sammenligne dem med men andre har det bedre med at sammenligne alle soldater med nazisterne under 2 VK. det var ikke møntet kun på dig der er mange andre som har meget værre forestillinger om soldater.

Erling jensen:
Jamen uanset om det er en ulovlig krig eller lovlig så er civile tab ikke acceptabel uanset hvad.. Men når folk får det til at se ud som om at USA og deres allieret, deriblandt Danmark, har slået over en million ihjel så står jeg af... tiltrods for jeg har været dernede 3 gange som soldat og satte spørgsmålstegn ved invasionen og den efterfølgende vold grundet en inkompetent styring af Irak fra dag 1.... så er det Irakere som har slået flest Irakere ihjel og jeg tror den ville komme alligevel.. at Irak krigen så har gjort at den kom mange år før er så noget helt andet.
Vi blev ikke sendt derned for at slå så mange ihjel som muligt, vi blev sendt derned som på balkan som en form som politi og det begrænsede også vores handlemuligheder imod de militser som slagtede de civile...

Curt jensen:
Finskytter er velset blandt andre soldater og ja de redder andre soldaters liv ved når de skyder så rammer de deres mål = mindre civile tab.. Det er ikke soldaterne som bestemmer hvor finskytterne skal være så de er i dag (i den danske hær) under stabens styrelse som et asset til soldaterne som morter, kampvogne og andre støtteenheder... Jeg kender selv mange finskytter og det er hverken psykopater, udstøtte eller har andre holdninger end andre mennesker.. men sådan er der jo så meget når man læser det fra internettet

Robert Ørsted-Jensen

curt jensen skriver "Med instruktørens offentligt kendte holdninger til vold, krig og US udenrigspolitik (omend han har været imod netop Denne krig) er denne kunstneriske tvetydighed nok mest et utilsigtet biprodukt, et tilfælde, eller noget smarte kritikere efterrationaliserer med.2 med anbefaling fra "erling jensen anbefalede denne kommentar"

Vel hvad er der at sige andet en at nogen mennesker evner kun at forstå virkeligheden omking os hvis den er stereotyperet og sort-hvidt og kan skæres ud i paragraffer. Men det kn den virkelige virkelighed og dermed virkelig kunst kun sjældent,

Personligt er min holdning den t hvis omstændighederne bringer mig ud i en krig - hvad bør undgå men ikke for enhver pris - så er jeg ikke i tvivl om at et pr gode skarpskytter vil være både nyttige at have med og helte i mine øjne. Dette fra en som bestemt vi se filmen uanset af denikke stå først på listen.

Sider