Baggrund
Læsetid: 7 min.

Migration er mennesker og penge i bevægelse

Da Ninna Nyberg Sørensen og Nina Glick Schiller begyndte at studere menneskers bevægelser over grænser, var migration stadig et perifert forskningsfelt. Nu taler politikere, forskere og internationale organisationer nærmest ikke om andet. Tyve år efter udgivelsen af den banebrydende bog ’Nations Unbound’ gør de to migrationsforskere status over en verden og et forskningsfelt, hvor alt tilsyneladende er i opbrud, uden at noget grundlæggende forandrer sig
Carlos Garcia Lobo på otte år og hans mor Yeinni Lobo er illegale immigranteri byen Wetsbury i staten New York. Manglen på papirer betyder, at han ikke kan gå i skole.

Carlos Garcia Lobo på otte år og hans mor Yeinni Lobo er illegale immigranteri byen Wetsbury i staten New York. Manglen på papirer betyder, at han ikke kan gå i skole.

Kirsten Luce

Moderne Tider
3. januar 2015

Menneskers bevægelser er intimt forbundet med kapitalens bevægelser. Meget har forandret sig over de sidste to årtier, men ikke dette faktum. Det mener Nina Glick Schiller, professor emeritus ved University of Manchester, og Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker ved DIIS, der i over tyve år har været med til at definere et forskningsfelt, der startede i periferien og nu er blevet mainstream. De mødte hinanden i New York i starten af 1990’erne, hvor nye ideer var begyndt at vokse frem inden for migrationsforskningen.

»Migration har formentlig aldrig kunnet anskues som en rejse fra A til B, men på dette tidspunkt blev det lysende klart, at vi havde behov for et globalt perspektiv på migration,« siger Nina Glick Schiller.

»Vi trak det gamle begreb transnationalisme frem og udviklede det til en teori, der kunne gribe om den virkelighed, som var begyndt at tage form omkring os. Transnationalisme definerede vi som de processer, hvorigennem migranter – gennem deres hverdagsaktiviteter og sociale, økonomiske og politiske relationer – skaber sociale felter, der går på tværs af nationale grænser. Og transnational migration analyserede vi som grundlæggende forbundet med de nye vilkår, global kapitalisme havde skabt.«

Det nye i 1990’erne var ikke, at folk flyttede sig over grænser, men at migranter i stigende grad og på nye måder levede på tværs af grænser.

»Der var enkeltstudier, som viste migranters tilknytning til mere end én nationalstat, men vi havde behov for teorier, som kunne gøre os grundlæggende fri af ideen om migranten som en person, der er blevet ’oprykket’ og plantet et nyt sted.«

I dialog med yngre forskere som f.eks. Ninna Nyberg Sørensen, der undersøgte levet liv og sociale enheder på tværs af grænser, begyndte Nina Glick Schiller i 1990’erne at udvikle nye begreber, »der kunne beskrive det, vi umiddelbart identificerede som en ny form for kapitalistisk struktur under opbygning. Kapital begyndte at blive akkumuleret på nye måder, og derfor begyndte mennesker at bevæge sig på nye måder«.

Eller som det beskrives i Nations Unbound: Transnational Projects, Postcolonial Predicaments and Deterritorialized Nation-States, som Nina Glick Schiller udgav sammen med kollegerne Linda Basch og Christina Szanton Blanc i 1994: »De sidste årtier er kapital begyndt at trænge ind i postkoloniale tredjeverdensøkonomier på nye måder og på nye niveauer, eksportproduktion er blevet en primær strategi for kapitalen, der bevæger sig hastigt på tværs af kloden, og borgere fra tredjeverdenslande migrerer i stigende grad til kapitalismens centre.«

Forskningen er stedbunden

For Ninna Nyberg Sørensen kom interessen for migration ad bagvejen, gennem mødet med en virkelighed i Den Dominikanske Republik, som tog sig radikalt anderledes ud, end hun havde forventet.

»Jeg kom fra kulturel sociologi, fra udviklingsstudier, og den danske tradition for udviklingsstudier var utrolig stedbunden og handlede om fattige mennesker, der ’sad fast’ i fattige områder. Men da jeg begyndte mit feltarbejde blandt kvindelige arbejdere, der kom fra landdistrikterne og arbejdede i frihandelszonerne, talte de alle sammen om kusiner og onkler, der arbejdede i New York. Og jeg havde end ikke selv været i New York endnu, men var vokset op med forestillingen om, at vi rige danskere var blandt verdens mest mobile mennesker, så det lød helt utroligt i mine ører. Men selve det, at kvinderne havde flyttet sig fra land til by, kræver økonomiske ressourcer, og de ressourcer kom blandt andet fra hjemsendte penge fra f.eks. New York.«

Så Ninna Nyberg Sørensen fortsatte sit feltarbejde blandt dominikanske arbejdere i New York.

»Jeg havde ikke tænkt, at jeg skulle beskæftige mig med transnationale studier, men de mennesker, jeg studerede, levede transnationale liv. Så hvis jeg ville forklare noget som helst om deres liv, måtte jeg følge deres bevægelser.«

»Det var besynderligt,« siger Nina Glick Schiller, »for som Ninna siger, så levede en hel masse mennesker transnationale liv på det her tidspunkt, men migrationsforskningen var fuldstændig lukket inde i et paradigme om assimilation, som til forveksling ligner det fokus, der i dag er på integration. Hvor grundtanken er, at mennesker nødvendigvis skal slå sig ned det sted, de nu engang havner, og bryde alle bånd med det sted, de kom fra,« siger Nina Glick Schiller, og Ninna Nyberg Sørensen tilføjer:

»Og hvis de bevarer kontakten med de steder og mennesker, de kommer fra, er det suspekt og problematisk. Det var i høj grad den debat, der kørte omkring migration i 1980’erne og 1990’erne. Så sagde man, at ’indvandrere lever i fortiden’, og at ’de er mere optaget af, hvad der sker i Tyrkiet end i at blive en del af det danske samfund’; forestillingen var – og er vel stadig til dels – at man ikke kan være knyttet til mere end én nationalstat.«

– Siden 1990’erne er den transnationale erfaring rykket ind i mainstream – det transnationale er blevet noget eftertragtet; hvad har ’den nye’ kapitalismes fejring af det grænseoverskridende, det kosmopolitiske, betydet?

»Jeg mener, der er en afgørende spænding der,« siger Nina Glick Schiller. »Efter Ninna og jeg lavede vores empiriske arbejde i 1990’erne, begyndte man i stigende grad at tale om globalisering og fri bevægelighed af arbejdskraft, af ideer, af kapital, af formidling. Men samtidig ser vi en genopblomstring af det i mange henseender anakronistiske fokus på nationalstaten og dens grænser. Det lader til, at jo flere redskaber og jo mere magt, den globale kapitalisme frarøver nationalstaten, desto mere bliver vi opmuntret til at heppe på hjemmeholdet.«

Ligesom kapitalen ikke er stedbunden, er mennesker det heller ikke, siger Ninna Nyberg Sørensen, hvis arbejde tager udgangspunkt i Det globale Syd og indvirkningen af migration her, frem for i de kapitalistiske centre.

»Nogle mennesker er ganske vist stedbundne i den forstand, at de ikke har mulighed for fysisk at bevæge sig – bl.a. på grund af det restriktive migrationsregime, der har udviklet sig de sidste par årtier – men de er lige så prægede af globale input som alle andre. Deres ønsker, ambitioner, aspirationer trækker på en global ramme,« siger Ninna Nyberg Sørensen.

»Og hvis man vil forstå, hvorfor folk migrerer, må man studere kapitalens bevægelser,« tilføjer Nina Glick Schiller. »Det var i én sætning det, vi forsøgte at pege på i Nations Unbound. Værdi bliver skabt overalt i verden og flytter sig globalt. Den velstand, f.eks. Danmark er bygget på, er i høj grad skabt alle mulige andre steder. Når folk bevæger sig, er det, fordi de følger værdiernes bevægelser, den værdi, de selv har været med til at skabe. Det er meningsløst at klage over, at folk kommer til Danmark og lukrerer på andres velstand – det er også deres velstand. Den er bare blevet flyttet, og de er så flyttet efter. Nationale økonomier findes ikke. De kommer ikke og tager vores ting, de følger tingene.«

Migrationsindustriens fremvækst

– Har migrationens infrastruktur grundlæggende forandret sig over de sidste tyve år?

»Livet er blevet mere prekært for alle, og ikke mindst for migranter,« siger Nina Glick Schiller. »Blandt andet har hele migrationsindustrien, som Ninna skriver om, taget folks greb om fremtiden fra dem. Millioner af migranter bliver reduceret til en midlertidig arbejdskraft. Det er blevet stadig mere vanskeligt at tage familien med sig, når man migrerer, og stadig mere vanskeligt at slå sig ned et nyt sted.«

Ninna Nyberg Sørensen mener, at man kan tale om en forandring i selve migra- tionsregimets karakter. ”Der har altid været irregulære migranter – mange fra Haiti, fra Filippinerne, fra Den Dominikanske Republik startede i 1980’erne og 1990’erne som papirløse og efter tre, fire, fem år skaffede de sig papirer, og for nogles vedkommende også økonomisk stabilitet.

Behovet for deres arbejdskraft er sådan set uforandret. Men en ny industri er vokset frem: Store mængder kapital og store virksomheder er blevet involveret i at udbyde grænsehegn, overvågningsteknologi, droner og meget andet, og de udøver et enormt lobbyarbejde. Det er ikke sådan, at almindelige mennesker i Det globale Nord pludselig er blevet enormt meget mere fjendtlige over for migranter, end de var før, men store og magtfulde aktører påvirker politikerne og den offentlige mening i retning af, at grænsepatruljer og overvågning er meningsfulde. Og det påvirker naturligvis vilkårene for, hvordan transnationale liv kan leves.«

Den positivistiske vending

– Hvordan har migrationsforskningen afspejlet – eller ikke afspejlet – udviklingen de sidste tyve år?

»Folk begyndte at interessere sig for de mennesker, der lever transnationale liv, men ignorerede den del, der handler om at studere det i relation til måderne, hvorpå global kapitalisme indretter sig i forskellige historiske øjeblikke,« siger Nina Glick Schiller. »Pointen om, at transnational migration nødvendigvis må analyseres i lyset af de globale relationer mellem kapital og arbejde, er gledet ud af store dele af nutidens migrationsforskning.«

Ninna Nyberg Sørensen uddyber:

»De sidste par år har vi også oplevet, hvad man kunne kalde en opblomstring af positivistiske tendenser inden for migrationsforskning. Man kan se det på, hvilke forskningsprojekter der opnår finansiering både på nationalt og europæisk plan. Man laver optællinger, ’evidensbaserede’ økonomiske analyser, man registrerer og kategoriserer verden, opstiller hypoteser, kvantificerer, fremviser resultater. Det er ikke den spørgende, nysgerrige, kritiske forsknings tid. Socialvidenskaberne er ikke progressive i den forstand, at man bygger viden oven på viden, og så bliver analyserne gradvist mere begavede. Det er en magtkamp, ligesom alt andet.«

Nina Glick Schiller mener også, at den ’positivistiske vending’ inden for blandt andet migrationsforskning har indsnævret rammerne for, hvad det er legitimt og meningsfuldt at spørge til. »Og når man kun kan finansiere forskning, som kan omsættes direkte til politikker og regeringsteknologier, kommer man til at bekræfte de herskende antagelser – f.eks. om nationalstaten som den naturlige sociale og politiske enhed – snarere end at udfordre dem.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ivonne Cordes

Det er jo en rasende interessant pointe, at migrationen følger kapitalstrømmene. Det kan være et vægtigt input i den kommende valgkamp, hvor vi igen-igen skal til at debattere "udlændingespørgsmålet". For at give argumentet ordentlig vægt mangler jeg at vide, hvordan præcis kapitalen strømmer. Det lyder som god gammeldags kolonial udbytning i nye klæder, og det vel også, men hvordan?