Læsetid: 7 min.

Vi skal nå dem før de segner

I den klassiske udviklingspsykologi er ungdomsårene beskrevet som et moratorium. En slags ventetid, en åben fase af livet, hvor man søger og prøver sig frem for at danne sin identitet. Nu lukkes det åbne. Den tid, hvor man førhen fjollede rundt og irriterede sine forældre ved at sove ekstra længe, er blevet til en skærsild med mere pukletid end ventetid
Jagten på præstationer sender mange til tælling. For nogle bliver resultatet til fysisk smerte, og rigtigt mange andre bidrager til det stigende antal unge med psykiske lidelser. Det er forvirrende for dem og forvirrende for os, skriver Finn Skårderud

Jagten på præstationer sender mange til tælling. For nogle bliver resultatet til fysisk smerte, og rigtigt mange andre bidrager til det stigende antal unge med psykiske lidelser. Det er forvirrende for dem og forvirrende for os, skriver Finn Skårderud

Sigrid Nygaard

31. januar 2015

Dygtige som ind i helvede. Nogle af dem kalder sig selv for dedikerede. Andre oplever dem som besatte. De gør stræbsomhed til noget mistænkeligt og præstation til en patologi.

Vores sprog slår ikke til. Det når ikke frem. Vi siger til disse unge, at de også skal huske at slappe lidt af. Men de hører ikke efter. For de lader til at være låst af deres eget projekt. Mors og fars anmodninger om at tage den lidt med ro udløser hos den unge asket intet andet end overbærenhed, irritation eller foragt. Sproget er noget af det vigtigste, vi har til at skabe kontakt, så vi fortvivler, når vi bliver afvist. De har det helt fint, siger de, og præsterer videre. Nogle af dem har ikke andet end spændte kæber og minimalt underhudsfedt til at beskytte sig selv mod vinteren og mod verden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Engelsted
  • Jakob Clemen
  • lars abildgaard
  • Thomas Rasmussen
  • morten andersen
  • Tommy Mortensen
  • Carsten Søndergaard
  • Martin Åberg
  • Torsten Jacobsen
  • Dorthe Wang
Niels Engelsted, Jakob Clemen, lars abildgaard, Thomas Rasmussen, morten andersen, Tommy Mortensen, Carsten Søndergaard, Martin Åberg, Torsten Jacobsen og Dorthe Wang anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Verden består af historier, og hvis man fravælger raconteurens rolle, ender man i sidste ende som bænkevarmer.
Hvorfor stræbe efter noget så tomt og identitetsløst - og hvorfor være så autoritetstro, når autoritet aldrig har haft mindre at have sin selverklærede troværdighed i?
Slap af, ryg noget pot, gå i byen til ud på morgenen og pjæk. Gå på biblioteket fremfor forelæsninger, lav din egen læseplan, udæsk dit fag og dets autoritative påstande om virkeligheden. Vær fagligt respektløs og gør dig fri.

Søren Kristensen

Hver generation har sine kampe. Den nuværende kæmper med stoffet mens vi kæmpede med stofferne. En afbalanceret holdning til begge dele, og måske en skiferie i ny og næ, er vejen frem. Skolearbejdet slipper du sandsynligvis ikke for, hvis du vil være en del af den kreative klasse og hvis du ikke er til ski er der sikkert noget andet du med fordel kan "spilde" din tid på. Men se for alt i verden at få dig noget rigtigt arbejde under vejs. Ellers risikerer du at ende som Thomas Blachman og dem er der altså ikke plads til ret mange af.

Gert Selmer Jensen

I dag er de unge snart tvunget til at være "på stoffer", med det aktuelle ambitions/arbejdspres.
Som ung slår man koldbøtter, lever uregerligt, og lærer en masse af det. Sådan har det altid været.
Det skaber interessante mennesker.! Ikke robotter.
Nogle mennesker fortsætter med at slå kolbøtter, og det er også interessant.

tine koed thomsen fragkiskatos

Såkaldte "voksne" til børn og unge af den såkaldte ”Generation Præstation”; find et spejl, kig’ hvis I har mod, spørg’ hvis I har vilje, lyt’ hvis I magter: Hvorfor præsterer vores børn og unge?

Steffen Gliese

Tine Koed Thomsen Fragkistatos, det er vist ikke så svært at svare på: fordi de gør, hvad der bliver sagt. Det var der vist ikke nogen, der lige havde set komme.

Det, der irriterer mig mest, er, at de fantastiske præstationer, man præsterer i alderen mellem de 20 og de 30, regnes som en selvfølge og går upåagtede hen. De er kun til ære for én selv. Vi lever i et samfund, som består af individer uden sans for det sublime. Men det sublime er ikke desto mindre en forudsætning for, at vi kan konkurrere internationalt. Kendsgerningen er, at der er ikke noget publikum til dette, kun aftagere af varer. Niveauforskellene i befolkningerne er så grotesk store, at der i realiteten er tale om forskellige arter af mennesker - men dette er uerkendt af langt de fleste, også af langt de fleste akademikere, hvoraf en stor del er specialister, som ikke engang er i stand til at sætte deres eget fagområde ind i en større sammenhæng. Der er virkeligt langt mellem de store ånder, som har et fuldstændigt sammenhængende billede af både verden og dem selv.

Thomas Rasmussen

Fremragende og indsigtsfuld artikel.

"Normal" kommer af de latinske og for lineal, pudsigt ikke? Overført på dette emne at gå den lige vej og for guds skyld ikke have kanter, kurver eller sving. Og hvis man har, så sikre sig, at alle andre har haft det først.

Ud fra en skandinavisk betragtning kan vi måske forklare denne krise med velfærdssamfundets udfordringer: Den eneste måde vi kan spare penge og redde vores samfundsmodel på, er ved at være normopater. De der stikker ud, skal have specielle hensyn og er derfor fordyrende poster i regnskabet. Og det ved de unge godt i dag. Desværre. Det var måske derfor samfundsfag skulle styrkes i gymnasieskolen, Ulla Tørnæs?

Peter Günther

Det at være ung har til alle tider været udfordringen med at tage ansvar for sin egen skæbne. Yderpolerne ligger mellem den perfekte facade og at give sig lov til at mærke sig selv.

De skal nok finde ud af det.......

Jakobe Vindfang

Det er sikkert ikke tilladt udtrykke sig sådan her, men det er til at blive vanvittig over de her kommentarspors stamgæster, der altid har en vittig bemærkning om ungdommen, så nu siger jeg det ... Fuck dig Peter Hansen, og især dig og dine +20.000 kommentarer, du må virkelig være en ytringsfrihedens helt, og fuck dig Søren Kristensen, fuck dig Gert Jensen og fuck alle jer andre sarkastiske, bedrevidende gamle mænd, fuck jeres befalinger om at slappe af og ryge noget pot, det er noget værre patroniserende pis i fyrer op for og fuck jeres nonchalante bare-gør-det-indstilling, det er ikke andet end flere befalinger og pres om at man skal opføre sig på endnu en bestemt måde. Det er lige meget om I er her med jeres borgerlige navne, for mig er I stadig bare nogle anonyme personer på internettet - hvad "man" tænker om ungdommen. Og alligevel sårer det og gør mig rasende. Jeg ved ikke om jeg når jer heller, men i så fald ville jeg i det mindste ønske at være fri for kommentarsporet. Findes der en plugin, hvor man slå det fra? Jeg kan ikke lade være med at scrolle ned og læse hvad I skriver til næsten hver eneste artikel, jeg surfer forbi, og 90% af tilfældene føler jeg mig fortvivlet og frustreret, jeg ved det, det er selvpinerisk og jeg kunne "bare" lade være, men det kan jeg ikke. Vær søde, at tænke jer om, eller giv mig muligheden for ikke selv at skulle undgå jeres snak hver gang.

Gert Selmer Jensen

Jakobe Vindfang-02:08-
Lidt "bombastiske" udtalelser, måske.? Det synes jeg er helt ok.! Men det er nu også lidt smigrende
med din store nysgerrighed, for kommentatorsporet.

Grethe Preisler

Jacobe Vindfang,

Har du nogen sinde overvejet, at tage en kold tyrker?

Du har to muligheder, hvis du fortsat vil kunne læse artiklerne i nærværende dagblads gæstfri spalter uden at blive fristet over evne til at 'scrolle ned' og være med på en kigger i 'kommentarsporet':

1. Køb (evt. stjæl) papirudgaven af dagbladet Information i stativet hos din lokale bladpusher, og tag dette jomfruelige eksemplar af 'den mindst ringe' med hjem i privaten og forlyst dig med det bag lås og slå på dit eget private das.

Eller - hvis du ikke har flere fisk at pakke ind, end dem du i forvejen får gratis reklametryksager nok i din egen private postkasse, til at pakke ind:

2. Gak til biblioteket, hvor dagbladet Information stadig ligger fremme til fri afbenyttelse for sultne læseheste ligesom resten af hakkelsen fra døgnets rejsestald i de andre (endnu overlevende) danske dagblade.

Min sjæl, hvad vil du mere? God bedring med abstinenserne.