Baggrund
Læsetid: 7 min.

De vil tage magten fra Christiansborg og give den til folket

Sidste weekend besluttede Internationale Socialisters landsmøde at forlade Enhedslisten efter ni år. Det er vejen til socialisme, der skiller dem. IS mener, at parlamentarismen står i vejen for et folkeligt oprør. Hvordan det så skal sættes i gang, skal IS nu til at finde ud af
Nytteløst. I mange år prøvede vi at hive Enhedslisten i den rigtige retning, den kamp nytter ikke længere, siger Mette Hermansen (t.v.), der her står sammen med Anne Lange i IS’ lokaler på Nørrebro.

Nytteløst. I mange år prøvede vi at hive Enhedslisten i den rigtige retning, den kamp nytter ikke længere, siger Mette Hermansen (t.v.), der her står sammen med Anne Lange i IS’ lokaler på Nørrebro.

Ditte Valente

Moderne Tider
24. januar 2015

Et sted på Nørrebro kan man ude fra gaden se ind i et farverigt kontor fyldt med plakater. »Overklassepolitik skal mødes med modstand,« står der på en. »Danske tropper hjem nu – fire års krig er mere end nok,« står der på en anden, mens der i vindueskarmen ligger bøger om Karl Marx.

Det er ikke svært at afkode kontorbeboernes politiske overbevisning. Alligevel foretrækker de, at man ikke skal kunne google sig til, hvor de bor. Historien fra 1992, hvor en brevbombe i Søllerødgade slog en mand ihjel, spøger stadig.

»Vi går selvfølgelig ikke rundt og tror, at det vil ske igen, men hvis nogen skulle få sådan nogle tanker, er det meget rart, at man ikke kan slå vores adresse op på nettet«, siger Anne Lange, som er politisk aktiv i Internationale Socialister, et parti hun betegner som placeret »et godt stykke til venstre for Enhedslisten«.

Selv om folk i Enhedslisten har betragtet nogle af Internationale Socialisters holdninger som ekstreme, og IS jævnligt taler om Enhedslistens højredrejning, har de to partier ind til i weekenden holdt sammen i ni år. Men nu er det slut. Sidste weekend stemte IS’ landsmøde med stemmerne 18 for og fem imod for at melde sig ud af Enhedslisten.

Mette Hermansen er også politisk aktiv i Internationale Socialister og på kontoret i dag. Hun understreger, at beslutningen ikke er et smæk med døren.

»Vores perspektiver er bare blevet for forskellige,« siger hun. For mens Enhedslisten tror på en parlamentarisk vej til socialisme, ser IS sig som en bevægelse, der gerne vil være en oprørsorganiserende kraft uden for Christiansborg.

»For IS har det i mange år givet mening være medlem af Enhedslisten, fordi vi – i det, der blev kaldt kampen om Enhedslistens sjæl – forsøgte at hive partiet i en anden retning«, siger Mette Hermansen. »Men den kamp er ikke længere værd at kæmpe. Enhedslisten har gentagne gange vist, at de tror på, at jo flere stemmer de får, jo bedre et land bliver Danmark. De tror vi i IS ikke på.«

Revolutionen

Uenigheden mellem Enhedslisten og IS handler kort sagt, men helt grundlæggende om, hvor politik skal begynde, og hvem der skal have magten. IS mener ikke, at opgøret med krisepolitikken, islamofobien eller dagpengeforringelserne starter med en stemme på Enhedslisten. IS mener, at modstanden starter hos de utilfredse, de ramte og de pressede. Det er dem, der skal ud og gøre noget mere end blot at aflevere en stemme. De skal kræve revolution.

Revolutionens første – og vigtigste – skridt – vil ifølge Anne Lange være, at folket begynder at gøre modstand.

»Strejker er vigtige. Nu er der snart overenskomstforhandlinger igen, og Kommunernes Landsforening har været ude at sige, at social- og sundhedsassistenterne skal have samme tur som lærerne i forhold til arbejdstidsreglerne. Et sted at starte ville være, hvis sosu’erne sagde fra, og lærerne krævede deres overenskomster rullet tilbage,« siger hun.

Næste skridt kunne være arbejdernes overtagelse af arbejdspladserne.

»Når man bruger udtrykket ’revolution’ tror folk ofte, at vi vil rive alting ned og så først bagefter finde på, hvad vi vil have i stedet. I IS snakker vi om begrebet dobbeltmagt, hvor staten fungerer parallelt med et revolutionært arbejderråd, der er organiseret uden om staten. Derfra er man nødt til at finde ud af, hvilket system der vinder,« siger Anne Lange.

Vinder IS, skal Folketinget afskaffes som institution og politiet nedlægges, fordi det er en inkorporeret del af staten.

»Historisk set har man i forbindelse med revolutioner revet bygninger ned, som har symboliseret en undertrykkende magt. Den frigørelse, tror jeg, er vigtig i en revolution, hvor man ønsker et grundlæggende anderledes samfund.«

For IS er sådan et samfund ikke noget utopisk mål.

»Jeg mener, det er en utopi, at menneskeheden kan overleve kapitalismen,« siger Anne Lange. »Historien har vist, at mennesker kan komme ret langt i deres socialistiske revolutionsforsøg, og hvis ikke jeg troede på, at vi kan nå hele vejen, ville jeg ikke bruge min tid på IS.«

Bruddet med Enhedslisten betyder ifølge Anne Lange og Mette Hermansen, at IS nu kan blive kan blive klarere i sit budskab og med hensyn til , hvordan vejen til en socialistisk revolution skal være. De ved, at de drømmer om et mangfoldigt samfund, og på weekendens landsmøde blev det vedtaget, at de fremover skal fokusere på antirascisme, antifascisme og bekæmpelsen af det, de betragter som et globalt og voksende had til islam.

Truslen fra fascismen

Allerede dagen efter landsmødet var flere af IS’ medlemmer – heriblandt Anne Lange – på gaden for at demonstrere mod mandagens islamkritiske Pegida-demonstration. Egentligt havde hun ikke tænkt sig at møde op. Grundlaget for moddemonstrationen, der var arrangeret af Revolutionære Antifascister, lød til at begynde med noget i stil med, at Pegida skulle have en »forskrækkelse«. Det blev siden ændret til teksten »vi opfordrer alle, som går ind for et tolerant København til at deltage i denne demonstration. Tag din mor, far, mormor, bror og søskende i hånden og tag dem med til demonstration.« Den nye ordlyd var afgørende for Anne Langes deltagelse. »Det er nødt til at være almindelige, lokale mennesker, der siger fra og ikke blot nogle få elite-antifascister, der render rundt og ’forskrækker folk’,« siger hun.

»Præcis« siger Mette Hermansen, »for hvis man skal slå en voksende fascistisk bevægelse tilbage, er det ikke nok at have nogle få frontkæmpere, der kan gå over og banke nogle fascister. Det er vigtigt, at man konfronterer fascister, og den konfrontation kan sagtens kan være ikkevoldelig. Til gengæld kræver det, at vi er rigtigt mange, der går på gaden og sender et signal.«

I flere år har stemmer på venstrefløjen talt om, at Europa netop nu gennemlever 1930’erne i slowmotion. Indikatorerne, som giver deja vu, er ifølge Mette Hermansen lønpres, velfærdsnedskæringer og voksende fascistiske bevægelser som Gyldent Daggry i Grækenland, Jobbik i Ungarn og Front National i Frankrig.

»I denne situation er det ikke nok at være et venstrefløjsparti som Enhedslisten, der får lidt forbedringer igennem på en finanslov. Det er jo ikke det, der forhindrer velfærdsforringelserne eller racismen,« siger Mette Hermansen.

»Tværtimod bliver den mere legitim, for hver gang en politiker siger, at vi ikke har plads, råd eller lyst til at have flygtninge i Danmark.« Der er 50 millioner flygtninge i verden, og hvis Europa tog samtlige flygtninge i verden, ville det kun føre til en europæisk befolkningstilvækst på otte procent. Det står ifølge IS i skærende kontrast til det billede, politikerne tegner.

— Findes der konkrete eksempler ude i Europa på et folkeligt oprør, som det I efterlyser?

»Masser. De finder sted hele tiden i forskellig skala. Mandagens demonstration mod Pegida var ét eksempel« siger Anne Lange og peger på protesterne i Irland mod højere vandafgifter som et andet og metroarbejderne i Grækenland, der nægtede at give bøder til arbejdsløse, er et tredje. »Det er ikke eksempler, der har omformet samfund fuldstændigt, men det viser, at folk verden over tager sagerne i egne hænder. Hvad oprørene så udarter sig til, er jo altid et åbent spørgsmål.«

Røvrendt af det politiske system

Selv om de i Internationale Socialister godt kan blive enige om, at det ind i mellem er deprimerende at være revolutionær i Danmark, oplever Mette Hermansen, at mange er enige, når hun på arbejdspladser og skoler siger »’Prøv at høre, venner, det er sgu os selv, der bliver nødt til at gøre noget.’ Vi har en rød regering, som fører blå politik, hele parlamentet er et cirkus og de, der skulle forestille at være venstrefløjens politikere, kan man ikke stole på. Der er mange, der føler os røvrendt af det politiske system, men hvor skal de gå hen?«

Mette Hermansen svarer selv.

»Vores vision er i hvert fald at organisere den utilfredshed i et oprør, der kan få større betydning end parlamentets politik.«

— Men er I ikke bange for at blive ubetydelige uden Enhedslisten?

»Nej,« siger Anne Lange og vender spørgsmålet om. For er Enhedslisten overhovedet af betydning i sin nuværende form?

»Misforstå mig ikke. Jeg jubler over, at Enhedslisten har rigtigt meget opbakning i befolkningen, ligesom jeg jubler over Podemos i Spanien og Syriza i Grækenland. De repræsenterer en befolkning, der siger ’vi vil noget andet’. Problemet er bare, at de alle sammen nøjes med at sige ’stem på os, så klarer vi den for jer’«. Den strategi vil spille fallit, siger Mette Hermansen og sammenligner Enhedslistens fremtid med det italienske venstrefløjsparti Refondazione, der kollapsede, da de gik i regering og blev udsat for et forventningspres, de ikke kunne holde til.

— Vil historien om SF gentage sig, hvis Enhedslisten får mere parlamentarisk magt?

»Bestemt. Da SF var i opposition med Villy Søvndal som leder, talte han konsekvent imod krig og velfærdsforringelser. Folk flokkedes om SF, fordi partiet repræsenterede en utilfredshed med status quo,« siger Anne Lange. »Historien har vist, at det er meget vanskeligt for venstrefløjspartier i regering at skabe reelle forandringer. Der er nødt til at være en styrke af almindelige mennesker udenfor parlamentet, der kalder på oprør«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Jørn Pedersen

Jeg tror ikke, at International Socialister er ekstremister, men de er imod kapitalophobning i den grad, som vi ser i øjeblikket.
Vore parlamentarikere er blot stråmænd for storkapitalen, hvilket ikke er tilfredsstillende!

Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Bill Atkins, Levi Jahnsen, Rune Petersen og curt jensen anbefalede denne kommentar

Gad vide hvad det er for et 'folk' IS vil give magten til?
Det har vist ikke noget med den danske befolkning at gøre. Den stemmer blå blok og DF til magten ved næste valg.
IS må hellere vælge sig et andet folk der er mere revolutionsparat end det danske

Carsten Hansen, Jørn Boye, Morten Pedersen og Helge Rasmussen anbefalede denne kommentar

Anne Lang har fuldstændig ret.
Revolutioner startes af små, dedikerede kadre, ikke store, folkelige bevægelser.
Men en revolution kan kun lykkes hvis der er en stor mængde utilfredse der er parat til at lade sig mobilisere.

De findes endnu ikke i Danmark. Ikke så længe en kontanthjælpsmodtager kan have succes med at skaffe sig en Ipad.

Lars Kristensen

Magt avler magt. Hvornår lærer unge mennesker, at frihed ikke fås gennem magt.

Frihed kan ikke tages, frihed gives.

Kun den der gives en magt kan give frihed og det gøres ved at afgive sig sin magt.

Så hvordan Int. Soc. vil give folket friheden, når de end ikke får magten, det er mig en gåde.

Lasse Damgaard

Jens Jørn Petersen.

Ekstrem i handling eller i holdninger ?
Internationale Socialister er nok mest det sidste , men forkortelsen kan få nogle til at associere dem med de første

Historisk præcedens for celle deling på den forvirrede venstrefløj.
Al respekt for den faste holdning hos IS. Bare synd, at den ingen gang har på dansk jord.
Vil EL nu skrive et nyt program igen ?

Søren Kristensen

Politik handler dels om indhold og del om indpakning - eller servering, kommunikation, skærmtække, karisma, gennemslagskraft og hele den side af sagen. De sidste er langt vigtigere end de fleste gør sig klart og derfor er det også op ad bakke for IS, som de fleste umiddelbart forbinder med en terrororganisation. Omvendt har Enhedslisten de senere (efterhånden mange) år tilkæmpet sig en fortrinlig kommunikation med vælgerne, godt hjulpet af nogle markante holdninger til finanskriserne, som ikke mindst nogle nydelige damer i partiet og et par efterhånden respekteret herrer, har formået at kommunikere ud på en afbalanceret måde. Det skær af landsbytosseri, som også var DFs lod i nogle år, er ligesom falmet, i og med at mainstreampartierne både til høje og venstre har spillet fallit på hver deres måde: rød blok ved at løbe fra deres løfter og blå blok ved at køre for høj cigarføring.

Har man ikke en tydelig mærkesag, som store dele af befolkningen slutter op om, er det meget svært for et lille og ukendt parti at komme til orde. Selvfølge kunne det være dejligt hvis de fleste af os en dag forbinder IS med Internationale Socialister, men lige nu er den bogstavkombination altså desværre optaget.

Jakob Lilliendahl

Jeg har dog sjældent læst så mange idiotiske kommentarer.. I træk, i hvert fald..

I synes uden evne til at fortså og forholde jer til det gennemgående budskab. Det handler netop IKKE om at sælge et produkt til undersåtterne, for at vinde i bogstavleg på TV og derefter erklærer altomsiggribende sandheder, om det perfekte samfund.. Det handler om at engagere mennesker til at tage ansvar, i stedet for at afgive det.. Om at politisere, for at demokratisere.. Noget den tidstypiske, TV-gloende, apatiske, autoritetstro og veladministrerede småborger-undersåt åbenbart overhovedet ikke kan begribe.. Og det er rigtigt nok ganske deprimerende..

Frihed skal tages! Ikke gives!
Ansvar skal tages! Ikke gives! Og fremfor alt ikke afgives!

Det er hvad jeg mener om det.

Helge Sørensen, Gert Selmer Jensen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Magt skal tages! Ikke gives!
Ret skal tages! Ikke gives!

Jens Jørn Pedersen

Lasse Damgaard
Ja, du har ret. IS er en fælles betegnelse, men jeg tror på ingen måde, at Isis vil have samme selvforståelse som Internationale Socialister. Jeg vil vurdere det som diamentralt modsat.
Isis: folket skal underlægge sig Kaliffen.
Internationale Socialister: befolkningen skal tage magten.

Olav Bo Hessellund

Alle partier repræsenterer selvfølgelig "fornuften" - når man spørger dem selv.

Steffen Sørensen

Jeg føler mig hensat til slutningen af 70´erne. Om ikke andet, så er der i hvert fald noget underholdnignsværdi i anakronismerne "..arbejdernes overtagelse af arbejdspladserne" og "revolutionært arbejderråd".

Har de to partisoldater i artiklen selv pratiske erfaringer som "arbejdere"? Og i givet fald - hvad er stemningen for "revolutionære arbejderråd" i skurvognen for tiden?

Mikrofonholderjournalistik.
Hvorfor spørger man ikke om:
Hvad skal der ske med dem som ikke betragter sig som en del af 'folket' efter revolutionen.
Skal vi i opdragelseslejre, eller kan vi opbygge en parallel økonomi på frivillig basis.

I hvilket forum kan det besluttet og EFFEKTUERES at befolkningen vil noget andet end IS.
Det er vel ikke en irreversibel process som alle de andre gange hvor venstreekstreme bevægelser har taget magten.
Er det tilladt og acceptabelt andre religiøse eller højreorienterede bevægelser at benytte de samme metoder som IS vil bruge for at 'få' magten.
Specielt er det interessant hviken opposion der vil blive tilladt efter revolutionen.

Jakob Lilliendal - Min kompliment.
"Det handler om at engagere mennesker til at tage ansvar, i stedet for at afgive det."
Ja netop, et godt liberalt synspunkt. Det kaldes også oplysning og aktiv demokratisk stillingtagen.
Og videre : "Om at politisere, for at demokratisere". Hvem kan være uenig i det.
Du og dine er velkomne til at sprede jeres budskab - held og lykke med det.
Men hvad gør I, når I kun har samlet 0,1% af "den tidstypiske, TV-gloende, apatiske, autoritetstro og veladministrerede småborger-undersåt" befolkning ?
Skal vi hive det gamle EL program frem igen - eller udkommer der noget, der er mere effektivt - IS ?

Leo Nygaard, hvorfor skulle man gøre noget andet end at fortsætte?

Lars Kristensen

@Jakob Lilliendahl

Magt kan aldrig fås, kun gives.

Det vælgerne gør ved folketingsvalg, det er at folket giver 179 mennesker frihed til at stemme efter deres overbevisning, men partisystemet har derimod taget friheden fra de 179 mennesker vælgerne har valgt og tiltaget sig magten over folketinget.

Når et menneske tager magten har det samtidig frataget andre mennesker deres frihed.

Når den der har magten afgiver sig sin magt til folket, da får folket friheden. Når noget sådan sker, sker der desværre oftest det, at en eller nogle få magtbegærlige folk tilraner sig magten og folket vil derved miste den frihed det ellers havde fået.

Magt er faktisk en frihed man har tilranet sig og som faktisk intet har med folkets frihed at gøre, men med, at den der har tilranet sig magten har fået uindskrænket frihed til at gøre hvad denne vil og det er og bliver enevældigt MAGT og langt fra en frihed til og for folket.

Derfor er sloganet "FRIHED,FRIHED, MAGTEN TIL FOLKET!" en løgn, for ingen folk har magt, folket kan kun have friheden, ikke magten. Magten kan ikke være folkets, da folket er et hele. Det er de få eller flertallet der kan have magten, på bekostning af de få eller de manges frihed.

Derfor skulle de (Int. Soc.) hellere stræbe efter friheden, frem for magten. Magt korrumperer og dermed fratager mennesker friheden.

Men det er svært at få friheden af magthaverne, for magthaverne er bange for at de mister magten, når de afgiver magten.

I stedet for får magthaverne pludselig friheden i samvær med folket, når de afgiver magten til folket. Det er forståelsen af, hvad det vil sige at have friheden sammen med andre mennesker, for friheden er ikke blot frihed, for frihed er faktisk sværere at håndtere end magten, for for at kunne udføre friheden skal man vise ansvar. Magt er ikke ansvarlighed, for magthavere udviser altid mangel på ansvar. Først når de giver firhed udviser de ansvar.

Beklager - mit indlæg var fuld af ironi og satire. Noget for tegnerne.

Jeg har læst artiklen, og tager mig til hovedet, - folketinget skal afskaffes, politiet skal nedlægges, så bliver der talt om et arbejderåd til erstatning for folketinget.
Hvem er så arbejderne ? Disse revolutionsliderlige I.S. repræsentanter ?
Hvem arbejder så hårdt, at de kan være medlemmer af arbejderrådet ?
Når politiet er nedlagt, hvem skal så holde lov og orden.
Kapitalismen har spillet fallit, bliver der sagt.
Sovjet gik ned p.gr.a. planøkonomiens fallit, så hvad "isme" skal så regulere vort samfund ?
Jeg læste, at landsmødet stemte for udmeldingen af Enhedslidten med 18 stemmer for og 5 imod.
Er det alle medlemmerne der har stemt ? Eller gemmer der sig 10 personer, der var fraværende ?
Det minder mig lidt om de drengeklubber vi lavede, rent telmæssigt, da jeg gik i skole.

Carsten Hansen

Jeg tror at de er meget tilfredse i Enhedslisten.

John Christensen

Politisk kamp - er kampen om magten.
Det er ikke nødvendigvis størrelsen men gørelsen, som er vigtig.

Debatten i denne tråd er - uvigtig, lidt ligesom artiklen.

Virker som om nogle læsere/debattører ikke var eller er bevidste om at Enhedslisten har navnet - fordi det netop er - et sammenrend af forskellige strømninger på venstrefløjen.
Politiske fraktioner skal man være forsigtige med at nedgøre.

Brænd ikke de broer som du kan få brug for at betræde engang i fremtiden.

Internationale Socialister er 10-20 gange flere end Blekingegadebanden, og flere end den aktive inderkreds i Liberal Alliance antager jeg!

God kamp til alle på venstrefløjen!

God aften der ude

Der ramte du så de røde på deres blinde øje, Leo Nygaard.

Nå! Der er stadig et par socialister tilbage her i lykkelandet!

Claus - Jeg håbede på begge øjne. Men ok, de skal jo se deres fejltagelse.