Jeg skal altid være klar med en løgn

25-årige Haifa lever to liv. Et som muslim og et som ateist. Hun tror ikke længere på Gud, men tør ikke forlade islam. Derfor lever hun et dobbeltliv, hvor hun lyver om, hvor hun er, og hvem hun er sammen med. I håb om, at det en dag holder op med at være et tabu at forlade islam, fortæller hun her sin historie
Dobbeltliv. Jeg er dømt til det her dobbeltliv. Jeg tror ikke på nogen religion, men kan ikke sige det til min familie. Når jeg er alene, kan jeg bekende mig til ateismen, men det vil altid forventes, at jeg udadtil handler som en god muslim. Jeg kan leve uden Gud, men jeg kan ikke leve uden min familie, siger Haifa.

Dobbeltliv. Jeg er dømt til det her dobbeltliv. Jeg tror ikke på nogen religion, men kan ikke sige det til min familie. Når jeg er alene, kan jeg bekende mig til ateismen, men det vil altid forventes, at jeg udadtil handler som en god muslim. Jeg kan leve uden Gud, men jeg kan ikke leve uden min familie, siger Haifa.

Sigrid Nygaard
28. februar 2015
Delt 115 gange

Fortalt til Lærke Cramon

Jeg er født i Danmark, men gik hverken i vuggestue eller børnehave, så jeg startede i folkeskolen uden at kunne et ord dansk. Mine klassekammerater var alle indvandrere – måske var der én eller to danskere i min klasse. Da jeg senere skiftede til en arabisk friskole, havde jeg kun arabiske klassekammerater og de fleste af lærerne var muslimer. To gange om ugen fik jeg koranundervisning i den lokale moske, hvor jeg skulle lære Koranen udenad, og hver gang jeg lærte et nyt vers, gav mine forældre mig en gave. I friskolen sagde lærerne, at det var dem pålagt at lære os om evolutionen og The Big Bang, men at vi skulle huske, at det blot var en teori, og at Gud naturligvis havde skabt jorden. Jeg kan huske, at jeg gik hjem fra skole og fortalte min mor alt det, jeg havde lært om verdens begyndelse og om mennesket, der i virkeligheden var en udviklet abe. Hun blev rasende. »Den slags tror vi ikke på,« sagde hun og fik mig til at love, at jeg aldrig nævnte Darwin og aberne igen. Det gjorde jeg heller ikke, men jeg begyndte at læse bøger, der handlede om videnskab.

Tørklædet

Begge mine forældre er ekstremt konservative og enormt religiøse. De kommer fra en lille by, der er stærkt sunnimuslimsk, og flyttede på grund af min fars politiske engagement. Det, at de praktiserer deres religion her i Danmark har vedligeholdt deres forbindelse til Mellemøsten. Jo mere de dedikerer deres liv til troen, des tættere føler de sig på deres hjemland, siger de. Når min mor og far vurderer sig selv som forældre, ser de på, hvor god en muslim, jeg er blevet. En god muslim tror ikke på evolution og stiller ikke spørgsmål til sin tro. En god muslim funderer sit liv på islam og begreber om ære, som danskerne aldrig vil kunne forstå. Jeg følte mig fjern fra alt det, jeg kom fra, da jeg begyndte at tro på videnskaben og stillede spørgsmål til Koranen: Dannes sæd virkeligt i rygsøjlen? Hvorfor er en mands vidneudsagn dobbelt så meget værd som en kvindes? Hvorfor må kvinder ikke deltage ved begravelser, og hvorfor giver koranen mænd lov til at holde slaver?

Alle pigerne i klassen tog tørklæde på, da de blev 12-13 år. Jeg ventede til, jeg var 14. Jeg havde ikke lyst til at gå med tørklæde, men troede, at jeg ville have mere til fælles med pigerne i klassen, hvis jeg tog det på. Alle var så stolte af mig og sagde, at jeg så smuk ud tildækket. Jeg holdt også op med at gå i stramme bukser. Udadtil lignede jeg én, der var sikker i troen, men indeni forsatte tvivlen. Jeg fortalte en veninde om alle de ting, jeg ikke forstod ved islam, og hun gav mig en bog om Koranens videnskabelige mirakler. Det er sådan en, man forærer tvivlere. Jeg havde brug for at tro på det, der stod i den, for frafaldne muslimer er der, hvor jeg kommer fra, ikke noget værd. Frygten for helvede blev sået i mig, fra jeg var helt lille – det er der, de frafaldne havner – og hver gang jeg undrede mig over noget, rumsterede Satan i mit baghoved. Da jeg flyttede hjemmefra og startede på en uddannelse, som lå i en anden by, gav jeg tvivlen plads. Jeg genlæste Koranen med nye, kritiske øjne og for første gang i mit liv holdt jeg op med at identificere mig selv som muslim.

Den hemmelige kæreste

Rygterne spredte sig hurtigt. Mennesker, jeg aldrig har hørt om, ringede til min far og spurgte, hvorfor han lod mig flytte hjemmefra uden en mand, og hvorfor han tillod, at jeg havde smidt tørklædet. Det sidste havde han det rigtigt svært med. I flere uger talte han slet ikke til mig, men jeg forsvarede det med, at det ikke nogen steder i koranen står, at kvinder skal bære tørklæde. Jeg sagde, at jeg stadig troede på Gud, men virkeligheden var, at jeg var begyndt en lang og ensom proces. At forlade islam var ikke et koncept, jeg kendte til. Ingen, jeg kendte, havde gjort det før mig. Jeg troede ikke længere på Gud.

Jeg fik en kæreste, som flyttede ind hos mig, men det var meget hemmeligt, og ingen måtte vide noget. Han havde muslimsk baggrund ligesom mig og troede heller ikke længere på Gud. Vi indledte et liv som ateister. Vi spiste bacon for at bevise, at vi ikke længere var muslimer, og jeg drak alkohol og fik homoseksuelle venner. Min kærestes familie var ikke lige så troende som min, så han valgte at fortælle, at han var blevet ateist, mens jeg indledte et dobbeltliv. På mange måder var han en støtte, på mange andre gennemgik vi overhovedet ikke det samme. Jeg ville og vil aldrig kunne fortælle mine forældre, at jeg har forladt islam, mens han kunne leve et frit liv som ateist. Jeg blev meget påpasselig med, hvordan jeg tog mig ud på Facebook, for hele min familie er mine ’venner’ og holder øje med, hvad jeg laver. Min familie kommer aldrig uanmeldt på besøg, men hvis de en dag gør, ved jeg, at jeg har to minutter fra det ringer på dørtelefonen, til de står inde i min lejlighed. På to minutter kan jeg nå at gemme ting, de ikke må se, og sende mennesker, de ikke må møde, ud på altanen. Jeg er altid i alarmberedskab, men alligevel var det en dag ved at gå galt:

Jeg låner aldrig min computer ud og er normalt meget påpasselig med at slette mine digitale spor. Men en dag, hvor en gammel bekendt var på besøg, og hun ville vise mig noget på internettet, startede computeren op på en engelsk artikel om muslimske afhoppere. Jeg lukkede siden ned og sagde, at jeg ikke havde læst historien, men bare klikket på den, fordi den lå i mit Facebook-feed. Hun sagde ingenting, men gik efterfølgende til mine forældre og spurgte, om jeg havde forladt islam? De afviste det som det rene vås. Hvorfor skulle deres datter være eksmuslim? Hvorfor skulle nogen forlade islam? I det lokale miljø forsatte rygterne, og mændene krævede, at min far ’handlede’. Det kan enten betyde, at han skal slå hånden af mig eller sætte mig på plads med vold. Jeg har set min far være voldelig og ved, hvad han er i stand til. Så jeg sagde, at rygterne var falske, og at jeg stadig var en god muslim. Min far åndede lettet op. Nogen var åbenbart misundelige på hans dygtige, kloge datter, sagde han.

Livet er større uden for islam

Sidste år blev jeg indlagt med angst og depression. Jeg kunne ikke rumme at leve to forskellige liv og fik et panikanfald. Min familie var ude at rejse, så de vidste ikke, at jeg i flere måneder lå indlagt på en psykiatrisk afdeling. Jeg ønskede nogen til at sidde og holde mig i hånden og sige, at jeg var et godt menneske. To gange prøvede jeg at tage mit eget liv med piller. Jeg ved godt, det er en dum måde at forlade livet på, og jeg ved også, at man ikke nødvendigvis dør, men bare smadrer sin lever. Men for mig var det en måde at få en pause fra alle tankerne på. Som indlagt skulle jeg bare ligge i en seng og kun tænke på at få det bedre. Det var enkelt. Udenfor var det kompliceret. Der var jeg en minoritet i minoriteten. En indvandrer uden religion.

I Danmark findes der ikke noget forum for eksmuslimer, så jeg bruger meget tid på et britisk onlinefællesskab for mennesker, der har forladt islam. For nylig opdagede jeg en anden dansker derinde, som skrev, at han havde fået nok af livet. I en privat besked skrev jeg, at han skulle ringe til mig, og det gjorde han. Vi mødtes et par dage senere. Her fortalte han, at han var tilknyttet en muslimsk menighed i London, som spiser, sover og lever hele livet under samme tag. Indtil for nylig var han dybt religiøs, havde langt skæg og hørte hverken musik eller talte med piger. Ligesom mig var han holdt op med at læse de vers i koranen, som han havde svært ved at tro på. I dag bor han i Danmark og ser ikke længere sin familie. De vil ikke se ham og tror, deres egen søn kommer til at brænde op i helvede. Han har flere gange overvejet at sige, at han er blevet religiøs igen, så han kan få lov til at gense sin familie. Havde vi kendt hinanden lidt før, havde det hele måske ikke været så svært. Så kunne vi have bekræftet hinanden i, at livet er større end islam. At give slip på fundamentet for hele ens liv, er en ekstrem følelse, og jeg kan stadig, når jeg er alene, tvivle og tænke: Har jeg taget den rigtige beslutning?

Et hårdt liv

Jeg er dømt til det her dobbeltliv. Jeg tror ikke på nogen religion, men kan ikke sige det til min familie. Når jeg er alene, kan jeg bekende mig til ateismen, men det vil altid forventes, at jeg udadtil handler som en god muslim. Jeg kan leve uden Gud, men jeg kan ikke leve uden min familie, og selv om jeg ikke tror Koranens ord, anerkender jeg, hvor stor en rolle et begreb som ære spiller for mine forældre. Jeg vil ikke kunne overbevise dem om, at jeg uden islam stadig kan være et godt menneske og en god datter. Hvis jeg stod frem, ville folk skamme sig over at kende min familie. Alle ville sætte et pres på min far. Moskeen, familien og naboerne, og hvis min far ikke reagerede, ville det være op til andre at ’handle’. Sådan er tankegangen. I deres verden skal der sættes et eksempel, som viser andre, at det, jeg har gjort, ikke er okay.

Jeg drømmer tit om at flytte langt væk. Det her liv er for hårdt. Det er svært at være den eneste, der står frem, men hvis vi er flere, kan det være, at det en gang i fremtiden ikke længere vil være farligt at bryde med islam. Indtil da skal jeg altid kigge mig over skulderen og lyve om alt. Hvor jeg er, hvad jeg laver, og hvem jeg er sammen med. Min far har prøvet at ringe til mig de to sidste dage, men jeg har ikke taget telefonen. Jeg har ikke haft en god løgn parat.

Haifa er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Bente Simonsen

Hvordan kan en familie, som er en trussel være en nødvendighed?
Et liv, hvor man ikke kan være alene, vil altid være et miserabel liv.
Bryd forbindelsen. Flyt til et sted, hvor de ikke kan finde dig og skift navn evt.
Du kan ikke forandre andres måde at tænke på, men du kan ændre dig selv.
Det vil blive hårdt en tid, men når man kommer ud på den anden side, er man stærk. Alene er stærk!
Verden er så fyldt med muligheder, hvorfor fylde den med magtmisbrug og tyranni.
(Taler af erfaring.)

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Min dybeste medfølelse med dette lidende menneske.

At det er en del nemmere at være ateist i Danmark skyldes flere hundrede års udvikling.
I dag er familielivet i opløsning eller under stærk forandring. Det kunne se ud som om, at ateisme og familieliv ikke kan gå sammen, men det er ikke rigtigt. Det skyldes, at religionen satte sig hårdt på seksualiteten og familielivet for at få magt. Derfor er det at fornægte en guds eksistens lig med afstandstagen til det hele, og derfor bliver man udskudt.

I forskellige undersøgelser kan man se, at ateisterne står nederst på skalaen, og dvs. under sigøjnere, jøder. Ateisterne udgør i mange menneskers sind det værste, de kan forestille sig, og det selv om ateisten ikke gør andet end at sige nej til noget overnaturligt. Selv de nederste på skalaen frygter den nederste.

Ateisterne i Danmark er ikke anerkendt som andet, end at vi skal være med til at understøtte folkekirken. Hvilket parti skal man stemme på ud over Enhedslisten? Ingen har en ateistisk profil. De tør ikke, for vælgerne vil gerne have folkekirken og vil ikke skille stat og religion.

Hvor meget er protestanterne i virkeligheden bedre end muslimerne?

Brugerbillede for Anders  Hede

Protestanterne er væsentligt bedre end muslimerne på dette område. Ofte drager man i godhedens tegn paralleler der skal vise at vi er selv lige så slemme, men det holder bare ikke. Når det kommer til homosexualitet, afvigen fra religiøse dogmer, og forladelse af religionen, så står Muslimerne uendeligt dårligere end kristendommen, og nej, jeg siger ikke muslimer er dummere eller dårligere generelt - men på dette område må man erkende tabuet er langt langt større end i andre religioner

Brugerbillede for Charlotte Krarup Mouritzen

Min største medfølelse til 'Haifa'.
Måske kan erfaringer fra tidligere Jehovas Vidner bruges af unge tidligere muslimer?
Hvordan kan vi støtte 'Haifa'? Hvad har hun brug for, format komme hel og positivt videre?

Brugerbillede for Lone Christensen

Jeg tror ikke, at ret mange danskere kan forestille sig den sociale kontrol, som mange muslimer lever med. Piger er jo udsat for en slags dobbelt kontrol, da de skal holdes 'rene' både seksuelt og religiøst.
Jeg tror aldrig, at jeg har hørt om nogle muslimske drenge blive straffet fordi de har haft kærester, det har mere været om de nu også er gode muslimer, og ikke drikker alkohol m.m.
Hvis en dansker vælger at forlade f.eks. Jehova's vidner, så er det jo kun personen selv som bliver straffet ved at blive udstødt. Som det bliver nævnt i artiklen, så bliver også familien straffet, hvis deres datter forlader islam. Hele familien lider og udstødes i nogen grad. Og det er jo et stort ansvar at bære på sine skuldre, når man ikke længere tror på Allah.

Håber at Haifa kan finde hjælp i DK, evt. via nogle af de samme kanaler som andre der har forladt en tro.

Brugerbillede for Karin Wolff

Det minder et stykke af vejen om det jehovas vidner udsætter deres medlemmer/x-medlemmer for, bortset fra den vold nogen muslimer desværre tager i brug.

Hvor må det være svært, at leve med. DYb medfølelse og respekt for at du trods alt vælger dig selv, så godt du kan. Vær stolt af det hver dag.

Og så lad være at fortælle dig selv, at du aldrig vil kunne fortælle dem det.
Trods alt sker der meget med tiden. Og måske der kommer en dag, hvor du kan fortælle dem det.

Jeg kan godt forstå, at det ikke er så enkelt at fravælge sin familie. Vi har alle brug for at have rødder, også selvom de er svære.

MEN, gør hvad du formår, for at finde andre i samme situation. Jeg er godt klar over at det er vanskeligt, fordi I jo ikke bare kan lave et forum på fx facebook, det vil være for risikabelt.

Men find på en måde, hvorpå I kan finde hinanden og så lad det vokse, lige så stille.
Når i en dag, er mange nok, så kan udrette noget.
Der er trods alt en del muslimer, eller x muslimer, der lever liv, som er i større overensstemmelse med det danske samfund, end med deres arabiske rødder.
Og der sker lidt hele tiden.
Så hold fast i dig selv, og hav respekt for at du vælger dig selv, og hold så fast i tilliden til at der vil komme en positiv ændring på et tidspunkt

Tak fordi du deler

Brugerbillede for Anne Marie Roel Messerschmidt

Det er utroligt flot, at du står frem med din historie, for selvom det er hårdt for dig, er det så vigtigt for de eventuelle andre religiøse, der føler sig fanget i religion. En hvilken som helst.
Jeg er selv troende og synes, at det er så trist at høre om den tilgang til religion, hvor det hele skal gå op i regler, påbud og forbud. På den måde forsvinder det mest fantastiske ved troen; nemlig, at den sætter tilværelsen i et større perspektiv og på den måde giver mening og styrker os.
De gode gamle bøger (Koranen, Bibelen m.fl.) giver netop plads til fortolkning, således at man kan lægge sit fokus, hvor det giver størst mening for én selv, og det er trist, når man bliver det fornægtet - så forsvinder magien.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Nogle her vil gerne tydeliggøre afstanden mellem kristendommen og islam i sidstes disfavør, og jeg kan da også godt selv se forskellen, men hvad med lighederne? Mange kristne tror på det evige liv i enten en himmel eller et helvede. Mange tror på, at de engang skal se Gud og være sammen med Jesus m.m. Hvad er så forskellen på at tro på de 70 jomfruer, ja, hvad er forskellen på det kristne paradis og det muslimske?
Jeg synes i høj grad, at vi trænger til at feje for egen dør, inden vi kritiserer andre. Mange går med et kors om halsen. Det er jo en slags nøgle til himlen. De iranske børn, der blev brugt som mineryddere i Iran/Irak krigen havde en plasticnøgle i en snor om halsen, så de selv kunne låse sig ind i paradis. Ja, ja, ja, der er forskel igen, men hvor stor er den?

Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i Haifas grusomme situation, selvom jeg ikke har været i hendes sko. Man kan læse om masser af den slags. Og husk så lige på, at 80 procent af danskerne er medlem af folkekirken, og disse 80 procent bakker op om militæret og kongehuset. Det hele dybt godnat. Det er os, der skal gå foran med at skippe trossystemerne, så kommer de andre nok bagefter, for alle vil leve frie liv og kærlige liv.

Brugerbillede for Peter Jensen

"I håb om, at det en dag holder op med at være et tabu at forlade islam, fortæller hun her sin historie"

Illustrerer artiklen ikke at der findes rig variation indenfor islam-praksis? Hendes kæreste kommer selv fra et 'muslimsk' miljø - og kan, så vidt artiklen, sekularisere sig uden de store problemer. I øvrigt har jeg vanskeligt ved at finde religioner, som ikke tabuiserer - eller minimum problematiserer (og så er tvangen allerede i gang) brud med menigheden.

Men gryden skal jo holdes i kog.
De kære medier, de kære magthavere, de villige afmægtige.

Brugerbillede for Martin Skriver

@ Niels-Simon Larsen. Du spørger hvad er forskellen? og nævner selv de 70 jomfruer: jeg kunne komme i tanke om ord som sexistisk og kvindenedgørende.
Jeg må indrømme at jeg ikke fatter hvor du vil hen med din henvisning til 80% støtter det danske militær og er medlem af folkekirken. Hvilken sammenhæng har det med, at eks-muslimer og deres familier udsættes for hetz? Er der nogen der chikaneres fordi de forlader folkekirken eller forsvaret?
Det forekommer mig, at du ikke er i stand til at føle med disse mennesker, eks-muslimer, der er født ind i en ekstrem kultur, som de ikke selv kan fravælge. Faktisk forekommer det mig, at dit indlæg i virkeligheden forsøger at bagateliser dette religiøse vanvid.

Brugerbillede for Niels Nielsen

N. S. Larsen: "Det er os, der skal gå foran med at skippe trossystemerne, så kommer de andre nok bagefter, for alle vil leve frie liv og kærlige liv."

Det er jo hippiernes trosbekendelse, du her citerer - folk må leve deres liv som de vil, men når de ser, hvor fedt et liv, vi lever, vil de også blive hippier. Selv levede jeg i mange år ud fra dette princip: Lad os foregå med et godt eksempel.

Problemet er som altid, at "det frie liv" og "det kærlige liv" ikke entydige størrelser. Jeg fandt det meget opbyggeligt at bo i kollektiv og deles om tandpastaen, men jeg kender mange, for hvem det selv samme liv ville være en uudholdelig belastning.

Så jeg har resigneret på den del, der går på at gå forrest og lade det gode eksempel smitte, for folk syntes ikke, eksemplet var særlig godt.

Men jeg forsøger stadig at blande mig uden om den måde de fleste folk folk lever deres liv på. At de er glade for noget, jeg kun kan opfatte som en slavetilværelse, må de selv ligge og rode med.

Men jeg er altid frisk med et godt råd, hvis der er nogen, der spørger. Det er der bare aldrig, for folk er overbeviste om, at de allerede lever frie og kærlige liv.

PS Undskyld afsporingen af debatten, dette indlæg hører hjemme under Ejvind Larsens Frie Ord, men det kommer her og nu, fordi du igen igen satte en tanke i gang, og tak for det, Niels Simon.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Denne beskrivelse af et enkelt menneskes liv i religiøs/kulturel konflikt er et billede af hele samfundet. Splittesen i Heifas hoved er splittelsen i samfundet.
Nogen foreslår et brud - rejs væk Heifa.
Hævet til det øverste niveau : Rejs væk I muslimer, der ikke kan leve med det samfund, i er en del af.
Som Heifa, der ikke kan leve med dette dobbeltliv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

På samme måde som kristendommen er blevet tæmmet og overflødiggjort i Danmark står andre religioner overfor samme skæbne. Det er et spørgsmål om tid. Tanken om en skabende gud fornærmer vores intellekt, men det varer jo noget før effekten af vores indsigt har forplantet sig til alle. En gang troede man at jorden var flad. Med tiden forsvandt denne tro, og i dag er den tegn på galskab.

De der går forrest mærker den kolde vind. De der går i læ af de forreste nyder godt af deres anstrengelser.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Sören Tolsgaard

Niels Simon Larsen -

Mange mennesker støtter folkekirken, ikke fordi de er bogtavtro fanatikere, men fordi de ønsker at værne om vores kulturelle rødder, i et fællesskab som udvkler sig i en demokratisk proces.

Kan du virkelig i alvor mene, at et livssyn baseret på ateisme er en forudsætning for, endsige en garanti for at leve "frie liv og kærlige liv"? Eller at en dansk samfundsorden uden militær, monarki eller religiøs tro skulle kunne gøre os frie og kærlige? Nu har du sikkert ikke børn, men hvad ville du mon gøre eller anbefale, hvis en datter gjorde gældende, at hun ville gifte sig med en fanatisk troende og følte sig fri og kærlig derved? Det er vel de færreste danskere - kristne såvel som ateister - der ville gribe til vold eller mord, da en på basal kristen næstekærlighed samt moderne humanisme baseret tolerance gør sig gældende overalt - man vender den anden kind til, forlader valpladsen og overlader dommen til øvrigheden fremfor at kaste med sten.

At ateister skulle befinde sig særlig langt nede i en hierakisk lagdeling af Danmark, synes grebet helt ud af luften. Den folkekirkelige majoritet er ganske vist i visse henseender priviligeret, bl.a. gennem råderetten over kirkerne, hvilket må betragtes som en funktionel ordning, som naturligvis kan justeres i takt med samfundets udvikling. Herudover har vi udstrakt trosfrihed - inkl. til helt at frigøre sig fra og kritisere religion - hvilket ateistisk indstillede personer og foreninger i høj grad anvender til at promovere deres synspunkter i fuld offentlighed.

At sammenligne de voldelige overgreb, som fundamentalistisk muslimske - og andre inkl. kristne og ateistiske - fanatikere udsætter deres pårørende og i visse tilfælde hele samfundet for, synes malplaceret i forhold til den konsensus, vi her i Nordeuropa faktisk har udviklet omkring debat, forhandling og langt hen ad vejen tolerance ud fra et demokratisk grundlag. Mange andre steder kender man intet til en sådan kultur, men kun til et voldsherredømme, som tvinger alle afvigere til at forstille og underkaste sig.

Det er vel først nu, at vi for alvor er blevet konfronteret med, at der kan gives en grænse for, hvor intolerante synspunkter, vi er i stand til at integrere i en demokratisk samfundsorden.

Brugerbillede for Sören Tolsgaard

Lennart Kampmann

"Tanken om en skabende gud fornærmer vores intellekt, men det varer jo noget før effekten af vores indsigt har forplantet sig til alle."

Den fornærmer nu ikke mit, men tak for din inkluderende visdom. Og forhåbentlig vil ateismens fremstormende pionerer give os tilbagestående sinker, som stadig tror på en skabende guddom, lov til at leve i fred med vores tro, fremfor at udbrede det gudsforladte livssyn med vold, som det desværre har været tilfældet under adskillige sekulært orienterede regimer, som i stedet gjorde partiets kære leder til gud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Haushøj

Gribende historie fra en overordentlig modig person.

Ufatteligt at man kan opmønstre et sådant mod - Jeg bryder mig end ikke om at diskutere religion med muslimer jeg ikke har et forhold til og jeg sætter så afgjort intet over styr.

Der burde kort og godt være mere hjælp til disse mennesker, der ønsker at brud med religionen.....Men så igen, det vil sikkert "krænke" de mere retskafne, der ikke alene dikterer troen men også individets ret til at vælge den fra,

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Niels Nielsen: Udadtil har jeg ikke været hippie ud over lidt langt hår engang, men indvendigt, ja, det er jeg stadig. Og rød anarkist. Idealist og utopist, ateist og pacifist. Der er nok at slå ned på.
Jeg kan ikke lade vær', og når du siger, at du ikke gider mere, er det meget forståeligt. Jeg lader også andre mennesker være med deres trossystem og løber ikke efter dem mere. Til gengæld vil jeg have lov at stå for noget, og det jeg gerne vil tillægges er 'gode samtaler'. Hvor får man dem henne? Ikke på højrefløjen, for de er lige så fantasiforladte, som de altid har været.

Og nej, der er ikke nogen, der spørger os. De livsspørgsmål, som vi rodede rundt i dag og nat, er ikke moderne mere, men bare vent, en dag kommer de op igen. Måske er vi bare nogle få, der elsker at stille tingene på højkant, hvor andre bare vil jævne ud.

De rabiate muslimer udfordrer ikke min tænkeevne, og det gør de kristne heller ikke. De underkaster sig noget, de kalder guddommeligt. Som ateist har jeg vundet den fuldkomne frihed, og den tillader mig at beskæftige mig med alle religiøse problemstillinger - på samme niveau. Jeg anerkender ingen højere instans, og min ledestjerne er 'barnet' eller nærmere fosteret: Vi må ikke gøre noget, der skader det spæde liv og skal gøre alt, der gavner det.

Så nemt er det. Ren hippieanarkisme. Ren Jesus blandt toldere og syndere. Ren Sokrates på de støvede gader. Ren Buddha i lunden. Ren moderne menneske, der undrer sig over den stigende umyndiggørelse.

Brugerbillede for Lennart Kampmann

@ Sören Tolsgaard
Jeg kan leve med Paul Erdos version om den supreme fascist. Tanken om "bogen" er besnærende.
Men ellers holder jeg mig fra at tro på den skabende gud. Den repræsenterer i min optik et overgangsfænomen.

For at berolige dig kan jeg dog nævne at ateisme ikke er det samme som fravær af moral og etik.
Ydermere : "Tilstedeværelsen" af Gud har ikke forhindret vold.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Yde

Religiøse personer er ekstremt hykleriske. De tror gerne på at der findes et metafysisk væsen/ånd som er almægtigt (altvidende) og tillægger deres eget ubetydelige liv en grad af vigtighed, hvor dette væsen skulle ønske at have dem rendende i sin baghave. Det er jo direkte komisk.

Alligevel holder de ikke døren på klem for skovtrolde, enhjørninger og Loch Ness-uhyret. Når de bruger deres sunde fornuft, ved de jo godt, at den slags væsner ikke eksisterer.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Niels-Simon
Næe, det er jeg ikke enig i.
Man behøver ikke forholde sig til guder, dogmatik, institutionalisering eller skrifter for at have en overbevisning om, at der findes en transcendent kraft.
Det er ikke en viljes-handling at være troende.
Men nu er jeg vist i gang med at gallopere ud over stepperne på en ag mine yndlingskæpheste, og vil tie stille lidt, til jeg har fundet tilbage på stien. :-x

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

Lennart Kampmann -

Well, hverken tro eller ikke-tro er vel en garanti for noget som helst?

Så når du annoncerer, at troen er et overgangsfænomen, må jeg replicere, at det er ikke-troen antagelig også. Formentlig mindst ligeså indbildsk, at man dermed skulle have nået det endegyldige slutstadium.

En velmenende kammerat gav udtryk for, at hvor ville det da være skønt blot at glide ud i det store intet, når døden indfandt sig: Ja hallo, det må enhver da kunne forstå! Above us only sky. Over and out. Det anarkistiske evangelum, om ikke andet anvendeligt til at handle i fuldstændig frihed uden ansvar mht. evighedens perspektiv. En sådan patentløsning holder ikke i min optik.

Vi er fortsat nogle enkelte, som i kraft af om end indskrænkede erfaringer er overbevist om, at det ikke er sådan, verden er skruet sammen. Noget med livets evigt drejende hjul, genfødsel, karma etc. - en længere snak at komme ind på. Selv om hverken kikkerten, astronauterne eller atomkernefysikerne har kunnet finde Vorherre, er vi ikke overbevist om, at livet ender med døden, eller at der ikke findes andre dimensioner, hvor en højere bevidsthed har en kontinuerlig eksistens.

Og pudsigt synes det mig, at Niels Simon pludselig messer om Jesus og Buddha, når han forsøger at legemliggøre eller personificere, hvad et menneskeliv, som ikke umyndiggøres, handler om: De gode eksempler, som tangerer himlen! The hippie way of course, ja men så lad os da vandre sammen i fred.

https://www.youtube.com/watch?v=K6srcWeDh_o

NB: Samt anerkende retten til et ateistisk synspunkt.

Brugerbillede for Mads Jakobsen

Hvorfor kan vi ikke bare leve sammen i fordragelighed og tro hvad vi tror hver især?

Fordi de specifikke religiøse regler ikke tillader det.

I det her tilfælde handler det om det muslimske forbud mod at forlade troen. Skal vi være tolerante over for dem der tror på forbuddet eller skal vi være tolerante over for dem som vil bryde det? Vi kan ikke være begge dele.

Brugerbillede for Niels Chr. Nielsen

Vrøvl Ole Hansen. Jeg kender ikke nogen danske familier der banker deres børn på plads, når de ikke vil konfirmeres, eller for den sags skyld bare, når de siger at de ikke rigtig kan tro på gud. Der er så vidt jeg ved heller ikke ret mange danske mødre der tvinger deres døtre til at gå med noget bestemt tøj, som vores kristne kultur og/eller religion foreskriver. Med andre ord: wake up. Der ER forskel - det kan ikke relativiseres væk, og vi straffer os selv og de unge muslimske piger, hvis vi bare lukker øjnenne for problemerne.

Brugerbillede for Mi Phuna

Beretningen viser også den dystre bagside af nutidens 'sociale medier'. Engang var internettet faktisk et fristed, hvor man boltrede sig anonymt og brugte nicks som "Blå Bavian" eller "Maxxx". I vore dage skal man opgive sit mobiltelefonnummer for at oprette en emailadresse, og det sociale er overtaget af Facebook, hvor man bruger sit rigtige navn. Hvis skribenten vil deltage her i kommentarsektionen, skal hun ligeledes bruge sit rigtige navn, jævnfør Informations regelsæt. Netflix husker hvilke film man har set, og visse browsere starter op der hvor man var sidst, hvilket skribenten desværre ikke havde fået slået fra.

Nettet har bevæget sig fra metropolens anonymitet til en global landsby, hvor man skal passe meget på hvad man siger.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Dette er et element som næsten alle der debatterer islamisme overser - familien og forældrerne - her er det grundigt præsenteret -

Netop fordi dette emner er så tabulagt og familie disciplinen så stpr må vi aldrig aldrig nogensinde acceptere selvcensur -

ytrinsgfriheden er afgørende for den mulighed for frihed disse unge har og den skal vi ikke tage fra dem i misforstået tolerance over for noget som er dybt intolerant. Ja det er rent faktisk og helt bogstaveligt - morderisk intolerant og frihedsfjetligt

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Vi har fundamentalt brug for dyb intolerance overfor enhver form for religiøs censur og trussel og bølleoptrøden - ikke mindst overfor børn - og det er forældrerne og deres familie og miljøer vi skal have. Det er ofte i skismaet - i mødet mellem vores kultur og deres indelukkede intolerante religiøse konservatisme - at så mange unge terrorister bliver til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Der er ikke behov for tolerance over for forældre og familier der lægger den slags pres på deres egne børn. Rent faktisk er der stærkt brug for intolerance her.

Intolerance over for forældregenerationens ekstreme konservatisme hvad angår deres religion og den måde denne anvendes overfor børn, ikke mindst især piger.

Det er her at en afgørende del af den der islamisme eller islamofacisme fødes. Det er sgu ikke USAs udenrigspolitik eller vores regerings beslutninger om krigsdeltagelse her eller der, som nogen så gerne vil ha det.

Senere ser vi så de der salv samme forældre optræde chokerede på TV - "ja min søn er taget til Syrien for at kæmpe med IS", eller "min far æresdræbte min søster".

Her er fra starten af stærkt brug for en solid portion intolerance af den art der kræver et minimum af accept af de regler vi har i vores samfund og ikke i forbandet de landsbysamfund disse familie kom fra.

Den der med at vi alle skal holde op med at spise grissebasser og isedet spise halalslagtet kød og pludselig genoplive en stendød blasfemiparagraf og gøre brug af racisme paragraffen - for sådan at være åhh så forbandet imødekommende. Den dur ikke. Det afskaffer ikke terrorisme - det nærer den.

Alle børn - også børn af muslimsk kulturbaggrund - har krav på frihed til at vælge selv, ikke mindst uden at blive truet med tortur og mord.

Hvis disse familier står fast på at gud giver dem ret til at mishandle og myrde enhver der vender den "rette tro" ryggen bør de føle loven og bagefter bør vi be dem meget indtrængende efterfulgt med håndfast tilskyndelse men håndfast, om at overveje at drage tilbage der hvor de oprindeligt om fra.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Ole Hansen virkeligheden er at alle trosretninger (inklusive de politiske af slagsen) bærer dette kim i sig - men også at det selvsagt styrkes når man kritikløst vælger at importere mennesker fra landsbyer ig Tyrkiet og Pakistan uden at stille krav til dem om at tilpasse sig og acceptere fundamentale frihedsprincipper og demokrat - og derefter "gud" hjælpe mig acccepterer at deres præsteskab hentes op fra tilsvarende samfund. Det bliver at kangt ridt dette og da især når der stadig er så mange godtroende og i egne øjne progressive, der stadig mener at dette handler om uretfærdig krigsførsel og som endnu ikke har fattet at der er forskel på at stille krav om at tilpasse sig og så det at stille krav om asssimilering og i yderste konsekvens at være racist

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Niels-Simon Larsen : din seneste kæpheste-kommentar synes ret upassende i denne tråd. Det du vil have 'præster til at sige i den danske folkekirke' ikke eksisterer er - in your face - i selve artiklen.
Dog, sålænge den mest firkantede frafalds-symbolik - i den muslimske forståelse deraf - resulterer i at frafaldets første morgen er med ens livs første massive gang tømmermænd, tror jeg i øvrigt at 'dansker-identiteten' vil forblive en smule suspekt for mange muslimer ;-D

anbefalede denne kommentar

Sider