Læsetid: 8 min.

Jeg skal altid være klar med en løgn

25-årige Haifa lever to liv. Et som muslim og et som ateist. Hun tror ikke længere på Gud, men tør ikke forlade islam. Derfor lever hun et dobbeltliv, hvor hun lyver om, hvor hun er, og hvem hun er sammen med. I håb om, at det en dag holder op med at være et tabu at forlade islam, fortæller hun her sin historie
Dobbeltliv. Jeg er dømt til det her dobbeltliv. Jeg tror ikke på nogen religion, men kan ikke sige det til min familie. Når jeg er alene, kan jeg bekende mig til ateismen, men det vil altid forventes, at jeg udadtil handler som en god muslim. Jeg kan leve uden Gud, men jeg kan ikke leve uden min familie, siger Haifa.
28. februar 2015

Fortalt til Lærke Cramon

Jeg er født i Danmark, men gik hverken i vuggestue eller børnehave, så jeg startede i folkeskolen uden at kunne et ord dansk. Mine klassekammerater var alle indvandrere – måske var der én eller to danskere i min klasse. Da jeg senere skiftede til en arabisk friskole, havde jeg kun arabiske klassekammerater og de fleste af lærerne var muslimer. To gange om ugen fik jeg koranundervisning i den lokale moske, hvor jeg skulle lære Koranen udenad, og hver gang jeg lærte et nyt vers, gav mine forældre mig en gave. I friskolen sagde lærerne, at det var dem pålagt at lære os om evolutionen og The Big Bang, men at vi skulle huske, at det blot var en teori, og at Gud naturligvis havde skabt jorden. Jeg kan huske, at jeg gik hjem fra skole og fortalte min mor alt det, jeg havde lært om verdens begyndelse og om mennesket, der i virkeligheden var en udviklet abe. Hun blev rasende. »Den slags tror vi ikke på,« sagde hun og fik mig til at love, at jeg aldrig nævnte Darwin og aberne igen. Det gjorde jeg heller ikke, men jeg begyndte at læse bøger, der handlede om videnskab.

Tørklædet

Begge mine forældre er ekstremt konservative og enormt religiøse. De kommer fra en lille by, der er stærkt sunnimuslimsk, og flyttede på grund af min fars politiske engagement. Det, at de praktiserer deres religion her i Danmark har vedligeholdt deres forbindelse til Mellemøsten. Jo mere de dedikerer deres liv til troen, des tættere føler de sig på deres hjemland, siger de. Når min mor og far vurderer sig selv som forældre, ser de på, hvor god en muslim, jeg er blevet. En god muslim tror ikke på evolution og stiller ikke spørgsmål til sin tro. En god muslim funderer sit liv på islam og begreber om ære, som danskerne aldrig vil kunne forstå. Jeg følte mig fjern fra alt det, jeg kom fra, da jeg begyndte at tro på videnskaben og stillede spørgsmål til Koranen: Dannes sæd virkeligt i rygsøjlen? Hvorfor er en mands vidneudsagn dobbelt så meget værd som en kvindes? Hvorfor må kvinder ikke deltage ved begravelser, og hvorfor giver koranen mænd lov til at holde slaver?

Alle pigerne i klassen tog tørklæde på, da de blev 12-13 år. Jeg ventede til, jeg var 14. Jeg havde ikke lyst til at gå med tørklæde, men troede, at jeg ville have mere til fælles med pigerne i klassen, hvis jeg tog det på. Alle var så stolte af mig og sagde, at jeg så smuk ud tildækket. Jeg holdt også op med at gå i stramme bukser. Udadtil lignede jeg én, der var sikker i troen, men indeni forsatte tvivlen. Jeg fortalte en veninde om alle de ting, jeg ikke forstod ved islam, og hun gav mig en bog om Koranens videnskabelige mirakler. Det er sådan en, man forærer tvivlere. Jeg havde brug for at tro på det, der stod i den, for frafaldne muslimer er der, hvor jeg kommer fra, ikke noget værd. Frygten for helvede blev sået i mig, fra jeg var helt lille – det er der, de frafaldne havner – og hver gang jeg undrede mig over noget, rumsterede Satan i mit baghoved. Da jeg flyttede hjemmefra og startede på en uddannelse, som lå i en anden by, gav jeg tvivlen plads. Jeg genlæste Koranen med nye, kritiske øjne og for første gang i mit liv holdt jeg op med at identificere mig selv som muslim.

Den hemmelige kæreste

Rygterne spredte sig hurtigt. Mennesker, jeg aldrig har hørt om, ringede til min far og spurgte, hvorfor han lod mig flytte hjemmefra uden en mand, og hvorfor han tillod, at jeg havde smidt tørklædet. Det sidste havde han det rigtigt svært med. I flere uger talte han slet ikke til mig, men jeg forsvarede det med, at det ikke nogen steder i koranen står, at kvinder skal bære tørklæde. Jeg sagde, at jeg stadig troede på Gud, men virkeligheden var, at jeg var begyndt en lang og ensom proces. At forlade islam var ikke et koncept, jeg kendte til. Ingen, jeg kendte, havde gjort det før mig. Jeg troede ikke længere på Gud.

Jeg fik en kæreste, som flyttede ind hos mig, men det var meget hemmeligt, og ingen måtte vide noget. Han havde muslimsk baggrund ligesom mig og troede heller ikke længere på Gud. Vi indledte et liv som ateister. Vi spiste bacon for at bevise, at vi ikke længere var muslimer, og jeg drak alkohol og fik homoseksuelle venner. Min kærestes familie var ikke lige så troende som min, så han valgte at fortælle, at han var blevet ateist, mens jeg indledte et dobbeltliv. På mange måder var han en støtte, på mange andre gennemgik vi overhovedet ikke det samme. Jeg ville og vil aldrig kunne fortælle mine forældre, at jeg har forladt islam, mens han kunne leve et frit liv som ateist. Jeg blev meget påpasselig med, hvordan jeg tog mig ud på Facebook, for hele min familie er mine ’venner’ og holder øje med, hvad jeg laver. Min familie kommer aldrig uanmeldt på besøg, men hvis de en dag gør, ved jeg, at jeg har to minutter fra det ringer på dørtelefonen, til de står inde i min lejlighed. På to minutter kan jeg nå at gemme ting, de ikke må se, og sende mennesker, de ikke må møde, ud på altanen. Jeg er altid i alarmberedskab, men alligevel var det en dag ved at gå galt:

Jeg låner aldrig min computer ud og er normalt meget påpasselig med at slette mine digitale spor. Men en dag, hvor en gammel bekendt var på besøg, og hun ville vise mig noget på internettet, startede computeren op på en engelsk artikel om muslimske afhoppere. Jeg lukkede siden ned og sagde, at jeg ikke havde læst historien, men bare klikket på den, fordi den lå i mit Facebook-feed. Hun sagde ingenting, men gik efterfølgende til mine forældre og spurgte, om jeg havde forladt islam? De afviste det som det rene vås. Hvorfor skulle deres datter være eksmuslim? Hvorfor skulle nogen forlade islam? I det lokale miljø forsatte rygterne, og mændene krævede, at min far ’handlede’. Det kan enten betyde, at han skal slå hånden af mig eller sætte mig på plads med vold. Jeg har set min far være voldelig og ved, hvad han er i stand til. Så jeg sagde, at rygterne var falske, og at jeg stadig var en god muslim. Min far åndede lettet op. Nogen var åbenbart misundelige på hans dygtige, kloge datter, sagde han.

Livet er større uden for islam

Sidste år blev jeg indlagt med angst og depression. Jeg kunne ikke rumme at leve to forskellige liv og fik et panikanfald. Min familie var ude at rejse, så de vidste ikke, at jeg i flere måneder lå indlagt på en psykiatrisk afdeling. Jeg ønskede nogen til at sidde og holde mig i hånden og sige, at jeg var et godt menneske. To gange prøvede jeg at tage mit eget liv med piller. Jeg ved godt, det er en dum måde at forlade livet på, og jeg ved også, at man ikke nødvendigvis dør, men bare smadrer sin lever. Men for mig var det en måde at få en pause fra alle tankerne på. Som indlagt skulle jeg bare ligge i en seng og kun tænke på at få det bedre. Det var enkelt. Udenfor var det kompliceret. Der var jeg en minoritet i minoriteten. En indvandrer uden religion.

I Danmark findes der ikke noget forum for eksmuslimer, så jeg bruger meget tid på et britisk onlinefællesskab for mennesker, der har forladt islam. For nylig opdagede jeg en anden dansker derinde, som skrev, at han havde fået nok af livet. I en privat besked skrev jeg, at han skulle ringe til mig, og det gjorde han. Vi mødtes et par dage senere. Her fortalte han, at han var tilknyttet en muslimsk menighed i London, som spiser, sover og lever hele livet under samme tag. Indtil for nylig var han dybt religiøs, havde langt skæg og hørte hverken musik eller talte med piger. Ligesom mig var han holdt op med at læse de vers i koranen, som han havde svært ved at tro på. I dag bor han i Danmark og ser ikke længere sin familie. De vil ikke se ham og tror, deres egen søn kommer til at brænde op i helvede. Han har flere gange overvejet at sige, at han er blevet religiøs igen, så han kan få lov til at gense sin familie. Havde vi kendt hinanden lidt før, havde det hele måske ikke været så svært. Så kunne vi have bekræftet hinanden i, at livet er større end islam. At give slip på fundamentet for hele ens liv, er en ekstrem følelse, og jeg kan stadig, når jeg er alene, tvivle og tænke: Har jeg taget den rigtige beslutning?

Et hårdt liv

Jeg er dømt til det her dobbeltliv. Jeg tror ikke på nogen religion, men kan ikke sige det til min familie. Når jeg er alene, kan jeg bekende mig til ateismen, men det vil altid forventes, at jeg udadtil handler som en god muslim. Jeg kan leve uden Gud, men jeg kan ikke leve uden min familie, og selv om jeg ikke tror Koranens ord, anerkender jeg, hvor stor en rolle et begreb som ære spiller for mine forældre. Jeg vil ikke kunne overbevise dem om, at jeg uden islam stadig kan være et godt menneske og en god datter. Hvis jeg stod frem, ville folk skamme sig over at kende min familie. Alle ville sætte et pres på min far. Moskeen, familien og naboerne, og hvis min far ikke reagerede, ville det være op til andre at ’handle’. Sådan er tankegangen. I deres verden skal der sættes et eksempel, som viser andre, at det, jeg har gjort, ikke er okay.

Jeg drømmer tit om at flytte langt væk. Det her liv er for hårdt. Det er svært at være den eneste, der står frem, men hvis vi er flere, kan det være, at det en gang i fremtiden ikke længere vil være farligt at bryde med islam. Indtil da skal jeg altid kigge mig over skulderen og lyve om alt. Hvor jeg er, hvad jeg laver, og hvem jeg er sammen med. Min far har prøvet at ringe til mig de to sidste dage, men jeg har ikke taget telefonen. Jeg har ikke haft en god løgn parat.

Haifa er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Christiansen
  • Liliane Murray
  • Jonathan Smith
  • Jan Weis
  • Kasper Kjær
  • Nic Pedersen
  • morten Hansen
  • John Fredsted
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Jakob Silberbrandt
  • Jan Pedersen
  • Erik Nissen
  • Estermarie Mandelquist
  • Freddy Andersen
  • Brian Rosberg
  • Bjørn Pedersen
  • Marianne Rasmussen
  • Birgitte D Pedersen
  • lars abildgaard
  • Henrik Christensen
  • Morten Balling
  • Torben Nielsen
  • Lone Christensen
  • Rasmus Kongshøj
  • Slettet Bruger
  • Troels Ken Pedersen
  • Niels-Simon Larsen
  • Bente Simonsen
Ole Christiansen, Liliane Murray, Jonathan Smith, Jan Weis, Kasper Kjær, Nic Pedersen, morten Hansen, John Fredsted, Robert Ørsted-Jensen, Jakob Silberbrandt, Jan Pedersen, Erik Nissen, Estermarie Mandelquist, Freddy Andersen, Brian Rosberg, Bjørn Pedersen, Marianne Rasmussen, Birgitte D Pedersen, lars abildgaard, Henrik Christensen, Morten Balling, Torben Nielsen, Lone Christensen, Rasmus Kongshøj, Slettet Bruger, Troels Ken Pedersen, Niels-Simon Larsen og Bente Simonsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

Bill Atkins. "religion fører til retfærdighed ..efter livet" hvorfor siger du det, det går bagvendt af hvad diskuteres her. Det diskuteres for og imod religion og ikke hvor man får en dom.

Det er vel et argument mod religion som sociologisk fænomen at der først kan forventes retfærdighed efter livet. Og med retfærdighed mener jeg ikke kun dom og straf, men i aller højeste grad kompensation.

Touhami Bennour

Jeg mener, og jeg tror også det er definition på religion, at der findes en skaber I livet. Jeg er interesseret at vide hvem har skabt Universet og mennesker og hvorfor. Hvad angår retfærdigheden ,jeg kan læse økonomi og politik, det er ikke forbudt. De var de spørsmål jeg har stillet til religionen og til Evt. Gud: hvad har du lavet og hvorfor? jeg fik ikke svar. Mennesker´s væsenet kan snyde, lyve, myrde(der har ´utallige exemplar) føre krig etc. Til disse problemer har man fundet mekanismer til at løse dem, for ex. demokrati. og de gejstle aksepterer normalt dette, og andre følger med sikkert. Men man har religion stadig tilbage som fortælling om´skabelsen, og den bliver om du skaber paradis her på jorden. Hvorfor? er mennesker bange for døden, frygter kæreste eller hvad?

Kan der empirisk forventes retfærdighed i livet, før døden, modsat 'efter livet', Bill ?
Per sé - ikke med Manhattans dyreste advokater, en håndfuld ak47'ere og et par oliemilliarder i ryggen ?
Er det en sandsynligere teori om retfærdighed end andre ?
Besvarer den flere spørgsmål end den rejser ?
Hvad hedder den ideologi ?

Med retfærdighed i livet mener jeg samfundets tilbud om subsistens, lægehjælp, uddannelse og ernæringsmulighed til alle. Min opfattelse er at den organiserede religionsstruktur ofte fastholder samfundets klasseskel og uretfærdighed med netop tilbuddet om en retfærdighed efter livet. Selve jagten på begrebet gud er for mig en individuel filosofisk øvelse som falder ind under den universelle humanistiske ret til selvrealisering i livet. Frygt for døden er vel en individuel følelse som er komplementær med kærlighed til livet og som udvikler sig livet igennem.

Lennart Kampmann og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

"Religion ofte fastholder samfundets skel og klasse samfund". Amen! men det siges at religion I Danmark er lige med børneleg, og den er bibeholdt netop for at grine og lege med børn til Jul og andre begivenheder, og har ingen indflydelse på existensen.
Summa summarum påstår danskere at de er vanvittig lykkelige. Kan det være at være både lykkelig og lide under klassesamfund.

Touhami Bennour

Der er forskel mellem at tro på en geocentrisk univers og en heliocentrisk Univers, I begge tilfælde er at rette sig efter sandheden I erkendelse, det er sand at sige at Solen er centrum for solsystemet og ikke jorden. Så Guds existens, som skaber af Univers og alt andet er falsk. Kan man leve med det? og hvorfor, for at bibeholde klasse samfundet. I USA er både rige og fattige troende, og er det samme over det hele, bortset dem, der ikke vil være med. I øvrigt har religion altid existeret også før klasse samfundet omend under andre former.

Den sociale kontrol er en del af de - fortsat eksisterende - relationer fra stammesamfundet.

Stammesamfundsstrukturen er ældre end Islam.

Det er således ikke bare et spørgsmål om, at hun er muslim, men om at hun af sin familie opfattes som del af en stamme.

Grundstrukturen i de østlige samfund er den udvidede familie.

Denne udvidede familie ejer husene og jorden.

Familierne danner huse - beit - disse samles i klaner - fakhdh - som dirigeres af en stammeautoritet - sheikh.

Denne vigtige artikel på fransk beskriver stammesamfundenes fortsatte virksomhed.

"La famille étendue est l’élément fondamental des rapports sociaux tribaux[i]. A leur tour, les khams forment des maisons (beit) qui elles-mêmes sont rassemblées en

clans (fakhdh), lesquels sont dirigés par une autorité tribale[ii] (les sheikhs)[1]. Le clan occupe une aire spécifique, à l’échelle du village,"

http://courrierdorient.net/facteurs-tribaux-dans-les-dynamiques-du-contr...

Også de moderne politiske partier har måttet indrette sig på stammesamfundenes realitet (beskrevet i artiklen).

Denne samfundsstruktur er anderledes end i Europa, hvor familiestrukturerne opløstes efter afslutningen af adelsvældet (1800 - 1900).

Et sammenhængende system forsøgtes dannet af arbejderbevægelsen - men omfatter ikke hele samfundet.

Bill, det var jo ganske artigt svaret, men temmelig tåget i forhold til nogle ret konkrete spørgsmål :)
'den organiserede religionsstruktur' - er det et alment fænomen ? Det er ikke mit indtryk. Hierakier af administratorer er almene, joe - men ikke eksklusivt for religions-strukturer - om end der findes firmaer der ter sig som en 'tro' overfor de ansatte. Og der findes på¨den anden side mindst eet tros-system der promoverer et irrationelt 'mærkevare-firma'.
Forskellen der betyder noget ligger i graden af kommers og politisk engagement Ingen af delene hører hjemme i en religion med fremtid, hvis mennesket skal stræbe efter mere retfærdighed - i livet.
Problemet med din 'halal'-kritik er at den foregår med så meget uld i munden, at de færreste opfatter den. Gør du selv ?
Jagten på begrebet Gud kender vi som videnskaben. Den er næppe indkredsbar som 'en individuel filosofisk øvelse'. Heldigvis. Hvis man ikke lige er profet altså :D

Sören Tolsgaard

Mens vi relativt frit og afslappet debatterer, hvorvidt forskellige livssyn har en berettigelse eller en fremtid, er det Haifas og artiklens pointe, at man i en traditionel muslimsk familie end ikke har mulighed for åbenlyst at gøre sig sådanne overvejelser.

Her hersker patriarkatet, og vé den søster eller datter, som bryder ud: Det straffes bogstavelig talt med kniven for struben. Også bror og søn kan få voldelig tilrettevisning, men vil dog lettere tilpasse sig, idet de er tildelt en langt friere rolle. Sønner må endda være sammen med ikke-muslimske kvinder, mens døtre straffes hårdt, skulle de have kontakt en ikke-muslimsk mand.

Vi kender efterhånden til disse forhold, som er en vægtig årsag til den udbredte protest mod muslimsk indvandring. Ateistiske eksperter har forsikret os om, at disse forhold hurtigt ville ændre sig, når muslimerne blev integreret, men virkeligheden har vist sig ikke at være så enkel. Hvad kan vi stille op, når vi erkender, at unge mennesker udsættes for trusler og vold fra deres egen familie, hvis de bryder med de muslimske leveregler, og at de foretrækker at leve et dobbeltliv baseret på løgn for ikke at risikere at miste livet? Danmark er ikke stort nok til, at man kan gemme sig under en ny identitet, og islamistisk propaganda lever højt på den frygt, som er truslernes underliggende tema.

Ateismen er ofte den første bastion, man melder sig under, når traditionel religion står for fald. Det mønster har mange også fulgt i vor egen kultur. Men som flere har påpeget, er ateisme i sig selv kun noget negativt, som intet siger om, hvor man bevæger sig videre hen. Der gives i nyere tid adskillige eksempler på, at også atestisk funderede ideologier kan fostre vold, løgn og et kollektivt hykleri.

Det er min opfattelse, at Kristi lære, som den oprindelig må have lydt, er et åndeligt opgør med den undertrykkelse, som gennemtrænger magtbaseret religion og politik. Det nye er en opfordring til at sætte tanken fri, vel vidende, at kejseren stadig må gives, hvad kejserens er, mens vi personligt tilgiver og undlader at dømme.

Herudover er det kristne livssyn essentielt baseret på det evige liv, dvs. genopstandelse eller reinkarnation, en tanke som allerede var formuleret i oldtidens store kulturer. Karma eller en årsagsbetinget skæbnedannelse, vi kan afdække som åndsvidenskab.

I den sammenhæng er Islam at betragte som månen, der låner sit lys fra en stærkere kilde, ligesom oldtidens jødedom, begge baseret på blodhævn og ære, som menneskeheden i pagt med Kristi evangelium må hæve sig over.

Lennart Kampmann

@ Sören Tolsgaard
Der er et par fejlslutninger:
a) Forklar lige hvem de "ateistiske eksperter" er, der mener at integration automatisk får dybt religiøse til at ophøre med at håndhæve dogmerne.

b) Det er også en for hastig konklusion at mene at ateisme kommer naturligt efter brud med religionen man er opvokset med. Det kan tit være tale om at træde et par trin hos andre lignende organiserede trossamfund, før man når til den konklusion at de ligner hinanden for meget.

c) ateisme er et ståsted, der afviser Gud. Ateisme afviser ikke al spiritualitet, ligesom ateisme ikke forsøger at sætte noget særligt i stedet for. Blot Gud.

med venlig hilsen
Lennart

Som overordnet svar på input til min kommentarer ovenfor, føler jeg at jeg må sætte min - i øvrigt med tiden passive - ateisme i relief, og det uden at fordybe mig i den del af religionsdebatten, der i mine øjne tilhører debatten om, moral, etik, kultur, sociologi og politik, så føler jeg mig langt mere i overensstemmelse med en kulturmuslimsk marxist end med en ateistisk fascist.

Touhami Bennour

K.Olesen. Det du skriver er rigtig,men er forældet, hvad angår "la famille étendue" den er væk I hvertfald for 50 år siden. Jeg er selv født I det samfund, men var allerede dengang fuld med sprækker og brister på alle vegne, så meget at min far flyttet til hoved staden hvor man er mere anonym. Også Mona Altahaway, der var debatteret her , har fortalt mange historie (om sex chikane, voldtægt I Tahrir pladsen) under revolutionen, også I Saudi arabien har opleve sex chikane, I selve Mecca hvor pilgrimme går rund om den sorte sten, der findes ikke de slag ting I et stammesamfund, umuligt. Også har fortalt meget af det same fra Egypten, Tunesien, Libyen, Marocco, Syrien etc.. Det stamme samfund er 90% død over alt. den fendes ikke social samfund, ikke mere end det er I Danmark. Du skal vide at SEX har et liv for sig over alt. Jeg har selv oplevet for en måned siden her I Danmark noget jeg troéde var slettet. Jeg spiser på I restaurant, der jeg sludder nogen gange med servitricen og laver sjow med hende, en dag jeg så hende komme med en mand, jeg har forstået med det samme at han er hendes bror,og han kom for at tale med mig om henne. Hun har lige fået studenter examen så hun må være 19 år, ok er hun meget ungre end mig, men jeg mente ikke noget med sex, jeg gjorde sjow bare fordí hun serverer for mig. Så jeg er flyttet fra den restaurant. Sex er den sidste bastion hvor der skal udkempes den sidste slag. Det galder for Heifa´s far som den pige jeg har lige talt om. Den arabiske verden er I den samme situation som Europa I 60 erne,hvor de unge vil gøre sig fri fra autoriter, ifamilien skoler, regering etc. Jeg har andre exempler hvor broderen blander I hans søstervalg med mig. Det kan godt være at sex tilknytning vækkes hurtigt når en udlænding er indblandet eller når den pågældende er I udlandet. Selv søskende kender ikke mere hinanden I dag I de arabiske lande, det er problemet. derfor kommer revolutioner nu, eller er kommet for nogle år siden. Det er nødvendig, der skal ordnes på en anden måde. ( I øvrigt, siger man ikke at Danmark er et stamme samfund?) Kulturen ligger I hukummelsen og det kan genoplives meget nemt,men som en farce. historíen gentages ikke. så skal du finde en anden forklaring til Heifa tilfælde.

Sören Tolsgaard

Lennart Kampmann -

a) Nogle ateister har udtrykt den opfattelse, at den religiøse tro er på hastigt tilbagetog, og at indvandrere uanset baggrund hurtigt vil tilpasse sig danske normer. Andre har givet udtryk for som noget positivt, at indvandringen vil fremskynde anarki og revolution.

b) Jeg konkluderer jo ikke noget entydigt, men antyder blot, at ateismen "ofte" fungerer som første holdepunkt, når traditionel religion står for fald. Ateistisk propaganda, sponsoreret af forretningsverdenen, indpakket i naturvidenskab og moderne livsstil, har stor indflydelse på unge mennesker over hele verden. Vesten var igennem denne proces for et halvt århundrede siden. De fleste hoppede vistnok - ligesom Touhami Bennour - ret ukritisk fra søndagsskolen til moderne tyrkertro på atomfysik og big bang. Nyreligiøsitet og spiritualitet opstår vistnok for de flestes vedkommende først på et senere tidspunkt.

c) Nu har jeg vist ikke udtalt mig om, hvad ateister generelt tror på. De afviser vistnok tanken om en skabende guddom, og en del som jeg har mødt afviser tillige enhver tanke om en åndelig eller spirituel verden som en illusion, idet kun den materielle verden anses for virkelig. Her begår disse ateister for mig at se en grundlæggende fejl, idet de underkender betydningen af bevidsthed og den dermed forbundne åndelige verden. Vi er nødt til at hæve os over det åndløse stadium, som fører til nihilisme og deslige, og redskabet hertil er åndsvidenskab.

Lennart Kampmann

@ Sören Tolsgaard
Hvis ateistisk propaganda består i at betvivle Gud, så kan jeg godt se hvordan troende har svært ved at håndtere disse for ånden farlige typer.
Kunne det også være at ateisterne ikke er imponerede over at moderne mennesker klynger sig til tusind år gamle myter, i stedet for at tænke selv?

Du vil selv gerne hæve dig over det åndløse stadium, men hvorfor gøre det ved at fastholde en, som du kalder det, tyrkertro på forældede overleveringer?

med venlig hilsen
Lennart

Sören Tolsgaard

, men snarere på med enorm kommerciel slagkraft at forkynde en anden gud: Materialismen, det umådeholdne forbrug, dansen om guldkalven.

I beruselsen over denne medieopblæste fest har mange simpelthen glemt, at tilværelsen nu som altid rummer eksistentielle spørgsmål, som de altoverskyggende festligheder får særlig de unge til at være ligeglade med: Alt handler om at føre sig frem og vinde konkurrencen om at være den sejeste til at tjene penge og forbruge dem.

Jo rigere vi er blevet på materiel velstand, jo mere indskrænket er vores livssyn tilsyneladende blevet. Først når det overbelastede system ikke længere kan repareres, begynder vi at fatte, at livet beror på et grundlag, man ikke kan købe sig til.

Svaret handler for mig at se ikke om "at fastholde en tyrkertro på forældede overleveringer", men om i højere grad at gøre sig klart, at bevidstheden er vores grundliggende redskab, hvis indflydelse rækker langt udover det fysiske liv.

Som sagt: Unge kaster sig ofte hovedkulds ud i en materialistisk ateisme, når de traditionelle kulturværdier går i opløsning. De eksperimenterer, som Haifa med at spise bacon og indtage alkohol, og succesen som festdeltager er godt i gang.

Det hænder, at det går op for nogle, at dansen om guldkalven er en tom forestilling, og hvis ikke man i sin fortvivlelse bukker under i et selvmord eller i lægeordineret psykofarmaka, da begynder den personlige søgen efter en dybere, åndelig erkendelse.

Sören Tolsgaard

Jeg forsøger en gang til inkl. hele indlægget:

Næ Lennart, den ateistiske propaganda beror sig knap nok på at betvivle (en skabende) gud, men snarere på med enorm kommerciel slagkraft at forkynde en anden gud: Materialismen, det umådeholdne forbrug, dansen om guldkalven.

I beruselsen over denne medieopblæste fest har mange simpelthen glemt, at tilværelsen nu som altid rummer eksistentielle spørgsmål, som de altoverskyggende festligheder får særlig de unge til at være ligeglade med: Alt handler om at føre sig frem og vinde konkurrencen om at være den sejeste til at tjene penge og forbruge dem.

Jo rigere vi er blevet på materiel velstand, jo mere indskrænket er vores livssyn tilsyneladende blevet. Først når det overbelastede system ikke længere kan repareres, begynder vi at fatte, at livet beror på et grundlag, man ikke kan købe sig til.

Svaret handler for mig at se ikke om "at fastholde en tyrkertro på forældede overleveringer", men om i højere grad at gøre sig klart, at bevidstheden er vores grundliggende redskab, hvis indflydelse rækker langt udover det fysiske liv.

Som sagt: Unge kaster sig ofte hovedkulds ud i en materialistisk ateisme, når de traditionelle kulturværdier går i opløsning. De eksperimenterer, som Haifa med at spise bacon og indtage alkohol, og succesen som festdeltager er godt i gang.

Det hænder, at det går op for nogle, at dansen om guldkalven er en tom forestilling, og hvis ikke man i sin fortvivlelse bukker under i et selvmord eller i lægeordineret psykofarmaka, da begynder den personlige søgen efter en dybere, åndelig erkendelse.

Sören Tolsgaard

Men jeg synes i øvrigt vi i denne debat om forskellige livssyn kommer væk fra artiklens egentlige pointe: Problemet med at frafaldne unge muslimer ser sig nødsaget til at lyve og leve et dobbeltliv, fordi de ikke tør vedkende sig deres reele situation af frygt for voldelige repressalier, som endog kan koste dem livet.

Det er et alvorligt problem, som vi knap nok tør konfrontere os med, idet vi er vant til at lade enhver passe sit. Da vi selv passerede skellet mellem traditionel religion og den moderne sekularisme, var linjerne ikke trukket nær så skarpt op. Det kom ofte til dybe og langvarige brud, men vi har ikke tradition for at anvende voldelige midler som kniven for struben overfor egne børn og søskende.

Vi har naturligvis love, som kan straffe sådanne forhold, men afdækker kun overfladen af de overgreb, som i sagens natur foregår i det skjulte bag hjemmets mure. For mig at se er der behov for, at der sættes langt større fokus på dette område. Det er den bevidste holdning til sagen, som gradvis kan ændre status quo.

I takt med at det muslimske befolkningselement er stigende, opstår der en reel risiko for, at disse skikke forstærkes, ikke mindst fordi de støttes aktivt af propagandister fra muslimske indvandreres hjemlande. Frafaldne unge sendes hjem til genopdragelse, osv. Vi risikerer at det spirende oprør mod disse skikke går i sig selv, og at de unge i stedet underkaster sig af frygt for de overgreb, som de udsættes for.

Det er en enorm opgave at forholde sig bevidst til denne problematik. Gør vi det ikke, vil den voldsbaserede undertrykkelse kunne brede sig til stadig flere områder i samfundet. Derfor er det essentielt, at vi hæver os udover den snæversynede forburgerisme og opbygger et mere socialt fællesskab på åndelige værdier.

Touhami Bennour

Søren Tolsgaard, Jeg har ikke sagt jeg tror eller forstår Big Bang teori og Astronomi. Den er en teori som I øvigt blev forklaret på anden måde således at den Big Bang er helt væk. Teori er bare en måde at forklare et fenomem på, det kan revideres, og den blev revideret , fra big bang blev til (en meget varm suppe, så varm med millioner af grader at selve atomer smeltede, derfor også kaldes "suppe". Jeg er ikke astronom,men jeg interesseret at kende det jeg ser, for ex solsystemet. Den forklaring jeg fik er tilfredstillende . Jorden ligger I 150 millioner kilometre afstand fra solen, denne afstand var grundlag for lunt klima. hvor liv er blevet muligt. Andre planeter er ikke så heldige, så som Mars, som ligger I længere afstand fra solen og derfor er koldere. det er her en forklaring af fenomenet" temperature". det samme vi fik forklaret tyngdekraft, atomenergi, attraction, vægtløshed etc. Jeg er tifreds med det, og finder jeg Gud har ikke sagt de ting, idet religioner har modarbejdet astronomi og fysik. Det er religion, som kender bedre Gud end mig har ikke forklaret os disse ting. Jeg er ikke på forhånd imod en Gud der kender astronomi, men det gjorde han ikke, så jeg er nød til at ty til Newton og Einstein. På den anden side har astronomi entet at gøre med kultur eller åndviden, disse ting kan man få kenskab til gennemlitteratur og filosofi, og de finds masser af forfattere I alle kulturer, så at dele verden mellem "materialism og spiritualism er forkert, Astronomi er et fag for sig, der har dens erkendelsesmetode og litteratur/spiritualism har en anden erkendelsmetode. Men det er rigtig at vi ved stadig ikke hvad meningen med al det der hedder Univers. Videnskab kan kun forklare os hvad dette er og hvordan det virker, men vi mangler stadig væk at vide meningen med al det. Det er måske ikke nogen mening, alt er bare tifældighed.

Lennart Kampmann

@ Sören Tolsgaard
Haifas situation er analog til unge jehovas vidner.

Uden direkte sammenhæng fra ovenstående går jeg videre til dette:
Gamle mænds dominans af unge baseret på overleverede fordomme er en udfordring for alle unge, og kan enten mødes med oprør eller resignation. For nogle koster det livet. De fleste af os i Danmark er heldige og fødes ind i familier der giver individuel frihed, mens andre er uheldige og lever i tyranni. Om tyranniet er baseret på alkoholisme, sindssyge eller ortodoksi er for den undertrykte lige meget. Tyranni er tyranni.
Det ateistiske ståsted er så det der tillader at tyranniet i det mindste ikke er baseret på religiøse vrangforestillinger. Dermed er der ikke givet garanti mod alle andre former for tyranni.

Jeg er ikke enig i din betragtning om hvad vores velstand har gjort ved vores menneskesyn. Givet er vi optaget af at skaffe ting, men når man alligevel tænker over hvor mange millioner folk giver til indsamlinger her og der, selvom de allerede har betalt deres skat, så er jeg optimistisk. Folk er, som jeg oplever dem, oprigtigt imødekommende og gavmilde. Måske bor jeg blot på en heldig gade?

Med venlig hilsen
Lennart

Jens Thaarup Nyberg

"Mennesker er ikke mere moderne i dag end de var for 1000 år siden."
Selvfølgelig er de ikke det, men i dag er vi i en anden situation, den moderne, og derfor anderledes.

Touhami Bennour

hvad angår moderniteten, uden politik. Nogle sætter modern I forbindelse med den Franske Revolution (1789), andre mener modern started allerede I renaissance, og andre taler med den 19 århundert; jeg mener der er politik I det og brugte de såkaldte teori om centre(centro- Europeeisk) for ex. Jeg mener modern tid( og har snakket med andre om det) startede allerede I Kartago tid(précis I 216 før Kristus) hvorfor. Hannibal Barka var den første hærfører som brugte sin egen fornuf og tænkning og ikke tyede til overmagter som Alexandre gjorde og andre før ham, og spurgte til Guder først da de skulle sige noget( også Sokrates). Og Hannibal teori er anvendt af næsten alle hærfører under den anden verdenkrig, desuden han blev brugt I den første Golf krig af Schwarskopf den amerikanske general, og det sagde han selv I et et interview. For det andet Den berømte Augustin af Kartago var den første der førte moderne diskussioner(rationelle) med forskellige filosofer I hans tid(omkring 4 århundert), det var ikke sket før, og han selv sagde han"tænker"12 hundert år før Descartes( den meget kendt udtale om Cogito) , Jeg kan citere nogle andre som også udtaltes modern (Cupriano, tertullien etc). Nogle fra Tunesiske intellektuelle vil arbeide på det problem. Tidligere var de kun vestlige intellektuelle der taler og scriver og vendte den blinde øje til al resten, især "Kartogo´s filosoffer" for det er noget der hedder sådan. (Søg på kartago philosoffer) I internet.

Sören Tolsgaard

Touhami Bennour -

Jeg skrev ikke, at du "forstår big bang" (det gør vel de færreste), men at du og mange andre "hoppede [vistnok] ret ukritisk fra søndagsskolen til moderne tyrkertro på atomfysik og big bang" (28/9 - 22:11).

Det er i hvert fald, hvad jeg forstod ud fra dit indlæg her:

"Haifa har opdaget big bang I Danmark, jeg har opdaget den I hjemlandet, og det skete som med Haifa, som at knipse med finger, meget hurtigt. I mit tilfælde skete sammen med et oprør mod det etablerede samfund, også familien, det hjalp meget at gennemgå springet, og få erfaring i politik. Også kunst og music hælper meget på vejen til en verden uden Gud og/eller cæsar. Jeg mindes stadig om de mennesker jeg kendte dengang, fordi de var fantastisk på alle områder. Darwin, Marx og mere er kendt over alt i verden, også de arabiske lande. Og det er der jeg blevet ateist/Marxist." (26/9 - 09:59).

Du tilføjer så i et nyt indlæg (29/9 - 10.27), at teorien siden er blevet forklaret på en anden og muligvis bedre måde ("en meget varm suppe.. osv."), og at moderne fysik og astronomi har givet dig en tilfredsstillende forklaring på mange fysiske og astronomiske fænomener, mens religionerne modarbejder denne forståelse.

Det lyder faktisk, som om du blev "omvendt" til ateisme ud fra mainstream propaganda. Især den ofte hørte generalisering, at "religioner har modarbejdet astronomi og fysik."

Jo, den katolske kirke modarbejdede Copernicus og Galileo, men det gjorde de reformerede kristne fyrster ikke, de støttede naturvidenskaben og dens resultater, der blev betragtet som et indblik i skaberværket, også af astronomer som Kepler og Newton.

Går vi langt tilbage i tiden var der en tæt forbindelse mellem religion og videnskab. Oldtidens astronomi var tæt forbundet med menneskelivet, idet der var opmærksomhed på kosmiske sammenhænge, der siden blev stemplet som kætteri og overtro.

Vi skelner nu mellem naturvidenskab og åndsvidenskab, idet den sidstnævnte dog forkastes af de mest materialistisk orienterede, der betragter de psykiske fænomener som biprodukter af den fysiske verden.

Du synes dog fortsat at have en tilgang til det åndelige, om end politik og det moderne livs fristelser nemt kan overskygge den dybere indsigt i tilværelsens mysterier.

Sören Tolsgaard

Lennart Kampmann -

Jeg ser som tidligere nævnt den forskel mellem Haifa og frafaldne kristne unge (inkl. Jehovas Vidner), at de sidstnævntes forældre og søskende næppe griber til vold og æresdrab, som mange frafaldne muslimer enten må leve i konstant frygt for, eller underkaste sig og leve et dobbeltliv baseret på løgn.

Det har vi sat os ud over takket være en lovfæstet tanke- og trosfrihed, som længe kun er blevet anfægtet af de færreste, men nu er alvorligt udfordret.

Og jo, folk er meget velmenende, men begriber i almindelighed ikke, hvad der er på spil. Alt handler om forbrug, vækst og krig - samt lidt aflad.

Sådan kan det ikke fortsætte. Den teknologiske udvikling har gjort tilværelsen bekvem, men uden åndelig indsigt vil det hele være forgæves.

Sören Tolsgaard, du må se i øjnene at forekomsten af æresvold blandt muslimer er langt langt mindre i vestlige lande end i de fundamentalistiske lande, så begrebet er mere knyttet til en styreform end til religionen.

Sören Tolsgaard

Bill Atkins -

Jeg ser gerne i øjnene, at der er mere æresvold blandt muslimer i fundamentalistiske end i vestlige lande, og at adfærden i høj grad er knyttet til styreformen.

Men denne erkendelse ændrer ikke på, at æresvold er udbredt hos os trods vores anderledes styreform, og endda risikerer at eskalere i takt med øget indvandring, idet fundamentalistiske netværk, som på overfladen kan synes vel integererede, har betænkeligt frie tøjler.

ww.dr.dk/nyheder/indland/offer-aeresvold-jeg-er-opdraget-uden-boen-og-toerklaede

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/unge-paa-flugt-fra-aeresvold-lukk...

http://www.information.dk/526807

Touhami Bennour

Søren Tolsgaard, Ja jeg har set den kommentar fra 26/9.09.59. De var ment metaforisk som en stor forandring I livet. Big Bang faktisk hvad betyder egentlig, det er noget med klokken I Londen. Nej det var ikke fysik jeg mente men forandring fra religion til det modsatte, og skete faktisk meget hurtigt for mig, men det skyldes at den var kombineret med Marxismen og også fordi mange unge kom med, jeg kunne ellers ikke klare det alene, hele min familie var imod både forældre og søskende. Big Bang var det jeg har ment.

Touhami Bennour

Søren Tolsgaard, jeg tror jeg kan anbefaler dig at læse den bog skrevet af Mona Al Tahaway" hvorfor Mellemøsten har brug for en sexuel revolution". Det skal oplysning til. Den bog har været til debat her . Jeg har aldrig oplevet selv æresdrab, men jeg har læst og hørt, men fra alle sider, også dansker gør det.

Touhami Bennour

Søren Toldsgaard, Ok det med videnskab I antikken, jeg kan sige dengang var samfundet organiseret på en anden måde, det var ikkeMen national stat. Man har en hovedstad( en slags Metropol) og forskellige byer med løs forbindelser med hinaden og med hovedbyen. derfor var der mange skoler for ex. Ionien, hvor Demokrites stammer fra, han der talte om atomer. Oltiden var noget andet. Den rigtig konflikt var mellem videnskab og de monoteistiske religioner. men det må du ordne det med danskere, jeg kender ikke meget til de konflikter inter konfessioner I Europa. Men det er fortid idag. Alle lande anerkender videnskab, både de arabiske lande(var en saudisk astronaut I 80 erne også en fra Syrien og I Egypten er der mange videnskabs mænd I dag, og Europa. Enkelte har opfundet heliocentrismen allerede I oldtiden men blev ikke anerkent . I hvertfald bliver tilbage en realitet som siger de to aktiviteter er forskellige, I deres metoder og I deres formål. Religionen har som formål at forkynde deres tro, som er Guds budskab, men videnskab dets formål er at få kenskab til naturen og inspirere teknologien I dens udvikling. Og de forbliver forskellige altid.

Sören Tolsgaard

Touhami Bennour -

Jeg vil lige præcisere: Klokken i London hedder "Big Ben" ;)

Men det var altså en metafor for stor forandring "fra religion til det modsatte", i dette tilfælde "marxisme" (en ideologi, som i mangt og meget er en ateistisk religion).

["A religion is an organized collection of beliefs, cultural systems, and world views that relate humanity to an order of existence" - Wikipedia.]

"Big Bang" er (som du måske ved) udgangspunkt eller skabelsestidspunktet for den moderne, naturvidenskabelige kosmologi. Andre teorier supplerer, og når alt kommer til alt, er der stadig meget, naturvidenskaben ikke kan forklare.

Bevidstheden, tanken og viljen, må tillige betragtes fra en anden synsvinkel, her betegnet som åndsvidenskab. Man kunne også tale om filosofi eller metafysik. Det handler om erkendelse af vores eget væsen. Hvad dette angår, kan man ofte finde større visdom i oldtidens mytologi, end blandt moderne såkaldte livsstilseksperter.

Jeg har bemærket Mona Eltahawy, som gør meget for at afsløre og afhjælpe det kvindehad, som synes udbredt. Det finder man overalt, også blandt nordiske mænd, hvor krænkede følelser kan munde ud i grov vold. Dog er det som sagt yderst sjældent, at familie og slægt udøver grov vold mod frafaldne døtre. Et mere civiliseret samfund må i alle tilfælde baseres på, at enhver form for vold og undertrykkelse bringes til ophør.

Vilkårene var anderledes i Oldtiden, men det udelukker jo ikke, at man i mangt og meget havde en dybere indsigt end naturvidenskaben i dag. Biologien og lægevidenskaben betragter efterhånden alt fra en materiel synsvinkel. Det medfører i sidste ende, at åndelige udfordringer behandles med kemiske midler, og at livet tilintetgøres for at skabe materiel vækst.

Naturvidenskab og åndsvidenskab er to forskellige indfaldsvinkler til erkendelse. Satser man kun på den ene, vil erkendelsen mere og mere fjerne sig fra virkeligheden. De to indfaldsvinkler skal holdes op mod hinanden, hvis vi skal nå en dybere erkendelse. Forskellige, men supplerende hinanden, hvis vores kosmologi skal omfatte helheden.

Touhami Bennour

Søren Tolsgaard, Du viser et link(jeg set det) om en muslimsk pige der vil være kæreste til en dansker, det er banalt meget banalt. En pige som er forelsket af sine forældre og så pludselig forsvinder hun hos folk som de mener de kan ikke besøge eller enda se. De slags ting findes altid, og det kan ikke kaldes æres konflikt, det drejer sig her om kenskab og at kunne se til deres datter også efter evt. ægteskab. Som forsvinder med tiden.
Ok hør mal her. Danmark er et demokrati I over 150 år og dog der finds de slags ting. Jeg har fortalt det før her, men jeg tror du har ikke læst den. Jeg gik og spist I en restaurant I lang tid, det sidste tid var en servitrice(en student) I den restaurant, jeg talte med henne hver gang hun servere for mig. For en måned siden hun kom en dag med hendes bror for at tale med mig om hvad tror du, om sex selvfølgelig! og jeg har forstået at jeg skulle ikke gøre henne tilnærmelser, selvom det var overhoved ikke meningen, men de har forstået det sådan,og jeg har besluttet ikke at gå til den restaurant mere, jeg fand situationen latterlig. Hvor er demokratiet eller selvstændigheden blevet henne. Dette skete for mig for en måned siden her I København. Var det æreskonflikt? Jeg synes ikke men hun er tilbagestående alligevel og hun vil fortryde det en dag. For jeg ved jeg blev aldrig retmæssigt afvist. ok han(broren) klippede ikke mine negle, men man ved aldrig!

Touhami Bennour

Jeg er enig med det du skriver. Angåene vold, har´den at gøre med at være democrat?, civiliseret? jeg tror du skal vide mere om "vold" jeg husker en gang kronprinsen I Danmark sagde ved en reception hvor prins henrik, hans far også var der, sagde on sin far: du tæver for kærlighed, fordi du mener som man siger I Frankrig: celui qui aime bien chatie bien" fra hukommelse. Den der ælsker godt tæver godt. Mennesker er en hel historie, det går først og fremmest om ham. Det er du nød at kende, ellers han bliver bare en klovn for dig. Og der er domstole også I landet-

Sören Tolsgaard

Toumani Bennour -

Så du finder det "banalt meget banalt", at en muslimsk pige, som vil være kæreste med en dansker, udsættes for grov vold af sin familie? Er det også banalt, når resultatet er (æres-) drab, eller pigen mod sin vilje tvinges til at gifte sig med en fætter fra hjemlandet?

Det er almen viden, at den slags finder sted i muslimske familier. I danske familier forekommer det yderst sjældent, idet vi gennem langvarig demokratisering er opdraget til, at kvinder og børn har rettigheder, som beskytter mod vold og overgreb.

Jeg har sat mig ind i din personlige tragedie i restuaranten, som du er nødt til at se i en større sammenhæng. Hidtil frisindede danskere har siden 1970'erne åbnet grænserne for tusindvis af indvandrere, hvoraf mange var unge mænd, der ofte blev kærester med frisindede danske piger, uden at der skete æresdrab af den grund. Det var naturligvis populært blandt disse indvandrere, at man uden risiko kunne "score" en dansk pige, da det er tilladt muslimske mænd at blande sig og endda gifte sig med ikke-muslimer.

Vi fandt dog ud af, at det modsatte ikke er tilfældet. En muslimsk pige måtte ikke blande sig med danske mænd, og de få piger, som overhovedet vovede noget sådant, blev ofte udsat for vold fra egne slægtninge. De skulle tværtimod gifte sig med en fætter fra hjemlandet, som hermed fik dansk opholdstilladelse, mens deres brødre frit "øvede sig" med danske piger.

Derfor de lange køer af mandlige indvandrere på danske diskoteker. Deres søstre fik aldrig lov til at tage med, og da dette medførte en ubalance, var de selvfølgelig ikke velkomne. Uanset den enkelte indvandrers eventuelle frafald og frisind opstod der naturligvis spændinger mellem dem og hidtil ret frisindede danske mænd, som oplevede at spillet var ulige.

Så længe denne kulturelt betingede ubalance eksisterer og muligvis endda eskalerer, vil danskernes frisind være på retur og i nogle kredse forvandles til en voldelig modreaktion. Det er ret "banalt", og hvad prins Henrik angår, er det ikke længere tilladt at slå sine børn i her i landet.

Touhami Bennour

Søren Tolsgaard, hvor er demokratiet efter 150 år blevet henne, der er ubalance, var det ikke nemlig demokratiet at komme det til livs? eller demokratiet har ingen magt mod sex, de blege kvinder er væk og de brune kvinde komme ikke,dette skaber ubalance og de autoktone unge mænd gider ikke mere, der er ubalance. I øvrigt hvor ved du det fra man tæver ikke sine børn mere, siden hvornår. Nej det passer ikke. Når du har et folk, som levede 150 under demokratiet og nogle unge mænd som måske har kun hørt om det, det er ubalance fra begyndelse, man behøver ikke vente til at gå på diskoteket først. det er det samme når du har gæster der kommer fra USA og ikke kender landet, det er allerede ubalance. Nej jeg tror du kender ikke hvad der demokratiet er, og det har ikke noget at gøre med fri sindet, for der findes ikke mere frisindet end mig(jeg siger mere). Og jeg er ikke xenofob, for her ligger problemet nemlig, det nytter ikke at sige frisindet(hvor og med hvem) indvandre skal ikke engang være fri sindet, de skal bare holdes I ro. Jeg er enig med dig I at muslimsk kvinder få normalt ikke lov og være kæreste med kristene og jøder, men igen det er en sag om tid. Ubalance er der allerede. De problemer jeg haft med den kvinde på restauranten skyldes fremmed fobi, ingen tvivl, hun ville ikke have gjort den samme med en pæredansk. Men jeg kender Danmark også fra 70 erne og 90 erne og dengang atmosfæren var anderledes. Den gang havde jeg altid problemer med mine kone på grund af de kvinder jeg kendte, der var mange. Situationen er ændret sig nu 10-15 år siden, og det er tilbageskridt uden tvivl. Du kan se også flygtning ville ikke komme til Danmark.

Jens Thaarup Nyberg

"Vi skelner nu mellem naturvidenskab og åndsvidenskab, idet den sidstnævnte dog forkastes af de mest materialistisk orienterede, der betragter de psykiske fænomener som biprodukter af den fysiske verden."
Den materialistisk orienterede videnskab betragter de åndelige, psykiske, biologiske og fysiske fænomener som materielle fænomener, der alle, i sidste ende, må bunde i fysiske processer, men er kvalitativt forskellige fra hinanden, og er regulerede af deres egne, specifikke love, som ikke lader sig reducere hverken til fysiske love, eller, i det hele taget, love for andre fænomener, selvom disses love også er gældende.
Ved rationalismen knytter der sig den ejendommelighed, at den ikke anerkender det irrationelle, det imaginære og det komplekse, som jo dog ellers selv matematikken har erkendt som nødvendige for åndelig udvikling, jvf. eks. Pythagoras´ skole, hvor de irrationelle tal benægtedes, men hvor vi siden og idag gladelig regner med kvadratrod 2, irrationelle tal, og indbefatter dem med de rationelle tal i de reelle.

Sören Tolsgaard

"Jeg er enig med dig I at muslimsk kvinder få normalt ikke lov og være kæreste med kristne og jøder, men igen det er en sag om tid. Ubalance er der allerede."

Javel, og mens vi venter, fortsætter tvangsægteskaberne med hjemlandets sønner. Og frisindede indvandrere eksperimenterer med danske piger, idet begge parter scorer politisk korrekte points på denne letkøbte selvrealisering (som skulle være god for integrationen ifølge erfarne eksperter på mellemøstlige institutter), mens danske mænd og muslimske piger må se til som bovlamme statister, idet deres eventuelle eventyrlyst forhindres i at realisere sig pga. trusler om vold og æresdrab.

Der var ingen sådan ubalance før de fundamentalistiske indvandrere kom hertil. Tværtimod kom vi stadig nærmere en afslappet ligestilling, hvor kvinder endog turde afklæde deres bryster på strandene uden at føle sig generet af nærgående mænd. Udviklingen kammede over, da danske kvinder pludselig kunne vælge og vrage mellem tusindvis af flotte indvandrere (som ganske vist ofte viste sig ret farlige, når forelskelsen forduftede), mens talrige danske mænd måtte kikke i vejviseren efter en kvindelig partner. Dette resulterede i en stærkt øget import af kvinder fra Thailand og Østeuropa, som til en vis grad afbalancerede situationen, men samtidig skabte stigende ubalance i disse lande, som blev drænet for unge kvinder.

Det bør tilføjes, at vi ikke har tilsvarende problemer med indvandrere fra vore nabolande, som Norge, Sverige, Tyskland og Polen, idet begge køn her blander sig langt friere. Hvis familier i Nordeuropa var ligeså undertrykkende over for deres døtre, som mange indvandrerfamilier fra Mellemøsten, ville der overhovedet ikke foregå nogen sammenblanding, men kun eksistere parallelle samfund uden blodsbånd. Man kan så mene, at frisindede muslimske mænd og nysgerrige danske kvinder bryder barrieren, men det skaber en uheldsvanger situation, når muligheden ikke gælder den modsatte vej.

Islamismen står tilsyneladende stærkt i dette spil, helt i pagt med Oldtidens hærførere, som du tidligere har nævnt, som forstod at anvende den mandlige overskudsbefolkning til at erobre nyt territorium med mere eller mindre hårdhændede metoder. I det moderne Europa er erobringen hidtil foregået ved, at den intellektuelle elite og erhvervslivet har opfattet indvandringen som et middel til at holde lønningerne nede (fagforeningerne arbejdede i begyndelsen meget imod), idet man langt hen ad vejen har forsøgt at ignorere eller bebrejde de udsatte befolkningsgrupper den stigende modstand.

Mange muslimske drenge støtter sig fortsat til en opdragelse, som giver dem ret til at hævde sig på det territorium, som de trænger ind på. Og så længe vi tillader det, vil de næppe udvise større tilbageholdenhed mht. at indlade sig med danske kvinder.

Det medfører naturligvis en reaktion, som gør danskerne stadig mindre indstillet på at tillade den fortsatte indvandring fra disse kulturer. Lige børn leger bedst, og indvandring fra lande, hvis kultur ligner vores egen, er langt mindre problematisk.

Sören Tolsgaard,

det er nok helt rigtigt set, det er ikke 'kun' islamismen, som er 'a pain in the neck' - noget som øjensynligt ikke vil gå væk af sig - men også dette islam - 'das Ding an sich' - en provokation for enhver troende kristen ...

Touhami Bennour

Søren Tolsgaard, vi taler forbi hinanden. Jeg tror du har en agenda, men jeg ikke ved hvad, måske du kan ikke lide de fri sindet og venstre fløj, men det er udemokratisk.

Sören Tolsgaard

Touhami Bennour -

Indrømmet: Jeg bryder mig ikke om, når nogen erklærer, at være "frisindet" og gerne vil være sammen med min søster, mens det kan medføre æresdrab, hvis jeg er sammen med hans søster - og accepteres det ikke, anses jeg som xenofob og udemokratisk.

Det er naturligvis kedeligt for dig, at danske mænd reagerer imod muslimske indvandreres trang til frihed med danske piger. Jeg kan forstå, at du "kender Danmark også fra 70'erne og 90'erne og dengang atmosfæren var anderledes. Den gang havde jeg altid problemer med mine kone på grund af de kvinder jeg kendte, der var mange".

Indrømmet: Jeg synes, dine problemer er en opreklameret banalitet i forhold til den risiko, dine muslimske søstre og danske drenge må leve med, hvis de overhovedet vover at forelske sig i hinanden. Så lad os nu holde fokus på den problematik, som Haifa og artiklen gør opmærksom på, og ikke på ørkenens sønners luksusproblemer med deres mange koner og kærester.

Touhami Bennour

Søren Tolsgaard, De danske unge har ingen problemer(det er opspind fra dig) en af disse unge har sagt til mig (endu en banalitet) han har kendt 120 danske piger, og han må være I 20 erne ikke mere.

Lennart Kampmann - hvilke dogmer er udvandede? For den virkeligt troende er trosbekendelsen stadigt afgørende. Jeg har været troende i 30 år og er ikke løbet skrigende væk, tværtimod.

Ole Olsen - fordi dit liv afhænger af det.

Touhami Bennour

Mange ved ikke endu at frihed detyder frit valg og ikke byttehandel. Hvis en muslimsk kvinde vil være fri, så hun skal være klar til frit at vælge. En Kristen betyder ikke nødvendigvis dansker elle amerikaner, han kan også være libaneser elle egypter. Hun skal vælge en ægtemand mellem mange. Jeg har set en film(Tysk.Tyrkich) der ligner sag om Heifa, men her faderen gik med til sidst, mem så har han først spurgt sin datter: hvor bor han? hun sagde han bor I England, fordi han er englænder. Så sagde faderen : hvorfor ikke en tysker? Det betyder sagen om Heifa, eller henne fra tyskland, drejer sig om fri valg og ikke om byttehandel(min søster mod din søster). Og det kræver et andet politisk system, som det man prøver at implementerer I det arabisk forår. Det blev talt meget om I FN I disse dage.

Lennart Kampmann

@ Ole Frank
Der er kirkens tradition og der er biblens skriftsteder. Jeg præsenterer en pærevælling af ting der er ændret:
Lad os begynde:
Hvem kan blive gift i følge biblen? Homoseksuelle?
Hvem kan blive præst? Kvinder?
Må præster gifte sig?
Kan man blive skilt når man er blevet gift?
Kan man blive gift igen, selvom man en gang er blevet skilt?
Skal præster tro på gud?
Er det syndigt at have kærester før man bliver gift?
Skal man være jomfru?
Må børn fødes udenfor ægteskab?
Kommer man i helvede hvis man ikke er en god kristen?
etc....

Så kan man naturligvis sige at alle de regler ikke har noget at gøre med forholdet til gud, men så er vi også ved at være ovre i selvfortolkning af biblen, og ikke organiseret kristendom, som jeg forstår det. Uorganiseret hjemmebrygget kristendom findes sikkert i rigt mål, men det vil jeg ikke tage stilling til hvis der ikke er en indholdsfortegnelse påklistret.

Min fortolkning er at det er ændret så meget at der ikke er noget tilbage. Hvilket er en god ting. For så indtræder friheden.

Trosbekendelsen.... ja ja genopstandelse og det evige liv. Tro du bare på det. Det skader sikkert ikke.

Med venlig hilsen
Lennart

Touhami Bennour

Og de ting som blev ændret på(lennart) I kirken her og måske I andre vestlige lande, gælder stadigvæk I andre kristene kirker, som I libanon, Egypten, Syrien, Jordan,Irak og palestiner, og de mennesker I de kristne samfund er de samme som deres muslimske medborger hvad angår homoer, udenomægteskab spring eller børn, og de tror alle rigtigt på dommedagen etc, forskellen ligger I at de kristne tro på Jesus mens múslimer tro på Allah. Dette viser at det ¨politiske system har stor betydning for hvordan man fortolker Tro. Det har jeg også prøvet at forklare,men det gik ikke altid igennem, fordi mange tro Kristendom er lige med Dansk , og for dem Danmark har altid været det samme. Jeg synes ikke at der er spor af evolution´s teori.

Sider