Læsetid: 8 min.

Jeg skal altid være klar med en løgn

25-årige Haifa lever to liv. Et som muslim og et som ateist. Hun tror ikke længere på Gud, men tør ikke forlade islam. Derfor lever hun et dobbeltliv, hvor hun lyver om, hvor hun er, og hvem hun er sammen med. I håb om, at det en dag holder op med at være et tabu at forlade islam, fortæller hun her sin historie
Dobbeltliv. Jeg er dømt til det her dobbeltliv. Jeg tror ikke på nogen religion, men kan ikke sige det til min familie. Når jeg er alene, kan jeg bekende mig til ateismen, men det vil altid forventes, at jeg udadtil handler som en god muslim. Jeg kan leve uden Gud, men jeg kan ikke leve uden min familie, siger Haifa.
28. februar 2015

Fortalt til Lærke Cramon

Jeg er født i Danmark, men gik hverken i vuggestue eller børnehave, så jeg startede i folkeskolen uden at kunne et ord dansk. Mine klassekammerater var alle indvandrere – måske var der én eller to danskere i min klasse. Da jeg senere skiftede til en arabisk friskole, havde jeg kun arabiske klassekammerater og de fleste af lærerne var muslimer. To gange om ugen fik jeg koranundervisning i den lokale moske, hvor jeg skulle lære Koranen udenad, og hver gang jeg lærte et nyt vers, gav mine forældre mig en gave. I friskolen sagde lærerne, at det var dem pålagt at lære os om evolutionen og The Big Bang, men at vi skulle huske, at det blot var en teori, og at Gud naturligvis havde skabt jorden. Jeg kan huske, at jeg gik hjem fra skole og fortalte min mor alt det, jeg havde lært om verdens begyndelse og om mennesket, der i virkeligheden var en udviklet abe. Hun blev rasende. »Den slags tror vi ikke på,« sagde hun og fik mig til at love, at jeg aldrig nævnte Darwin og aberne igen. Det gjorde jeg heller ikke, men jeg begyndte at læse bøger, der handlede om videnskab.

Tørklædet

Begge mine forældre er ekstremt konservative og enormt religiøse. De kommer fra en lille by, der er stærkt sunnimuslimsk, og flyttede på grund af min fars politiske engagement. Det, at de praktiserer deres religion her i Danmark har vedligeholdt deres forbindelse til Mellemøsten. Jo mere de dedikerer deres liv til troen, des tættere føler de sig på deres hjemland, siger de. Når min mor og far vurderer sig selv som forældre, ser de på, hvor god en muslim, jeg er blevet. En god muslim tror ikke på evolution og stiller ikke spørgsmål til sin tro. En god muslim funderer sit liv på islam og begreber om ære, som danskerne aldrig vil kunne forstå. Jeg følte mig fjern fra alt det, jeg kom fra, da jeg begyndte at tro på videnskaben og stillede spørgsmål til Koranen: Dannes sæd virkeligt i rygsøjlen? Hvorfor er en mands vidneudsagn dobbelt så meget værd som en kvindes? Hvorfor må kvinder ikke deltage ved begravelser, og hvorfor giver koranen mænd lov til at holde slaver?

Alle pigerne i klassen tog tørklæde på, da de blev 12-13 år. Jeg ventede til, jeg var 14. Jeg havde ikke lyst til at gå med tørklæde, men troede, at jeg ville have mere til fælles med pigerne i klassen, hvis jeg tog det på. Alle var så stolte af mig og sagde, at jeg så smuk ud tildækket. Jeg holdt også op med at gå i stramme bukser. Udadtil lignede jeg én, der var sikker i troen, men indeni forsatte tvivlen. Jeg fortalte en veninde om alle de ting, jeg ikke forstod ved islam, og hun gav mig en bog om Koranens videnskabelige mirakler. Det er sådan en, man forærer tvivlere. Jeg havde brug for at tro på det, der stod i den, for frafaldne muslimer er der, hvor jeg kommer fra, ikke noget værd. Frygten for helvede blev sået i mig, fra jeg var helt lille – det er der, de frafaldne havner – og hver gang jeg undrede mig over noget, rumsterede Satan i mit baghoved. Da jeg flyttede hjemmefra og startede på en uddannelse, som lå i en anden by, gav jeg tvivlen plads. Jeg genlæste Koranen med nye, kritiske øjne og for første gang i mit liv holdt jeg op med at identificere mig selv som muslim.

Den hemmelige kæreste

Rygterne spredte sig hurtigt. Mennesker, jeg aldrig har hørt om, ringede til min far og spurgte, hvorfor han lod mig flytte hjemmefra uden en mand, og hvorfor han tillod, at jeg havde smidt tørklædet. Det sidste havde han det rigtigt svært med. I flere uger talte han slet ikke til mig, men jeg forsvarede det med, at det ikke nogen steder i koranen står, at kvinder skal bære tørklæde. Jeg sagde, at jeg stadig troede på Gud, men virkeligheden var, at jeg var begyndt en lang og ensom proces. At forlade islam var ikke et koncept, jeg kendte til. Ingen, jeg kendte, havde gjort det før mig. Jeg troede ikke længere på Gud.

Jeg fik en kæreste, som flyttede ind hos mig, men det var meget hemmeligt, og ingen måtte vide noget. Han havde muslimsk baggrund ligesom mig og troede heller ikke længere på Gud. Vi indledte et liv som ateister. Vi spiste bacon for at bevise, at vi ikke længere var muslimer, og jeg drak alkohol og fik homoseksuelle venner. Min kærestes familie var ikke lige så troende som min, så han valgte at fortælle, at han var blevet ateist, mens jeg indledte et dobbeltliv. På mange måder var han en støtte, på mange andre gennemgik vi overhovedet ikke det samme. Jeg ville og vil aldrig kunne fortælle mine forældre, at jeg har forladt islam, mens han kunne leve et frit liv som ateist. Jeg blev meget påpasselig med, hvordan jeg tog mig ud på Facebook, for hele min familie er mine ’venner’ og holder øje med, hvad jeg laver. Min familie kommer aldrig uanmeldt på besøg, men hvis de en dag gør, ved jeg, at jeg har to minutter fra det ringer på dørtelefonen, til de står inde i min lejlighed. På to minutter kan jeg nå at gemme ting, de ikke må se, og sende mennesker, de ikke må møde, ud på altanen. Jeg er altid i alarmberedskab, men alligevel var det en dag ved at gå galt:

Jeg låner aldrig min computer ud og er normalt meget påpasselig med at slette mine digitale spor. Men en dag, hvor en gammel bekendt var på besøg, og hun ville vise mig noget på internettet, startede computeren op på en engelsk artikel om muslimske afhoppere. Jeg lukkede siden ned og sagde, at jeg ikke havde læst historien, men bare klikket på den, fordi den lå i mit Facebook-feed. Hun sagde ingenting, men gik efterfølgende til mine forældre og spurgte, om jeg havde forladt islam? De afviste det som det rene vås. Hvorfor skulle deres datter være eksmuslim? Hvorfor skulle nogen forlade islam? I det lokale miljø forsatte rygterne, og mændene krævede, at min far ’handlede’. Det kan enten betyde, at han skal slå hånden af mig eller sætte mig på plads med vold. Jeg har set min far være voldelig og ved, hvad han er i stand til. Så jeg sagde, at rygterne var falske, og at jeg stadig var en god muslim. Min far åndede lettet op. Nogen var åbenbart misundelige på hans dygtige, kloge datter, sagde han.

Livet er større uden for islam

Sidste år blev jeg indlagt med angst og depression. Jeg kunne ikke rumme at leve to forskellige liv og fik et panikanfald. Min familie var ude at rejse, så de vidste ikke, at jeg i flere måneder lå indlagt på en psykiatrisk afdeling. Jeg ønskede nogen til at sidde og holde mig i hånden og sige, at jeg var et godt menneske. To gange prøvede jeg at tage mit eget liv med piller. Jeg ved godt, det er en dum måde at forlade livet på, og jeg ved også, at man ikke nødvendigvis dør, men bare smadrer sin lever. Men for mig var det en måde at få en pause fra alle tankerne på. Som indlagt skulle jeg bare ligge i en seng og kun tænke på at få det bedre. Det var enkelt. Udenfor var det kompliceret. Der var jeg en minoritet i minoriteten. En indvandrer uden religion.

I Danmark findes der ikke noget forum for eksmuslimer, så jeg bruger meget tid på et britisk onlinefællesskab for mennesker, der har forladt islam. For nylig opdagede jeg en anden dansker derinde, som skrev, at han havde fået nok af livet. I en privat besked skrev jeg, at han skulle ringe til mig, og det gjorde han. Vi mødtes et par dage senere. Her fortalte han, at han var tilknyttet en muslimsk menighed i London, som spiser, sover og lever hele livet under samme tag. Indtil for nylig var han dybt religiøs, havde langt skæg og hørte hverken musik eller talte med piger. Ligesom mig var han holdt op med at læse de vers i koranen, som han havde svært ved at tro på. I dag bor han i Danmark og ser ikke længere sin familie. De vil ikke se ham og tror, deres egen søn kommer til at brænde op i helvede. Han har flere gange overvejet at sige, at han er blevet religiøs igen, så han kan få lov til at gense sin familie. Havde vi kendt hinanden lidt før, havde det hele måske ikke været så svært. Så kunne vi have bekræftet hinanden i, at livet er større end islam. At give slip på fundamentet for hele ens liv, er en ekstrem følelse, og jeg kan stadig, når jeg er alene, tvivle og tænke: Har jeg taget den rigtige beslutning?

Et hårdt liv

Jeg er dømt til det her dobbeltliv. Jeg tror ikke på nogen religion, men kan ikke sige det til min familie. Når jeg er alene, kan jeg bekende mig til ateismen, men det vil altid forventes, at jeg udadtil handler som en god muslim. Jeg kan leve uden Gud, men jeg kan ikke leve uden min familie, og selv om jeg ikke tror Koranens ord, anerkender jeg, hvor stor en rolle et begreb som ære spiller for mine forældre. Jeg vil ikke kunne overbevise dem om, at jeg uden islam stadig kan være et godt menneske og en god datter. Hvis jeg stod frem, ville folk skamme sig over at kende min familie. Alle ville sætte et pres på min far. Moskeen, familien og naboerne, og hvis min far ikke reagerede, ville det være op til andre at ’handle’. Sådan er tankegangen. I deres verden skal der sættes et eksempel, som viser andre, at det, jeg har gjort, ikke er okay.

Jeg drømmer tit om at flytte langt væk. Det her liv er for hårdt. Det er svært at være den eneste, der står frem, men hvis vi er flere, kan det være, at det en gang i fremtiden ikke længere vil være farligt at bryde med islam. Indtil da skal jeg altid kigge mig over skulderen og lyve om alt. Hvor jeg er, hvad jeg laver, og hvem jeg er sammen med. Min far har prøvet at ringe til mig de to sidste dage, men jeg har ikke taget telefonen. Jeg har ikke haft en god løgn parat.

Haifa er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Christiansen
  • Liliane Murray
  • Jonathan Smith
  • Jan Weis
  • Kasper Kjær
  • Nic Pedersen
  • morten Hansen
  • John Fredsted
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Jakob Silberbrandt
  • Jan Pedersen
  • Erik Nissen
  • Estermarie Mandelquist
  • Freddy Andersen
  • Brian Rosberg
  • Bjørn Pedersen
  • Marianne Rasmussen
  • Birgitte D Pedersen
  • lars abildgaard
  • Henrik Christensen
  • Morten Balling
  • Torben Nielsen
  • Lone Christensen
  • Rasmus Kongshøj
  • Slettet Bruger
  • Troels Ken Pedersen
  • Niels-Simon Larsen
  • Bente Simonsen
Ole Christiansen, Liliane Murray, Jonathan Smith, Jan Weis, Kasper Kjær, Nic Pedersen, morten Hansen, John Fredsted, Robert Ørsted-Jensen, Jakob Silberbrandt, Jan Pedersen, Erik Nissen, Estermarie Mandelquist, Freddy Andersen, Brian Rosberg, Bjørn Pedersen, Marianne Rasmussen, Birgitte D Pedersen, lars abildgaard, Henrik Christensen, Morten Balling, Torben Nielsen, Lone Christensen, Rasmus Kongshøj, Slettet Bruger, Troels Ken Pedersen, Niels-Simon Larsen og Bente Simonsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

@ touhami BENNOUR
Jeg har svært ved at svare præcist på dine indlæg da dine sproglige unøjagtigheder er meningsforstyrrende.
Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampman - ja det er sandelig en pærevælling, du har præsenteret der. Hvis du er ateist, kan det jo heller ikke vær anderledes. Hvis ikke man forstår, at mennesket ikke kun er skabt til at leve med sine 5 sanser , men også er skabt med en åndelig sans, så er det klart, at det hele bliver lige irrelevant. Biblen kalder mennesker, der ikke kender Gud åndeligt døde. Den slags mennesker kan ikke forstå Gud og vil aldrig forstå, at der er en åndelig verden.

Skade, nej, men gavne ja. Gud taler til dem, der vil tro men kun dem.

Sören Tolsgaard

Touhami Bennour -

"De danske unge har ingen problemer (det er opspind fra dig) en af disse unge har sagt til mig (endu en banalitet) han har kendt 120 danske piger, og han må være I 20 erne ikke mere."

A-ha, ingen problem, det er banal hovedregning: Unge danske mænd er sammen med mange danske piger. Og danske piger er herudover sammen med mange muslimske mænd. Så de danske piger er alt i alt sammen med rigtig mange forskellige mænd. Og de muslimske piger er ikke sammen med nogen, undtagen den fætter, som de skal giftes med, ellers får de bank.

Og du har sikkert ret: Der findes også kristne i Mellemøsten, som vogter deres døtre, det bliver man sikkert nødt til, når flertallet i disse samfund vogter over deres døtre, og mange af de muslimske mænd gerne vil være sammen med en ikke-muslimsk pige. Og der er sikkert også enkelte muslimske familier, som af en eller anden grund giver en datter lov til at være sammen med en ikke-muslimsk mand - om end det er uendelig sjældent, vi har oplevet det her i landet.

Men du snakker hele tiden udenom: Haifa blev gennembanket af en onkel, bundet til en stol og fik af sin moder klippet håret af. Vi har hørt om mange andre muslimske piger, som blev truet, fik bank, blev sendt hjem til Mellemøsten eller endda blev dræbt af deres egen familie, fordi de var sammen med en en kristen eller en dansk mand, eller nægtede at gifte sig med en muslimsk fætter, som familien havde bestemt skulle hertil for at gifte sig med dem.

Hvad synes du om den slags? Det fungerer vist ikke engang i Mellemøsten, og muslimske indvandrere vil aldrig blive venligt modtaget her, når de truer, tvinger, banker og evt. dræber deres døtre, hvis de gerne vil være sammen med en dansk mand, og oven i købet samtidig tillader, at deres sønner har frihed til at eksperimentere med danske piger.

Mange muslimer mener jo vistnok det er helt i orden ifølge Sharia eller Koranen. Manden må have op til fire koner plus alt det løse, mens frisindede kvinder skal bankes og i værste fald stenes, hvis deres mand eller slægtninge mener, at de har krænket familiens ære.

De kristne har lært noget andet af Jesus. Da jøderne ville stene en kvinde grebet i hor, og de sprurgte om hans mening, sagde han: Lad den, som selv er ren, kaste den første sten. De hykleriske anklagere fortrak en efter en - Jesus havde reddet kvinden fra en nådesløs dom.

Lennart jeg forstår (heller) ikke din umådeligt skarpe enten/eller-forståelse :
Hvis ikke det er efter bogen og for tid og evighed så er det slet ikke noget som helst.
Du kender sikkert ord som 'evolution' og 'proces'.
Muslimerne er det synd for, det ved vi alle - hvorfor er lidt mindre klart italesat : de må kende disse begreber som erkendelses-vilkår. For dem er evolutionen afsluttet i 622, og kun oprydningen af dens affald er opgaven.
Du --- giver bare ikke dig selv lov til det, fordi du forlanger fundamentalisme af religion, for at anerkende den som sådan. Det er da at gøre sig selv dummere end man behøver ... og du er da ikke fundamentalist, mand !

Touhami Bennour

Søren Tolsgaard, du er ikke objektiv og er ahistorisk, det er jeres coalition der vil beholde Assad ved magten og har støttet Kaddafi I mange år og andre tidligere. Du skal ikke tror de arabisk folk er dum, de ved det hele.Irak ødelæggelse, støtte til diktaturer over alt fra Mosaddegh under Shahen til Assad. Det er det rene hykleri. Nogle steder er diktaturet væk og resten bliver snart, og livet bliver mere civiliseret end du tror, så kommer ikke mere nogen her til Danmak hvis det er det du vil, og det er det det drejer sig om I virkliheden for dig.

Touhami Bennour

Lennart Kampman, jeg skrever det Indlæg fra 1.10.20.57 ikke til dig men jag sagde _en passant_" som lennart sagde". Jeg har vendt på tallerken og sagde hvad du sagde om de ændringer I kristendommen I Danmark er stadivæk gældende I de kristne kirkér I mellemøsten; det er kultur sammenstød det gør at du fik en kurtslutning. jeg har haft en fonemmelse at du vil få den kurtslutning, fordi du er ikke vandt til at man taler om forskellige kulturer eller kontinenter samtidig, jeg kan se du har ikke rejst meget ude verden. Men jeg har altså ikke skrevet til dig, jeg har bare citeret dig.

Lennart Kampmann

@ Ole Frank
Spar din selvudråbte moralske ophøjethed. Du påstår at at du har en imaginær ven, der fortæller dig at de der ikke tror på din imaginære ven er mindre værd. Jeg siger igen: "Der er ingen imaginær ven". (jeg ved godt at jeg drager den forhastede konklusion ikke at skelne mellem udtrykket "der er ingen imaginær ven" og " der er ikke bevis for at der er en imaginær ven"). Så må du jo prøve at bevise at der virkelig er en imaginær ven.

Jeg bliver virkelig træt af religiøse mennesker der prøver at fortælle mig at deres imaginære ven virkelig findes og at der er noget galt med dem der ikke kan se den imaginære. Senest nød jeg et besøg af nogle stakkels jehovas vidner, der jo er velopdragne og forsøger dialogen. Efter et kvarters tirader om det absurde i at tro på Gud var jeg helt godt tilpas. Jeg tror ikke de kommer igen.

Det paradoksale er så at religiøs livsførelse er et glimrende værn mod stress. Men det skyldes nogle helt banale mekanismer, der har meget lidt med Gud at gøre.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ odd Bjertnes
I spørgsmål om religion er jeg rabiat og fundamentalistisk ateist. (naturligvis ikke-voldelig, men absolut fornærmende).
I øvrigt tror jeg du blander kultur og religion sammen.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Touhami BENNOUR
Du aner ikke hvad du taler om når du forsøger at vide hvem jeg er. Du kender ikke min baggrund og har ingen forståelse for hvor jeg har været.
Du konkluderer derfor fejlagtigt.
Med venlig hilsen
Lennart

Touhami Bennour

Lennart Kampann, undskyl men jeg mener ikke at du ved bedre som man siger. Men det kræver at man har været lang tid for.ex. I mellem østen. Jeg har I hverfald konkluderet at de kristne trosamfund I mellem østen har absolut den samme indstilling om alt som deres muslimske medborger, fordi de laver I det samme politiske system , her min pointe. Jeg har nogen her I bladet som gør foskel mellem de to trosamfund selvom de lever I det samme politiske system. Det har ikke noget med baggrund at gøre, du kan være Mr. Einstein men alligevel dansker I 2015 hvor DF hersker I landet. Jeg har arbejdet med nogle dansker, som står I den blog, vist den hedder, og alligevel de ved ikke noget udenfor deres fag. En Europeer ligger aldrig på maven når han taler til en araber medmindre han er en kong eller president, bedst olie konge. Det er mere politik end uddannelse i det. Men hvis du har levet I Beirut I 10 år og spist I byen I alle den tid, så du må undskylde.

@Lennart Kampmann - hvem taler om moral? Når du således angriber så aggressivt, tager jeg det som udtryk for at jeg har ramt en nerve. Du har fuldstændigt misforstået kristendommens væsen. At Gud ikke kan ses, gør Ham imaginær men ikke i betydningen ikke-eksisterende. Tillad mig at være uenig med dig, ellers ville vi begge tage fejl.

Mvh.

O. Ffrank

@Lennart Kampmann - hvem taler om moral? Når du således angriber så aggressivt, tager jeg det som udtryk for at jeg har ramt en nerve. Du har fuldstændigt misforstået kristendommens væsen. At Gud ikke kan ses, gør Ham imaginær men ikke i betydningen ikke-eksisterende. Tillad mig at være uenig med dig, ellers ville vi begge tage fejl.

Mvh.

O. Ffrank

Lennart Kampmann

@ Jens Thaarup Nyberg
Ateisme er ikke en ven. Ateisme er afvisningen af gud.

Der er ikke nogen mening - der er ikke noget der venter. Der er blot den verden vi et kort øjeblik befinder os i, inden vi opløses og overgår til glemslen. Når det så er indset, er man frigjort. Tilbage er så betydningen af de relationer du skaber, mens de varer. Du lever videre i andres minde. Det forsvinder også.

Kig op en aften. Der er milliarder af stjerner i hver af de milliarder af galakser derude. Vi er på den kosmiske målestok fuldstændigt ubetydelige. Men du ved også at overfor dit barn er du alting, betydningsfuld og vigtig.

Der er ikke brug for gud i dette.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Ole Frank

Hvori består det aggressive at påstå at der ikke findes en gud? Det er vel ikke mindre aggressivt end at påstå gud findes?

Der er ikke en egentlig debat mellem troende og ikke troende, for ingen af siderne kan nogensinde bringes til at se den andens verden. Jeg husker en fin samtale jeg havde med en præst i forbindelse med min fars bisættelse. Hun kunne ikke forestille sig verden uden gud, jeg kunne ikke forestille mig en verden med gud. Alligevel kunne vi tale sammen udbytterigt. Men ingen skiftede standpunkt fsva. gud.

Læg også venligst mærke til at jeg ikke vil indskrænke dig retten til at tro, ikke vil forhindre i at tro, ikke vil dømme dig for at tro.
Jeg vil bare gerne have lov til at være fri for selv at skulle tro, samt fri for at blive dømt ud fra det du tror.

Gud eksisterer i menneskers hjerner. Den sag er klar, men eksisterer gud andre steder? Jeg lytter gerne til plausible forklaringer om hvor gud bor. Held og lykke med at finde dem.

med venlig hilsen
Lennart

Jens Thaarup Nyberg

"Der er blot den verden vi et kort øjeblik befinder os i, inden vi opløses og overgår til glemslen. "
Skulle dér ikke være plads til en mening, eller endda en gud ?

Lennart Kampman - se de fleste føler sig straks dømt, når man skriver om Gud. Grunden hertil er at ethvert menneske er ufuldstændigt uden Gud og ubevidst ved, at det bør søge det. Biblen taler om at søge Gud, mens Han findes, og at "banke på" hos Ham. Det er ethvert menneskes eget ansvar. Sværere er det ikke.

Mvh.

Ole F.

Lennart Kampmann

@ Ole Frank
Tænkte det nok, religiøse forestillinger om at kende sandheden.....
Stol du blot på din gud, så sker der jo ikke dig noget. Så slipper du også for at afprøve tvivlen.
Men hvad nu hvis det faktisk er sådan er der ikke findes en gud, og historierne bare er noget de gamle fandt på, fordi de ikke kunne udtrykke det anderledes?

De eneste religiøse jeg har hørt et fornuftigt svar fra, var nogle zenbuddhister, der tydeligt forklarede at man ikke kan opnå noget ved zen.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Jens Thaarup Nyberg
Overhovedet ikke, det er det der frisætter dig.
Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann jo jeg tvivler skam - nemlig på, at du tænker ret meget. Du efterlyser en anvisning og straks sætter du autopiloten på, når du svarer. Derfor er dine spørgsmål ikke andet end retorisk patos. Jeg har været ateist. Der er ingen grund til at gøre den samme fejl 2 gange. Jeg tvivler også på, om du har tvivlet på dine egne ateistiske dogmer. Hvis du har, så tøv ikke med at indvie os andre i denne åbenbart frugtbare disciplin.

Lennart Kampmann

@ Ole Frank
FInt hvis det virker for dig. Uforståeligt for mig, men sådan er det.
Som jeg allerede har nævnt, er der ikke en dialog. Troen på gud og ateismen har ingen fælles grund.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann - ja, tvivl skal åbenbart kun gælde i visse tilfælde. Derfor bliver din ateisme et religiøst dogme.

Mvh.

Ole F.

Lennart Kampmann

@Ole Frank
Det er dog noget lettere at stille sig der hvor man afviser det usandsynlige fremfor at forsvare en organiseret religions påståede vildfarelser. Videnskaben er ikke venlig overfor gamle religiøse tekster.
En mulig vej ud er at erklære sig for pragmatisk hjemmekristen uden dogmer, hvorefter man fleksibelt kan tilpasse sig enhver ny viden.

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann - der er ingen grund til at søge udveje, med mindre du mener ud af ateismen. Det er så enkelt, at du skal have hjælp til at misforstå Jesu ord: "Jeg er vejen, sandheden og livet." "Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort."

Lennart Kampmann

@ Ole Frank
Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde.
Hvorom alting er, så er din religion ikke noget for mig, ligesom ateismen ikke er noget for dig. Med det afklaret: Hav en god dag...

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann - det kan jeg godt forstå, men husk: Gud findes, selv om du ikke kan opfatte Ham med dine fysiske sanser, da de ikke er skabt til dette formål og lige måde.

Mvh.

Ole F

Lennart Kampmann - det kan jeg godt forstå, men husk: Gud findes, selv om du ikke kan opfatte Ham med dine fysiske sanser, da de ikke er skabt til dette formål og lige i måde.

Mvh.

Ole F

Haifa@
Hold ud. Livet er interessant og det vi går igennem vil ofte senere kunne vendes til vores styrke. Der er i den grad brug for din historie, så andre ikke skal føle sig alene med deres holdning. Jeg ønsker dig held med dit dobbeltliv indtil du finder den måde, hvor du kan gøre dig fri. Mange kristne i dette land har også måttet føre et dobbeltliv for at holde en bedrevidene "frelst" familie fra livet, så de har kunnet forfølge eksempelvis en videnskabelig eller kunstnerisk interesse.... hold ud det bliver nemmere med årene. :-)
- Jeg håber der snart kommer en støttegruppe både for eksmuslimer og ekskristne der ikke ønsker tilbede en ikke sandfærdig eller tidsvarende tro, men ønsker at skabe et fundament så mennesker kan støtte hinanden igennem en humanistisk indstilling og indvinding af viden om vores verden.

Benjamin Christensen

Nu må vi ikke glemme at alle ved hvad det vil sige at være ateister i forhold til "andres religioner" - en ateist er bare en der har taget den sidste religion med i rækken...

Sider