Læsetid: 6 min.

Bayern og balladen i ørkensandet

Jødeklub, kaldte nazisterne den. Nu har den spillet en opvisningskamp i et land, som har et anstrengt forhold til jødedommen og Israel. Det har vakt furore i Tyskland
Gensyn. Under opholdet i Qatar fik Bayern Münchens træner, Pep Guardiola, også lejlighed til at genopfriske venskabet med Michael Laudrup, som han var holdkammerat med på det såkaldte Dream Team i Barcelona i midten af 1990’erne.

Gensyn. Under opholdet i Qatar fik Bayern Münchens træner, Pep Guardiola, også lejlighed til at genopfriske venskabet med Michael Laudrup, som han var holdkammerat med på det såkaldte Dream Team i Barcelona i midten af 1990’erne.

Lars Poulsen

21. februar 2015

Det virkede som let tjente penge for fodboldbosserne i Bayern München. Bare en smuttur ind over grænsen til Saudi Arabien for at spille en træningskamp mod klubholdet al-Hilal i hovedstaden Riyadh, hæve deltagergebyret på to millioner euro, medvirke i en festbanket med de lokale dignitarer – og så hjem igen.

Alt sammen overstået på mindre end et døgn, så ville den i forvejen bugnende klubkasse være omkring 15 millioner danske kroner rigere. Og når klubben alligevel var i nabolaget, nærmere betegnet på vintertræningslejr i Qatars luksuøse træningsanlæg Aspire Academy, virkede det direkte dumt på topcheferne i den sydtyske storklub at afslå en lynvisit til Saudi Arabien.

Men hvad der på forhånd virkede som et hurtigt hit and run-job, har forvandlet sig til et medie- og imagemæssigt mareridt for Bundesligaens førerhold.

Det begyndte at gå galt for sydtyskerne, allerede inden de satte foden på saudiarabisk jord. Få dage før deres ankomst havde myndighederne i Riyadh nemlig indledt deres afstraffelse af den saudiarabiske internetaktivist Raif Badawi. Han var under store internationale protester blevet idømt 10 års fængsel og tusind piskeslag for at have fornærmet islam i en dom, der dikterede, at piskeslagene skulle fordeles ud over 20 uger med det formål fuldstændig at fjerne huden fra hans ryg.

’De vælger altid pengene’

De første 50 piskeslag blev udmålt til ham i ugen op til, at Bayern München-mandskabet arriverede i Saudi Arabien.

Og sammenfaldet mellem afstraffelsen af Badawi og sydtyskernes ankomst til ørkenstaten for at spille en sportsligt set helt meningsløs fodboldkamp, antændte debatten i storklubbens hjemland.

»Bayern Münchens opførsel er skammelig og helt unødvendig. Der er ingen ære forbundet med at spille en venskabskamp i Riyadh, når bloggeren Raif Badawi på pladsen lige ved siden af stadion netop er blevet pisket og har fået flået huden af ryggen,« udtalte ordføreren for De Grønne i Forbundsdagen, Özcan Mutlu.

Han blev bakket op af den tidligere formand for det tyske fodboldforbund, Theo Zwanziger, der sidder i FIFA’s øverste ledelse.

»Jeg har i et stykke tid været klar over, at de kommercielle hensyn styrer alt i Bayern München, og hvis de står i et dilemma, så vælger de altid den løsning, der indbringer dem flest penge,« sagde Zwansiger, der i Tyskland betragtes som en hædersmand for sin kamp for at få omgjort den skandaløse beslutning om at placere VM 2022 i Qatar.

Kvindefjendsk

Og i det Frankfurter Allgemeine Zeitung blev holdets træner, Pep Guardiola, hånet for sin udtalelse om, at Bayern München tog til Saudi Arabien »for at spille for folket«.

Det folk kan så ikke have inkluderet den kvindelige halvdel af befolkningen, noterede dagbladet tørt med henvisning til, at kvinder ikke har adgang til sportsarrangementer i det dybt konservative land.

»Det var ikke en venskabskamp, me en kvindefjendtlig kamp, som fandt sted i Riyadh,« skrev dagbladets reporter.

Alle disse angreb var slemme nok.

Men hvad der må have gjort mest ondt – hvad der virkelig må have gjort nas – på storklubben fra Bayern var beskyldningerne om, at den med rejsen til Saudi Arabien svigtede sin historiske arv. Sagen er nemlig, at Bayern München i sin tid blev stiftet med aktiv støtte fra det jødiske samfund i lokalområdet. Og det har mange kritikere mildt sagt svært ved at få til at stemme med, at klubben frivilligt aflægger et lukrativt visit i et land som Saudi Arabien, hvor jøder har endog meget svært ved at få indrejse og arbejdsrettigheder.

»Jeg spørger mig selv, hvad Kurt Landauer ville tænke om Bayern Münchens beslutning om at rejse til Saudi Arabien uden at skænke de etiske spørgsmål ved sådan en tur en tanke,« udtalte Zwanziger.

Med de ord henviste han til klubbens legendariske formand før Anden Verdenskrig, Kurt Landauer, der personificerer den sydtyske storklubs bånd til det jødiske samfund.

Trodsede nazisterne

Bayern München blev oprettet i år 1900 i Münchens boheme-kvarter Schwabing og havde to jøder blandt medunderskriverne på klubbens stiftelsesdokument. Den ene af dem var skulptøren Benno Elkan, der sidenhen emigrerede til London og har opført den kæmpestore, syvarmede lysestage – den såkaldte Menorah – der står uden for det israelske parlament, Knesset, i Jerusalem.

Kort efter oprettelsen blev Kurt Landauer, der var søn af en prominent jødisk forretningsformand, valgt til formand. Og det var under hans ledelse – og med en række jødiske trænere på bænken – at klubben steg til tops i tysk fodbold og blandt andet sikrede sig sit første mesterskab i 1932.

Nazisterne så af samme grund med foragt på München-mandskabet og kaldte det for Der Judenklub, men det tæller til Bayern-spillernes ære, at de nægtede at underkaste sig Hitlers tropper og tværtimod var involveret i et masseslagsmål med de nazistiske brunskjorter i 1934, ligesom en af holdets nøglespillere, Sigmund Haringer, var tæt på at ryge i spjældet, da han kaldte en nazistisk flagparade for »børneteater«.

Det fornemste eksempel på civil courage fandt sted under selve krigen, nemlig i 1943, da Bayern München var rejst til Zürich for at spille en venskabskamp mod Schweiz’ landshold. Efter kampen stillede Bayern-spillerne sig op på række og vinkede demonstrativt op mod tribunen til Kurt Landauer, der var flygtet fra kz- lejren Dachau og nu opholdt sig i eksil i Alpelandet.

Efter krigen vendte Landauer tilbage til München og genoptog hvervet som klubformand. Og han er i dag en nøglefigur i klubmuseet Erlebniswelt, der fortæller Bayern Münchens historie og i øvrigt netop i denne tid viser udstillingen Spillere, fightere og legender: Jøder i tysk fodbold og hos FC Bayern som en markering af 70-året for befrielsen af Auschwitz.

Først tavshed ...

Og det er altså hele denne arv – hele dette tætte bånd til det jødiske samfund – Bayern München nu angribes for at misforvalte ved uden nogen sportslig grund at besøge et land som Saudi Arabien, hvor jøder ikke er velkomne, og hvor deres religion ikke nyder nogen større respekt eller beskyttelse.

I første omgang forsøgte klubben at tie kritikken ihjel. Da det ikke lykkedes, prøvede Bayern Münchens bestyrelsesformand, den tidligere topangriber Karl-Heinz Rummenigge, at relativere Saudi Arabiens menneskerettighedskrænkelser ved at sige, at der jo er så mange steder i verden, hvor der foregår ting og sager, man ikke bryder sig om.

»Jeg har læst hos Amnesty International, at der er 112 lande i verden, der krænker menneskerettighederne, blandt andet en af vores allierede – en, som vi kalder en ven – USA,« bemærkede han. »Jeg behøver vel bare at nævne ordene ’Guantanamo’ og ’dødsstraf’?«

Dén argumentation havde heller ikke nogen effekt – udover at skabe en overskrift i boulevardavisen Bild med ordlyden »Bayern-chef sammenligner Saudi Arabien med USA«.

... så beklagelse

Og til sidst krøb storklubben til korset og afleverede en beklagelse.

»FC Bayern München fordømmer alle former for grusom afstraffelse, der ikke er foreneligt med menneskerettighederne, som i sagen med bloggeren Raif Badawi, der har udtrykt kritik af islam. Det ville have været hensigtsmæssigt at adressere dette forhold under vores besøg i Saudi Arabien,« skrev klubben på sin hjemmeside.

De ord har mere eller mindre fået balladen om besøget i Saudi Arabien til at dø hen. Men hele sagen har aflejret en diskussion i den tyske offentlighed om, hvorvidt det overhovedet er passende for en prominent klub som Bayern München at forlægge sin vintertræningslejr til et land som Qatar, der også godt kan være med, når det drejer sig om at krænke menneskerettighederne.

Det er en offentlig hemmelighed, at Guardiola har et særdeles nært forhold til magthaverne i det lille ørkenland, hvor han tilbragte de sidste år af sin aktive karriere. Og Bayern forsvarer sig med, at klubben også de seneste fire år har varmet op til forårssæsonen på Aspire-centeret i Qatar.

Men hvad der var acceptabelt for nogle år siden, er det ikke nødvendigvis i dag. Debatten om sydtyskernes vinterophold i Qatar viser, at grænserne rykker sig.

De tyske fodboldfans er begyndt at stille krav om etisk optræden til deres sportsklubber. Den går ikke længere at henlægge vinteraktiviteterne til Golfens diktaturstater, bare fordi diktatorerne vifter én om næsen med velplejede træningsbaner og store pengebeløb. Den internationale udvikling med blandt andet Det Arabiske Forår har sat for stor fokus på de arabiske regimers brutalitet til, at det anses for at være acceptabel adfærd.

Det har Bayern München måtte sande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
  • Stig Bøg
Hans Aagaard og Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Så er vi mere tolerante i Danmark.
Vores ungdomslandsholdtrænede i Qatar på kongens regning - ingen problemer i det ifølge DBU.

Hvis dronning Margrethe kan besøge Qatar, og endda rose kongens regeringsfølelse og tildele samme konge en høj dansk orden, Storkorset af Dannebrogsordenen, så er det vel for meget forlangt, at fodboldens ledere skal føre en anden udenrigspolitik end den officielle.
Vi tager jo også gerne mod kongens penge, når han støtter stormoskeen i København.

Helge Rasmussen

Og kronprinsen var til Saudi-despotens begravelse, uden at bruge sin ytringsfrihed til, for eksempel, at nævne Raif Badawi sagen.