Læsetid: 4 min.

Brevkassen: Måske man burde få en lille opstrammer

Min krop kunne godt trænge til en opstrammer
14. februar 2015

Brysterne hænger, rynkerne er blevet tydelige, appelsinhud, løs hud osv. Så sagde min datter: Hvorfor får du det ikke bare ordnet? Altså med Botox, brystløft osv. Hun er 19 år og har selvsagt ikke de samme problemer, men hvis hun havde – eller hvis hun får dem, og det gør hun jo nok en dag – så ville hun ikke tøve, sagde hun. Flere af hendes veninder har også fået lavet ting, som mildest talt ikke var strengt nødvendige – hendes venindes almindelige bryster er blevet ualmindeligt store, vil jeg mene.

Jeg er fristet af det, men jeg er også lidt forbeholden. Måske hænger det sammen med vores generationers forskellige syn på den slags. Jeg er vokset op med et skønhedsideal, som jeg nok dybest set mener er bedre. Jeg synes, at Linse Kessler er forfærdelig at se på – den vej ville jeg aldrig gå. Men en lille opstrammer er fristende. Hvad tænker I? Er det kikset for en dame på 50? Eller er det fremtiden?

– Kvinde, 50, København

Svar I:

Det hedder sig, at 42 år er den skelsættende alder for kvinder og bøsser – der indhentes de af, at ungdommens spændstige bindevæv begynder at leve sit eget liv – stærkt under indflydelse af tyngdekraften. Og man forlades for en yngre model.

Det med alderen kan være et hårdt slag, som man kan vælge at leve med og tænke. ’Jeg er jo ikke den eneste, der bliver ældre, så jeg står ved min krop’. Ens fysiske forfaldskurve forekommer i hvert fald værre, hvis man sammenligner sig med døtre og sønner, der er halvt så gamle som én selv.

Eller man kan – som du fristes til – ty til opstrammende indsprøjtninger af Restylane, Botox og ligne en frø, der er blevet trådt på – i hvert fald de første uger efter. Eller få de synkende attributter løftet og fyldt ud med silikone, saltvand etc.

Jeg vil ikke anbefale det ene frem for det andet. Det må være op til dig. Men hvis du ved, at du bliver gladere og mere selvtillidsfuld af ny fastere barm eller at slibe hals- eller lårhuden glat, så skal du gøre det. Jeg ville også få formindsket posede øjenlåg, der hænger ned foran øjnene.

I min egen omgangskreds er fænomenet indtruffet: Kvinder sidder til middage og kigger anerkendende ned på deres nye bryster, og mænd får Botox i panden, så bæltedyrsrynkerne nu er glattet ud og panden blank som en konfirmands. Deres øjne kommer dog til at ligge lidt dybt, da de hæver i ansigtet lige efter indgrebet. Det mest komiske er, når folk ikke vil indrømme, at de gør brug af disse trick. Stå ved det, du gør, det nytter ikke at benægte det.

Jeg har i Mellemøsten og Iran set, hvordan kosmetiske kirurgiske indgreb giver status, hvorfor såvel mænd som kvinder fremviser blå suturtråde over og under øjnene og bandager på en slank ny næse både på restauranter og på gaden.

Men husk, at plastikkirurgi ikke blot er som at gå til tandlægen. Det er store indgreb, der gør ondt, hæver og er blåt og sort i ugevis. Men jeg håber, du bliver gladere og vil føle dig smuk – uanset hvad du vælger.

– Jens-Arne Sørensen

Svar II:

Den korte version: Vil du ligne en 50-årig, eller vil du ligne en 50-årig, der forsøger at se yngre ud? For sådan kommer det let til at blive. Og jo ældre du bliver, jo mere vil forskellen mellem din alder og dine foryngelsesforsøg springe i øjnene.

At spørgsmålet melder sig for dig nu, er ikke mærkeligt, det melder sig for de allerfleste af os et sted mellem 40 og 50, hvor alderstegnene ikke længere bare kan opfattes som klædelig modenhed, men viser sig som det, de er: kroppens forfald.

Men dit spørgsmål drejer sig om meget mere end udseende. Og her er din datter den dårligste rådgiver, du kan få, for hvis der er noget, en 19-årig ikke kan forestille sig, så er det, hvilket perspektiv på livet hun selv vil have som 50-årig.

Og dog er det netop det spørgsmål, du må stille dig selv. Hvordan vil du resten af livet føle dig bedst tilpas i din stadig ældre krop? Hvor meget vil kosmetiske indgreb få dig til at fokusere på dit udseende? Til at vogte på, om andre nu også synes, du ser yngre ud, end du er? Kosmetiske indgreb kan godt blive lidt af en plage for følelseslivet og værst: tage energi fra andre ting, der måske kunne være nok så interessante at bruge livet på. – For slet ikke at tale om risikoen for grimme ardannelser og naturstridigt strittende patter, når du bliver 80. Men det er dig, der skal veje for og imod, og det er nu, du har alderen. Det har din datter ikke.

– Karen Syberg

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det er næsten uafvndeligt at ende i en masse lommefilosofiske betragtninger om sådan et spørgsmål - altså hvis man har mulighed for den slags.

Man kunne spørge sig, hvad galt der er i at ligne en 50årig, når man er 50?
Man kunne også spørge sig, hvad man ellers gerne vil have at gæsterne til eens egen begravelse skal tale om, ud over, altså, at man så vældig ung ud til det sidste. Man kunne spørge sig, om datteren vil elske sin mor mere, hvis moren ser yngre ud - og om man måske skulle tage livtag med de sidste krampagtige forsøg på at opdrage ungen til et mindre overfladisk væsen.
Man kunne spørge sig, om man så kan komme med i TVprogrammet "mit plastikmareridt" hvis det nu går galt, og man kune spørge sig, om man ville blive meget mere lykkelig af, at få komplimenter for et udseende, som man har betalt andre for at lave.

Skinner det igennem, at jeg ikke er den store fan af kosmetiske operationer? Heh. Ja, det er sandt nok. Jeg syndes det er et sindssygt påfund, medmindre patienterne er direkte skamferede af ulykker eller fra naturens hånd.
Men 'skamfering' kan naturligvis gradbøjes. Bare ikke nogen forsøger at argumentere for, at slap hud og rynker er et tarveligt anslag fra naturen, og at alle mennesker har ret til at se yngre ud, end de er.
Hvis de kan og vil betale for det, naturligvis..

Anders Sørensen

Jeg mener, du bør indgå i en dialog med dine bryster. Spørg dem, hvordan de har det med at hænge. Svarer de ikke, og fortsætter de med at hænge og generelt udvise apatisk adfærd, er det tegn på depression, og så bør de have hjælp. Ikke for din skyld, ikke for andres skyld - men for brysternes skyld.

Merete von Eyben

Eller måske du skulle se kærligt på dine bryster og glæde dig over, at du faktisk har dem begge to. Hver ottende kvinde får diagnosticeret brystkræft, og hvadenten hun får fjernet brystet/brysterne, får en brystbevarende operation og/eller rekonstruktion, så kommer det aldrig til at ligne dem, du har nu, lige meget hvormeget de hænger. Som brystkræftoverlever har jeg lært at se positivt på min enbrystede krop og alle mormor/farmor rynkerne, der breder sig som ukrudt. Det er jo tegn på, at kræften ikke har vundet. Den kan stadigvæk komme tilbage, men de år, det har taget rynkerne at komme, mister jeg aldrig. Hellere det end at være et smukt lig med strittende sillikonebryster, ikke? Og forøvrigt er det sværere at konstatere brystkræft på kvinder med sillikoneindlæg. Og det er kompliceret nok i forvejen.

Søren Kristensen

Det kommer helt an på udgangspunktet. Man skal være smuk i forvejen for at få glæde af kosmetiske plastikoperationer. Er du ikke det, så glem det. Det er lidt ligesom med gamle biler eller ure; der skal være noget klasse til at begynde med eller kan det være lige meget. Det ved kosmetikindustrien noget om og det er derfor de siger til alle kvinder: "because you´re worth it!" Problemet er bare at langt de fleste kvinder spilder både deres tid, deres penge og deres selvtillid i jagten på et skønhedsideal de aldrig opnår. En trend der også er begyndt at plage mændende.

Jeg er mand og har teknisk set rigtig mange issues, der kunne rettes op på: hængende øjenlåg, rynker i panden, for meget fedt på ballerne og en lidt for sød tand. Men udgangspunktet er så elendigt at det ville være tåbeligt at gennemgå en masse lidelser, når resultatet alligevel aldrig bliver godt, for lige meget hvad skønhedsindustrien disker op med, får de jo alligevel aldrig has på min overdrevne højde, de altid varme fødder, bodegamuskelen eller min dovenskab. Nogle af os er simpelthen bedst tjent med at acceptere vores udseende og lære at finde glæden et andet sted end foran spejlet eller i folks beundrende/forargede/chokerede blikke.

Når det kommer til den funktionelle side af sagen, er det klart at der er nogle grænser for hvad man bør finde sig i, der hvor det er muligt at lave om på tingene. Eksempelvis kan meget store bryster være så meget i vejen og tunge at slæbe rundt på, at det kun er naturligt at få dem reduceret osv. Men så er der vel heller ikke længere tale om en kosmetiks operation. For os mænd er det ofte nosserne der bliver ubehageligt lange med alderen. Problemet er størst om sommeren, når varmen få huden til at åbne sig. Om det i fremtiden vil komme på mode at gøre noget ved problemet ad kirurgisk vej, vil fremtiden vise. Men vi skal nok lige venne os til kønskifteoprationerne og evaluere lidt på resultaterne, før det kommer på tale.