Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi. Anna Aabenhus (1919 – 2015)

Anna Aabenhus behandlede nazister, teaterfolk, venner og familie på samme måde. Som gode mennesker. Hun endte med at blive betragtet som lidt af en maskot i sin hjemby
På scenen. Anna påtog sig gerne de svære roller til amatørteatret og hun udviklede sit teaterspil livet igennem.

På scenen. Anna påtog sig gerne de svære roller til amatørteatret og hun udviklede sit teaterspil livet igennem.

Otto Jørgensen

21. februar 2015

Kordegn Kofoed mente, det var for farligt at ansætte unge piger i køkkenet. Det var trods alt en broget skare af sprittere, kriminelle og nazister, der optog de 60 sengepladser på hans træningsskole på Amager. Da Anna Aabenhus’ mand blev ansat som skoleleder på Kofoeds Skole efter Anden Verdenskrig, var det derfor hans kone, der skulle holde hus og lave mad til de mange triste skæbner.

Anna Aabenhus var på det tidspunkt en 26-årig spinkel kvinde med to små børn, men hun var stærk, og når hun gik, svingede hun altid med armene. Der var heller ikke andet for end at sætte andre i sving, så eleverne blev sat i gang i køkkenet. De var unge mænd, som var gået rabundus. En del af dem var netop hjemvendt fra Østfronten, hvor de havde kæmpet på nazisternes side. Krigen og deres nederlag havde været traumatiserende, og venner og familie ville ikke længere kendes ved dem. De havde hverken uddannelse eller job.

Når man hører beskrivelserne af disse unge mænd, falder tankerne på psykiske diagnoser og på, hvad så marginaliserede unge mennesker mon kan finde på. Men PTSD havde ingen endnu hørt om, og det lå ikke til Anna Aabenhus at være bange for mennesker.

Hævede knive

Enkelte gange spidsede situationerne i køkkenet dog til. Især var det uheldigt, når de unge mænd blev arrige, mens de sad og skrællede kartofler med en skrællekniv i hånden. Anna Aabenhus var heldigvis god til at tale eleverne til ro. Hun sørgede bare for at tale til dem, som hun gjorde til alle andre. Med respekt og venlighed. Hun blev aldrig udsat for noget ubehageligt fra eleverne på Kofoeds Træningsskole. Der var ellers typer som ’Lille Knud’, der var så stærk, at han kunne vælte en bil. Og så var der manden, som lånte en kuffert, så han kunne tage hjem på besøg hos sin familie. Ikke at han havde noget at putte i den, men han mente, at kufferten ville få situationen til at virke mere normal. Han vendte tilbage til Amager mere trist end før. Hans mor havde ligget hønefuld i en grøft uden at ville kendes ved ham.

Anna Aabenhus skabte en hjemlig stemning for eleverne og gav dem opgaver, som de skulle tage sig af. Hun kom til at holde af eleverne, og de af hende. Da jobbet på sigt blev for hårdt for hendes mand, var det med vemod, at Anna Aabenhus forlod træningsskolen på Amager.

Det lå ellers ikke i kortene, at Anna Aabenhus skulle tage sig af skæve eksistenser. Hun blev født ind i en meget religiøs familie i Thy, som holdt stramt på formerne. Hendes far var en from mand, som bad bordbøn inden hvert måltid. Når bordbønnerne blev for lange, tog Anna Aabenhus sin mad med sig og spiste den på det øverste trin på trappen. Det endelige oprør med den religiøse opvækst kom dog først, da hun mødte sin mand Arne Aabenhus og rejste væk fra Thy med ham. Hun blev ved med at omtale sin far med respekt resten af livet, og som hun sagde, var husets dør altid åben, så hvis man ville gå, så gik man. Og det gjorde hun så.

Teater

Efter årene på Amager blev Arne Aabenhus ansat på en ungdomsskole i Sønderjylland. En gammel bygning i Gråsten blev forvandlet til skolen Folkunghus – et forsøg på at danne værn mod nazismen ved at opdrage de unge til at blive antinazister. En af metoderne var ved at spille teater. Arne Aabenhus satte spil op for eleverne, og da Anna Aabenhus var dybt involveret i alle Arnes projekter, var det her hendes store interesse for skuespil startede.

Ungdomsskolen var dog ikke rentabel, så Arne Aabenhus blev ansat på den lokale Folke-og Realskole i området, men interessen for teater holdt ved. Sammen var parret med til at starte DATS – Dansk Amatørteater Samvirke. Det var her Anna Aabenhus fik sit første betalte job. Hun var trykker og arbejdede hårdt for sin løn. Det var også hende, der fik de praktiske udfordringer til at gå op. Man så hende ofte smøre fedtemadder, lave kaffe og ordnede kostumer. Når hun havde fri, tog hun rundt til lokale forsamlingshuse og var med til at sætte teaterspil op. Hun spillede med i så mange spil som overhovedet muligt.

For at fejre Anna Aabenhus’ 80-års fødselsdag og livslange engagement i Dansk Amatørteater Samvirke sørgede foreningen for, at den lokale forfatter Kaj Nissen skrev et stykke til hende. Det var en monolog, som hun mutters alene optrådte med på sin fødselsdag og to aftener mere – for fulde huse. Den sidste spilleaften var der fest efter stykket, og da nogle af gæsterne sagde farvel ved totiden om natten, passede det ikke den 80-årige. For hende var festen kun lige startet.

Som 95-årig spillede Anna Aabenhus sit sidste teaterstykke i et lokalt egnsspil.

Hun fyldte scenen i to en halv time og sluttede af med en replik:

»Jeg strikker enderne sammen.«

Anna Aabenhus

Født i Skjoldborg i Thy den 28. oktober 1919.

Var gift med Arne Aabenhus og fik to sønner sammen med ham.

Gik på husholdningsskole i Askov.

Død i Gråsten den 27. januar 2015.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu