Læsetid: 4 min.

Dette er ikke din mors Blommer i Madeira: Sådan laver du svesker i armagnac

7. februar 2015

Der var ikke mange fyldte chokolader i mit barndomshjem i 1960’erne. En enkelt gang imellem havde nogen fået en gave, og endnu sjældnere havde min far eller mor købt en æske med henblik på selskab.

Det var altid Anthon Berg. Ikke bare altid, men ganske enkelt hver evig eneste fucking gang. Det var først senere, at tyske og finske mærker sneg sig ind, primært via billige færgeture på Rødby-Puttgarden-linjen.

Min bror og jeg fik altid lov til at tage et stykke af æsken før de andre. De fleste gange var der kun ét lag, enkelte gange to. Jeg kan faktisk ikke huske, hvad min bror valgte, men jeg tog altid en flaske. Der var to i hvert lag, og de få gange vi havde en tolagsæske kan jeg huske, at jeg tyvagtigt sneg mig til at tage en fra det nederste lag også.

Senere kom også Blommer i Madeira på repertoiret. De var gode. Den særlige smag af udblødt sveske i skosværtesmagende marcipan (for mange abrikoskerner, for få mandler) med chokoladeovertræk var dengang himmerigsk.

Jeg har senere genforsøgt mig med Blommer i Madeira, og det skal man lade være med. Ikke alene tror jeg de er blevet værre; de var i virkeligheden ikke gode til at begynde med. Børn har ganske enkelt ikke god sliksmag.

Lidt ens i smagen

Men af en eller anden grund elsker jeg stadig Anthon Bergs flasker. Om man kunne købe æsker udelukkende med flasker i 60’erne, ved jeg ikke, men det kan man nu, og jeg får en med 35 hver jul af min mor.

Der står noget underligt engelsk vrøvl på æsken. Chocolate Liqueurs with original spirits, men lad det ligge.

De er lige så fine, som jeg husker dem. Fint pakket ind i tyndt farvet sølvpapir med påtrykte spiritusetiketter. Lidt svære at pakke op, men bag papiret gemmer der sig en lille chokoladeflaske på ca. fem cm, og bag chokoladen flydende spiritus, så man skal passe på, når man bider.

Jeg husker ikke, hvilke typer, man kunne få for 50 år siden, men i dag er der fem slags. Cointreau, Grand Marnier, Jim Beam, Famous Grouse og Galliano. To slags orangelikør, to slags whisky og en italiensk vanilielikør, der stadig volder bartendere besvær. Den smager ikke ret godt, men er populær blandt unge, der synes, at noget, der hedder Harvey Wallbanger, nok er godt.

Hvis sandheden skal frem, så smager de fem forskellige flasker meget, meget ens. Det er ikke egentlig flydende spiritus, der findes inde i flaskerne, men noget sirup med alkohol og aromaer, og i en blindtest vil man få svare problemer. Til gengæld er jeg ret sikker på, at man sagtens kan køre bil, om man så åd hele kassen.

Al denne snak om fyldte chokolader, blommer og flasker kastede mig ud i et eksperiment med tørrede blommer, armagnac og cognac.

Cognac og armagnac er nogenlunde det samme. Fadlagret, destilleret hvidvin. Begge fra deres definerede franske distrikt, og mange slås om, hvad der er bedst. Typisk er armagnacproducenterne mindre end deres cognackonkurrenter, og af en eller anden grund, som jeg godt kan være lidt i tvivl om, så er der faktisk tradition for at hælde armagnac på svesker.

Svesker i armagnac

  • Svesker med sten
  • 1 del armagnac
  • 1/2 del vand
  • 1/2 del let hvidvin
  • 1/2 – 1 tsk. sukker pr. 1 dl væske
  • 3-4 sveskekerner
  • 1 lille laurbærblad
  • 1 nip salt

Varm vand op og opløs sukkeret i. Lad det køle af. Fyld et syltetøjsglas halvt med svesker. Kom et par knækkede sveskekerner, et flækket laurbærblad og lidt salt i glasset, og fyld op med armagnac, vin og sukkervand. Lad det trække mindst en uge. Jo længere tid, man lader det trække, des mindre sukker behøver man. Tilsæt evt. lidt mere sukkersirup til sidst.

To ædle formål

Svesker er, som man ved, tørrede blommer, lige som rosiner er tørrede vindruer. De soltørrede med sten er at foretrække, men de kan være svære at få fat på. Man skal under alle omstændigheder sørge for, at det er de meget indtørrede, man bruger til nedenstående opskrift. De nymodens, bløde og saftige svesker, smager dejligt som snacks, men de udvikler sig kedeligt og mudderagtigt, når der hældes væske på.

Jeg har eksperimenteret med både cognac og armagnac på svesker og med både vand og vin som fortynder samt med bl.a. peber og laurbærblade som krydderi.

Der er på en måde to formål med at hælde spiritus på frugter. Man kan spise de opblødte frugter som dessert med f.eks. creme, flødeskum eller syrnede mælkeprodukter, og man kan drikke den frugtinfuserede spiritus som likør. Begge dele er en god ting, ja det er lige før jeg ville påstå, at det på den lange bane er en win-win-situation, hvis den slags nydansk ellers kom over mine læber.

Serie

Blandingsbatteriet: Drinks til enhver lejlighed

Alt hvad der er værd at lave, er værd at lave ordentligt. Det gælder også drinks. I denne serie har vi samlet vores bedste opskrifter på både klassiske drinks og mere kuriøse miksturer.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu