Hvis vi siger, det er forkert at provokere, forsyner vi terroristerne med argumenter

Det var præcis 26 år efter fatwaen mod Salman Rushdie, at Lars Vilks Komiteen blev mål for et terrorangreb på Østerbro i København. I de mellemliggende år har venstrefløjen overtaget det grundlæggende racistiske standpunkt, at muslimer ikke kan håndtere satire og provokation, siger forfatteren og debattøren Kenan Malik. Det er ikke alene et svigt af de progressive kræfter i den muslimske verden, der kæmper imod reaktionære magthavere. Det er også en manøvre, der kan fremme terroristernes sag
Svigt. At foreslå, at vi skal holde os tilbage i den måde, vi behandler religion, er at forråde dem, der i eksempelvis muslimske samfund kæmper for frihed og ligestilling og for et liberalt, demokratisk samfund, siger Kenan Malik.

Svigt. At foreslå, at vi skal holde os tilbage i den måde, vi behandler religion, er at forråde dem, der i eksempelvis muslimske samfund kæmper for frihed og ligestilling og for et liberalt, demokratisk samfund, siger Kenan Malik.

Guillem Lopez
21. februar 2015

Få timer efter angrebet mod Lars Vilks Komiteens debatarrangement på Østerbro i sidste weekend gik Kenan Malik på Twitter: »Gad vide, hvor længe der vil gå, før nogen argumenterer for, at dem i København må have vidst, det var stødende at tale om ytringsfrihed?« tweetede den britisk-indiske samfundsdebattør og forfatter, der i mange år har været en central debattør i den verdensomspændende diskussion om ytringsfrihed og har markeret sig med kritik af venstrefløjen for at have opgivet ytringsfrihed og oplysningsidealer som progressive kerneværdier.

»Det var en hevisning til, at folk ofte begynder at slå på ofrene i den slags situationer. De siger, at ofrene selv er skyld i, hvad der skete, fordi de vidste, at de provokerede – at Rushdie vidste, at det, han skrev, var stødende, og at Charlie Hebdo-tegnerne vidste, at det, de publicerede, var stødende,« siger Kenan Malik.

Men selv om spørgsmålet var retorisk, gik der ikke længe, før han stødte på argumenter, der mindede om det, han sigtede til i sit tweet. Eksempelvis konstaterede Guardian-lederskribenten Andrew Brown i en klumme i anledning af angrebene i København, at ytringsfrihed i Skandinavien har nærmest religiøs karakter, og at dens fortalere ligesom islamistiske terrorister ikke er »indstillede på et fornuftigt kompromis«. »Men dette er et øjeblik, hvor der er behov for, at alle træder tilbage fra deres principper og udviser mere af den pragmatisme, som Danmark også er kendt for,« skrev Andrew Brown.

For Kenan Malik at se er klummen udtryk for den udbredte opfattelse, at ytringsfrihedsforkæmpere på en vis måde kan bebrejdes for angreb som dem i København, fordi de insisterer på deres ret til at provokere. Det er en opfattelse, som er særligt udbredt blandt de »såkaldt liberale«, som Kenan Malik siger med henvisning til folk, der i egen selvforståelse hører til de frisindede venstreorienterede, der i en angelsaksisk tradition betegnes som liberale.

At forbyde Koranen

Tæt knyttet til bebrejdelsen af de egentlige ofre for forsøg på at knægte ytringsfriheden er appellen om at være mere pragmatisk.

»Drop dine principper, glem ytringsfrihed, giv efter for terror,« lyder Kenan Maliks oversættelse.

Han peger på, at denne strategi ikke modvirker mere terror, sådan som dens fortalere tilsyneladende forestiller sig. Tværtimod.

»Vi har i de seneste 20-25 år skabt en kultur, hvor mange, inklusive liberale, er begyndt at mene, at det er moralsk forkert at krænke andre kulturer, andre trosretninger, andre mennesker. Vi har så at sige udviklet en moralsk forpligtelse til at lade os censurere. Det er et fundamentalt skifte i vores holdning til ytringsfrihed, og det fører til, at vi forlener terroristerne med en vis moralsk legitimitet. Vi giver en licens til, at de, der føler sig krænkede, kan tage ekstreme metoder i brug for at fremme deres dagsorden.«

— Mener du ligefrem, at de, der kritiserer forkæmperne for ytringsfrihed, er med til at skabe et miljø, der fremmer terrorisme?

»Jeg antyder selvfølgelig ikke, at liberale går ind for terrorisme. Men jeg siger, at påstanden om, at det er moralsk forkasteligt at støde andre, giver en vis moralsk legitimitet til terrorhandlinger. Og hvis det er moralsk forkert at krænke andre, så vil nogle mennesker måske gå hele vejen og gøre en ende på den slags umoralske krænkelser.«

— Kritikere af din position vil omvendt sige, at begivenhederne i Paris og København viser, at folks insisteren på ubegrænset ytringsfrihed fører til mere vold.

»Hvis man vælger at være pragmatisk og tøjle sin ytringsfrihed, lader man terroristerne vinde. Man lader dem trække grænsen imellem, hvad det er acceptabelt, og hvad der er uacceptabelt. I dag drejer det sig måske om billeder af Muhammed. I morgen er det måske noget andet, der er på spil. I Holland er der for eksempel en kampagne, der går ud på at få Koranen forbudt, fordi nogen finder den stødende. Men hvis vi går ind for, at ting skal forbydes, fordi de er krænkende, går vi så ind for at forbyde Koranen, fordi nogen bliver krænket af den? Og hvis ikke, hvorfor så ikke? Det er en glidebane.«

At tabe kampen, men vinde krigen

Terrorangrebet mod Lars Vilks Komiteen skete, da komiteen markerede 26-årsdagen for fatwaen mod Salman Rushdie. Og ligesom det iranske præstestyre udstedte en dusør på Salman Rushdies hoved, har Islamisk Stat angiveligt udlovet 100.000 dollar til den, der slår Lars Vilks ihjel på grund af hans tegning af Muhammed som hund.

Kenan Mali skrev i 2009 bogen Fra fatwa til jihad, der beskriver sagen om Salman Rushdie som en skillevej i debatten om ytringsfrihed. I bogen skildrer han, hvordan en stort set samlet vestlig offentlighed tilbage i 1989 støttede forfatteren, og det er hans pointe, at der ikke længere findes samme entydige afstandstagen til anslag mod ytringsfriheden.

»Der er sket et fundamentalt skifte over det sidste kvarte århundrede. Der er en meget større grad af selvcensur på grund af det synspunkt, at det er moralsk forkert at krænke andre. Hvis man ser tilbage på de sidste 26 år siden Rushdie-sagen, så kan man sige, at Rushdies modstandere tabte slaget, men vandt krigen. De tabte slaget, fordi De Sataniske Vers blev ved med at blive udgivet, men de vandt krigen, fordi deres kerneargumenter er blevet mainstreamsynspunktet. På en måde har vi som kultur internaliseret fatwaen. Mange aviser udgiver eksempelvis ikke længere ting, der ses som provokerende eller krænkende. Jeg spurgte en dag forfatteren Hanif Kureishi, om han mente, De Sataniske Vers kunne udgives i dag. Han svarede, at den ikke alene ikke kunne udgives, men at han også fandt det usandsynligt, at den ville blive skrevet i dag. Ikke alene fordi folk frygter volden, men også fordi de lægger moralske bånd på sig selv. Synet på ytringsfrihed har forrykket sig fra, at det blev betragtet som et fundamentalt gode, der kun måtte begrænses under exceptionelle omstændigheder, til at det er problematisk og som udgangspunkt skal begrænses.«

For »de såkaldt liberale« sker denne begrænsning i tolerancens navn. Men ironisk nok bliver den tilstræbte tolerance racistisk, mener Kenan Malik. Muslimer betragtes som en gruppe, der ikke kan håndtere kritik af religion og religiøse institutioner. Kun frisindede hvide mennesker kan klare provokationer. Andre skal man passe på ikke at krænke.

»Og der er det så, at de såkaldt liberales latente racisme forenes med højreorienteret, antimuslimsk snæversynethed i forestillingen om, at alle muslimer er reaktionære.«

Når udviklingen væk fra idealet om den ubegrænsede ytringsfrihed har kunnet ske, er det ifølge Kenan Malik, fordi det ikke længere står klart for folk, hvilken funktion det tjener at kunne tale frit, også selv om det måtte krænke andre.

En kamp for retfærdighed

»Folk siger, at fordi vi lever i et pluralistisk samfund, er der en diversitet af holdninger vævet ind i hinanden, og derfor skal vi begrænse, hvad vi siger til hinanden. Men netop fordi vi lever i et pluralistisk samfund, skal vi udnytte vores ytringsfrihed. I et pluralistisk samfund er det uundgåeligt, at folk til tider vil støde imod hinanden. Disse konflikter skal løses i åbenhed og ikke undertrykkes i respektens og tolerancens navn. Og endnu mere vigtigt er det at forstå, at fremskridt sker ved, at nogen går imod dybt respekterede sandheder. De, der har magten over sandhederne, svarer, når de bliver udfordret, at det må man ikke sige. Og derfor er de største tabere, hvis vi indskrænker ytringsfriheden, dem,ffi der kæmper imod magthaverne.«

Denne kamp mod autoritære magthavere foregår i vid udstrækning i den muslimske verden, særlig efter Det Arabiske Forår, mener Kenan Malik.

»Der er mange mennesker i muslimske samfund i Vesten og i muslimsk dominerede lande verden over, som udfordrer religiøst baserede dogmer. Forfattere, kunstnere, tegnere og politiske aktivister. De sætter deres liv på spil, når de forsvarer ligestilling og kæmper for frihedsrettigheder. Hvis man tager det angreb, der skete i København, eller det, der skete i Paris, er det chokerende, fordi det skete i Vesten. Men i Pakistan eller Afghanistan eller Egypten møder de, der kæmper imod magthaverne, den slags angreb hele tiden. At foreslå, at vi skal holde os tilbage i den måde, vi behandler religion, er at forråde dem, der i eksempelvis muslimske samfund kæmper for frihed og ligestilling og for et liberalt, demokratisk samfund. Det er at tage parti for de reaktionære. Derfor skal vi ikke kun forstå ytringsfrihed i et ytringsfrihedsperspektiv, men også i et perspektiv, der handler om en kamp for retfærdighed og fremskridt.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kenan Malik

Født i 1960 i Indien, opvokset i Manchester og bosat i London.

Uddannet i neurobiologi og videnskabshistorie. Har forsket og undervist ved en række universiteter verden over.

Har skrevet kommentarer for bl.a. Guardian, The Times, New York Times og New Statesman

Har skrevet fire bøger, bl.a. ’Fra fatwa til jihad – Rushdie-affæren og dens efterspil’

Er nu uafhængig skribent, forsker, debattør og vært på aktualitetsprogrammet Analysis på BBC

Kilde: www.kenanmalik.com

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Troels Ken Pedersen

Ofte er ord ikke bare ord. Således også ifbm. Muhammed-tegningerne. Ja, det var et slag for retten til religiøs og moralsk provokation, hvilket jeg klart og utvetydigt kan stille mig bag, men det var OGSÅ en del af den moralske oprustning til samling på højrefløjen, som i adskillige omgange gennem nullerne mundede ud i konkrete politiske tiltag såsom fattigdomsydelserne til flygtninge og indvandrere, folk der bliver smidt tilbage til krigszoner fordi de ikke er forfulgte nok (f. eks. "bare" homoseksuelle fra lande, hvor den slags får en myrdet eller fænglset), folk der rådner op i uvished i asylcentre i årevis, vilkårlig og grov sagsbehandling af udlændingemyndighederne mm.

Når folk forlanger min ubetingede støtte til ytringsfriheden i forbindelse med Muhammedtegningerne og dén tradition, forlanger de også min støtte til den politik ved at ville fratage mig muligheden for at tage nogen form for forbehold for min støtte til projektet.

Man forlanger i ytringsfrihedens navn, at jeg skal billige og udbrede ytringer, jeg ikke er enig i, og som lægger op til alvorlige menneskelige konsekvenser, jeg ikke billiger. Lidt ironisk, ikke?

Så I har min støtte til ytringsfriheden, men I vil aldrig få den uden at jeg i samme åndedrag udtrykker min modstand mod det fremmedfjendske højrefløjs-projekt, der har koblet sig på kampen for ytringsfrihed. Og som vi formentlig kommer til at se i fuld udfoldelse op til og efter det kommende folketingsvalg.

Og så samler højrefløjen sig selv og vælgerkorpset om at behandle muslimer/indvandrere som skidt, og så føler muslimerne sig udelukkede og dårligt behandlede, og islamisterne står parat til at score gevinsten i form af fundraising og rekruttering. Højrefløjen (inkl. ytringsfrihedens brave forsvarere) og islamisterne er hinandens bedste venner i den forstand -- begge parter vinder ved deres forhold til hinanden.

Brugerbillede for Peter Jensen

"I de mellemliggende år har venstrefløjen overtaget det grundlæggende racistiske standpunkt, at muslimer ikke kan håndtere satire og provokation, siger forfatteren og debattøren Kenan Malik."

Endnu en krampagtig tolkning af 'venstrefløjen's bidrag til debatten, nu er det også racistisk ... det næste bliver vel formynderisk?!

Det overrasker ikke mange venstreorienterede at mange muslimer sagtens kan håndtere plathederne fra såkaldte kunstnere af borgerlig, politisk observans - ligesom det heller ikke overrasker mange venstreorienterede at relativt få muslimer (af mere eller mindre forklarede grunde) reagerer aggressivt på at se deres religiøse ikoner og symboler latterliggjort af mennesker, som kun har ganske ringe forståelse for islam - og derfor ikke kan skabe udviklende perspektiver med deres såkaldte satire.

Derfor advarer mange venstreorienterede mod at vestlige 'kunstnere' som tjener penge og skaber sig mediestatus, foruden at lægge specifikke, ideologiske kartofler ud, hypes af vore politikere og støttes af folkeopinionen.

Brugerbillede for Morten Lind

Hele affæren med ytringsfrihed de seneste år har gjort én ting helt klar for mig: Der er stor forskel på "at ytre noget der også er provokerende", og "at ytre noget for at provokere". Når de følelsesmæssige konsekvenser for den provokerede ikke er så store, så betyder forskellen mellem de to tilfælde ikke så meget. Når der derimod er stærke følelser involveret, er det ene tilfælde noget der lugter af mobning, trakassering, og direkte ondskabsfuldhed.

Brugerbillede for Benny Pedersen

Morten Lind,
Mener du ikke der er forskel på om jeg gør grin med at du er skeløjet eller om jeg gør grin med en ide du har fået fra andre?

Jeg mener det første er tenderende mobning, mens sidstnævnte helt klart er kritik (berettiget eller ej).
Det med at man ikke må kritisere en religion munder jo bare ud i at alle påråber sig personlig tro når de ønsker at gå fri af kritik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Ytringsfriheden er et værn mod "fordi jeg siger det"-afvisninger.

Det kan sagtens være at "det" står i en en fin bog, men "det" er noget sludder. Ytringsfriheden sikrer at man kan sige at bogen er fri fantasi.

Hvis man ikke må sige at bogen er fri fantasi, har man ikke frihed.
Så kan vi altid tale om hvor pænt man skal sige at bogen er fri fantasi. Men pænhed er ikke et mål i sig selv. Nogle gange kan andre ikke tåle at høre budskabet. Det er deres problem.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for jens peter hansen

Og så samler højrefløjen sig selv og vælgerkorpset om at behandle muslimer/indvandrere som skidt, og så føler muslimerne sig udelukkede og dårligt behandlede, og islamisterne står parat til at score gevinsten i form af fundraising og rekruttering.
Hvis man læser hvad venstrefløjsfolk laver af krumspring for at undgå at lille Vilads kommer i klasse med Ahmed og Ayse, så ser man at når det kommer til stykket så er den praktiske funktionelle racisme lige så levende på venstre fløj som på højre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Ole Kvint

Problemet er et andet sted, så når folk siger at problemet er satire og provokation, så er det fordi er ikke ønsker at løse problemerne.
Det ondes rod er at bruge religion som et politisk våben. Når Danske politikere angriber ISIS, fordi landet er muslimsk, så er ISIS ikke mere ekstremt muslimsk end Saudi Arabien og Iran. Og ikke meget mere muslimsk end Pakistan. Faktisk er ISIS på nogen måder mere moderne, måske er det som er problemet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

"For Kenan Malik at se er klummen udtryk for den udbredte opfattelse, at ytringsfrihedsforkæmpere på en vis måde kan bebrejdes for angreb som dem i København, fordi de insisterer på deres ret til at provokere."

Den opfattelse kan skyldes, at de, der kaldes ytringsfrihedsforkæmpere" i denne sætning, kun arbejder for friheden til ytringer mod muslimer. I realiteten provokerer de kun i det omfang, det støtter dansk nationalisme.

"Eksempelvis konstaterede Guardian-lederskribenten Andrew Brown i en klumme i anledning af angrebene i København, at ytringsfrihed i Skandinavien har nærmest religiøs karakter, og at dens fortalere ligesom islamistiske terrorister ikke er »indstillede på et fornuftigt kompromis«."

Ironien er, at en lederskribent for en britisk avis overser, at Danmark hverken har et tidskrift som Charlie Hebdo eller satire som fx. Monty Python, Fawlty Towers, Yes Minister el. Keeping Up Appearances. Det nærmeste, vi kommer, er avistegninger, revyer og stand-up comedy, som ikke fylder særlig meget. Derudover har vi en form for humor, som bruges enten udglattende eller som fællesskabsindikator. Danmark har ikke engang den politiske satire, som kendes fra Europa-Kommissionen, men i stedet for en form for humor, som gør politik mindre forpligtende og dermed mindre farlig. Generelt er den danske ytringsfrihed begrænset til det uforpligtende eller markering af tilhørsforhold.

Brugerbillede for Søren  Sørensen

Børge Rahbech Jensen
"Den opfattelse kan skyldes, at de, der kaldes ytringsfrihedsforkæmpere" i denne sætning, kun arbejder for friheden til ytringer mod muslimer. "

Dit udsagn er faktuelt forkert.

Jeg regner mig selv som værende en "ytringsfrihedsforkæmper" og jeg er både grundlæggende venstreorienteret samt mener at f.eks. salafister har lov til at sige nøjagtigt det de vil om DK og vores livsstil.
Lige som alle andre skal have ret til at sige lige hvad de vil.

Lige hvad de vil.

(Den lader vi stå et øjeblik)

Selv de tåbelige kriminelle indvandrerunger, der har udtalt sig i forbindelse med deres kriminelle og radikaliserede kammerats død, der åbenbart synes at det er helt i orden at skyde sagesløse mennesker "i profetens navn" skal have lov til at sige det.
Hvor frastødende det så end er.

Det ingen har lov til er at dræbe eller lemlæste andre for verbale eller tegnede provokationer.

Brugerbillede for Nils Bøjden

@Benny Pedersen

"Morten Lind, hvis jeg nu siger at det gør mig ked af det at du giver køb på ytringsfriheden på den måde, vil du så lade være med at sige hvad du mener?"

Thank You. Det er fuldstændig på linie med hvad jeg har skrevet hele tiden. Hvis nu muslimer , samt andre der har trang til formynderiske øvrigheder i form af en hemmelig ven der skulle have skabt jorden samt en hel række normer, vil stoppe deres udtalelser om at der eksisterer en skabende gud og at denne gud skulle have givet menneskeheden en række normer at opføre sig efter, så kan vi begynde at tale sammen. Disse udtalelser finder jeg nemlig stærkt provokerende. Og krænkende. Og nedværdigende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Lennart Kampmann: "Ytringsfriheden er et værn mod "fordi jeg siger det"-afvisninger.
Det kan sagtens være at "det" står i en en fin bog, men "det" er noget sludder. Ytringsfriheden sikrer at man kan sige at bogen er fri fantasi.
"

Det fungerer ikke lige godt med alle bøger, endsige når bøger erstattes af modeller.
Her er lidt satire om økonomer: http://adastracomix.com/2014/01/18/economics-in-comics/
http://mayfieldeconclass.blogspot.dk/2008/10/cartoon-capitalism-is-dead....
Klimaforandringer: http://thescottcarpdream.blogspot.dk/2013/08/the-myth-of-man-made-global... .

Socialister og anarkister kan også blive aggressive, hvis de oplyses om, at det, de har læst i og lært fra bøger, er noget sludder. De er bare mange nok til, at kasteskyts og slangebøsser er tilstrækkeligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

100 % enig med Kenan Malik.

Heldigvis har den danske venstrefløj, i hvert fald den der er repræsenteret i folketinget, allerede forstået at tingene hænger sammen som beskrevet i artiklen.
Den har forstået at kritik og hån af islamismen og dens undertrykkende dogmer ikke er en kritik/hån af alle muslimer.
Præcis som hån/kritik at kristendommen ikke er en hån af alle kristne og at muslimer naturligvis på samme vis som kristne, kan håndtere denne kritik og hån. Og disse muslimer ønsker slet ikke at blive betragtet som under-udviklede.
Også¨de tager afstand fra den fascistoide islamisme.

Brugerbillede for Simon-Matti Hørlyck Campbell

På trods af at venstrefløjen konstant bliver beskyldt for at, ikke tage afstand fra terror, og at ville begrænse ytringsfriheden. Så har jeg faktisk aldrig oplevet det. Forskellen på venstrefløjen m.m. og alle andre, er at man ønsker at snakke om ytringsfrihed, ikke bare at bruge ordet. Den debat ønsker Malik og ligesindede åbenbart at undertrykke.

Brugerbillede for Stig Henriksen

Ja ja, det skal nok passe alt sammen... og så alligevel...når det begynder at ligne en religiøs sekt, hvor ytringsfriheden er gud og hvor spot, hån og latterliggørelse er testamentet; samt lars vilks den pt fremmeste profet, så står jeg sgu af. Forleden i et radiointerwiew (optaget før tragedien, men sendt efter) sagde han, blandt mange andre mærkelige ting, at alle som hører på ham er en del af hans omfattende (egocentrerede red.) kunstværk. Lige der rejste jeg mig, slukkede radioen og proklamerede tre gange - i en spottende, en hånende og en latterliggørende tone - ud i den blå luft: " Jeu suis fandenfiseme IKKE lars vilks... han er et blålys"!

Brugerbillede for Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det store problem er, at hvis man har ytringsfrihed, så kan man som samfund ikke forsikre, at der ikke vil blive hånet og spottet - der havde Jyllands Posten ret, selv om de sagde det temmelig dumt og klodset, og selv om det naturligvis var en tåbelig, ubehagelig konfrontation at sige det samtidig med, at de bragte en samling tegninger, hvoraf i hvert fald nogen var både unødvendigt stødende og hånlige - samtidig med, at de i grunden ikke var morsomme.
Det er meget nemt for f.eks. mig at sige, at det er forkert at håne et mindretal og tegne dårlige tegninger af noget, de værdsætter - en helt anden ting er det at gøre det strafbart; det indebærer jo, at jeg ikke bare skal gøre mine egne overvejelser, men skal dømme om andres hensigter. For hvis man gør det, skal man til at have folk, der dømmer om, hvorvidt en tegning er kunst eller ej, om hvorvidt den er hånlig eller ej - og om, hvorvidt det den er hånlig overfor, er noget, man godt må være hånlig overfor.
Hvis man ikke må støde andre folks religion, hvem bestemmer så, hvad der er religion? Hvor mange tilhængere skal man have? Hvem inden for religionen skal have magt til at definere, hvad man må og ikke må?
Indenfor islam er der grene, der accepterer billeder af Muhammed - og der faktisk grene, der slet ikke vil have billeder af mennesker! Der er kristne, der mener at nøgenbilleder eller nøgenstatuer er stødende - hvor langt skal vi gå i hensyn til dem?
Det kan ikke nytte at sige, at det må vi blive enige om - f.eks. vil mange, der som jeg synes, at Lars Vilks hundetegning er en dum og unødvendig ting, synes, at Yahya Hassans digte er vigtig kunst. Det kan ikke retfærdiggøres i, at Yahya Hassan er muslim og derfor har mere ret til at kritisere - læg vel mærke til, hvordan han er blevet modtaget i dele af den muslimske verden - men snarere i, at det virker, som om hans digte, der ganske vist er provokerende, kommer fra hjertet og er nødvendige for ham.
Hvem skal bestemme, om en ytring kommer fra hjertet - om det er nødvendig kunst?
Det kan ikke nytte at overlade det til en religions udøvere, eller deres anerkendte præster, om en ytring er krænkende. Tænk bare på Muhammedtegningerne - der blev udstedt fatwa mod dem alle 12, selv om to af dem overhovedet ikke tegnede profeten, men højst kunne anses for at være fornærmende overfor JP's redaktører og Kåre Bluitgen - mens andre, f.eks. det med vanskeligheden i at udpege den rigtige i rækken af mistænkte, og tegneren, der kun turde tegne om natten, ikke nemt kan anses at støde islam. Selv den mest kendte af dem hævder tegneren jo slet ikke skal forestille Muhammed, men en tilhænger, der har voldelige tanker - det er måske lidt søgt; men er det ikke også søgt at tegne profeten selv med turban?
Hvem skal afgøre, om en tegning skal tolkes som hån?
Vi må derfor acceptere, at hvis vi vil have ytringsfrihed - og det vil i hvert fald jeg - så vi kan ytre os imod magthaverne, så kan vi ikke lovgive mod, at den vil blive misbrugt til at håne nogen, der ikke har fortjent det. Der kan altid forekomme folk, der vil håne - og vi kan ikke gøre det strafbart uden at indføre tankepoliti.
Derfor må man undgå hån og spot ved at lade være at læse aviser, der håner og spotter - og på anden måde lade det passere.
Man kan naturligvis også tage afstand fra det - det er en del af ytringsfriheden at tage afstand fra andres ytringer - men man må holde fast i, at det ikke kan undgås.
Også, når man taler med folk, der har svært ved at forstå det.
(inden nogen spørger - jeg mener naturligvis også, at det gælder for kristendom og andet helligt - særregler såsom blasfemiloven og loven mod majestætsfornærmelser skal afskaffes. Trusler, injurier og opfordringer til vold kan af domstolene skelnes fra andre ytringer - så de kan straffes).

Brugerbillede for Morten Lind

Benny, jeg har vanskeligheder med at forstå hvad du mener. Hvis dit seneste spørgsmål var retorisk, og ikke trænger et svar, så har du forstået hvad jeg mener. Men så forstår jeg ikke at du stiller spørgsmålet. Hvis det derimod er et opklarende spørgsmål, så er svaret på det "nej". Måske var min første post dårligt udtrykt?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Simon C.

Men hvilken debat er det du efterspørger ?.
Er det en debat om ytringsfrihed, der indebærer censur og eller selv-censur ?

Som tilhørende venstrefløjen går jeg naturligvis fuldt og fast ind for ytringsfrihed for alle.
Ingen ideologier, religioner magthavere eller offentlige personer skal have sær-status og ingen skal udstikke retningslinjer for hvordan ytringer skal falde.

Kun domstole kan, efter en ytring er foretaget, træffe afgørelse om hvorvidt lovgivningen er overtrådt.

Som del af venstrefløjen er jeg ligeledes og naturligvis tilhænger af at blasfemiparagraffen helt afskaffes.

Brugerbillede for Carsten Hansen

Phillip-

Den sædvanlige gratis omgang !.

Vi opnår aldrig konsensus på verdensplan om at ingen må håne eller at religioner ikke må hånes.
Og det skal vi så sandelig heller ikke.
Islamismen/politisk islam må selvfølgelig hånes på lige fod med alle andre politiske ideologier.

Vi har her i Danmark udmærkede love.

- Injurielovgivningen der beskytter det enkelte individ mod bagvaskelse og løgn.
- § 266b der beskytter folk mod diskrimination ud fra etnisk, racemæssig, religiøs og seksuel baggrund.

Blasfemiparagraffen derimod er forældet.
Det er den da religion er politiserende.
Den har ikke ført til dom siden 30érne og kun ganske få gange siden er den bragt i spil; Med nederlag til sagsøgere til følge.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jeg har endnu til gode at høre en god begrundelse for at håne nogle mennesker.. Det være sig mænd, kvinder, muslimer, jehovas vidner, tilhængere af alternativ medicin, barnløse, hundeelskere, allergikere, politikere eller vvs-arbejdere. Fortsæt selv.

At gøre grin, satire, skæve vinkler, kritik - intet problem.
Men hån..
Med hvilket formål da. Hvad godt skaber det at håne nogen - bliver de bedre mennesker af det, eller gør hånerne..?
Jeg forstår det ikke.

Brugerbillede for Rikke Nielsen

Grunden til at jeg personligt er skeptisk mod alt dette ytringsfrihedssnak, der er så moderne for tiden er, at jeg føler mig forsøgt manipuleret.

Det jeg ser som nogle højreekstremisters forsøg på at udstøde en hel muslimsk befolkningsgruppe - udelukkende fordi de er muslimer - bliver italesat som "kampen for ytringsfrihed". Det er manipulation, når det er værst, og det skræmmer mig afsindigt meget, at så mange er hoppet på den. Det skræmmer mig især, at vores politikere bevidst udnytter situationen så kynisk som de gør.

Der er endda rygter om et snarligt valg, fordi Helle Thorning vejrer flere stemme pga hendes tårefremkaldende indsats under "terrorangrebet". Helle Thorning, jeg siger dig, at den stemme, der ellers var påtænkt dig til næste valg fra mig vil forsvinde, hvis du udnytter en kriminel mands mord på 2 uskyldige mennesker til egen vinding.

Ytringsfrihed er til enhver tid under personligt ansvar og både friheden og ansvaret har vi alle allerede til fulde mål i Danmark. Ellers kunne - paradoksalt nok - denne kamp for ytringsfrihed slet ikke finde sted.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth

Ytringsfrihed var engang et juridisk-politisk instrument til at beskytte befolkningen mod despotiske overgreb mod anderledes tænkende. Nu har kritikerne af ”såkaldte venstreorienterede og liberale” reduceret ytringsfrihed til retten til at råbe røvhul ad din nabo. Vores demokrati er under pres. Det som både Kenan Malik, Andrew Brown o.a. ikke fatter, er, at den største trussel mod demokratiet kommer indefra: Fra de kræfter, som tror, at ytringsfrihed er retten til at krænke og ikke ser hvilke enorme kapitalkræfter, som styrer og ensretter moderne medier, fra karrierepolitikere, som har et hvilket som helst politisk standpunkt til salg for højestbydende og fra en finanskapital, som mener, at den har ret til ubegrænset spekulation på skatteydernes regning. De, der skyder i blinde, for at forfægte en middelalderlig ideologi er morgendagens tabere. Vores ytringsfrihed og vores demokrati (eller det som er tilbage af det) er ikke under pres fra radikal islamisme. Det forholder sig lige omvendt.

»Drop dine principper, glem ytringsfrihed, giv efter for terror,« lyder Kenan Maliks oversættelse.”

Strategien er ikke at droppe hverken retten til at råbe røvhul ad din nabo uden risiko for at få en kugle gennem hovedet, eller reel politisk ytringsfrihed. Strategien er, at undlade gang på gang at bekræfte dem i, at de udgør en reel trussel mod noget som helst. Så længe vi fortsætter med at bekræfte dem i, at de er en trussel mod diverse rettigheder, vil de gøre, hvad de kan, for at opretholde illusionen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth

Ytringsfrihed var engang et juridisk-politisk instrument til at beskytte befolkningen mod despotiske overgreb mod anderledes tænkende. Nu har kritikerne af ”såkaldte venstreorienterede og liberale” reduceret ytringsfrihed til retten til at råbe røvhul ad din nabo. Vores demokrati er under pres. Det som både Kenan Malik, Andrew Brown o.a. ikke fatter, er, at den største trussel mod demokratiet kommer indefra: Fra de kræfter, som tror, at ytringsfrihed er retten til at krænke og ikke ser hvilke enorme kapitalkræfter, som styrer og ensretter moderne medier, fra karrierepolitikere, som har et hvilket som helst politisk standpunkt til salg for højestbydende og fra en finanskapital, som mener, at den har ret til ubegrænset spekulation på skatteydernes regning. De, der skyder i blinde, for at forfægte en middelalderlig ideologi er morgendagens tabere. Vores ytringsfrihed og vores demokrati (eller det som er tilbage af det) er ikke under pres fra radikal islamisme. Det forholder sig lige omvendt.

»Drop dine principper, glem ytringsfrihed, giv efter for terror,« lyder Kenan Maliks oversættelse.”

Strategien er ikke at droppe hverken retten til at råbe røvhul ad din nabo uden risiko for at få en kugle gennem hovedet, eller reel politisk ytringsfrihed. Strategien er, at undlade gang på gang at bekræfte dem i, at de udgør en reel trussel mod noget som helst. Så længe vi fortsætter med at bekræfte dem i, at de er en trussel mod diverse rettigheder, vil de gøre, hvad de kan, for at opretholde illusionen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

"Helle Thorning, jeg siger dig, at den stemme, der ellers var påtænkt dig til næste valg fra mig vil forsvinde, hvis du udnytter en kriminel mands mord på 2 uskyldige mennesker til egen vinding."

Helle Thorning er karrierepolitiker, hendes arbejde består i at få det bedste ud af enhver situation ... forstået som at vinde diskursivt terræn, allerhelst tage herredømmet ... med henblik på at skabe sympati og forståelse for hendes virke på tinge. Derfor vil der blive draget enhver mulig, kalkulérbar nytte af en enhver ulykkelig ung mands ulykkelige handlinger, herunder etablering af gentagne, vikarierende folkedebatter med det islamistiske fjendebillede og den tirrende terror som baggrundsmuzak.

Brugerbillede for Jørn  Petersen

Hvis vi anvender en provokation er det fordi vi vælger at udfordre noget statisk noget der er sat ind i en fastlåst kontekst. (love -religioner - ideologier - kapitalismen mm.)

Provokationen har mange ansigter men bør ikke forveksles med at sige noget stødende.

Det stødende udsagn har vel en negativ natur og bør afvises for det.

Provokationen er en mulighed for at skabe reflektion, sætte tingene i et andet perspektiv skabe forandring.

Provokationen må derfor siges at være overordnet positiv og bør mødes med dialog eller en mod provokation.

At møde provokation med vold og terror vidner om uoplysthed og bør vel håndteres ud fra det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Det er ganske tydeligt at mange debattører her bekræfter Kenan Maliks ord om at de er " racister".
Kun kristne kan håndtere hån og latterliggørelse; Muslimer kan ikke, da de er mere følsomme over én kam.

Det er selvfølgelig en gang grusom sludder. Muslimer er mest som alle andre og kan sagtens tåle at fundamentalister inderfor deres religion bliver udstillet via satire.
Og der er ingen tvivl om at det venstreorienterede Charlie Hebdo og andre vil fortsætte hermed.

Lad os stoppe med at nedgøre muslimerne ved at slå dem over en kam.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Religion er en diskurs, der flytter sig på egen hånd, ligesom samfundsdiskursen parallelt gør det. Men som med samfundet giver det ikke mening, hvis man ikke er en del af det. "Muhammed" er ikke en del af et vestligt samfunds diskurs, og derfor kan han ikke forstås i tilstrækkelig grad til, at man kan gøre sig lystig over ham. Man træder ikke blot på ømme tæer, man overtræder regler hos dem, han giver mening for.
Kristne er så heldige, at vi ikke har den slags forforståelser af tingene, tværtimod er kristendommen et opgør med dogmer og den tanke, at mennesker kan gøre noget som helst, der gør dem særligt lækre i Guds øjne. På den måde står kristendommen i et radikalt forhold til den flade forbrugerlogik, hvor man konstant skal gøre sig fortjent i andres øjne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn  Petersen

Rikke Nielsen

Er det muligt at oplyse dig.?

Bomben i turbanen kan tolkes på mange forskellige måder alt efter hvem man er, men at møde tegningen med døden er vel ude af propertioner i et oplyst samfund.

Grundlæggende er det en tegning der kan opfattes lidt desperat og som siger: tag nu at stoppe med den sammenblanding af religion og vold, man forsøgte vel at anvende en tegning som var tænkt anderledes end den blev modtaget.

Man kan spørge sig selv, er det tegningen der er problemet eller er det islam som bliver misbrugt af dem som sidder med magten over denne religion.

Brugerbillede for Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Jeg er enig i, at man ikke skal håne mindretal og lave tegninger bare for at gøre andre kede af det - det er dumt, og meget dårlig opførsel.
Men hvad er det så lige, vi skal gøre ved dem, der gør det alligevel? Hvem skal dømme? En eventuel dom skal beskæftige sig med krænkelsen i den ene persons hovede kontra intentionen i den andens - det holder ikke.
Desuden - hvad så med jøderne overfor det mindretal af muslimer, der vil gå til kamp i anledning af tegninger? Det var jo ikke Lars Vilks, Omar skød - det var en, der talte med ham - og desuden en jøde. Ikke en israeler, der har stemt for den israelske regering - en jøde, der har valgt at bo i Danmark og praktisere sin religion her. Ingen ved, hvad han tænkte om Israels adfærd på Vestbredden.
Det kan enhver fornuftig muslim i Danmark forstå, og det er derfor, vi ikke hjælper dem ved at være aldeles forstående overfor terrorister - ikke på anden måde, end at vi forstår, de må have en eller anden form for grund til at tænke så sygt.
Men hvad der er gået galt for de mennesker, der spytter efter kvinder med tørklæde på gaden for at vise deres støtte til ytringsfriheden - og alle de, der gør noget lignende - det var måske også værd at forske i.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Pedersen

Muhammedtegningerne var faktisk sjove - for eksempel drengen, der kommer grædende hjem fra skolen, og moren spørger "hvad er der sket Muhammed?" og han svarer: "I billedkunst skulle vi tegne hinanden, men der var ingen der ville tegne mig"
Jeg er enig i, at det er sørgeligt at muslimer i Danmark skal møde racisme, og jeg gør mit i hverdagen for at de føler sig som det der er: En del af det danske samfund. MEN det er besynderligt at så mange siger, at vi bare skal lade være med at håne muslimerne, dvs tegne Muhammed. Vi må jo heller ikke skrive visse ting i romaner (Rushdi) og historikere må ikke forske i omstændighederne omkring Koranens tilblivelse og, og, og……...
Mange kunstnere som jeg har tillagt os selvcensur, jeg tør skrive en sang hvor jeg tager pis på alt, undtagen islam. Selvom det er en ideologi med ca 1,5 mia tilhængere. Et mere rimeligt udgangspunkt for samliv i Europa er at acceptere vores historie, der har vist at satire/kritik ikke bare er ok, men nødvendigt for tankens smidighed kollektivt. Det svarer ikke til at råbe røvhul af naboen, come on. Besynderligt at opleve religionskritik blive "no go" for øjnene af en. I betragtning af de mange selvmordsbombere, der råber "Allah er stor" er tegningen med turbanen ok. Ligesom man kan tegne Jesus igang med kordrengene, når nu den katolske kirke var tragisk træg i sin erkendelse af forbrydelser indenfor kirken. Som kristen kan jeg da godt rumme og acceptere det, og den øvelse burde muslimer også gøre, nu de bor i Europa. Desværre støttes de i deres krænkethed af rigtigt mange, og det hjælper ikke på udviklingen. Så jer, der ønsker satire-tegninger forbudt/selvcensureret, hvordan har i det med at historikere ikke kan udgive forskningsresultater, der har en anden historie omkring Koranen end muslimernes? At angribe Koranens guddommelige karakter er lige så krænkende som at tegne Muhammed. Igen: Det vigtigste er at møde danske muslimer som medborgere. Det næstvigtigste er ikke at give køb på sunde fundamentale samfundsprincipper. ps det er ikke en løsning at Peter Hansen og andre sidder i Vogternes Råd og definerer god satire.

Brugerbillede for Rikke Nielsen

Morten Pedersen, jeg er ikke imod satire. Jeg er imod at noget satire skal opløftes til obligatorisk stats-religion, der i ytringsfrihedens navn skal genoptrykkes til kvalmegrænsen for, at den almindelige befolkning - og medierne - kan vise, at de er "med" og ikke "mod". Så er det ikke satire længere, så er det tankekontrol!

Brugerbillede for Henrik Petersen

Fanatisme: "Enten er I med os - eller I er imod os".

Denne form for retorik bruges både af George Bush, af islamistiske fundamentalister
og af ytringsfriheds-fundementalister.

Denne form for retorik bruges ikke for at overbevise anderledes tænkende. Den bruges til at styrke troen hos de allerede omvendte.

Det er svært at se, at man kan have en meningsfuld debat med folk, som bruger den form for retorik.

Hvis ytringsfrihed skal give mening, så må man være villig til at lytte. Og man må acceptere, at ikke alle ser på verden som en selv.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Man skal passe på med at sammenblande tingene - at ikke-muslimer tegner Muhammed for at provokere er én ting, at Rushdie indgår i en intellektuel polemik med sin fædrene religion, er noget ganske andet. Det stiller ham i samme situation som f.eks. Luther, som jo måtte beskyttes af tyske fyrster - og som i øvrigt fremprovokerede en langvarig krig udover Europa.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Henrik Petersen.

Ytringsfriheden er for alle. Også for de der ikke vil lytte. Også for nazister, islamister , dumme og kloge.

Hvis ovenstående er fundamentalisme, så er jeg for fundamentalisme i denne sammenhæng.

Vi har ikke brug for at du og andre politisk korrekte skal definere hvad der må sige eller ikke siges; Eller om alle skal lytte til alting.

Brugerbillede for Nils Bøjden

@Rikke Nielsen

"Hvori befinder det ikke-stødende sig i at afbilde profeten med en bombe i turbanen for en troende?"

Det er da den aller nemmeste: Der er visse personer der i Muhammeds navn smider bomber og slår folk ihjel. Tegningen er intet andet end en observation.

Så kan du jo skrive om du er enig eller uenig i det udsagn.

Sider