Læsetid: 8 min.

Hvad skete der med det sociale?

Fokuserer vi alt for meget på os selv? Kan selvhjælpslitteraturens italesættelse af menneskers bevidsthedsliv og selvudvikling ikke længere beskrive, hvad det vil sige at være menneske? Og hvad blev der overhovedet af ’de andre’?
Selvhjælp. Muren af selvhjælpbøger er enorm, men trods antallet af titler er de ofte blot variationer over den samme grundopskrift: Find løsningen inde i dig selv, skriver Find Skårderud.

Selvhjælp. Muren af selvhjælpbøger er enorm, men trods antallet af titler er de ofte blot variationer over den samme grundopskrift: Find løsningen inde i dig selv, skriver Find Skårderud.

Simon Knudsen

7. februar 2015

Sidste efterår havde jeg lejlighed til at fordybe mig i en del rapporter om norske studerendes trivsel. Hvad der især slog mig, var, hvor mange unge, der beklagede sig over at føle sig ensomme, flere af dem drenge end piger.

Årsagerne kan selvfølgelig være komplicerede at udrede. Men jeg begyndte at tænke på mulige koblinger mellem ensomhed og den psykologiske jargon, der omgiver os. Jeg sigter her navnlig til det sprog, vi bruger om selvudvikling og selvrealisering. Ganske som der findes popmusik, findes der også poppsykologi, og poppsykologiens fremmeste udtryk er netop selvudviklingslitteraturen. Den beskæftiger sig med både privatliv og arbejdsliv. Vi bør i alle tilfælde altid optimere os selv: være bedre til alt og blive sundere og ikke mindst gladere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
  • Kristian Rikard
  • Vibeke Svenningsen
  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
  • Martin Åberg
  • Torsten Jacobsen
lars abildgaard, Kristian Rikard, Vibeke Svenningsen, Kurt Nielsen, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Martin Åberg og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Kender godt det der med The importence for disappointment. I julegave fik jeg en årskalender med 365 Storm P. fluer. Den forbliver hermetisk lukket i sin plastfolie, for jeg har rigeligt i de økofluer, der fra tid til anden hærger mit køkkken og så er Storm P. altså heller ikke bedre. Men det er en pæn og trendy ting at have liggende, gode farver på forsiden og en solid tyngde. Selvfølgelig skal den ikke åbnes.

- Eller: Hvordan bærer jeg mig ad med at leve lykkeligt til mine dages ende? (ligesom andre normale mennesker)

"Selvfølgelig er det bedst at tænke positivt".
Er det nu også det?
Hvorfor skal tænkning absolut deles op i såkaldt positiv og negativ tænkning? Hele ideen med at fremme 'positive' tanker og undertrykke 'negative' tanker er jo en direkte opskrift på at skabe et forkrampet, korrupt og egoistisk sind! Og som forfatteren er inde på, er det den samme lidet indbydende opskrift, der serveres i mange af disse selvhjælpsbøger.
"The Importance of disappointment" lyder straks bedre. For måske skuffelser kan medføre at man indser at forventninger og ideer er illusioner der skygger for virkeligheden, og derfor nødvendigvis må skabe konflikt og smerte for sindet. Men langt hen ad vejen fører lidelse ikke noget godt med sig, så længe selve tankeprocessen ikke er forstået. Lidelse er i denne sammenhæng et produkt af éns måde at fungere på, og føre typisk blot til at tankens flugtforsøg forstærkes.
At bruge krudt på hvad det her betegnes som poppsykolog,i finder jeg i sig selv overfladisk. Hvad der er brug for; er et livtag med menneskets egoistiske selvbillede! Og den ensomhedsfølelse, som artiklen indledningsvis berører, ville måske ikke være så fremtrædende om vi til start kunne trække værdiladningen ud af de tanker som tilfældigt flimre rundt i bevidstheden.