Læsetid: 7 min.

Skønheden og udyret på Stamford Bridge

En indebrændt gadekriger og et catalansk vidunderbarn styrer Chelsea mod det engelske mesterskab
Et umage par. Midtbanespilleren Cesc Fàbregas (t.v) er et afholdt og respekteret vidunderbarn fra Barcelonas La Masia-akdemi, mens angriberen Diego Costa (t.h.) er en vild kriger, som langt op i sine teenageår spillede gadefodbold i en afkrog af Brasiliens jungle.

Et umage par. Midtbanespilleren Cesc Fàbregas (t.v) er et afholdt og respekteret vidunderbarn fra Barcelonas La Masia-akdemi, mens angriberen Diego Costa (t.h.) er en vild kriger, som langt op i sine teenageår spillede gadefodbold i en afkrog af Brasiliens jungle.

Geoff Caddick

7. februar 2015

Fodboldverdenen byder næppe på større modsætninger end de to verdensklassespillere, der ankom til Stamford Bridge i sommerpausen, og som lige nu er ved at føre Chelsea til det første mesterskab i fem år.

Den ene er et vidunderbarn fra Barcelonas berømte La Masia-akademi. Den anden spillede gadefodbold i en afkrog af Brasiliens jungle, til han var langt oppe i teenageårene.

Den ene er eksponent for det fineste kombinationsfodbold, kontinentet kan byde på. Den anden er en gadekriger med kant og bissemanerer.

Den ene er afholdt og respekteret i hele det internationale fodboldmiljø. Den anden er et hadeobjekt.

Tilsammen har de tilført Chelsea den flair og målfarlighed, der manglede i sidste sæson, hvor Mourinhos mandskab havde problemer med at omsætte deres spilovertag til scoringer.

Og navnene på dem er naturligvis Cesc Fàbregas og Diego Costa.

Fàbregas er drengegeniet, hvis talent var så lysende, at ungdomstræneren i hans barndomsklub holdt ham ude af holdet, når de spillede mod Barcelona, i et forsøg på at skjule ham fra storklubbens talentspejdere.

Den strategi holdt naturligvis ikke i længden. Fábregas’ talent lod sig ikke skjule, og som 10-årig blev han indlemmet i La Masia, hvor han blev holdkammerat med kommende stjerner som Messi og Gerard Piqué – og hvor klubbens ungdomstrænere formede ham til den offensive playmaker, der pryder Chelseas midtbane i dag.

Han ankom til Chelsea i sommer for at give holdets spil det kreative løft, som savnedes i sidste sæson. Men selv ikke de største optimister havde vel forudset, hvor stor og umiddelbar en succes, han ville blive.

Hans betydning for Premier Leagues duksehold blev dog understreget i de statistikker, som sportsdatainstituttet Opta offentliggjorde, da Premier League for et par uger siden rundede halvvejsmærket.

Her blev der gjort status over de spillere, der havde deltaget i flest vigtige aktioner rundt omkring på banen. Og Fàbregras toppede simpelthen alle de lister, der er værd at toppe for en kreativ midtbanespiller:

Den lille spanier var den spiller i Premier League, der havde haft flest boldberøringer i første halvdel af sæsonen. Han havde også stået bag flest succesfulde afleveringer, skabt flest chancer og kreeret flest assists.

’Fàberas er Chelsea’

Eller sagt på en anden måde: Stort set alle offensive aktioner fra Chelseas side var gået gennem ham.

Desuden var han den aktør i hele Premier League, der havde løbet næstlængst. Hele 213,2 kilometer tilbagelagde han i sæsonens første 19 kampe, hvilket var flere end nogen anden i ligaen med undtagelse af arbejdshesten Steven N’Zonzi fra Stoke – og en statistik, der understreger, at den lille spanier fra starten har underkastet sig den strenge arbejdsetik, som klubbens portugisiske manager José Mourinho forlanger af sine folk.

Det er ikke en halvdoven luksusspiller, der render rundt med trøje nummer 4 på Chelseas midtbane!

I det hele taget har Fàbregas på alle måder levet op til den tillid, som Mourinho viste ham ved i sommerens transfervindue at smide knap 250 millioner kroner i Barcelona og samtidig rokere fuldstændig rundt på sin midtbane for at skabe plads til ham.

Den portugisiske mestertaktiker har naturligvis – sin vane tro – benyttet den lille spaniers succesfulde indtræden på holdet til at hovere over for sine rivaler, ikke mindst ærkefjenden fra Arsenal, Arsène Wenger, som Mourinho tidligere har døbt »a specialist in failure« med henvisning til franskmandens manglende evne til at sammensætte et titelvindende mandskab.

»Det krævede overhovedet ingen overtalelse at få Fábregas til at skifte til Chelsea. Han var fyr og flamme med det samme,« udtalte portugiseren i en bemærkning, der slyngede en giftkrog af sted mod Wenger, som også prøvede at få fat på Fàbregas for at re-installere ham på Arsenals midtbane, hvor han tidligere har optrådt med stor succes.

Og da Chelsea skulle dyste mod Arsenal, fulgte Mourinho op med bemærkningen: »Fábegras elsker Chelsea. Fábregas er Chelsea.«

Så fik Wenger dén!

En gadekriger i ordets forstand

En spiller, som Wenger dog helt sikkert ikke forsøgte at få fat på, er Chelseas andet store sommerindkøb, spidsangriberen Diego Costa. Den brasilianske centerforward er antitesen til de anonyme og überdisciplinerede superteknikere, som den franske feinschmecker plejer at fylde sit rød-hvid-klædte mandskab med.

Costa er en gadekriger i ordets bogstaveligste forstand. Han lærte at spille fodbold som barn i de støvede sidegader i Lagorto – en fjern og isoleret landsby i det nordlige Brasilien – hvor han med sine egne ord »så spillere på gaden smække albuer i ansigtet på hinanden og troede, at det var sådan, man gjorde.«

Og mentaliteten fra den rå og udisciplinerede gadefodbold i Brasiliens fattigste region sidder stadig i ham, selv om han – især under kyndig ledelse af sin tidligere træner, Atlético Madrids Diego Simeone – er blevet bedre til at styre sig.

Således løber han ikke længere ind i alle de gule og røde kort, som han tiltrak sig i sine første år i europæisk fodbold, hvor han var alt for hidsig og brutal i sit spil. I stedet har han forfinet en agent provocateur-rolle, hvor han med fuldt overlæg og stor behændighed provokerer sin direkte modstander til lovens yderste grænse – og derefter træder iskoldt tilbage for at afvente reaktionen.

Det er ikke en fremgangsmåde, der har gjort ham til en elsket skikkelse i fodboldverdenen – og af og til fejlberegner han sig da stadig, som da han for nylig fik tre spilledages karantæne for at træde Liverpools Emre Can på anklen – men det er en effektiv metode til mentalt at destabilisere modstandernes forsvarere.

Og engelsk fodbolds agent provocateur over dem alle, José Mourinho, har med garanti ikke noget imod, at hans spidsangriber excellerer i psykologisk krigsførsel inde på grønsværen!

Hvad Mourinho holder endnu mere af, er dog utvivlsomt brasilianerens scoringsrate. Med 17 mål i sæsonens hidtidige 23 kampe ligger Costa nummer ét på topscorerlisten, tre mål foran Agüero fra Manchester City, og han har dermed en stor af æren for, at The Blues residerer på tabellens førsteplads.

Derudover er han også trådt i karakter som en af lederskikkelserne på mandskabet. Han er en fighter, der kaster sig ind i kampens hede med det raseri, der gives én at vide, at hans egen dag er kort. Den brasilianske angriber var a late bloomer, som briterne kalder det. Han skulle helt op i sine sidste teenageår, før han blev opdaget af en talentspejder, der – med en tidligere sportsdirektørs ord – skrev kontrakt med ham »direkte fra gaden«.

Og selv efter at han var ankommet til Spanien på en professionel kontrakt, måtte han tilbringe adskillige år som en lavt rangerende journeyman, der blev udlejet til diverse bundklubber i La Liga, fordi Atletico Madrid ikke anede, hvad de skulle stille op med ham.

Engang forsøgte de endda at afhænde ham til en tyrkisk bundklub, men den handel gik i vasken i sidste øjeblik.

Altid i krig med resten af verden

Costa var langt oppe i 20’erne, før han endegyldigt slog igennem på los Rojiblancos mandskab.

Og denne vished om, at der er tilmålt ham færre år på toppen end de fleste andre spillere af hans kaliber, har forlenet hans indsats med en særlig sult og intensitet.

Desuden har hans mangeårige kamp for at løfte sig fra en underkendt position i fodboldverdenen tydeligvis også installeret en stærk følelse af indebrændthed i ham. Costa virker altid som om han er en lille smule i krig med resten af verden, og på den måde minder han meget om sin forgænger på posten som Chelseas frontangriber, den brølestærke Didier Drogba, der også først i en sen alder fik anerkendt sit talent.

Og sådan kan Mourinho i øvrigt bedst lide sine spillere: sultne, indebrændte og med denne aggressive kant, som udspringer af et latent mindreværdskompleks. Mourinho samler ikke på indtagende typer. Han samler på krigere.

Og hans indkøb af Fábregas og Costa har endnu engang demonstreret, hvor fremragende han er til at identificere lige netop de aktører, der kan styrke hans mandskab på de helt rette poster.

Mens andre storklubber kaster kvarte og halve milliarder efter mere eller mindre gennemtænkte indkøb, er portugiseren omhyggelig og målrettet i udvælgelsen af dem, han vil have fat i.

Og det er også derfor, Chelseas ledelse stoler ubetinget på hans dømmekraft og lader ham diktere indkøb og frasalg på Stamford Bridge – hvilket man i øvrigt så endnu et eksempel på i det netop overståede vintertransfervindue, hvor han afskibede det egyptiske stortalent Mohamed Salah og den tyske kantspiller og verdensmester André Schürrle for til gengæld at hente den colombianske wing Juan Cuadradro i Fioretina.

Cuadrado har ellers haft en mildt sagt undervældende halvsæson i Serie A, men Mourinho stoler på, at han kan få det optimale ud af sydamerikaneren, der fik sit gennembrud ved VM.

Og hans transfermanøvre mindre om det, han foretog sig på samme tid sidste år, hvor han sendte den ellers af tilhængerne højt elskede playmaker Juan Mata til Manchester United og erstattede ham med den serbiske midtbaneslider Nemanja Matic.

Den disposition undrede mange, men Mourinho havde set helt rigtigt. Han har nu en midtbane i balance med Matic og Fábregas på de centrale positioner, mens Louis van Gaal i Manchester United stadig kæmper med at indpasse den dyrt indkøbte Mata på sit mandskab.

Den portugisiske taktiker ved, hvad han gør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu