Læsetid: 3 min.

Tysklands paradoksale magt

De europæiske kriser viser, at Tyskland er på vej til at vende sig bort fra Vesten. Det tyske spørgsmål er atter aktuelt, lyder tesen i en ny bog, der peger på et afgørende udenrigspolitisk paradigmeskifte i Berlin
7. februar 2015

»For stor til Europa. For lille til verden«, sådan lød Henry Kissingers diagnose af den særlige geopolitiske paradoks, der kende­tegnede det tyske kejserdømme i 1871.

Det er netop dette særlige paradoks – det såkaldte ’tyske spørgsmål’ – der er genstand for en ny bog med titlen The Paradox of German Power. Kissingers analyse af kejsertidens Tysklands geopolitiske rolle i Europa rummer stadig visse sandheder, der er blevet blotlagt med eurokrisens alvorlige udfordring af det europæiske projekt, mener bogens forfatter, Hans Kundnani, der er forskningschef ved European Council of Foreign Relations.

Kundnani vil vise, hvordan tysk udenrigspolitik i det seneste årti har gennemgået et bemærkelsesværdigt paradigmeskifte, der er af afgørende betydning for den globale orden og ikke mindst for Europa. Kundnani argumenterer ikke for, at Tyskland er på vej mod nationalistisk tilbagefald med imperiale ambitioner. Det liberale demokrati er rodfæstet som politisk kultur i det genforenede Tyskland. Men hvor tidligere tiders tyske stater forfulgte deres udenrigspolitiske ambitioner med militære midler, er Merkels Tyskland anno 2015 blevet »en geoøkonomisk semi­hegemon«, skriver Kundnani.

Strategiske nødvendigheder

I løbet af eurokrisen er Tyskland fra flere sider blevet beskyldt for med økonomisk tvang at etablere et nyt herredømme over Europa, men i Kundnanis øjne er Tyskland ikke en fuldblods hegemon, der i klassisk forstand sørger for stabilitet ved at give indrømmelser og incitamenter til sine proselytter. I stedet bidrager Tyskland til en europæisk ustabilitet ved at sætte sine egne interesser igennem i form af en sparepolitik, der forudsætter og uddyber økonomisk ulighed mellem eksempelvis Tyskland og Frankrig.

Resultatet er opblussende politiske modsætningsforhold.

»I den forstand er det Europa, der dukker frem af krisen, ikke så meget tysk, som det er kaotisk,« skriver Kundnani. Europas politiske usikkerhed i kølvandet på Syrizas valgsejr i Grækenland synes at underbygge Kundnanis antagelser.

En af styrkerne ved Kundnanis bog er det historiske perspektiv, der inkluderer store dele af det genforenede Tysklands forhistorie som en forudsætning for den særlige udenrigspolitiske kultur, der præger Berlin i dag.

Når en stor del af tyskerne i dag ser Tyskland som et formidlende led, skyldes det ifølge Kundnani en gradvis svækkelse af den Westbindung, den betingelsesløse forpligtelse på det transatlantiske partnerskab, som den første vesttyske kansler Konrad Adenauer ikke uden vanskeligheder indførte som et urokkeligt pejlemærke i vesttysk udenrigspolitik.

Mod øst

På grund af sin eksportbaserede økonomi har Tyskland siden Murens fald i stigende grad rettet blikket mod eksempelvis Kina og ikke mindst Rusland, der fortsat udgør en af de vigtigste handelspartnere for mellemstore tyske virksomheder. Samtidig har NSA-skandalen og afsløringen af aflytningen af Merkels mobiltelefon i mange tyskeres øjne været et utilgiveligt tillidsbrud begået af en angivelig alliancepartner.

Alliancen med Vest forekommer derfor ifølge Kundnani mindre og mindre at være en strategisk nødvendighed. Han fremhæver forrige årti som afgørende: Gerhard Schröder afviste tysk deltagelse i Irakkrigen, mens Tyskland under Merkel afholdt sig fra at deltage i NATO’s intervention i Libyen. Kundnani fremhæver også Tysklands rolle i Ukrainekrisen, hvor Merkel trods Tysklands ledende rolle i sanktionerne mod Putins regime står over for en betydelig skepsis i både befolkningen og dele af tysk industri.

Kundnanis overordnede tese om den dramatiske opløsning af Tysklands strategiske interesseforhold til Vesten er ikke uproblematisk og er blevet nuanceret af prominente eksperter i tysk udenrigspolitik som eksempelvis Ulrich Speck og Constanze Stelzenmüller, der peger på Tysklands problemer med at forene Europa som en mere afgørende faktor i tysk udenrigspolitik end et egentligt paradigmeskifte i forholdet til Vesten.

Ikke desto mindre er Kundnanis analyse både historisk oplysende og særdeles perspektivrig, når det gælder forståelsen af Tysklands aktuelle rolle i det kriseramte Europa.

Hans Kundnani
The Paradox of German Power.
176 sider. 17,99 pund.
Hurst Publishers

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rolf Pistor-Riebold
Rolf Pistor-Riebold anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu