Baggrund
Læsetid: 6 min.

Den befriede Luther

Tysk historieprofessor forsøger at nærme sig Luther ad historisk og sekulariseret vej uden heltedyrkelse eller det modsatte, og det lykkes til fulde
Teser. Luthers 95 teser mod afladshandlen var oprindeligt tænkt til debat inden for det teoligiske miljø. At de blev slået op på kirkedøren i Wittenberg sikrede dem en helt anden udbredelse og gjorde dem til et symbol på reformationen.

Teser. Luthers 95 teser mod afladshandlen var oprindeligt tænkt til debat inden for det teoligiske miljø. At de blev slået op på kirkedøren i Wittenberg sikrede dem en helt anden udbredelse og gjorde dem til et symbol på reformationen.

Scanpix

Moderne Tider
7. marts 2015

Af kærlighed til sandheden og interesse for dens opklaring indbydes der til en drøftelse af nedenstående sætninger …«

Sådan indledte Luther de berømte 95 teser, han i 1517 offentliggjorde mod afladshandlen – muligheden for ved en indbetaling til kirken at få udfriet sine afdøde slægtninge af skærsilden.

Teserne skulle egentlig have været debatteret inden for det akademiske klostermiljø og var ikke tiltænkt en større offentlighed. At de blev slået op på kirkedøren i Wittenberg, sådan som det ofte fremstilles, er således næppe noget, der skete fra begyndelsen. Men de blev hurtigt udbredt og dermed et symbol på reformationens begyndelse.

Guds retfærdighed

Luthers kamp begyndte imidlertid ikke som et opgør med afladsvæsenet. For ham var udgangspunktet en personlig troskamp, der handlede om, hvorledes man kunne forstå begrebet Guds retfærdighed. Som altid hos Luther var teologien og den personlige overbevisning og særlige situation vævet sammen til ét. Det er bl.a. derfor, Luther ikke gav sig af med at fremstille troen på en systematisk-dogmatisk måde; alle Luthers skrifter er dybest set lejlighedsskrifter, enten polemiske eller pædagogiske, og for så vidt man kan tale om en Luthersk lære, kan det kun ske, hvis man medtænker de situationer, hans skrifter var en reaktion på.

Luthers mentor i klosteret, Staupitz, havde sagt til ham, at det vigtigste i munkelivet var »kærligheden til retfærdigheden og til Gud«, men ordene fik for Luther – eller Luder, som han hed dengang – den betydning, at han skulle gøre sig retfærdig over for Gud ved de rette handlinger og tanker. Det forsøg kostede næsten den anfægtede munk hans helbred. Luther ønskede en nådig Gud, men ham fik man først, når man kunne fremstå retfærdig over for ham, og hvordan skulle det være muligt? Var der ikke selv i ens stræben efter at gøre det rette et hovmod, som det var umuligt at få bugt med?

Angsten

Sådan kredsede Luther om sine egne motiver, indtil det slog ned i ham, at det var Gud, der gjorde ham retfærdig, ikke ham, der skulle retfærdiggøre sig selv, inden han kunne komme til Gud. »Gud omvender ikke syndere ved at skræmme dem, men ved at elske dem,« udtalte han senere om den erfaring, han gjorde, og som bragte ham ud af den angstfyldte tilstand, han var i.

Netop angsten er et nøglebegreb til forståelsen af den tilstand, Luther kom ud af, og som han ønskede at føre sin samtid ud af. En samtid, som var dybt præget af angsten for de mange trusler, der var overalt, dels i form af krige, sult, fattigdom og sygdom, men navnlig også i form af angsten for den straffende og dømmende Gud. Det var ikke i et opgør med afladshandlen, men i befrielsen fra dette gudsbillede, Luthers gennembrud begyndte, og det var noget, samtiden forstod.

Maleren Albrecht Dürer skrev således, at han var meget opsat på at »komme til Doktor Martinus for omhyggeligt at portrættere ham og stikke ham i kobber, til et varigt minde om den kristne mand, der har hjulpet mig ud af stor angst«.

Luther selv underskrev i denne periode – fra slutningen af 1517 – sine breve til de nærmeste venner med ’Eleutherios’. Det var en almindelig vane blandt humanister som en slags pseudonym i rollen som videnskabsmand at vælge en græsk udgave af sit navn. For at understrege det befriende i sin nye erkendelse valgte han netop den omskrivning af sit egentlige navn Luder. Eleutherios betyder den frie, den befriede, og som sådan så den tidligere Martin Luder sig.

Da teserne blev kendt og var ude over det snævre akademiske miljø, begyndte festen for alvor, og Luther blev nødt til at forholde sig til den folkelige opbakning.

Bondeoprøret

Denne tilgang til forståelsen af reformationen præger det nyeste værk om reformatoren, skrevet af den tyske historieprofessor Heinz Schilling. Over 600 sider skildrer på en fornem indsigtsfuld og læseværdig måde fænomenet Luther og hans samtid. Schilling er en af Tysklands mest anerkendte historikere, og hans bog er da også blevet rost af historikere og teologer i hjemlandet.

For Schilling er navnlig den nuancerede fremstilling vigtig, hvad der er et af bogens absolutte fortrin. Hvis man hylder nuancerne, er det svært også at være tilhænger af de entydige tolkninger. Dem har Luther, som så mange andre store i historien, ellers været rigeligt genstand for.

For nogle er han en heltemodig reformator, der var villig til at ofre sit liv for det, han troede, var sandt, andre anser ham som en hidsigprop med sans for grovheder og til tider usigeligt primitive bemærkninger, som når han omtaler sit (og samtidens) syn på jøderne. Det nuancerede svar på, hvem Luther var, må ifølge Schilling være noget i retning af: begge dele.

Et sådant svar vil både skuffe dem, der vil gøre Luther til en næsten fejlfri troshelt og dem, der vil gøre ham til en teologisk bølle med skrifterne mod jøderne og bondekrigen som bevismateriale.

Hvad bondekrigen angår, husker Schilling læseren på, hvad det var, der skete fra oprørenes side over for dem, der ikke umiddelbart tilsluttede sig dem, og igen nuancerer hans skildring tingene, så det ikke er så sort-hvidt, som vi ofte får det skildret. Bl.a. nævner Schilling, at når man ser Luthers skrift som årsag til fyrsternes nedslagtninger, er det fordi man ikke kender kronologien i begivenhederne ordentligt. Det forklares således, hvorfor Luther og andre blev skræmt af den brutalitet, som markerede sig i oprøret, et oprør han i dets tidligste stadie udtrykte en vis sympati for. Luther var ikke social ignorant, men da oprøret tog reformationens sag på sig og fór frem med en brutalitet, som fuldt ud matchede den, bønderne selv var genstand for, satte han sig imod med et ordvalg, som gjorde dette Lutherskrift så herostratisk berømt, og som viser Luther fra en side, der fik mange af hans samtidige tilhængere til at lægge afstand til ham. En reformation og en væbnet revolution skulle ikke sammenkædes, som Luthers hovedmodstander i den sag Thomas Müntzer ville det. Luthers sag var reformationen, »for ham drejede det sig fortsat om sandheden – og det var bundlinjen i hans frihedsopfattelse – ikke i akademisk forstand, men ’ene og alene’ for folket,« skriver Schilling.

Vellykket

Schilling gør i sin indledning til den store biografi en del ud af at omtale, hvorledes enhver tid skildrer historiens skikkelser ud fra tidens egne idealer. Således også med Luther, som er blevet fremstillet som ideal for både den kæmpende nation, den udadvendte oplysningsmand og den nationale helt. Men slige skildringer er ikke andet end »de herskendes egen ånd«, som blev dyrket af forskellige nationale og lokale festkomiteer.

Schilling vil, via en historisk sekulariseret vej, komme til en Luther uden heltedyrkelse eller det modsatte, og det lykkes til fulde i den store biografi. Hans fremstilling er så grundig, indsigtsfuld og suveræn, at man som læser har de bedste muligheder for at forstå den samtid, Luther opererer i, og ikke mindst baggrunden for de skrifter, han forfatter.

Bogen er godt oversat til dansk, men af en eller anden mystisk grund har man glemt at medtage en stor del af henvisningerne i personregisteret fra den tyske udgave. Det er ikke bare et enkelt sted, det er sket, nogle navne er helt glemt, andre henvises der kun til én gang, selv om navnet forekommer mange steder i den danske oversættelse og er nævnt det rette antal i den tyske udgave. Så her er noget at huske til næste oplag i den bog, der har fortjent at komme i flere oplag end det første.

Heinz Schilling
Martin Luther – rebel i en opbrudstid
605 sider. 350 kr.
Kristeligt Dagblads Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her