Læsetid: 3 min.

Til biddet: Sig goddag til din grøddag

21. marts 2015

Det er muligt, at du er stolt af dig selv eller dit arbejde eller dine børn eller jeres fine hus. Det er endda muligt, at det ikke er uden en vis berettigelse, det skal vi ikke kunne sige, vi kender ikke dine børn. Men vi ved, at skønt dumhed, grådighed og liderlighed er de tre drivende motorer i universet, rummer selvsamme univers også en regulerende kraft, som aldrig sover – og det er hybris.

Universet har besluttet, at du skal være ydmyg. Du kan ikke flyve, du har intet at skaffe på Olympen, dine børn er hverken født til eller af noget stort, og du skal hverken vinde i Lotto eller leve længe nok til at se Uffe Elbæk som statsminister.

Du skal være ydmyg, det er universets mening med dig, og derfor har universet opfundet regnvejr, dansk fodbold, folkedans og manglende evne til at komme på kvikke og rammende svar på tiltale før flere minutter for sent.

En af de måder, hvorpå du kan vise universet, at du har forstået din rolle i tingenes større sammenhæng, er ved at spise grød. Ingen spise er mere ydmyg end grød, og når du spiser grød reducerer du (samtidig med at du gavner både din økonomi og din peristaltik) din risiko for at blive sat på plads af universet.

Og hvis du laver grød ordentligt, smager det ovenikøbet fortræffeligt (men sig det ikke til universet).

Princippet i grød er, at man koger korn, flager, ris, eller mel i mælk eller vand og tilsætter smagsstoffer og andre ingredienser. Kombinationsmulighederne er talrige og indbydende. For nemheds skyld (eller for at systematikere skal have noget at tage sig til) deler man grød op i mælkegrød og vandgrød. Den gyldne tommelfingerregel nummer 1 for vandgrød er 1 liter vand til ca. 150 gram emne, som kan være gryn, mel, korn – hele, valsede eller stødte til mel. Herudover en anelse salt og sukker efter tand. Gylden regel nr. 2: Vand eller mælk skal koge, inden emnet tilsættes. Herefter blot simre. Gylden regel nr. 3: En grød må først saltes, efter at den er kogt, ellers bliver den lang og sej.

Her er et par klassikere med vand:

Byggrød

Grove byggryn koges i cirka tre timer. Hvis man vælger de mellemfine gryn, skal de have cirka halvanden time – de valsede skal blot have 5-10 minutter. Kog dem sammen med æbler, pærer, kvæder, korender eller en hvilken som helst anden eksotisk frugt. Servér med koldt smør og en frugtmarmelade, der svarer til det, grøden er kogt med.

Havregrød

Afkogningen og spisningen af disse valsede gryn udgjorde i to-tre århundreder efter sigende forskellen på det engelske imperium og resten af os båtnakker. Hele imperiet er bygget af knorteknæede mænd med afbleget hår og ladestokke i nakken. De havde aldrig overlevet uden deres porridge. Bemærk: Her kommes grynene i det kolde vand. Kog i 5-10 minutter og servér med en klat koldt smør. Der findes børn, som gerne vil have deres havregrød overholdt med saftevand. Det skal vi lade dem gøre og så bede til bedre tider. Det er egentlig ikke værre end vores egen brug af marmelader.

Risvandgrød

Almindelige, upolerede grødris skylles i vand og koges cirka en time. Æbler, rosiner, vanilje eller kanel – mange gode ting kappes om at gøre denne grød dejlig.

Mælkegrød er, en anden sag. Den kræver en tykbundet gryde, som altid skal smøres grundigt med smør. Belønningen er en fløjlsblød, lækker og usædvanligt velsmagende ret. Grundopskrift: 1 liter mælk, 130 gram gryn eller mel, salt og sukker.

Mannagrød

Her er et eksempel på, at grynene skal røres ud i den kolde mælk, som herefter koges langsomt op. Dette er nødvendigt for at undgå klumper. Kogetiden er cirka en halv time.

Rismelsgrød

Samme procedure som for manna. Kogetiden er blot 10-15 minutter. Husk den lave varme og den velsmurte gryde.

Risengrød

Her er vi tilbage til den kogende mælk – kogetiden er ca. halvanden time. Eller tre kvarter på komfuret og så længe som nødvendigt (mindst en time) i høkasse. Din og fruens dyne kan tilsammen udgøre en ganske glimrende høkasse.

Fløjlsgrød

Lav en opbagning af 75 gram smør og 75 gram hvedemel. Spæd med 1 liter økologisk, uhomogeniseret mælk, der er kogt med et æble, en stang vanilje og sukker efter smag. Sigtes hen over opbagningen og koges igennem til ønsket tykkelse.

... og hvis du ellers har mod på at række tunge ad universet, findes der også en grød, som passer aldeles fremragende til Barolo. Den hedder risotto.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ebbe Wagner Smitt
Ebbe Wagner Smitt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ebbe Wagner Smitt

Jeres indspil til det problematiske begreb grød er fremragende.
Jeg er vokset op i en velstående familie, hvor A.P.Møller´s råd om en ugentlig grøddag, bevirkede at jeg blev spontant venstreorienteret fra barnsben af. Sidenhen har jeg måttet indse, at peristaltikken kan være en næsten lige så hår modspiller som universet og storkapitalen.
Viva risotto!
Er der nogen, som vil være med i en skaldyr-risotto-konkurrence ?