Læserbrev
Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Hjælp, min søn vil konfirmeres

Ateisten, København
Moderne Tider
28. marts 2015

Jeg er ateist i tredje generation. Konceptet ’Gud’ siger mig absolut ingenting, og for mig er den sorte præstekjole, nadveren og andre kirkelige ritualer lige så besynderlige som en voodoo-seance. Men jeg anerkender og respekterer, at det betyder noget for andre, og kunne ikke drømme om at gøre nar eller på anden måde genere folk på grund af deres tro.

Mine børn er døbt, fordi deres far ønskede det, og jeg deltog aktivt og gerne i deres dåbsfester ud fra en overbevisning om, at det næppe ligefrem kunne skade dem.

Nu vil min søn så konfirmeres. Jeg har spurgt ham, om det er, fordi han tror på Gud, og det siger han, at det er. Jeg har ikke boret mere i det; det er hans beslutning, og den respekterer jeg.

Når jeg skriver til jer, er det fordi jeg spekulerer på, hvad jeg skal sige i min konfirmationstale til ham. Jeg synes, at når man vælger at blive konfirmeret og ikke bare fejre sin 15-års fødselsdag, må man tage det alvorligt, at det er en religiøs begivenhed. Han skal altså ikke bare have en nu er du blevet voksen-tale. Men hvad skal jeg så sige til ham om det valg, han har truffet, og hvordan undgår jeg, at det kommer til at lyde som afstandtagen eller sarkasme?

Svar I:

For mig er der en Gud, der er større end mig. En, som passer på mig, og vil mig det godt. En, jeg diskuterer med, når jeg føler mig uretfærdigt behandlet af livet på den der måde, som ikke har en jordisk adresse, man kan sende en hundelort i en prøvekuvert til.

Alligevel står min konfirmation ikke for mig som et stort religiøst øjeblik. Den var ballonkjole med mamelukker, lyserød SCO-cykel med tre gear og Onkel John, der galede: »Så skal der danses lambada med konfirmanden.« Jeg husker med gru hans glinsende skaldepande på mit kjolebefængte teenagebryst – det var virkelig alt andet end et religiøst øjeblik.

Det korte af det lange er, at din søn sagtens kan være religiøs, uden at du behøver at bruge hans konfirmation til at markere det i synderlig grad – hold dig fra det, når nu det ikke falder dig naturligt. Hold i stedet en af de gode nu er du blevet voksen-taler – den slags findes.

Du kan f.eks. glæde dig over, at han oplever, at nogen passer på ham, nu hvor han bevæger sig væk fra mors beskyttende vinger. Og du kan fryde dig over, at han er blevet et selvstændigt individ, der formår at sige fra over for sin mors forestillinger om rigtigt og forkert, op og ned – måske han endda også tør sige fra over for verdens Onkel John’er.

Susan Knorrenborg

Svar II:

Du skal rose din søn for, at han har en fast karakter og er selvstændigt tænkende. Du kan tilføje, at det blandt andet har vist sig ved, at han gerne vil konfirmeres, selv om ikke alle i familien kan forstå den beslutning.

For et par generationer siden var forældre meget ulykkelige, når deres børns selvstændighed viste sig ved, at de nægtede at blive konfirmeret. Man kan fundere en del over, hvad det betyder, at situationen nu er den omvendte.

Du bør også understrege – uden at være pompøs eller nedladende – at du har respekt for dem, der vælger at tro. Din søn kan blive vældigt glad for at høre det bekræftet.

For helt nem er hans situation da ikke. Så længe man som teenager bare flyder med strømmen, kan ens indre konflikter være til at leve med. Men når man pludselig skal skille sig ud og sige noget så stort som, at man tror på Gud, er det et dræn på emotionelle ressourcer, der i de opvækstår stiger og falder som tidevandet.

Af samme årsag er det vigtigt, at familien ikke stikker til din søn for hans beslutning. Han har truffet den, og inde i ham selv er det sikkert en del af oplevelsen af, at han nu er voksen.

David Rehling

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her