Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Charlotte Rørth

»Jeg lever det samme liv som før. Samme job og mand og livretter. Men efter at have erfaret, at Jesus går lyslevende rundt i en dimension, vi ikke har ord for, er min respekt for andre og ikke mindst for selve livet blevet større«
Charlotte Rørth. Født 1962, opvokset i København, skolegang på blandt andet Bernadotteskolen. Siden 2003 journalist på Nordjyske. Debuterede i januar i år som forfatter på Informations Forlag med ’Jeg mødte Jesus’, der ligger i top på bestsellerlister. I bogen opsøger hun forskere, præster og historiske kilder for at forstå, hvad der skete, da Jesus en dag viste sig for hende, en ikke-søgende kulturkristen.

Charlotte Rørth. Født 1962, opvokset i København, skolegang på blandt andet Bernadotteskolen. Siden 2003 journalist på Nordjyske. Debuterede i januar i år som forfatter på Informations Forlag med ’Jeg mødte Jesus’, der ligger i top på bestsellerlister. I bogen opsøger hun forskere, præster og historiske kilder for at forstå, hvad der skete, da Jesus en dag viste sig for hende, en ikke-søgende kulturkristen.

Lars Pauli

28. marts 2015

Hvordan holder han sig, når man betænker, at han har været død i 2000 år? Går han stadig i kjole? Og er det rigtigt, at han er homoseksuel?

Han ser bedre ud end du og jeg, og kjortel klæder ham. Hans seksuelle orientering havde jeg intet behov for at spørge ham om. Måske næste gang?

Hvordan håndterer du folks onde og spydige kommentarer?

Jeg har ingen erfaring i det. Jeg har kun været udsat for et enkelt (mislykket) forsøg på latterliggørelse – fra Knud Romers side i Kulturen på TV 2 News – dagen inden bogen udkom, så han havde ikke læst den. Ingen har over for mig været hverken ond eller spydig. Hvorfor ikke? God only knows. På debattråde efter avisernes anmeldelser har nogle været vel friske, men de skriver ikke til mig.

Hvordan holder du det ude af dig?

Jeg holder ikke noget ude af mig. Tværtimod forsøger jeg netop at rumme både det, der er utroligt, og det, der er kedelig hverdagsviden og -vaner.

Hvad var dit forhold til religion før du mødte Jesus?

Jeg var en helt klassisk kulturkristen, der respekterede protestantismen som grundlaget for vores samfunds opbygning og nød den rige kulturarv og de ritualer, der holder orden i vores livs overgange. Jeg så ikke religion som noget, der havde med mig som enkeltmenneske at gøre.

Tror du, at der findes mange guder, så hver religion har sin egen, eller findes der en eneste Gud?

En.

Hvorfor har folk, der ikke selv tror på Gud, altid så travlt med at nævne deres gudsforagt, når lejligheden byder sig?

Måske er de hundeangste for at miste kontrollen, som man jo gør, hvis man tør stå ved, at mennesket ikke kan styre livet, døden og universet?

Hvad har du sidst sagt i en bøn til Gud?

Det ved kun han.

Hvordan så Jesus ud?

Hans hår og skæg var langt og rødligt, hans øjne var grønne og grå med en snert af blå, han havde flotte træk, næsten for flotte, og så var hans små hår på tæerne bleget helt hvide af solen.

Hvad tænkte du, da manden præsenterede sig som Jesus? Og hvad gjorde, at du valgte at tro på ham?

Han behøvede da ikke at præsentere sig, da han pludselig stod foran mig som i et hologram med landskab, grusvej, oliventræer, himmel og disciple midt i sakristiet bag La Sacra Capilla del Salvador i Ubeda, Spanien. Jeg, der ellers altid er i tvivl, vidste med det samme, at det var ham, at han stod i nærheden af Genesarat Sø, og at det var for 2.000 år siden. Det var helt absurd, så sikker, jeg var, for jeg er ellers en typisk journalist, der skal have alt dokumenteret af flere af hinanden uafhængige kilder. Men jeg må stole på mine egne iagttagelser. Jeg havde ikke noget valg.

Kunne Jesus forklare dig, hvorfor Gud er så sadistisk, homofobisk og kvindehadende?

Er Gud det?

Hvorfor vælger du at fortælle hele verden om det?

Vi bliver kun klogere, hvis vi deler viden og erfaringer med hinanden. Og især nu, hvor vi kun taler om religion som værende årsag til krig og fremmedhad, er det vigtigt at turde tale om, at tro er meget mere end bare en konstruktion skabt af magthavere for at holde befolkninger i skak. Mine og andres oplevelser viser som eksempel, at der eksisterer noget, vi mennesker ikke begriber og ikke kan styre, men som har dyb relation til os.

Jeg er en pige på 24 år, der har fundet stor og vigtig mening med livet gennem det åndelige. Hvordan kan du anbefale at tale med andre om åbenbaringer, og hvornår og i hvilke sammenhænge giver det mening for dig at dele din historie?

Min historie kan læserne læse, når det passer dem. Det er ikke mit valg. Sådan er det at dele. Og hvis du tør tale om dine oplevelser, giver du også andre mod. Jeg får hver dag mellem fem og 20 mails, beskeder og breve fra læsere af alle slags, der har haft lignende oplevelser og takker mig for at have givet dem stemme. Nogle vil ikke stå frem. Andre vover nu.

Har du på noget tidspunkt opsøgt en psykiater eller anden form for terapi/lægehjælp, bare for at få bekræftet, at der ikke er noget fysisk eller psykisk galt med dig?

Ja. Og der er ikke noget galt med mig. Tværtimod anerkender flere læger i bogen mine mange oplevelser, men erkender, at de ikke ved nok til at kunne forklare dem. Jeg var heller ikke på nogen måde påvirket under en eneste af oplevelserne. Jeg sov heller ikke.

På hvilken måde har det ændret dit liv – hvad er blevet anderledes i din måde at leve på?

Jeg lever det samme liv som før. Samme job og mand og livretter. Men efter direkte at have erfaret, at Jesus går lyslevende rundt i en dimension, vi ikke har ord for, er min respekt for andre og ikke mindst for selve livet og dets mylder af mysterier blevet større.

Hvis Jesus var en pizza, hvilket nummer var han så?

24/7.

Hvilke afsnit i Bibelen skal man se bort fra, og hvilke skal man bruge som grundsten i sit liv?

Man skal læse Bibelen og tænke og handle selv i det liv, man lever her og nu. Bibelen er ikke en regelsamling, man kan gemme sit eget ansvar væk i. Den er endog fuld af modsigelser, hvis man læser den bogstavligt. Den forlanger faktisk, at man selv tager stilling.

Det bærende bud er næstekærligheden. Netop det bud har alle godt af at få genopfrisket engang imellem. Måske er det ligefrem nødvendigt for velfærdsstatens overlevelse, at vi ser pligten til at sørge for medmennesket som kommende højere oppe fra end fra politikere, der blot er mennesker som os selv. Måske vi så vil respektere det? Som det er nu, går borgerne mere op i at få det, de har krav på hver især, og at kontrollere, at ingen får noget uretmæssigt.

Buddet om, at man ikke må have andre guder, hjælper til. Hverken et andet menneske eller ussel mammon bør få gudestatus.

Har han humor, eller skal vi holde op med at tegne ham ligesom Muhammed?

Selvfølgelig har han humor. Ellers kunne han ikke elske os alle sammen.

Hvilket sprog talte I sammen på?

Jesus talte old-aramæisk til mig. Jeg lyttede til flere indspilninger af aramæisk og genkendte sproget i et indslag på al-Jazeera fra landsbyen Ma’loula i Syrien. Jeg sagde ikke noget til ham, men tænkte på dansk, hvad jeg ville sige, og han svarede. Ved det første møde, forstod jeg kun, at han sagde, at det ikke gjorde noget, jeg ikke forstod, hvad han sagde. Ved det andet møde kom en sætning helt klart frem. Han talte ikke dansk, trods alt, men jeg fattede det, som om han havde sagt det ordret. Han sagde: Jeg stoler på dig. De fire ord udgør en hel teologi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu