Læsetid: 3 min.

Et overset stykke historie

Den franske forsker Jean-Pierre Filiu har skrevet et digert værk om den historiske udvikling i Gazastriben. Det burde være obligatorisk læsning for alle diplomater, der kommer i nærheden af Palæstina-Israel konflikten
28. marts 2015

Det Israelske folk talte tydeligt ved valget tidligere på måneden. De sagde ’ja’ til manden, der sagde ’nej’ til en palæstinensisk stat. Det får utvivlsomt konsekvenser. Måske endog store konsekvenser for Israel.

EU’s politikere og diplomater har i årevis været mildest talt trætte af den israelske regerings konstante arrogance og tilsidesættelse af enhver moral og international lov. Også i Washington har tonen ændret sig de seneste år. Netanyahu og højrefløjen er ikke just Obamas kop te, og der er indikationer, som peger i retning af, at tiden, hvor USA konsekvent nedlægger veto i FN, hver gang det såkaldte verdenssamfund gennem resolutioner søger at lægge pres på Israel, er en del af fortiden.

Isolation og boykot kommer utvivlsomt til at være ord, der i højere og højere grad vil blive forbundet med Israel. For palæstinenserne får valget også konsekvenser. De har (fortsat) ingen partner for fred. De har kun håbet om, at en slags regnskabets time er under opsejling. For Gazastribens befolkning er der udsigt til mere af det samme. Blokade. Arbejdsløshed. Psykisk lidelse. Fattigdom. Angreb. Ødelæggelse. Osv.

Forvandlingen til flugtområde

Jean-Pierre Filiu, der er professor på Sciences Po i Paris, skrev i 2012 en minutiøs gennemgang af Gazas historie gennem mere end 2.000 år – naturligvis med fokus på udviklingen gennem det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede. Den foreligger nu i en engelsk version, og bryder dermed igennem muren. Filius værk er detaljeret. Han begynder sin historiske gennemgang af Gazas omtumlede historie med en kort gennemgang af Gazas position som korsvej mellem de tidlige civilisationer. Heldigvis dvæler han ikke her. Tre korte kapitler og så til sagen. Værket er herefter delt i tre hoveddele. Først er perioden 1947-1967 i kikkerten. Dernæst 1967-87. Siden er perioden 1987-2007 genstand for hans opmærksomhed. Bogen sluttes med en afrunding, der behandler perioden efter Hamas fik kontrollen over Gazastriben.

Det er hele den palæstinensiske tragedie, der gennemleves. Gazas forvandling i 1947-49, fra et område præget af en række store traditionsrige familier med en befolkning på omkring 80.000, til et reservoir for flere hundredetusinde flygtninge, som måtte forlade de byer og landsbyer, der blev lagt øde eller blev overtaget at den nye stat Israel. Der er gysende læsning om Israels ganske kortvarige besættelse af Gazastriben i kølvandet på tremagtsangrebet på Egypten i 1956. Omkring 1.000 palæstinensere blev dræbt i massakrer (især i Khan Younis), og langt flere såret, fængslet og torteret. Allerede for knap 60 år siden kunne den daværende UNRWA direktør konstatere, at de palæstinensiske flygtninge i Gaza var »bevidste om deres prekære situation, og om den totale usikkerhed vedrørende deres fremtidige skæbne«. Lighederne til den aktuelle virkelighed står modbydeligt klart. En separat Gaza-identitet var i støbeskeen.

Fra intifada til Hamas

30 år senere var Gaza endnu engang på verdens læber. Den første intifada begyndte her i 1987. Et oprør, der førte til et første afgørende skifte i verdensopinionen, og indirekte til igangsættelsen af den såkaldte fredsproces. Det var også her og på samme tid, at Hamas blev etableret. En bevægelse der på 20 år formåede at fravriste PLO dets totale kontrol over den palæstinensiske sag – og en bevægelse, der i første fase blev godt hjulpet på vej af Israel. De interne konflikter mellem disse centrale aktører er taget på kornet i Filius analyse.

Filius bog er et af de eneste værker, der så klart har beskrevet, analyseret og understreget Gazas central placering i den palæstinensiske nationalismes historie. Striben fortjener opmærksomheden. Der bliver, som Filiu også argumenterer for afslutningsvis, ingen fred uden Gazastriben. Ingen fred med blokade. Ingen fred uden økonomisk udvikling. Ingen fred uden afmilitarisering. Vejen frem går igennem Gaza.

Der er ingen tvivl om – som også blandt andre Ilan Pappe gjorde det klart efter valgresultatet – at det eneste muligt positive ved valget af Netanyahu (og den ekstreme højrefløj) er, at et andet udkomme kunne have sløret forestillingen om, hvilken type stat Israel er. Nu er det klart for efterhånden de fleste: en kolonial bosætterstat. Kan verden undgå at reagere? Håbet om en reaktion er tilstede og ingen håber mere end befolkningen i Gazastriben. Israels tid med fuld immunitet er slut, men det kan vare ganske mange år før det slår igennem globalpolitisk. Imens forsætter Gazastribens befolknings lidelseshistorie og kamp. Filius værk sætter dette i et læseværdigt historisk perspektiv.

Jean-Pierre Filiu
Gaza – A History.
422 sider. 25 dollar
Hurst

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu