Slaget om lyset kæmpes i mørke

I disse år skifter så godt som alle danske byer det eksisterende gadelys ud med LED-lys. Det giver på sigt en stor miljømæssig og økonomisk gevinst for kommunerne. Men det giver også anledning til konflikter om, hvordan en rigtig nordisk by skal se ud, når mørket falder på
Retning. Teknikere og ingeniører tjekker nye lamper af på forsøgsvejen i Albertslund. Det nye LED-lys er mere fokuseret og ’spilder’ ikke lyset på bygninger og buskadser, men det skaber et mindre trygt byrum, mener kritikerne.

Retning. Teknikere og ingeniører tjekker nye lamper af på forsøgsvejen i Albertslund. Det nye LED-lys er mere fokuseret og ’spilder’ ikke lyset på bygninger og buskadser, men det skaber et mindre trygt byrum, mener kritikerne.

Ditte Valente
7. marts 2015

På en råkold industrivej i Albertslund står Thorkild Vestergaard med en skriggul sikkerhedsvest trukket ud over sin vinterjakke. Han er civilingeniør og ansvarlig for belysningen i Viborg Kommune. Og da kommunalbestyrelsen har besluttet at skifte gadelys ud for 80 millioner kroner over de kommende år, er han sammen med kolleger fra andre midtjyske kommuner taget på en slags studietur til hovedstaden:

»Det er meget godt at se, hvordan det ser ud i virkeligheden. Det er svært at forestille sig, når man sidder med det på en computer,« siger han og nikker ned mod en vej, hvor nogle temmelig skarpe LED-lamper peger ud over kørebanen i Hersted Industripark. Vejen er en del af DOLL Living Lab, et vejområde på godt ni kilometer, hvor forskellige producenter har købt sig ind og udstiller deres produkter.

Så når man kører rundt i minibussen på de mennesketomme industriveje sammen med Thorkild Vestergaard og hans kolleger, skifter vejbelysningen konstant. Fra gulligt til hvidt lys. Fra lygtepæle i siderne til wireophængt ovenlys:

»Nu kommer vi ind i en lystunnel,« siger aftenens guide, Thomas Skovsgaard fra konsulentfirmaet Exlumi, som har specialiseret sig i gadelys. I bussen er man ikke overvældende imponerede over lystunnellen:

»Jeg synes, der er mange sorte huller derude,« siger en stemme. Måske er det Martin Højholdt fra Randers Kommune – det kommer i hvert fald fra hans ende af den mørke bus:

»Det er fordi, der er så mange træer,« lyder svaret.

Store besparelser

Dansk gadebelysning står for et energiforbrug på 350 gigawatt-timer om året.

En gennemsnitlig danskers totale strømforbrug er 1.568 kilowatt-timer om året, så gadelys buger, hvad der svarer til 223.000 danskeres elforbrug. Med udviklingen af LED-pærer er lys blevet langt billigere, og der er mange gigawatt-timer at spare, hvis man skifter den gamle gadebelysning ud med LED-løsninger. Det har man fundet ud af rundt omkring i kommunalbestyrelserne og det vurderes, at omkring 300.000 udendørs lyskilder i disse år bliver skiftet ud. Det svarer til omtrent hver tredje.

Alene i Københavns Kommune er man i gang med at udskifte 20.000 lamper. Det koster i alt en kvart milliard kroner, men forventningen er, at pengene bliver tjent hjem igen, fortæller Thomas Maare, der er fagansvarlig for belysning i kommunen:

»Vi forventer at kunne spare 57 procent af vores elregning i 2016 i forhold til 2010.« Lignende forventninger har man i mange andre kommuner. Generelt bruger LED-lamper omtrent den halve mængde strøm – afhængig af den eksisterende lyskilde – og de kræver mindre vedligeholdelse.

Hertil kommer, at man i højere grad kan styre lyset. Kim Brostrøm er teknisk chef på Doll Living Lab, som er ejet af Energistyrelsen, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Fra kontoret på sjette sal i en bygning midt i testområdet, fortæller han om fordelene ved det, som han kalder for Smart City. Det dækker blandt andet over, at man dæmper belysningen om natten:

»Se, nu kommer der en bil,« siger Kim Brostrøm og peger op på en imponerende storskærm bestående af 12 skærme på hver 46 tommer. Da bilen kører ned ad vejen bliver lyset skruet op til 100 procent præcis der, hvor bilen befinder sig. Da den igen er væk, lyser lamperne kun med 20 procents styrke.

Sådanne intelligente løsninger kan ifølge Kim Brostrøm reducere strømforbruget med yderligere 50 procent, altså en samlet besparelse på op til 75 procent. Både Thorkild Vestergaard fra Viborg og Martin Højholdt fra Randers er interesserede i Smart City, fortæller de. Men da Thomas Skovsgaard skal vise det i praksis, synes de ikke helt, at det lever op til forventningerne. Skovsgaard løber ellers med stort engagement ned ad en cykelsti i udkanten af Hersted Industripark.

»Er de ikke lidt længe om at reagere,« griner Randers’ udsendte, Martin Højholdt.

»Du er jo forbi dem, før de opdager det,« siger han.

»Det er fordi, jeg løber så sindssygt hurtigt,« lyder svaret.

Kommunernes interesse for LED-lys skyldes ikke kun besparelserne, men også den grønne dagsorden:

»Man vil gerne brande sig. Man vil gerne være fremme i skoene,« siger Kim Brostrøm. Derfor har omtrent halvdelen af alle kommuner foreløbig haft folk forbi DOLL Living Lab, og forsøgscentret er en stor succes.

»Kim har fået solgt fem kilometer vej mere,« siger Thomas Skovsgaard på et tidspunkt i rundvisningen. Og når de er etableret, vil der være knap 15 kilometer veje, hvor firmaer præsenterer lys.

Fare for erfaringstab

Der er gode argumenter for at skifte gadelyset ud med LED. Men ifølge to af landets førende lysarkitekter skal man også passe på, at det ikke går for hurtigt:

»Der sker helt vanvittigt meget i de her år. Og mange steder vælger man desværre løsninger, som jeg vil kalde historieløse,« siger Allan Ruberg, som er leder af det rådgivende ingeniørfirma ÅF Lighting:

»Her i Danmark har vi i mange årtier haft en god lyskultur med fokus på tilpassede og æstetiske belysningsløsninger. Men med LED-teknologiens indtog er det, som om teknologibegejstringen har fået overtaget, og den stolte tradition for kvalitetsløsninger er sat under pres. Teknikerne har taget over, og fokus ligger ofte alene på besparelsespotentialet – uden tanke for lysets betydning for menneskers trivsel og brugen af det offentlige rum,« siger han og forklarer, at overgangen til LED-teknologien gør, at belysningsarmaturer i dag er blevet en elektronisk komponent. Det har åbnet markedetfor helt nye aktører fra elektronikbranchen, der uden erfaring med belysning nu producerer belysningsarmaturer:

»Man er ved at glemme de kvalitative aspekter ved belysningen – æstetikken, stemningen, rumdannelsen og det, at lys er det vigtigste bindeled mellem mennesker og arkitektur, når mørket falder på.«

Derudover er der noget særligt ved nordisk lys og vores tilgang til belysning, som man skal huske at respektere, mener han:

»På grund af den store konkurrence kommer der nu armaturdesign, som ikke er udviklet i en nordisk designforståelse og uden øje for den nordiske kontekst. Armaturerne er blevet meget tekniske at se på, og når der står gadelamper for hver 25-30 meter, kommer det til at få stor betydning for udtrykket i det offentlige rum – også om dagen,« siger han og fremhæver københavnerarmaturet – den klassiske halvkugleformede lampe, som hænger mange steder i landet:

»Den er et eksempel på det enkle og harmoniske design, som passer flot til de klassiske danske bymiljøer,« siger han.

Der også noget særligt nordisk ved selve lyset, fortæller Allan Rubergs kollega, belysningsarkitekt Gunver Hansen, som har sin egen tegnestue i København og har lavet lys mange steder i byen:

»Der kan være noget hyggeligt ved det varme, gullige lys. Og der er en tendens til, at vi godt kan lide den slags lys i Danmark,« siger hun. Det er muligt at lave det varme lys, som kendes fra nogle af de gamle natrium-gadelamper, selv om man skifter til LED. Det varme lys ligger typisk omkring 3.000 kelvin, mens det noget koldere lys ligger på 4.000-5.000 kelvin. Men også her kommer økonomien i spil:

»Man skal bruge flere armaturer, hvis man vælger 3.000 kelvin,« fortæller Gunver Hansen.

Også Allan Ruberg mener, at man skal passe på med farven på lyset:

»En lysfarve omkring 3-4.000 kelvin passer godt til de skandinaviske byer. Det er et varmt, hvidt lys. En højere farvetemperatur vil typisk opleves som værende for kold og kontrasten til omgivelserne for stor. Problemet er, at hvis man går fra 3.000 til 5.000 kelvin, så er der en energibesparelse på omkring 20 procent at hente, sådan som teknikken er i dag,« siger han og understreger, at det sandsynligvis vil udligne sig inden for en kortere årrække, efterhånden som LED-teknologien og armaturerne udvikler sig. Både Allan Ruberg og Gunver Hansen understreger, at der også er mange fordele ved at skifte til LED. Man skal bare gøre det med omtanke, mener de:

»Nogle steder har man temmelig nye og meget energibesparende lyskilder i forvejen. Alligevel er man hoppet med på industriens ide om, at alt skal skiftes til LED. Måske var det bedre lige at vente nogle år, til der er en endnu bedre løsning,« siger Gunver Hansen.

Kim Brostrøm fra DOLL Living Lab medgiver, at gevinsten ikke er lige stor for alle:

»De forskellige kommuner har forskellige businesscases, alt efter hvor gamle deres nuværende løsning er. Det er klart, at nogle kommuner vil kunne spare flere penge end andre. Men der er et potentiale for alle,« siger han.

I Albertslund er bussen stoppet et sted, hvor forskellen på kelvingraderne er tydelig. I højre side af vejen er der Københavner-lamper med 3.000 kelvin, som giver fortovet et gulligt skær – i venstre side er der den noget mindre berømte Aarhus-lampe med 4.000 kelvin, og det giver et helt andet hvidt, nærmest blåligt lys. Thorkild Vestergaard er på udkig efter begge dele:

»I boligområderne synes jeg, det er bedst med 3.000 kelvin. På de store veje, hvor der kører mange biler, kan man så have 4.000.« Han snakker meget om de ’sorte huller’ altså steder mellem to master, hvor lyset ikke når hen. Dem, synes han, man kan finde på begge sider af vejen.

Spild er ikke nødvendigvis spild

LED-lamper er bedre til at fokusere lyset end de gamle gadelamper. Deri ligger en del af besparelsen. Men ifølge Gunver Hansen har det også den konsekvens, at lyset ikke rammer byens facader. Det ses tydeligt mange steder i København, hvor man allerede har skiftet til LED:

»Der er mere spildlys i de gamle lamper. Så den nedre del af husenes vægge er oplyst. De steder, hvor man har skiftet til LED, rammer lyset stort set kun asfalten. Det giver en kedelig oplevelse af byen, når man ikke ser dens facader. De er bare mørke og man kunne være i en hvilken som helst by.«

Gunver Hansen har lavet lys flere steder i København – blandt andet på Hovedbanegården. I dag har man skiftet lyskilderne i hendes store glaslamper ud med LED-pærer:

»Man har bygget dem om til noget som blænder, og som ikke giver ordentligt lys. Man har forringet den oprindelige, meget præcist planlagte lyssætning, fordi nogen har ment, at nu skal vi bygge det hele om til LED og spare en masse penge. Det er et eksempel på, at man ikke skal gå i panik,« siger hun.

I Københavns Kommune medgiver Thomas Maare at nogle af de første løsninger har været en anelse for hurtige:

»Nogle af de første LED-lamper, vi satte i, giver et meget skarpt lys og skærer for meget lys af, så facaden bliver for mørk. Det er vi opmærksomme på – vi har lært af erfaringerne. Der er en tendens til, at man fra fabrikanternes side udelukkende fokuserer på energieffektivitet, fordi man tror, at det er det, kommunerne vil have. Men vi vil mere end det. Vi vil også have smukke og trygge byer. Og jeg synes faktisk, at vi holder fanen højt sammenlignet med mange andre.«

Sikkerhed og velfærd

Karsten Nielsen har i 16 år rådgivet om tryghed via byplanlægning i det Kriminalpræventive Råd, i dag er han medejer af rådgivningsfirmaet Tryg by. Han fortæller, at det er muligt at ændre på trygheden ved hjælp af lyset – faktisk viser amerikanske undersøgelser, at et godt lys kan mindske kriminaliteten med 21 procent:

»Men mere lys er ikke nødvendigvis godt. Så simpelt er det ikke.« Snarere end mængden af lys er det æstetikken i lyset, armaturerne og masterne, der er afgørende.

»Med en forbedret gadebelysning reducerer man faktisk også kriminaliteten i dagslys. Det vigtige er æstetikken, for jo smukkere byen er både om dagen og om natten, des flere færdes der i den. Derfor er der flere beskyttende øjne,« siger Karsten Nielsen, som nævner den amerikanske forfatter Jane Jacobs skelsættende bog The Death and Life of Great American Cities fra 1961 som afgørende for teorierne om tryghed og byplanlægning.

Det er netop den velovervejede planlægning af den offentlige belysning, som vi har været eksponenter for i Danmark og Norden, mener Allan Ruberg fra ÅF Ligthing:

»Danmark er egentlig et foregangsland, når det kommer til belysning,« siger han og tilføjer:

»Det handler om hele den demokratiske forståelse. Hvis folk skal have lyst til at opholde sig på Sankt Hans Torv, så nytter det ikke noget med 20 meter høje master med kæmpe projektører – som er helt ude af den menneskelige skala, og som man desværre ser i mange andre lande,« siger Allan Ruberg, som har lavet lys mange steder i verden:

»Vi har en unik viden og tradition her i Norden, som vi skal blive ved med at udvikle. Det er derfor, vi kan lave lysprojekter i Kina.« Der er et stort eksportpotentiale i den nordiske helhedsorienteret tilgang til belysning:

»Vi har tradition for at tænke tryghed, lokal identitet og sågar velfærd ind i vores løsninger i Norden. Ting som understøtter det samfund, vi har skabt. Derfor er det på alle måder et tab, når man rundt omkring vælger løsninger, som ikke passer til de skandinaviske byer,« siger han og tilføjer:

»Der er gået meget besparelse i diskussionen. Men hvis man tror, at de billigste lamper giver det bedste lys, så tager man grueligt fejl.«

Ikke altid billigst

»Så, Randers, nu må du lige høre efter,« lyder det i Albertslund – det er Martin Højholdt, der stadig står og småsnakker, mens Thomas Skovsgaard prøver at få ørenlyd fra de udsendte i de gule sikkerhedsveste. På et af aftenens sidste stop kan man se betydningen af masteafstanden:

»Der er lige meget lys i begge sider af vejen. Men som I kan se, er der højere regelmæssighed i højre side end i venstre,« siger Thomas Skovsgaard. Grunden er, at masterne står dobbelt så tæt i højre side som i venstre. Så selv om der er samme mængde lys er der stor forskel på kvaliteten. Det er en øjenåbner for Thorkild Vestergaard, som har bemærket, at der er færre sorte huller på højre side:

»Det her synes jeg er nyttigt at se. Der er lidt et pres på mig for, at jeg skal genbruge de master, som vi har, for det er jo billigst. Men efter at have set det her vil jeg argumentere for, at de skal stå tættere nogle steder,« siger han.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen

citat: "Alene i Københavns Kommune er man i gang med at udskifte 20.000 lamper. Det koster i alt en kvart milliard kroner, men forventningen er, at pengene bliver tjent hjem igen, fortæller Thomas Maare, der er fagansvarlig for belysning i kommunen:
» Vi forventer at kunne spare 57 procent af vores elregning i 2016 i forhold til 2010.« Lignende forventninger har man i mange andre kommuner. Generelt bruger LED-lamper omtrent den halve mængde strøm – afhængig af den eksisterende lyskilde – og de kræver mindre vedligeholdelse."

Har de nu regnet rigtigt? 20.000 lamper til 250 mio. kr. - hvad er så gennemsnitsprisen: Uha - min lommeregner er væk - 250.000.000/20.000=25000/2= 12.500 kr. per lampe - tænkte det nok, den tossede ingeniør kan ikke regne med så mange nuller.
En LED-lampe koster ikke SÅ meget, vel?

Jeg tror heller ikke på besparelsen, at den er SÅ ringe - en LED-pære bruger - ca. 1/6 så megen energi for den samme oplysning, ergo burde besparelsen blive meget, meget større.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sune Olsen

Lennart Kampmann:

Selv med løn til opsætning og vedligehold (dette sidste punkt burde vel også blive mindre end tidligere, da pærerne kræver langt mindre vedligehold end ældre typer), så er 12500 kr pr. lampe vel stadig et temmelig godt stykke over markedspris.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anker Nielsen

I De Gamles by på Nørrebro i København er der i øjeblikket ved at blive stillet nogle gigantisk høje master op med et meget hvidt, koldt lys.
De erstatter de gamle lave, hyggelige lamper med varmt lys, som altid har været medvirkende til at alting blev dæmpet når man kom "indenfor murerne" om aftenen.
De nye master er i det hele taget forfærdelige at se på, og er med til at ødelægge miljøet såvel nat som dag.
Det er et eksempel hvor forfærdeligt det kan blive.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

@ Sune Olsen
Markedsprisen aner vi intet om. Men man kunne jo indhente tilbud om opsætning.

Mon ikke det tager 25 arbejdstimer pr. lampe? Der skal et par folk til og nogle skal spærre gaden af, etc. Det løber hurtigt op.

Hvorom alting er, så er der ofte mellemregninger der udelades af lægfolk.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Julian Christmas

Jeg mener tidligere at have læst at en ganske normal gadelampe koster ca. 10.000,-
Så at en LED lampe, der igennem årene vil spare mange penge "kun" koster lidt mere, mener jeg ikke er et problem.

Farven/temperaturen på en sådan LED lampe kan vi dog hurtigt begynde at diskuterer, mange af dem leveres med koldt hvidt lys, og det synes jeg på ingen måde pynter i det danske gade billede. Mange steder i verdenen ser det flot, rent og minimalisktisk ud med det klare hvide lys, men herhjemme ville jeg mene at en mere varm og "gullig" farve ville passe bedre.

Måske vi skal tilbage til PH's gamle tanker om hvordan lys i det offentlige rum skulle bygges op?

anbefalede denne kommentar