Læsetid: 10 min.

Vi har det svært med ’ingenting’

Når ting er meningsløse, forsøger vi at tilskrive dem mening. Når vi ingenting laver, får vi det til at se ud som om, vi laver noget. Antropologen Martin Demant Frederiksen har besøgt en gruppe georgiske nihilister, som ikke stræber efter mening og trives med at lave ingenting. Og vi kunne lære noget af dem, mener han
Når ting er meningsløse, forsøger vi at tilskrive dem mening. Når vi ingenting laver, får vi det til at se ud som om, vi laver noget. Antropologen Martin Demant Frederiksen har besøgt en gruppe georgiske nihilister, som ikke stræber efter mening og trives med at lave ingenting. Og vi kunne lære noget af dem, mener han
14. marts 2015

Noget af det værste, man kan gøre, er at lave ingenting.

»Alle laver af og til ingenting, men vi kan ikke lide at sige, når vi gør det. Der er ikke nogen, der går ind til chefen og siger – jeg har lavet ingenting i dag,« siger Martin Demant Frederiksen.

Han sidder på sit kontor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Det udvider sig, universitetet, så han har udsigt til noget af en byggeplads:

»Jeg kan ikke finde ud af om udsigten er utopisk eller dystopisk.«

— Hvad hælder du til?

»Jeg hælder til dystopisk. Men det er måske en arbejdsskade.«

Martin Demant Frederiksens primære forskningsområde er ’ingenting’:

»Jeg kan tale om ingenting i timevis,« siger han. Det er selvsagt et paradoks, at han som forsker forsøger at få mening ud af ingenting og det erklæret meningsløse, men det er ikke desto mindre, hvad han gør i sit nuværende forskningsprojekt, som er støttet af det frie Forskningsråd, og som er en del af det prestigefulde Sapere Aude-program. Hans tanke med projektet er at kigge på ’ingenting’ på en mere fordomsfri måde.

»Jeg prøver at finde ud af, hvad der sker, hvis man tager meningsløsheden seriøst.« Når det er interessant, er det netop, fordi vi har så svært ved begrebet:

»Tænk, hvis man kom ind på jobcenteret og sagde: ’Jeg har ikke nogen mål i mit liv. Og lige nu gider jeg faktisk ikke at lave noget, for jeg sidder med ingenting, og det bliver jeg nødt til at forholde mig til.’ Det ville være det værste, man kunne gøre. Man ville ryge ned i ’klasse å’, hvis den findes. ’Ingenting’ er så negativt ladet og betændt i Danmark. Vi kan slet ikke acceptere, at det kan eksistere, og hvis det gør det, så er det noget, folk skal trækkes ud af. Så må de til psykolog eller coach for at kunne komme på rette vej igen.«

Fjumreårene er så godt som afskaffet, og et hul i et CV’et er det noget af det værste, man kan have:

»Hvad har han lavet i de to år? Det vil man automatisk spørge efter. Man kan ikke have lavet ingenting i to år,« siger Martin Demant Frederiksen.

»Da Dovne Robert kom frem, satte han sig helt uden for den normale opfattelse af, hvad man bør gøre med sit liv. Han blev jo nærmest en djævelsk figur, som politikerne kunne spille bold op ad.«

Og sådan en figur bliver ekstra kontroversiel i et velfærdssamfund som det danske:

»Vi skal alle bidrage til velfærdsstaten, så velfærdsstaten kan sørge for os alle sammen. I sådan et samfund bliver folk, som gør ingenting, ekstra problematiske.«

Meningsfuld

Martin Demant Frederiksen ville prøve at se verden fra en anden side. Så han tog på feltarbejde blandt en gruppe erklærede nihilister i Georgien.

En gruppe mennesker, som nyder at lave ingenting, og som trives med det. Han taler sproget og havde tidligere været i Georgien, hvor han havde mødt nogle af de nihilister, som blev omdrejningspunktet for de næste fire måneder af hans liv.

»De fleste havde arbejde, men fra fredag eftermiddag og 48 timer frem mødtes de i en lejlighed i en forstad og lavede ingenting. Og jeg var med,« fortæller han. Der var fem nihilister, som var der nogenlunde fast– og et hold af mere løst tilknyttede, som var der i perioder. De var i alderen 20-40 år. De fleste var singler. Et par stykker havde været gift og fået børn, men var ikke sammen med familierne mere:

»Grundlæggende kan man sige, at de kedede sig bevidst. Og at de var fuldstændigt ligeglade med samfundet omkring dem, imens de gjorde det.«

De fleste forbinder nihilismen med Nietzsche, men i den region er man mest inspireret af den russiske nihilisme, som er mere aktivistisk.

»Det var en meget stilren nihilisme, jeg oplevede. Det var bare ingenting for ingentings skyld,« siger han. Der blev eksempelvis aldrig snakket om noget, som pegede ud i en debat i samfundet:

»I starten var det svært for mig. Jeg var sådan ’skal vi ikke snakke om noget’, når jeg mente, vi havde siddet der i mange timer. Så svarede de bare, at det gad de ikke. Jeg foreslog også en dag, at vi skulle gå en tur – solen skinnede. Men det svarede de ikke på. De fandt i det hele taget sociale samtaler ubehagelige, og de anerkendte ikke nogen præmis om, at det skulle være nødvendigt at snakke sammen.«

»Man kunne godt snakke om en film eller sådan noget. Det var det tætteste, jeg kom på noget med mening og holdninger. Men det blev aldrig ret dybt. Mest af alt sad man bare og kæderøg og drak vodka, til weekenden var ovre.« I løbet af de fire måneder oplevede han kun en enkelt undtagelse:

»En dag var der en af dem, der havde drukket sig meget fuld, og som kritiserede præsidenten. Det er den eneste gang, jeg har oplevet nogen af dem have en holdning til noget som helst i samfundet. Og da jeg kom tilbage ugen efter undskyldte han som det første – det var også kikset, at han havde drukket sig så fuld, at han var kommet til at sige sådan noget.«

Det gjorde det svært at lave feltarbejde:

»De vidste, hvorfor jeg var der, men de ville ikke svare på spørgsmål. Når jeg spurgte om noget, som de kunne regne ud var til forskningsbrug, så svarede de bare ikke.«

Sociale og kulturelle koder accepterede de heller ikke. Der var ingen måltider – man spiste bare en kiks, eller hvad der måtte være i skabet – når man var sulten. Man havde ikke noget behov for at gøre noget sammen. Da Martin Demant Frederiksens familie var på besøg i Georgien spurgte han, om han måtte tage sin kone og børn med derud:

»De svarede bare, at det så de egentlig ingen grund til,« siger Martin Demant Frederiksen.

»De ting, som er meningsfulde for mig, skulle jeg ligesom lægge fra mig, når jeg trådte ind i den sammenhæng.

– Var de bange for det?

»Nej, det var bare til besvær. Der var ikke noget at hente i det. Og alene det at anerkende noget, som giver mening i den forestillingsverden, de mener, vi andre lever i – det har de ikke lyst til.«

Jagten på en mening

Martin Demant Frederiksen havde det både godt og skidt med at være i huset:

»I starten var det spændende, men til sidst var det med tunge ben, jeg tog derud. Det med at vide, at der ikke sker noget i løbet af de næste 48 timer, kan være hårdt,« siger han. Men der var også noget befriende ved det:

»Alle andre steder, hvor jeg kommer, skal man tilpasse sig til nogen forventninger. At være i et rum, hvor alle normer og regler ikke er der, og man egentlig bare kan få lov til at være sig selv uden at skule bekymre sig, var rart. Det er muligt, at jeg ikke fik svar, når jeg spurgte om noget, men jeg var velkommen til at spørge. På den måde var det sådan set meget fordomsfrit. Det var også et kreativt rum, og der kom mange kunstnere i lejligheden.« Martin Demant Frederiksen fortæller, at det »gav en vis ro i kroppen at kunne slappe helt af og ikke tænke på de ting, der skete omkring en«. Og selv om Martin Demant Frederiksens eget liv som forsker og familiefar står i kontrast til den georgiske nihilisme, så synes han godt, at vi kan lære noget af den:

»Når vi er så fokuserede på at få det hele til at give mening. Når vores liv hele tiden udadtil skal se ud, som om det er noget – at vi er produktive på arbejdet eller har holdt en fed weekend sammen med børnene, hvor alt var fantastisk – så bliver det også sværere at være det indadtil. Når der i virkeligheden ikke sker så forfærdeligt meget. Eller at der ikke sker det, som vi prøver at få det til at se ud, som om der sker. Der er mange, der knækker nakken på ikke at kunne gøre livet tilstrækkeligt meningsfuldt. Hvis vi i stedet kunne acceptere og erkende, at det ikke altid behøver at være det. At det er ok, at man en gang i mellem siger ’nej’ eller trækker sig ud. Eller at sige: ’Der er ikke kommet noget, som gav mening, ud af min dag’.«

Det gælder også i forhold til samfundsdebatten:

»Når der sker noget i samfundet er det også forventet at vi hurtigt har holdning til det. Og gerne skriver en one-liner om det på Twitter eller Facebook. Det er et tabu at sige, ’det her har jeg ikke nogen mening om. Jeg synes, at det er ret ligegyldigt.’ Men det er jo sådan, man har det en gang imellem, og det tror jeg kan være sundt at erkende og italesætte.«

Han mener, at det især er de svageste, der kan komme til at føle, at de er meget langt fra målet:

»Det er de svageste, der har det sværest i et samfund, hvor det ikke er accepteret ikke at lave noget og ikke at mene noget. Hvis alle udadtil ser ud, som om de laver noget, som giver mening og har et godt arbejde, et velfungerende familieliv og nogle fantastiske ferier, så er der nogle, som kommer til at føle sig meget udenfor. De kommer til at føle, at de er meget langt fra normaltilstanden, som i virkeligheden ikke er spor normal, fordi ’ingenting’ eksisterer for alle. Og for de fleste af os mange gange i løbet af en dag. Vi taler bare ikke om det,« siger han og tilføjer:

»Hvis vi lod ingenting være noget, så ville det også være nemmere at komme ud af en uproduktiv periode igen, for ellers kan det blive en meget fastlåst negativ position.«

Vores angst for ingenting og det meningsløse blev tydelig i debatten efter skyderierne i København den 14. februar.

»Når der var nogen, der antydede, at det kunne være meningsløst – at der muligvis ikke lå specielt mange tanker og overvejelser bag det – så begyndte vi straks at lede efter mening. Jeg siger ikke, at angrebet var meningsløst. Men det var tydeligt, at der er en tryghed i at finde en mening, for så kan man handle. Så kan man kigge på, hvornår han blev radikaliseret. Og politikerne og debattørerne kan melde ud, at der skal tages mere hånd om unge som ham, eller at grænserne skal lukkes, alt efter hvor man står,« siger Martin Demant Frederiksen og tilføjer:

»Hvis nu vi forestillede os, at ingenting spillede en rolle. Så er det jo nogle helt andre forklaringer, vi skal bruge for at kunne analysere angrebet. Derfor forsvinder det hurtigt ud af diskussionen igen,« siger han. På samme måde har vi det med mange sygdomme:

»For nogle uger siden hørte jeg en overlæge sige, at vi skal vænne os til tanken om, at kræft kan slå ned på alle. Det betyder også, at man ingenting kan gøre, og det er på en måde uhyggeligt. Vi vil gerne have, at det er 1:1. At det er, fordi man ryger, eller fordi man ikke dyrker motion. Når det er en mulighed, at man ingenting kan gøre ved det, så skaber det større frygt.«

Frisættelse

Spørgsmålet er så, om det overhovedet giver mening at se meningsløsheden og ’ingenting’ som brugbare begreber i vores samfund:

»Dels ville samfundet slet ikke fungere, hvis alle lavede ingenting hele tiden. Det er klart. Dels er det svært at skrive om ingenting. For som forsker begynder man at proppe mening ind i det, og det gør jeg også nu, hvor jeg taler med dig. Hvordan skriver man om ingenting på en meningsfuld måde, samtidig med at man afspejler den sociale virkelighed, som jeg oplevede i Georgien, og som det handler om?« spørger Martin Demant Frederiksen.

»Det her rykker ved hele den måde, samfundsvidenskaben og videnskaben i det hele taget er bygget op på. Vi skal finde sammenhænge og mening. De empiriske fænomener, som ikke har nogen mening bliver skåret væk. Der er næsten ingen, som har taget meningsløsheden seriøst andet end som filosofiske refleksioner.«

Og så er vi henne ved det helt centrale spørgsmål – nemlig om det overhovedet er muligt at lave ingenting, uden at det giver nogen form for mening?

»På sin vis kan man sige, at det giver mening, når mine venner i Georgien er sammen. Alene det at de mødes er en bevidst handling. Hvad ville der ske, hvis de sad hver for sig? Jeg har desværre ikke kunnet spørge dem om de her ting, men det antyder en form for mening.«

Det er formentlig også derfor, de ikke ønskede at snakke om det. For hvis man begynder at fortælle om nihilismens fortræffeligheder, så kommer den pludselig til at give mening:

»Det er det, man kalder the nihilist conundrum – nihilismens gåde. Det, at du erklærer dig som nihilist, gør, at du erklærer dig som noget. Og vel at mærke noget, som går imod det, du erklærer dig som. Nihilismen indeholder sin egen umulighed i den forstand. Og det gør det at lave ingenting også. Det bliver en handling at lave ingenting, og dermed kan man diskutere, om det så overhovedet er ingenting.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Skov
  • Niels Duus Nielsen
  • Kim Øverup
  • Jakob Silberbrandt
  • Carsten Søndergaard
  • Malthe Majgård Nørbjerg
  • Tommy Knudsen
  • Victor Sørensen
  • Helge Rasmussen
  • Laust Persson
  • René Bjerregaard
  • Ervin Lazar
  • Leo Nygaard
  • Michael Bruus
  • lars abildgaard
  • Tom Dalager
  • Anne Eriksen
  • Rasmus Kongshøj
  • Carsten Mortensen
  • Anker Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • peter fonnesbech
Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Kim Øverup, Jakob Silberbrandt, Carsten Søndergaard, Malthe Majgård Nørbjerg, Tommy Knudsen, Victor Sørensen, Helge Rasmussen, Laust Persson, René Bjerregaard, Ervin Lazar, Leo Nygaard, Michael Bruus, lars abildgaard, Tom Dalager, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Anker Nielsen, Lise Lotte Rahbek og peter fonnesbech anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

Vi kan nu ikke være helt på røven som land, når vi har råd til at betale en person (og der er nok flere) en rigtig pæn løn for at sidde og studere ingenting - og rejse på spændende ture til udlandet for at opleve ingenting. Resultatet bliver noget - som ingenting betyder.

Carsten Mortensen

Ren beskæftigelse, sysselsætning.....

Mennesker kan ikke holde ud at være ligegyldige, selv om de fleste af os er det.
Vi vil "gøre en forskel".
Men i virkeligheden er vi bare som en flue i en flaske.

Lise Lotte Rahbek

You came from nothing
you are going back to nothing
What have you lost -
Nothing !

Niels Duus Nielsen, Margit Tang, Claus G. Jørgensen, Laurids Hedaa, Connie Brask, Carsten Søndergaard, Gry W. Nielsen, Carsten Mortensen, Carsten Pedersen, Karsten Aaen, Thomas Borghus, Laust Persson, Aferdita Muja, Lennart Kampmann og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Kvækernes "stille møde", zenbuddhismens "ikke handling" og afrikaneren på savannen som bare sidder og sidder, eller aborigines som også bare sidder og sidder. Praktiser noget der ligner.

Men herfra set er det ikke meningsløst, det er en slags "viske tavlen ren", men det er godt nok en vild oplevelse når der pludselig ingenting sker, man kan jo blive helt skræmt.

Og mange tak for at skrive om det, det er vildt sundt.

Niels Duus Nielsen, Connie Brask, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, peter fonnesbech, Laust Persson, Robin Frederiksen, Nanna Wulff M. og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Laver man ikke noget, når man ingenting laver ? Hvad er det at lave noget.
To børnebørn på besøg . Hvad skal vi lave, spørger de.
Jeg svarer. Gå ud og ked jer. Det gør de så. Ud i omgivelserne - i naturen.
Senere siger konen : Skal vi ikke tage der eller der hen.
Og børnene svare : Nej, vi vil hellere blive her.
De "keder" sig videre.
Nu har jeg tabt slaget til skærmene. Laver de så noget eller ingenting ?
Jeg er jo heller ikke ansvarlig. Får jeg at vide, når den lille er faldet i havedammen.

Jeg har lige læst en artikel med en spørgeundersøgelse om utilfredshed og stress.
Gå ud og ked jer.

Niels Duus Nielsen, Claus G. Jørgensen, Tommy Knudsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

"Vi kan nu ikke være helt på røven som land, når vi har råd til at betale en person (og der er nok flere) en rigtig pæn løn for at sidde og studere ingenting - og rejse på spændende ture til udlandet for at opleve ingenting. Resultatet bliver noget - som ingenting betyder."

Ret illustrativt at artiklen omgås sættes ind i en nytte-kontekst. Hvor ville vi dog være uden fantasmet om vækst?!

Margit Tang, Majbritt Nielsen, Connie Brask, Kim Øverup, Carsten Søndergaard, Thomas Borghus og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvem "vi" er. Jeg vil i hvert fald gerne holdes udenfor. Jeg har ikke problemer med "ingenting". Jeg kan lide at være aktiv, at få idéer og handle eller kommunikere, men jeg kan sandelig også lide indimellem "bare" at slappe af uden væsentligt indhold. Og hvad er "ingenting" i det hele taget? Hvis man f.eks. mediterer - er det så "ingenting"? Hvis man sover - er det så "ingenting". Hvis man bare sidder og tænker over tilværelsen - er det så "ingenting"?

Torben Skov, Carsten Søndergaard og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar

Personligt kan jeg ikke selv "se", ingenting i mennesket skråstreg, og eller dyret. - Vi erfare med alle sanserne, som bliver til erindringer/illusioner. Vi "jager", "bytter", "tænker" og "oplader", Hvor i det er ingenting.? (Sort stof eksistere)

"Den radikal kendes på sin rationelle dybde; i tabet af en rationel metode melder nihilismen sin ankomst. Den radikale er altid i besiddelse af en teori; nihilisten derimod sætter stemningen i dens sted."
Max Bense (1949)

Jeg synes der rent filosofisk, men også reelt, er rigeligt at tage op - eller lade falde om man vil. Eksv. ekstrem islamisme: Boko Haram, eller den akkumulerende rigdom alene for rigdommens skyld.

Mads Østergaard

"Hvordan skriver man om ingenting på en meningsfuld måde, samtidig med at man afspejler den sociale virkelighed, som jeg oplevede i Georgien, og som det handler om?"

Måske gennem en mindre analytisk, og mere subjektiv og dokumentarisk beskrivelse af hvad det er nihilisterne gør? Jeg blev nysgerrig af at læse om hvordan de sidder sammen og laver ingenting. Jeg får lyst til at prøve at komme tættere på den oplevelse det var at være i selskab med dem. Det er ikke en typisk forskers arbejdsmetode, det ville nok passe en forfatter bedre, men måske det ville være en mere 'meningsfuld' tilgang, hvis man skal forklare andre om nihilismen uden at tilskrive den dybere mening.

You were something before you became you, and you'll return to something when you are finished being a being represented in you - it's trilling to know that something never stops being something and nothing being that something we don't see or understand

Lennart Kampmann

Jeg melder fra overfor ideen om "vores" angst. Behold "jeres" angst for jer selv.

Jeg har min egen angst - den er alt rigeligt. Jeg bilder mig ind at jeg formår at styre den. Vi vælger jo selv vores blændværk.

med venlig hilsen
Lennart

Troels Brøgger

Jeg hæfter mig ved at drak vodka og røg cigaretter. Det er ikke at gøre ingenting.
Engang jeg i tre år dyrkede Tai Chi Chuan(kinesisk kampkunst hvor man prøver at gøre mindts muligt), var dogen af mine medstuderende på et kursus der var bange for at man ved at træne så langsomt til sidst mistede evnen til at gøre noget. Vores lærer William Dockens hedder han, smilede og sagde muntert at vi kunne jo bare prøve at se om vi kunne holde ud at gøre ingenting i er par dage, så ville vi opdage at det kunne vi ikke. Ganske ligesom nihilisterne der heller ikke kan: de bliver nødt til at drikke en del vodka og ryge en del cigaretter og vupti: De gør ikke ingenting de ryger og drikker :)

Majbritt Nielsen, David Breuer, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Henrik Nielsen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Arne Kruse Nielsen

Så lige en af kommentar. Omgås = Omgående.
Tilvalg af et fravalg af mulig aktivitet, da ikke ingenting. Ingenting må være personen helt undlader at overveje hvad der sker aktuelt i lokal område de midlertidig befinder sig - og DET i sig selv et enormt TILVALG. Indtil det sted de har fundet trives, der behovsdækker tilstrækkeligt til samlet TILVALG af livsforløb forhindres, f.eks. samlet egne resource beholning ikke længere behovdækker. Pludselige ændringer far naturelig forekommen behovsdækning til menneskelig skabte i by- som land urskov. Politiske som mennskeskabte- eller natur katastrofer, udover ovenstående egen balance. Ligger sandelig lige til højrebenet aktuelle kriser verden over. Tag bare case Tyrkiet hvor fordrevne kunne stå med kikkert og se deres bil snuppet, bolig ødelagt og pårørende udsat for ukendt skæbne, eller oversvømmer som Japan - skyllede hele byer væk.

Steffen Gliese

Det handler jo om at være noget i kraft af sin væren, ikke sit virke.

Torben Skov, Carsten Søndergaard, Bill Atkins, peter fonnesbech og Robin Frederiksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sagen er jo den, at der foregår ufattelig meget fuldkommen ligegyldig, måske ligefrem kontraproduktiv aktivitet.

Torben Skov, Carsten Søndergaard, Leo Nygaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Gruppen af Georgiske nihilister er som trådt ud af en af Storm P's små historier.
Han udstillede ofte præcist og morsomt det absurde i disse sofisterier.
Ingenting og tomhed er fuldstændig unaturligt og rædsomt, og derfor er der jo heller ingen, der kan holde det ud i længden. Det er åndeligt selvpineri.

Det er fylde, vi drages mod. Den indre fylde, der slukker al rastløshed, utryghed og utilfredshed.
Det er ikke ingenting; det er alt.

Jeg tror, der er sket en forveksling af disse to modpoler.

/O

Steffen Gliese, Henrik Nielsen og Robin Frederiksen anbefalede denne kommentar
Robin Frederiksen

Erich Fromm fremlægger i "Det sunde samfund" (opr. fra 1953 - dansk ovs. 1982) nogle interessante (og stadig aktuelle) tanker om 'ingenting' og 'kedsomhed'. Hans ræsonnements hovedpointer fremgår af nedenstående citat, men bør selvfølgelig retfærdigvis læses i den fulde sammenhæng (altså hele bogen) som de indgår i. Jeg tror, at Martin Demant Frederiksen (og mange politikere, meningsdannere og kommentatorer) kunne have godt af at give Fromm lidt opmærksomhed. Det ville i hvert fald - for Martins vedkommende - kaste et muligt nyt lys over disse georgieres patologiske søgen efter ingenting eller 'uvirksomhed'. Har f.eks. fremmedgørelsen fået sit tag i dem? Er meningsløsheden ved det nuværende vækst- og pengeparadigme en potentiel smittekilde, hvorfor de ser selve livet som meningsløst eller rettere: uden værdi? Fromm er i hvert fald klar i spyttet. Kedsomhed og uvirksomhed er ikke en medfødt egenskab ved mennesket. Det er ikke noget iboende, men noget plantet og udefrakommende. Var det ikke også i barokken, at man skulle 'lære' at kede sig?
Men hvis forskning på baggrund af empiri kan påvise at kedsomhed er noget vi bevidst efterstræber som var det en dyd, ja, så har CEPOS (inkl. V) og lignende organer selvfølgelig fået ny ammunition til deres smædekampagner mod de som ikke er så privilegeret at have et arbejde. Omvendt, så lægger jeg måske bare for meget i noget, som blot er tiltænkt at have stor underholdningsværdi...

"Det er forbavsende, at både psykologer og lægfolk stadig kan nære den opfattelse, at mennesket af naturen er dovent, når så mange iøjnefaldende kendsgerninger modsiger den. Langt fra at være normal er dovenskab tværtom et symptom på sjælelig usundhed. Faktisk er en af de værste former for sindslidelser kedsomheden, det, ikke at vide hvad man skal stille op med sig selv og sit liv. Selv om mennesket ikke fik pengemæssig eller anden belønning herfor, ville det være opsat på at anvende sin energi på en eller anden meningsfuld måde, fordi det ikke kunne udholde den lede, som passiviteten avler.
Lad os se på børnene; de er aldrig ubeskæftigede; får de bare den mindste opmuntring, eller selv uden den, har de travlt med at lege, stille spørgsmål, opfinde historier uden andet motiv end glæden ved selve aktiviteten. På psykopatologiens område ser vi, at det menneske, der ikke er interesseret i at foretage sig noget som helst, er alvorligt sygt og langtfra repræsenterer den menneskelige naturs normaltilstand." (s. 210)
"Ikke desmindre taler gode grunde for den vidtudbredte tro på menneskets medfødte dovenskab. Hovedgrunden ligger i den kendsgerning, at fremmedgørende arbejde er kedsommeligt og utilfredsstillende, og at det avler en hel del spænding og fjendtlighed, som fører til aversion mod det arbejde, man udfører, og alt hvad der knytter sig til det. Som følge heraf finder vi, at mange mennesker længes efter uvirksomhed og anser det for ideelt, ikke at skulle bestille noget. Folk føler altså, at deres dovenskab er den ’naturlige’ sindstilstand i stedet for symptomet på patologiske livsvilkår, følgen af meningsløst og fremmedgjort arbejde. Undersøger man de gængse anskuelser om arbejdsmotivering, er det indlysende, at de bygger på begrebet fremmedgjort arbejde, at deres slutninger derfor ikke gælder for ikke-fremmedgjort, tiltrækkende arbejde." (s. 210f)
Fra: Fromm, Erich (1982): Det sunde samfund. Hans Reitzels Forlag. (orig. 1953)

Morten Pedersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Karsten Aaen og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Hvis en grønlænder er sulten, skaffer han ved sin indsats noget at spise. (tilfældigvis hørt på P1 lige nu). Ind imellem er han doven. For hundrede år siden deroppe. Her for tusind år siden.
Jægerne og samlerne skaffede føden og hele stammen havde lige adgang til føden.
Der var naturligvis andre nødvendige aktiviteter, fordelt på stammens medlemmet.
Men når det nødvendige er overstået, kan man slappe af - lave ingenting - være doven.

Connie Brask, Carsten Søndergaard, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

Ja, med den lange nat der er på Grønland må en nihilistisk tilgang til tilværelsen være en del af overlevelsesmekanismen.

Holger Madsen

Hvad har du lavet i dag, Holger, bliver jeg ofte spurgt.

Ingenting, svarer jeg, men jeg blev ikke færdig, så jeg fortsætter i morgen.

Sune Olsen, Connie Brask, Carsten Søndergaard, Carsten Mortensen, Henrik Nielsen, Tommy Knudsen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Arbejde adler, men kun i overført betydning. Du får jo hverken mere eller mindre X-faktor fordi du laver noget, men du kan være heldig at andre kan bruge det du laver til noget og mon ikke det er i det perspektiv den brede del af befolkningen finder en slags mening, med ikke bare at sætte sig og gøre ingenting. Omvendt er det også klart, at hvis du vil opnå en bedre fornemmelse for det du nu engang foretager dig, så er det vigtigt med en pause i ny og næ, for ligesom at se det hele udefra, fra et større perspektiv. Dette kan dog, i nogle relativt få tilfælde, have den ulempe, at det måske går op for dig at det du foretager dig rent faktisk er meningsløst. Men så er du trods alt nået så langt. Alt sådan noget kan der snakkes om i timevis, hvis du ikke har andet at lave og ikke mindst nu, hvor dagene bliver længere og længere.

Johnny Hedegaard

Fem dages arbejde afbrudt af to dages indtag af røg og vodka, kan ikke på nogen måde sammenlignes med hverken meditation, zen eller savanne-ingenting.
Inderst i sin kerne er meningsløsheden meningen. Men sjovt nok kun i weekenden og med røg og druk. De andre dage går med arbejde eller fremstillingen af kunst.
For mig giver det ingen mening.
Ejheller artiklen.

Mvh.
Johnny H.

Mohamed Ibrahim

Det er en sjov diskussion.

Naturligt kan ingenting ikke forkomme "nature abhours a vaccum"..

Jeg vil mere mene at det er det at kede sig, som vores samfund ikke kan finde ud af. Deraf alle de udfrakommende stimuli i form af underholdning fra tv/smartphones/computere/rusmidler osv osv.

Eksemplet med nihilisterne der ikke laver andet en ryge og drikke vodka, laver jo noget..

Fjernsynet underholder og tager fokus fra den udmarvende opgave med at skabe noget meningsfuldt af eksistensens tomhed. Ved at aflede opmærksomheden gennem øjnene, befrier det os fra forstandens byrde.

Christian De Thurah

Jeg synes, artiklen er ret upræcis mht. begrebet "ingenting". Det er først hen imod slutningen, det bliver problematiseret. Ingen af de eksempler, der gives, som f.eks.fjumreår eller det at sidde og hænge ud med ligesindede i weekenden, kan med nogen rimelighed karakteriseres som "ingenting".