Læsetid: 10 min.

Truslen oppefra

Demokratiet får først for alvor værdi for individet, når individet deltager i demokratiet. Derfor skal den politiske elite ikke hylde demokratiet som alles store værdi, men hellere styrke forudsætningerne for demokratisk deltagelse
Terror. Terrorangrebet i København blev mødt med massiv kollektiv bekendelse til retsstaten, frihedsrettighederne og særligt ytringsfriheden. Men truslen mod demokratiet kommer snarere fra en elite, der ikke interesserer sig for formålet med demokratiet.

Morten Germund

21. marts 2015

Hyldesten til vores demokrati vil ingen ende tage efter terroren i København. I politikernes taler og reaktioner lyder det igen og igen, at vi har været udsat for et angreb på vores elskede demokrati, og vi får at vide, at vi skal stå sammen om vores demokratiske værdier. Det påfaldende er dog, at det altid er nogle bestemte værdier og sider af demokratiet, der hyldes: retsstaten, frihedsrettighederne og særligt ytringsfriheden.

Det er med andre ord de formelle sider af demokratiet, der forsvares. Men der er altid to sider af demokratiet: en formel og en substantiel, og den formelle angår kun det, der bestemmer vores demokratis spilleregler og procedurer: Vi skal have lov til at tænke og tale frit, alle skal være lige for loven, alle over 18 år skal have én stemme ved valg, der skal regelmæssigt afholdes valg osv. Det formelle er de juridiske rammer omkring vores demokratiske kultur, og dem er vi rørende enige om. Men disse formelle træk ved demokratiet fortæller ikke meget om den substantielle side af demokratiet – om meningen med demokratiet: Hvad er egentlig demokratiets højere formål? Hvorfor er demokrati den bedste måde at holde samfund på? Hvori består demokratiets store menneskelige kvalitet? Nok er det værdifuldt, men det er for eksempel ikke demokratiets højeste kvalitet, at individet ytre sig frit. Der må være et formål med ytringen, der er større end retten til at ytre sig.

Demokratiets formål

Kollektiv udvikling af gode løsninger på fælles problemer er ét af demokratiets store formål. Men for det individ, der ikke kan gøre sig gældende i denne proces, vil demokratiet ikke være andet end de andres styre. Demokrati vil ikke opleves som medbestemmelse, magtspredning og eksistentiel gevinst. Set fra det enkelte menneskes synspunkt må det altså være den enkeltes selvudfoldelse gennem etablering af det politiske fællesskab, som individet lever i, der er demokratiets store menneskelige kvalitet. Kun som deltager i det fælles samfundsbyggeri – lokalt, nationalt eller internationalt – bliver fællesskabets udvikling også til individets udvikling. Dette er præcis den største nulevende demokratiforsker, Francis Fukuyamas, store eksistentielle pointe og hans dybeste begrundelse for det liberale demokrati som den bedste styreform.

Han skriver mod slutningen af sit seneste storværk om demokratiet, Political Order and Political Decay (2014), at det demokratiske system »tjener et vigtigt og selvstændigt mål med menneskelivet uafhængigt af kvaliteten af den regeringsførelse, som sådan et system producerer«: menneskets højeste niveau af selvudfoldelse. Mennesker »kan kun«, skriver han og tilslutter sig Aristoteles’ menneskesyn, »opnå deres højeste udfoldelsesniveau i det omfang, de deltager i det fælles liv«. Demokratiets dybeste eksistentielle værdi er den højeste udfoldelse af menneskedyrets mentale muligheder og evner, og den største selvudfoldelse sker i og med udfoldelsen af det fælles.

Deltagelsens betingelser

Et demokratis kvalitet skal altså i høj grad måles på borgernes deltagelse og evner til at deltage. Ideelt demokrati er alles lige medborgerskab og fravær af eksklusion fra det politiske. I 1950 udgav den engelske sociolog T.H. Marshall en indsigtsfuld og indflydelsesrig bog om betingelserne for individets medborgerskab. Han påpeger vigtigheden af statens etablering af lav økonomisk ulighed og stærke sociale rettigheder i form af f.eks. uddannelse og solide økonomiske ydelser til arbejdsløse – alt sammen som værn mod et accelererende kapitalistisk system. Den tyske filosof Jürgen Habermas supplerer allerede i sin Borgerlig offentlighed fra 1961 Marshalls indsigter i betingelserne for individets politiske deltagelse. Habermas understreger også vigtigheden af individets økonomiske sikkerhed som betingelse for mentalt overskud til politisk deltagelse, og han fremhæver, at individets status som medborger må være helt uafhængig af individets arbejdskraft og værdi på et marked.

Selv en højtudviklet velfærdsstat som den danske kan dog ikke leve op til idealerne og har en underklasse, der føler sig politisk ekskluderet. I den grundige afhandling Hvad betyder klasse? fra 2005 dokumenterer den danske sociolog Gitte Sommer Harrits både statistisk og gennem interviews en stærk sammenhæng mellem klassebaggrund og politisk deltagelse. Individer fra underklassen kan ikke gøre sig gældende politisk og føler sig politisk marginaliserede: »Det danske samfund er ikke karakteriseret ved fraværet af dominansrelationer i det politiske felt, men tværtimod er det tilfældet, at bestemte grupper systematisk (selv)ekskluderes som legitime politiske aktører,« konkluderer Harrits uforbeholdent.

Hun påpeger også, at måden at agere på politisk er defineret af over- og middelklassen: »Politik handler om at kunne forholde sig forholdsvis distanceret til samfundet, at kunne se problemer og løsninger, at kunne anerkende sin modstander og at kunne indgå i for eksempel politiske diskussioner på en reflekteret og distanceret måde.« Demokratisk deltagelse og medborgerskab kræver en særlig demokratisk-politisk dannelse, som mange ikke har.

Miseren

Set i lyset af denne eksklusion og betingelserne for politisk deltagelse bliver aspekter af den politiske elites økonomiske politik og uddannelses- og socialpolitik gennem de senere år et alvorligt problem for vores demokrati. Den politiske elite – beslutningstagere i de fleste af de politiske partier på tværs af de politiske fløje – har på mindst tre måder systematisk medvirket til at underminere nogle af de samfundsstrukturer, der betinger udviklingen af medborgerskab og demokratisk deltagelse.

For det første: Den økonomiske ulighed i Danmark er de sidste 10-15 år vokset markant. Nok er der årsager til den voksende ulighed, som danske politikere ikke skaber, f.eks. disse: Når virksomheders produktion flytter til udlandet, rammes de lavtlønnede hårdest; når job bliver teknisk mere krævende, stiger højtuddannedes løn mest; når højtuddannede generelt arbejder flere timer end lavtuddannede, bliver de højtuddannedes indkomst desto større. Men det er demokratisk afgørende, at den politiske elite og aktuelt en centrum-venstre-regering aktivt og med åbne øjne har ført en politik, der øger uligheden i det danske samfund og forringer de økonomiske vilkår for samfundets svageste og personer uden for arbejdsmarkedet.

Fra 2002 til 2012 er antallet af fattige i Danmark ifølge regeringens egne kriterier steget fra 20.304 til 44.106, og siden 2001 er andelen af unge med ufaglærte forældre, der gennemfører en ungdomsuddannelse, faldet med 5 procentpoint (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). Der er ikke den samme sociale mobilitet som tidligere, bunden af samfundet sakker bagud, og toppen øger afstanden til resten. Målt i Ginikoefficientpoint er Danmark fra starten af 00’erne til i dag gået fra at være det mest lige land til at være nr. 14 i Europa. SR(SF)-regeringen har endda i en tid med lavkonjunktur og mangel på arbejdspladser offensivt forringet de økonomiske vilkår for samfundets svageste.

Og regeringen har helt eksplicit gjort økonomisk omfordeling og økonomisk ulighed til en sekundær prioritet: I en kronik i Politiken i 2012 erklærede de fire ledende socialdemokrater Bjarne Corydon, Henrik Sass Larsen, Mette Frederiksen og Carsten Hansen, at: »i 2012 er vores historiske hovedforpligtelse ikke at omfordele økonomisk fra rig til fattig. Vores historiske opgave er at tage alle til rådighed stående midler i brug for at skabe en veluddannet befolkning.« Uddannelse er en lighedsskabende faktor (omend den også reproducerer ulighed), men en politik, der aktivt opererer med øget økonomisk ulighed, overser, at individets – særligt det ressourcesvage individs – økonomiske sikkerhed og overskud er en forudsætning for politisk deltagelse.

Marked og uddannelse

For det andet har den politiske elite i stigende grad ladet markedshensyn og i faldende grad demokratiske hensyn styre uddannelsessystemet fra folkeskole til universitet. Nok har flere fået en uddannelse, men i et uddannelsessystem med et forandret menneskesyn og dannelsesideal. Oplysning, almendannelse, individets autonomi, dyb viden og faglighed, evnen til kritisk tænkning og etisk refleksion – de komponenter og idealer, der siden Oplysningstiden er søgt realiseret i fremskridtets, frihedens, lighedens og den demokratiske udviklings navn – skubbes i stigende grad til side til fordel for markeds- og konkurrencehensyn; realiseringen af de mentale komponenter, der skulle føre samfundets individer over i en beslutningsdygtig og reflekteret demokratisk livsform, er nu i afgørende grad tilsidesat af materielle og økonomiske hensyn.

Man har, som professor Ove Kaj Pedersen skriver i Konkurrencestaten (2011), siden 1990’erne nedprioriteret almendannelsen og den demokratiske dannelse i uddannelserne, som »ikke mere har som primær opgave at danne den enkelte til at være borger eller deltager i et demokrati, men at udvikle den enkelte til ’soldat’ i nationernes konkurrence«. Eller som professor i statskundskab Lars Bo Kaspersen formulerede det i en kronik i Politiken sidste år: »Dannelse, forståelse for kultur, værdistrukturer, etiske problemstillinger, borgerlig dannelse og europæiske dannelses- og oplysningsidealer tillægger den politisk-økonomisk elite i dag ingen reel betydning.« At dét er tilfældet, betyder ikke, at den demokratiske dannelse er forsvundet ud af uddannelsessystemet. For det er den ikke. Men Kaspersens signalement udpeger nogle stærkt ændrede prioriteter hos eliten, som den også har gjort til reducerede prioriteter i et stadigt mere markedsorienteret uddannelsessystem.

Demokrati i konkurrencestaten?

Men må vi ikke bare erkende, at fordums ideal om dannelse til medborgerskab og demokratisk fællesskab er passé, og at den »internationale økonomiske situation« med Ove Kaj Pedersens ord her i avisen sidste år »kalder på et nyt dannelsesideal«? Det er »et stort problem«, påstår Pedersen, at nogle hænger fast i det demokratiske dannelsesideal, når dannelse i dag bør handle om motivation til at arbejde »og yde til den fælles økonomi som skatteborger«. Men kan man virkelig ikke kanalisere den globaliserede økonomis pres på velfærdsstaten ind i uddannelsesinstitutionerne og kulturen på en anden og bedre måde? Kan man virkelig ikke fastholde den stærke almendannelse og den demokratiske dannelse og skrue ned for markedstænkningen, uden at det i øvrigt giver ringere BNP-vækst?

Et konkret eksempel: I dag skal stx-gymnasieelever arbejde innovativt, men bliver en gymnasieelev – der f.eks. skal læse videre til sygeplejerske, pædagog, jurist eller ingeniør – en større BNP-vækst-ressource (eller en lykkeligere samfundsborger) af f.eks. i dansk at skulle opfinde en reklamekampagne for et tøjfirma frem for at arbejde grundigere med argumentationsteori eller med skønlitteraturens indsigter i samfunds- og menneskeliv? Elitens svar på disse spørgsmål udgør en tvivlsom teoretisk antagelse. At kunne anvende sin viden er væsentligt, men når målet om økonomisk anvendelse nedgraderer målet om livs- og demokratiduelighed, svækkes individets – ikke mindst underklasse-individets – politiske evner.

Man kan, som Aalborg-filosofferne Morten Ziethen og Michael Paulsen har påpeget, anskue velfærdsstaten som højdepunktet på 2.500 års vestlig civilisation, fordi velfærdsstaten gennem sociale rettigheder og økonomisk omfordeling bedst realiserer et fællesskab, der forener to elementer: det at mennesker har forskellige evner med det, at de er lige som mennesker og er lige meget værd uanset deres arbejdskrafts markedsværdi. Konkurrencestaten – og den politiske elite – har en tendens til (utilsigtet) at glemme det sidste element.

For det tredje er den danske politiske offentlighed i stigende grad præget af den politiske elites teknokratiske tilgang til politik, som ikke bare skaber politisk apati og eksklusion i underklassen, men i store dele af samfundet.

Partipolitisk topstyring, medie- og taktik-styret politisk kommunikation, mindre borgerinddragelse, reduceret idédebat og elitens nærmest argumentresistente forestilling om én rigtig og nødvendig politik i en globaliseret økonomi, som det f.eks. sås i forbindelse med folkeskolereformen, forskellige universitetsreformer og salget af DONG til Goldman Sachs, undergraver systematisk borgernes meningsfulde politiske deltagelse, motivation og indflydelse. Som Marianne Jelved udtrykte det i en tale i 2013: »De sidste 10-15 års politikudvikling har ført til en afgørende ændring … Vi er inde i en fase, hvor der kommer ny lovgivning og mange andre beslutninger uden reel dialog med organisationer, foreninger og borgere. Det teknokratiske præg er kun ét aspekt af den politiske proces, men det er et demokratisk afgørende aspekt.«

Elitens blindhed

Efter terroren i København sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt i et interview:

»Det er ikke samfundets skyld. Det er gerningsmandens skyld, og jeg synes ikke, vi som samfund skal påtage os ansvaret for det.« Men lige så forkert det er ikke at placere et ansvar hos gerningsmanden, lige så dumt er det ikke at se, at det demokrati, som den politiske elite i kliché efter kliché og tale efter tale hylder som en absolut og selvfølgelig værdi for os alle, ikke er for alle. Utilsigtet ligger der således en sørgelig sandhed i politikernes ord om, at terroren var ’et angreb på vores demokrati’ – ’på vores demokrati’. Der er allerede grupper i det danske samfund, herunder grupper med anden etnisk oprindelse, for hvem demokratiet ikke er noget, man er deltager i.

Og den politiske elite, der ikke forstår, hvorfor alle ikke begejstret bakker op om demokratiet, forstår heller ikke de alvorlige demokratiske og systemiske konsekvenser af dens egen politik.

Den politiske elite har de sidste årtier opmærksomt reformeret velfærdsstaten og fastholdt arbejdspladser og vækst, men eliten har ikke prioriteret opgaven med at tilpasse det danske samfund til den globaliserede økonomi uden at give køb på afgørende forudsætninger for medborgerskab, demokratisk dannelse og deltagelse. Det har ikke været forsøgt at kanalisere globaliseringens økonomiske pres på konkurrencestaten ind i Danmarks institutioner, økonomiske politik og kultur på en måde, der er forenelig med forbedringer og udbredelse af deltagelsesdemokrati og medborgerskab. Heri består endnu en trussel mod vores demokratiske kultur og fællesskab. Denne trussel oppefra skal man ikke underkende, og vi overser den, hvis vi tror, at demokrati mest af alt har med vores frihedsrettigheder at gøre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Torsten Jacobsen
  • Bjarne Andersen
  • Morten Lind
  • Ejvind Larsen
  • Anne Eriksen
  • Jens Kofoed
  • Erik Nissen
  • Henrik Petersen
  • Henrik Klausen
  • Michael Bruus
  • Aferdita Muja
  • Peder Pedersen
  • Thorbjørn Thiesen
  • Marianne Rasmussen
  • Carsten Søndergaard
  • Niels Duus Nielsen
  • Katrine Visby
  • Torben Selch
  • Simon-Matti Hørlyck Campbell
  • Philip B. Johnsen
  • Torben Nielsen
  • Martin Olafssen
  • lars abildgaard
  • Jakob Silberbrandt
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Jensen
  • Steffen Gliese
  • Joen Elmbak
Mikael Velschow-Rasmussen, Torsten Jacobsen, Bjarne Andersen, Morten Lind, Ejvind Larsen, Anne Eriksen, Jens Kofoed, Erik Nissen, Henrik Petersen, Henrik Klausen, Michael Bruus, Aferdita Muja, Peder Pedersen , Thorbjørn Thiesen, Marianne Rasmussen, Carsten Søndergaard, Niels Duus Nielsen, Katrine Visby, Torben Selch, Simon-Matti Hørlyck Campbell, Philip B. Johnsen, Torben Nielsen, Martin Olafssen, lars abildgaard, Jakob Silberbrandt, Lise Lotte Rahbek, Peter Jensen, Steffen Gliese og Joen Elmbak anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

TAK TAK TAK - alt det, som vi er mange, der har påpeget i årevis, og som vi kæmper for skal trænge ind i den apatiske vælgerbefolkning, der lader sig drive som gæs af en undertrykkende økonomisk overklasse.
Der er ingen grund til dette - Ove Kaj Pedersen kan stikke sine tanker om nødvendigheden skråt op - tværtimod er der al mulig grund til at skære ned på forbruget og i stedet bruge tid og energi på den personlige og fælles udvikling af dannelse, viden og deltagelse i samfundet. Det er det, der gør demokrati, sgu da ikke valgmuligheder på et marked.

Troels Brøgger, Morten Lind, Ejvind Larsen, Peter Hansen, Anne Eriksen, Erik Nissen, Henrik Petersen, Birgitte Gøtzsche, Peder Pedersen , Carsten Mortensen, Ole Hansen, Aferdita Muja, Peter Knap, Thorbjørn Thiesen, Lene Christensen, Jacob Egeskov, Carsten Søndergaard, peter fonnesbech, Katrine Visby, lars abildgaard, Simon-Matti Hørlyck Campbell, Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek, Herman Hansen, Torben Nielsen, Peter Jensen, Jørn Petersen, Philip B. Johnsen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Eliten eksistere kun på bundens nåde.

Husk lige det "eliten"

Martin Sørensen, Katrine Visby, Martin Olafssen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Bunden har fået internet og kan nu verdensomspændende rotte sig sammen mod eliten uden sammenligning i historien.

Husk lige det "eliten"

Herman Hansen

Den dag, hvor bunden opdager, hvor står magt de reelt har er det slut med eliten.

Husk lige det "eliten"

"Den dag, hvor bunden opdager, hvor står magt de reelt har er det slut med eliten."

Så er der også lynhurtigt en ny "Eliten"

Helge Rasmussen, Helge Sørensen, Egon Maltzon, Jacob Egeskov og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Oplysning og humanisme er de værktøjer den europæiske historie har anvendt i udviklingen af demokrati og velfærdsstat. En vigtig del af oplysningstanken var den åbne dialog som oprindelig opstod på de små caféer i datidens Wien og som fik sin helt danske udformning med den grundtvigianske bevægelse. I halvfjerdserne voksede civilsamfundene frem som en vigtig folkelig platform for direkte indflydelse. I dag er der ingen samtale, ingen civilsamfund – kun de tomme skaller er tilbage. Denne udhuling af den aktive medbestemmelse er for mig at se bevidst strategi fra politikere og bureaukraterne. Vi har gennem de sidste tyve år bevæget os fra demokrati til bureaukrati, samtidig med at den politiske elite har gjort alt muligt for at degradere samtlige humanistiske idealer. De idealer det hele begyndte med, så jeg tror ikke problemet er at underklassens medlemmer mangler dannelsesidealer (underklassen har signe egne parameter for dannelse og selvudvikling) men at det er politikerne der er uden dannelse og historisk bevidsthed!

Mads Berg, randi christiansen, Britt Kristensen, Bjarne Andersen, Morten Lind, Ejvind Larsen, Erik Nissen, Henrik Klausen, Bill Atkins, Benjamin Lau Jensen, Thorbjørn Thiesen, Lene Christensen, Carsten Søndergaard, Per Torbensen, Torben Nielsen, Steffen Gliese, Jakob Silberbrandt og Kjeld Smed anbefalede denne kommentar
Oscar Ibrahim

Jeg var faktisk på vej til at skrive en kronik om præcis dette emne, måske bare med en lidt anden vinkel.

Demokrati betyder folkestyre. Men er politiken, der bliver ført i de vestlige demokratier, til gavn for folket? Tjaaaa... NEJ!

Men hvorfor forholder det sig egentlig således..

Tjaaa, man kunne da starte med at kigge på, om der ikke burde sættes flere betingelser for, om man må stemme, udover at man skal være 18 år og have dansk statsborgerskab.
Kan det virkelig passe, at en person der intet ved om alvoren ved klimaforandringerne, hvem Edward Snowden og Bradley/Chelsea Manning er, hvilket magtspil der foregår mellem Iran, Rusland, Syrien, Israel, Saudi Arabien og USA og, at de høje skatter faktisk er det, som gøre, at vi muligvis har det bedste og mest trygge samfund i verdenen med velfærdsstaten som omdrejningspunktet, skal have lov til at stemme?
Det er da ikke fair.

Skal man have love til at stemme, altså besteme hvilken retning vores samfund skal bevæge sig i, så må man fra den anden side da også bede vælgeren om at læse, f.eks. dagbladet Informations gode artikler eller andet dybdegående kritisk journalistik til at starte med og i det sørge for, at vælgeren er indsigtfuld inden vedkommende skal afgive sin stemme.

Men det har selvfølgelig også noget at gøre med, at folkeskolen ikke har opfyldt sin rolle og levet op til sit formål om at skabe demokratiske medborgere.

Lidt food for thought...

Martin Sørensen, Troels Brøgger, Carsten Mortensen, Benjamin Lau Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Bunden er ligesom kineserne. De behøver ingen våben, da de er mange nok til, at løbe alt og alle over enden.

Husk lige det "eliten"

Martin Olafssen

Demokrati er at have indflydelse på ens dagligdag. I den neoliberale, globale økonomi er det umuligt. Økonomien skal demokratiseres...

Mads Berg, Britt Kristensen, Marina Kasimova, Bjarne Andersen, Morten Lind, Ejvind Larsen, randi christiansen, Helge Rasmussen, Henrik Petersen, Henrik Klausen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Lene Christensen, Jacob Egeskov, lars abildgaard, Karla F. Fontane, Carsten Søndergaard, Tue Romanow, Anders Hansen, Jakob Silberbrandt, Simon-Matti Hørlyck Campbell, Bill Atkins, Janus Agerbo, Claus Oreskov, Herman Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Rigtigt set af Martin O og som allerede V.Lenin mente så kan der ikke være et demokrati i et kapitalistisk samfund hvor markedet og kapitalen bestemmer. Vi har finans oligarki men demokrati???

Britt Kristensen, Martin Sørensen, randi christiansen, Ole Hansen, Lene Christensen, Katrine Visby, Anders Hansen, lars abildgaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

@ Oscar Ibrahim. Min gode mand du er nogle årtusinder bag efter – dine tanker om en stat styret af indsigtsfulde individer er allerede forslået af Platon. Heroverfor står V.Lenin der mente at arbejderklassen i kraft af deres erfaringer som udbyttede og undertrykte havde tilstrækkelig viden til at styrer et statssamfund!

Helge Sørensen, Anders Hansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Arbejderne har tilstrækkelig erfaring med udbytningen til at indse fornuften i at vælte det bestående. Denne kendsgerning er årsagen til tidens syndflod af: løgn, misinformation og historie forfalskning og så selvfølgelig den daglige dosis af dope:
Keep you doped with religion and sex and TV
And you think you're so clever and classless and free
But you're still fucking peasants as far as I can see
A working class hero is something to be
A working class hero is something to be

randi christiansen, Helge Sørensen, Peter Jensen, Jacob Egeskov og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Demokratiet er kontakten imellem eliten og befolkningen i pressen.

Jeg gentager:
Demokratiet er kontakten imellem eliten og befolkningen i pressen.

Hvor i pressen finder jeg denne kontakt?

Oscar Ibrahim

Demokrati er en utrolig smuk og sympatisk idé. MEN den er næsten umulig at føre ud i livet.

Lad de insigtfulde, som ved hvad der rent faktisk er godt for folket og hvad der ikke er, styre samfundet og så lade lægmændende, dem der elsker at gå i byen hver weekend og elsker realty-shows, dem der selv mener, at de ikke har tid til at læse en god dybdegående artikel om de alvorlige konsekvenser ved den stigende grad af CO2 i atmosfæren, være udenfor indflydelse.

Vil man have en afgørende stemme, så skal man vise engagement og gøre sig fortjen til sådan.
Ja, det vil kræve utrolig mange ressourcer, men jeg kan garantere jer for, at pengene vil være godt givet ud.

Vil vi have et demokrati, hvor det politiken kommer til gavn for folket eller skal vi have et system, (det nuværende system), hvor der en elite der manipulere med den laveste fællesnævner i samfundet (En meget meget meget meget meget stor del af befolkningen) og får dem til at stemme et sted, som de ellers ikke ville havde gjort, hvis nu de rent faktisk var insigtsfulde og oplyste individer?

Personligt foretrækker jeg det første.

Steffen Gliese

Demokrati fordrer systematisk sabotage af den etableringen af en særlig klasse af bestemmende. Derfor er lodtrækningen det demokratiske princip, og der er heldigvis grøde i at bringe det tilbage.

Anne Eriksen, Jens Kofoed, Lise Lotte Rahbek og Jacob Egeskov anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

Christiansborg har i de sidste 20 år , eller mere, udviklet sig til et teknokrati med karrierepolitikere der er nødt til at gardere sig med store kampesten foran Christiansborg.

Hvis der skal tages et opgør med det politikerne kalder "vores demokrati", kan det kun ske fra befolkningen udenfor. Vi, den store brede befolkning skal definere hvad et rigtigt demokrati er.

Anne Eriksen, Claus Oreskov, Peter Jensen, Jacob Egeskov, Steffen Gliese, peter fonnesbech og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

DJØF-laget har undergravet

og undergraver den demokratiske retsstat

via misbrug og forsømmelse igen og igen,

der fremgår de ansvarlige personers egne dokumenter,

svarende til at lommerne er fyldt med rygende pistoler.

Den fremmeste på dette område synes at være Peter Loft skarpt forfulgt af Rigsadvokaten.

ellen nielsen

Hold k... hvor er det ynk at høre på!
Man skulle næsten tro, at Enevælden var genindført!

Vi har det demokrati i DK,
som borgerne gider!

Dog - god søndag...!

Demokrati drejer sig om hvor stor en andel af overskuddet fra samfundets fælles produktion, der skal anvendes til at skabe det samfund vi kalder Danmark. Og den andel er på grund af vores kapitalejeres forskellige krumspring: social dumping med deraf følgende lønninger i frit fald, skatteunddragelser, og produktionens udflagning til verdens lavtlønsområder, under stadigt pres, hvilket kan aflæses direkte på andelen af fattige - der i følge artiklen er fordoblet - idet det jo er de fattige der rammes først når demokratiet svigter sin opgave med at fordele den fælles produktion.

randi christiansen, Claus Oreskov og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Karla F. Fontane

Ytrings- og forsamlingsfriheden er faktisk nogle vigtige goder. I Tyskland blev demonstrationer forbudt gentagne gange - selvom demonstranterne var fredelige. Jeg synes man kan mene hvad man vil om PEGIDA, men jeg synes det er mærkeligt at ytringsfriheden og forsamlingsfriheden bliver forbudt, når det ikke lige passer med regeringen. Bland andet måtte Pegida heller ikke sige "Je Suis Charlie". Og det gentagne gange.

Så derfor synes jeg altså virkeligt, at vi skal være taknemmelige for vores demokratiske rettigheder; de er åbelyst gået tabt i "demokratiet" Tyskland.

Mulighed for mere borgerdeltagelse? I Schweiz findes der noget som hedder "direkte demokrati", som virker på følgende måde; når der er blevet samlet et hvis antal underskrifter, så kommer det til folkeafstemning. Det synes jeg er en god idé. Der er faktisk ret mange muligheder for omfordelt magten til folket - især nu med internet. Det gør det nemmere at få folkeafstemninger og underskriftindsamlinger ;-)

Ytrings- og forsamlings- og ikke mindst foreningsfriheden har altid været en torn i øjet på kapitalejerne, men netop globaliseringen med dens sjakren rundt med vores arbejdspladser har svækket arbejderbevægelsen og fagforeningsindflydelsen til skade for demokratiet.

Britt Kristensen, Anne Eriksen, randi christiansen, Claus Oreskov, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Truslen er de sidste 30 års mantra: "Der findes ingen alternativer". Eller som Vestager plejer at sige: "sådan er det jo". Det er den løgn der stille og rolig fører os tilbage til feudalsamfundet.

Britt Kristensen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, randi christiansen, Rasmus Knus, Claus Oreskov, Jens Kofoed, Henrik Klausen, Ole Hansen, Thorbjørn Thiesen, Jacob Egeskov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Truslen er de sidste 30 års mantra: "Der findes ingen alternativer". Eller som Vestager plejer at sige: "sådan er det jo". Det er den løgn der stille og rolig fører os tilbage til feudalsamfundet."

Man kan deraf slutte; banaliseringen af samfundsforhold, mennesker, verden og diverse fænomener - herunder politiske visioner (hvilket er typisk for totalitarismen), er den største fjende mod demokrati. Banaliseringen ensretter menneskers bevidsthed (hvormed jøder eller muslimer pludselig kan gøres ansvarlige for komplekse samfundsproblemer) og tager kreativiteten fra os; vores empati og forestillingskraft reduceres, med dikotom og styrbar tænkning til følge. Orwell skrev om banaliseringen, det samme gjorde Hannah Ahrendt, da hun bl.a. analyserede Holocaust-fænomenet.

Sjovest at kronikøren har problemer med formuleringen 'vores demokrati'.
Hvis 'vores' er ekskluderende er det vel i kronikørens eget hoved.
Freudian slip ?

Jacob Egeskov

Kapitalliberalisme, kanibalisme, feudalisme, neosocialisme...
...ved det aller første skud, spang Annes anemoner ud..!

Jeg tænker ofte den dér med om vi får skabt kollektiv bevidsthed, før vi får destrueret grundlaget for den... søndags sukkene hober sig op, heldigvis godt smurt af rigelige mængder kaffe...

Paradokset er jo at selv om vi stille synker, spiller musikken jo stadig og aberne danser fordi tøserne svanser osv osv... "Demokratiet" vakler under individets manglende følelse af det har en reel værdi. Ja så blir vi presset af uuuh terror og så kan vi fanme stå sammen, men det er lige så f..... fake som colareklamer og dit behov for en større weber... vi pisser i bukserne for faen! Det ender ud i lidt facebook piveri og øgede bevillinger til politietaten, and that's it! Alle sovser bare videre i deres eget ego, imens deres trivsel blir styret af cost/benefit analyser...

Gæld, kontrol, vold.... så er vi der sgu!

Hvis du vil ha noget andet, så er det væk fra skærmen, offline og op af sofaen!

Vi cykler rundt og rundt og rundt her.. Drikker du selv kaffen... Kører du selv med den off. transport... Hvor stor er din fladskærm... Hvor meget af alt dit lort er lavet af kinamanden..!?

Oplysning til de uoplyste, ja men hvad skal de egentlig oplyses om, hm..!?

Benjamin Lau Jensen

Jeg er helt med på Oscar Ibrahims revolutionerende og noget kontroversielle omstrukturering af demokratiet.

Fratag stemmeretten for dem (det store flertal), der ikke gider eller magter at ulejlige sig selv med at sætte sig bare lille smule ind i samfundet (selvom de fleste har et elektronisk apparat lige ved hånden, og har alle muligheder for at gøre sig klogere på hvad som helst). Dem der gladelig lader sig dope til evig apati, skal selvfølgelig kunne leve deres liv i ubekymrethed, men de har diskvalificeret sig selv til demokratisk medbestemmelse.

I dag er omdrejningspunktet for de fleste politiske debatter en evig talen (ned) til netop denne gruppe af uvidende borgere. Man bør ikke undervurdere, hvilken betydningen dette har for styrken i demokratiet. Vi taler om en langsom men sikker degenerering.

Jeg tror bare Oscar Ibrahim - og andre - er forud for sin tid. Hvis vi fjerner de indifferente fra ligningen, vil det skabe en helt ny demokratiforståelse - og en ny og mere mangfoldig debatkultur, hvor indsigt, empati og respekt for andres synspunkter igen kan vinde indpas. Men der skal nok gå mindst 20 år før sådanne tabubelagte idéer begynder at vinde genklang. Hertil skal vi en del længere ned i moradset, ned ad den neoliberale dødsspiral.

Lars Bo Jensen

Oscar Ibrahim 21. marts 19:55
Det virker også problematisk for mig, at så mange overhovedet ikke interesserer sig for politik, måske ikke engang gider se de 25 min. omhyggeligt udvalgte "nyheder" der bringes i TV.
Men at stille krav til hvem der må stemme, er en farlig vej at gå. Hvem skal bestemme hvad indholdet i en evt. stemmerets-prøve skal være?
Hvad skal man have kendskab til for at være kvalificeret til at stemme, er det klimaforandringer, Ayn Rand's 'Og verden skælvede', Karl Marx's 'Kapitalen' eller måske Grundtvigs salmer.

For et par år siden luftede flere fra LA, alvorligt ment, at kun personer der i streng økonomisk forstand var netto-bidragerer til samfundet, skulle have stemmeret. Folk på overførselsindkomst skulle jo ikke bestemme hvad 'andre folks penge' skal bruges til.

Det er en meget farlig vej at gå, hvis grupper i samfundet får frataget deres stemmeret.

randi christiansen, Claus Oreskov og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Nogen bekender sig til en feministisk gud, andre til en økonomisk
Andre igen til en muslimsk
Nogen tror på naturen, andre tror på psykedelika
Andre igen tror på friheden
Nogen tror på familien som omdrejningspunkt, andre tror på velfærdsstaten
Andre igen går ene gang
Og de har alle noget at byde på, og det går glat når en gruppe sætter sig på de andre.

Hvordan havde den økonomiske krise udviklet sig hvis de forskellige ”trosretninger” havde været ligestillet: Der havde været vækst alle andre steder end i økonomien og krisen havde ikke været en krise men blot en omstrukturering, med mange vækst områder.

Altså en samfundsstruktur som ensidigt bekender sig til en økonomisk gud er skrøbelig struktur som:
1. er undertrykkende.
2. ofte kommer i stormvejr.

Benjamin Lau Jensen

Lars Bo Jensen

"Det er en meget farlig vej at gå, hvis grupper i samfundet får frataget deres stemmeret."

Det kan du sige, men din præmis må så være, at du tror på demokratiet i dets nuværende form. Er sandheden ikke den, at vi lever i et pseudo-demokrati, hvor den reelle magt ligger hos embedsværket, efterretningstjenesterne og finanseliten? Hvem der sidder på ministerposterne er i den store sammenhæng fuldstændig ligegyldigt.

Hvad er dit bud på at bryde denne magtstruktur?

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det er fantastisk. Her problematiseres demokratiet - det ER jo også ufuldkomment; der er større fokus på bralren end på eftertænksomhed, der er folk, der lader sig manipulere osv. osv.
Men svaret i kommentarfeltet? Det er åbenbart at afskaffe det ... det ene indlæg efter det andet foreslår at begrænse stemmeretten, så den kun ligger hos de indsigtsfulde - uden at komme med konkrete bud på, hvordan disse skulle udvælges.
Gad vide, hvad de samme mennesker mener om indfødsretsprøven?
Selv om det kunne være dejligt, hvis folk ydede en indsats og satte sig ind i tingene, så skal det, at alle ikke gør det, dog ikke forklejne fordelene ved formelt demokrati: Retssikkerheden, ligheden for loven og ytringsfriheden.
Den styreform, hvor nogle (åbenbart ikke eliten) bestemmer, hvem der må stemme - naturligvis ud fra de bedste, medmenneskelige hensigter - den hedder ikke demokrati. Der findes varianter, der kan således være tale om oligarki eller fascisme - men demokrati er det altså ikke, hvis nogen bliver udelukket efter variable kriterier.
Man kan sige, at tilflyttere, der ikke er statsborgere, er udelukkede fra det danske demokrati (folkestyre) - fordi de ikke defineres som tilhørende det danske folk. Man kan også diskutere, hvor længe det er rimeligt at lade tilflyttere være udenfor.
Men at begynde at udelukke uvidende og dumme mennesker fra folket - det åbner ikke bare et skråplan, det åbner en afgrund.
Det nytter ikke at sige, at hvis man ikke vil gå med til elitestyre ud fra akademiske kriterier, så "tror man på demokratiet i dets nuværende form". Det er kun sandt i den forstand, at man mener, alternativet er værre.
Der er meget store mangler i dansk demokrati, og i andre landes - derfor behøver vi ikke afskaffe retssikkerheden til fordel for vilkårlighed.
Fordi det er ubehageligt - også for mig - hvad nogle mennesker bruger ytringsfriheden til, så giver det mig ikke større lyst til at overlade forvaltningen af retten til at sige sin mening til et akademisk udvalg.
At være vidende, at have en stor uddannelse, at være ivrig i sit politiske virke garanterer desværre ikke, at man undgår stupiditet i forhold til folk, der tænker anderledes.
Hvis nogen, Benjamin Lau Jensen, vil agitere for at bryde den nuværende magtsstruktur, så bør de sandsynliggøre, at den nye magtstruktur også vil kunne brydes - hvis nu det engang skulle vise sig, at magten sad hos en arrogant, akademisk elite, der ikke lyttede til de mennesker, den havde frataget stemmeretten ...

Lars Jorgensen, ellen nielsen, Ejvind Larsen, Kjeld Smed, Bent Gregersen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Jacob Egeskov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jacob Egeskov

@benjamin

Jeg ser du har fuldstændig ret, frem til din defination af hvor "magten" reelt ligger pt...

Derfra jeg dog helt uenig dit bud på en proces frem mod forandring! Der er jo allerede en helt naturlig selektion af vælgere; dem der sætter et kryds og dem der ikke gør, vupti dermed er befolkningen, som sådan, hørt og taget til efterretning...

Metoden med at vælgeren så skal have et "godkendt" grundlag for at vælge og have indflydelse er jo rendyrket fascisme..! Hvis du ikke godkendes af magthaverne, ud fra et eller andet fiktivt parameter, så har du ikke taleret... Aj, du den må du sgu længere tilbage i tiden med... Altså der kan du snakke om pseudo demokrati..!!

Katrine Visby

Jeg synes man burde inspireres af Schweiz, som har direkte demokrati. Det er et lille land ligesom vores. Og landet klarer sig som bekendt meget godt.

I stedet for at vi følger USA som dets ydmyge tjener. Vi går i krig når de beder os om det, og udleverer kritikløst massevis af data til NSA uden offentlig diskussion eller afstemning.

Britt Kristensen, Troels Brøgger, Steffen Gliese, randi christiansen, Jens Kofoed, Henrik Klausen og Jacob Egeskov anbefalede denne kommentar
Jacob Egeskov

Måske vi alle skulle have en lille skattelettelse, i form af et signifikant fradrag ved samfundsmæssigt gavnende "frivilligt" arbejde...... og endnu højere fradrag havde folk deres børn med i processen, måske endda det dobbelte..!! ;)

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Hvem, Jacob Egeskov, skulle så afgøre, hvad der er samfundsnyttigt - og hvorfor skulle samfundsnyttigt arbejde udføres for "en lille skattelettelse" i stedet for løn?

Steffen Gliese

Der er altså kun to, der vil begrænse demokratiet, og mange, der vil udvide det. Men valg er bare ikke demokratisk. Valg kræver, at man som borger gør sig lækker for vælgerne. Demokrati fordrer, at enhver kan blive udpeget som repræsentant i en periode. Derfor er det kun lodtrækningen, der er demokratisk.

Claus Oreskov

@Thora Hvidtfeldt Rasmussen. Ikke alle her på tråden har ønsket at afskaffe demokratiet eller indskrænke det. Faktisk har der været et forslag om at udvide demokratiet til også at omfatte økonomisk demokrati!

Ejvind Larsen, Steffen Gliese, randi christiansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Det er vel en form for strækning af begreberne, hvis man mener Danmark er et demokrati, da demokrati kræver en vis variation af ideer?

I det danske "demokrati" kan man vælge mellem Enhedslisten og diverse neoliberale partier, hvor meget demokrati er der i det?

Lars Bo Jensen

Benjamin Lau Jensen.
Jeg kan ikke give dig et effektivt bud på, hvordan finanselitens magt over samfundsudviklingen, kan bremses i den nuværende politiske struktur. Det er svært at se hvordan man kan få flere til at deltage i den politiske debat, i en tid hvor den teknologiske udvikling ellers har gjort det nemmere end det nogen sinde før.

En ting kan jeg dog sige med stor overbevisning, det er ikke løsningen at fratage grupper i samfundet deres stemmeret.

Argumenterne om manglende indsigt i politik og dermed uegnethed til at stemme, minder meget om de argumenter der blev brug, da kampen for kvindernes stemmeret stod på i starten af forrige århundrede. Dengang var der måske ikke så mange kvinder der gik op i politik, de havde jo ikke stemmeret, det har nu ændret sig så der er mange politikinteresserede kvinder i debatten.
Her mener jeg at det at der selvfølgelig kom stemmeret til kvinder, har påvirket denne udvikling positivt.
Det vil være direkte kontraproduktivt at tage stemmeretten fra folk, der i forvejen ikke interesserer sig ret meget for politik.

Benjamin Lau Jensen

Jacob Egeskov

Jeg er helt med på, at idéen om begrænset stemmeret er provokerende - og i sin natur fascistisk.

Men om 20 år diskuterer vi (dem der stadig tror på demokratiets redning) stadig disse spørgsmål - og nogle socialister tror stadig der er håb, og at de fede kakkelbordsdanskere pludselig skulle få nok, og rejse sig fra sofaen og kræve "eliten" sat på porten. Glem det!

Om 40 år diskuterer vi ikke dette spørgsmål længere.

Derfor må det være tilladt at tænke demokrati i nye rammer, også uden også at skulle levere svarene (hvem har dem?). Det er klart, at hvis man vil gøre tanken om selektiv stemmeret til en lavpraktisk størrelse ’hvordan skulle det nogensinde kunne implementeres?’ og præmissen er demokratiet i sin nuværende form, så er den diskussion jo allerede afsporet i et eller andet fascisme paradigme. Men forstiller vi os (for eksperimentets skyld), at demokratiet er undermineret, og at der kunne implementeres en objektiv og fair løsning til alles tilfredsstillelse, er det så stadig forkasteligt?

Demokratiet er en mulighed, ikke et fuldt udviklet system. Den demokratiske forfatning sætter rammerne, det er vores ansvar at udfylde dem. Det sande demokrati er ikke love og institutioner men det brede folkelige engagement, mødet mellem mennesker, meningernes brydning. Uden det er et nok så perfekt system et skindemokrati. Så til alle de der her klager over vores uperfekte demokrati er der blot et at sige: så gå ud og gør en forskel. Du har mulighederne så stop dog det flæberi. Dem der flæber og mener at intet nytter svigter demokratiet og bidrager til dets død

Demokrati er meget større end den udgave vi har her i Danmark og der er ikke noget galt i at kræve rammerne udvidet:

Hørt i Debatten med Clement Kjærsgaard:

Johanne Schmidt: Arbejdsgiverne skal presses til at tage et samfundsansvar, og sikre flere jobåbninger for de der er sendt ud i beskæftigelsesjob....
Anders Samuelsen: Johanne nu må du forstå vi lever ikke i et socialistisk samfund..

Den ellers så rapkæftede studievært havde lige noget på tungen, men bed sig selv af.

Benjamin Lau Jensen

Lars Bo Jensen

"Det vil være direkte kontraproduktivt at tage stemmeretten fra folk, der i forvejen ikke interesserer sig ret meget for politik."

Ja, selvfølgelig ville det det, i det omfang vi stadig tror på, at disse mennesker kunne "vækkes". Og stadig tror på, at demokratiet kan "reddes".

Men hvad nu hvis der om 80 år er stadig færre (måske forsvindende få), der interesserer sig for politik og stadig dybere skel mellem eliten og befolkningen? (temmelig realistisk scenarie, ikke sandt?).

Det største demokratiske problem vi har sammen med resten af den vestlige verden, er at underklassen ikke har nogle fælles platforme, der kan tale deres sag. Vi har fagforeninger, tænketanke, aviser og meget andet der repræsentere middelklassen. Der er ingen tænketanke, eller foreninger der kan tale underklassen sag. Stor set alt bliver set fra middelklassens vinkel, tv aviser og alt andet er vinklet af den arbejdende middelklasse, og middelklassen bruger medier til at lave tv udsendelser mm om hvor dovne underklassen er. Vi har et stærkt højre orienteret parti, der forsøger at tiltrække underklassen, der samtidig facilitere en økonomisk omfordeling til over og middelklassen. Det er fagforeningen der ikke har evnet at inkludere underklassen, men kun er en forening for de arbejdende folk. Hvis underklassen sag skal tales, eller interviewes så er det typisk social rådgivere eller andre offentlig ansatte. Det er altså middelklassen der talesætte underklassen. Der mangler institutioner, tænketanke, foreninger der kan repræsentere underkassen, og det er et mega demokratisk underskud at det er sådan.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Benjamin Lau: Hvis der bliver stillet betingelser for demokratisk deltagelse i samfundet, forestiller du dig så, at det vil gøre skellet mellem eliten og befolkningen mindre???
Det er ikke demokratiets redning at udslette det. Det er heller ikke nogen garanti for uegennytte, demokratisk sindelag og tolerance overfor anderledes tænkende, at man er intelligent og veluddannet.
Siger det dig noget, hvis jeg siger Heidegger?

Steffen Gliese

Hvis folk risikerer pludselig at skulle stå i spidsen for politiske forsamlinger, skal de nok finde ud af at følge med.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Jeg er udmærket klar over, at flertallet af bidragydere her ikke er udemokratiske, at det kun er få, der vil bestemme, hvem der må stemme - men der manglede i lang tid en klar afstandtagen overfor de virkeligt antidemokratiske indslag.
Det er meget fint, at man må "gøre sig lækker" for at blive valgt - og der er talrige andre problemer i demokratisk samfundsstyre. Det ændrer dog ikke ved, at det er svært at se brugbare alternativer - heller ikke lodtrækning er uden massive ulemper. Det ville være lidt svært at skabe varige løsninger, f.eks. - i hvert fald, hvis lodtrækningsperioderne ikke skulle være lange.
Der er en vis sikkerhed i at en statsminister kan væltes, og at der så skal vælges en ny.
Hvad magten til underklassen angår, så kunne man - i stedet for at oprette tænketanke - starte med at ændre lovene, så de ikke direkte gavner kapitalen til fordel for arbejdstagerne.
Man kunne lovgive, så staterne i EU ikke kunne konkurrere på at sænke skatterne for at tiltrække virksomheder - man kunne begrænse kapitalens ret til at flyde hen, hvor skatten er lavest, i stedet for som nu at begrænse fagforeningernes rettigheder, for at de ikke skal kunne hæmme "arbejdskraftens frie bevægelighed".
Man kunne, i stedet for endelig at ville begrænse udgifterne til børnehaver og ældrepleje, begrænse udgifterne til boliger.
Tænk, hvis man alvorsfuldt udtalte: I lyset af de store og stigende udgifter til at bo i egen bolig må vi begrænse udbyttet til ejendomsmæglere og entreprenører ... det ville da være noget nyt.
Eller - lad os sætte loft over ejendomsstigningerne, fordi det er umoralsk, at man kan tjene mere på at eje sit hus end på at tage et ærligt arbejde i lavtlønsområdet!

Benjamin Lau Jensen

Jacob Egeskov

Du misforstår. Det var et forsøg på at afkoble idé og implementering. Du sammenkobler pr. refleks - og uden eftertanke. Det er til gengæld ikke fair :-)

Sider