Indkøbsposen klirrer, da rollatoren banker ind i kantstenen. Den ældre mand med huen godt trukket ned om ørene har netop krydset gaden og kæmper nu med at få rollatorens små hjul løftet op over kantstenen. Der er en rampe et par meter længere til højere, men han gider ikke gå helt derhen og kalder i stedet på hjælp. »Kan du ikke lige give en hånd?« spørger han. Jo, siger jeg og løfter rollatoren. Det klirrer igen, da den rammer fortovet. »Det er bare rødkålsglasset, der gør vrøvl,« siger manden og sætter kurs op af Borgbjergsvej, der går gennem Sydhavnen. Lidt længere henne stopper han op ved pølsevognen. Han kigger lidt på menutavlen og går så en halv omgang rundt om vognen. »Thi kendes for ret: Af mine pølser bliver man aldrig træt,« står der på taget af den. Manden spejder ind gennem ruden og ser så sedlen: »Lukket pga. sygdom. Hilsen Morten Snotøre.« Jeg har mødt pølsemanden en gang for et par år siden. Den dag hed han nu bare Morten Øre og talte kærligt om Sydhavnen som en »menneskelig losseplads« for alle dem, der ikke passede ind det pæne København. Mange andre havde nok formuleret sig anderledes, men det er ikke forkert.
Da Sydhavnen blev opført i begyndelsen af 1900-tallet blev kvarteret kaldt ’arbejdernes Hellerup’. Kvarteret blev bygget som en idealby for Københavns arbejderfamilier: Grønne omgivelser, frisk luft, toværelseslejligheder med eget bad og et tæt naboskab. Idyllen var intakt indtil 1960’erne, hvor arbejderfamilierne kom til penge og flyttede ud i forstæderne. Sydhavnen stod tom, og kommunen begyndte at anvise førtidspensionisterne, de psykisk syge, misbrugerne og de tidligere kriminelle til bydelen. Selv om her i dag både bor børnefamilier og ressourcestærke borgere, er Sydhavnen stadig en af Danmarks fattigste og sygeste bydele. Statistisk set er alt for mange uden arbejde, der ryges for meget, spises for meget grillmad og uddannes for få.
Men det vil Københavns Kommune nu ændre ved. Frem mod 2022 vil kommunen bruge 10 milliarder kroner på at løfte kvarteret. Hvordan det skal ske, har Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, inviteret Information til Sydhavnen for at høre om.
Fandenivoldskhed
Ved Sydhavnens kulturhus, Karens Minde, venter Morten Kabell med følge, der – udover en pressemedarbejder – består af Jan Salling Kristensen, enhedschef for Område og Byfornyelse samt Emilie Falk Barkved og Adam Carsten Pedersen, der begge er projektledere for Områdefornyelse Sydhavnen. I gamle dage var Karens Minde en åndsvageanstalt, men da den i 1980’erne blev nedlagt, fik bygningen lov til at stå og forfalde, indtil de lokale smadrede et vindue og tog den i besiddelse, fortæller Adam Carsten Pedersen.
»Den der fandenivoldskhed er meget typisk for beboerne i Sydhavnen,« siger han. Det gik op for kommunen allerede for mange år siden, da rådhuset havde planer om at føre en motorvej gennem kvarteret og bygge et stort lejlighedskompleks oven i en af Sydhavnens haveforeninger. Ingen af delene blev nogensinde til noget, da de lokale indledte en 20 år lang modstandskamp. Sydhavnerne har ikke tradition for begejstring, når kommunen blander sig. Det ved Morten Kabell og hans hold godt, og derfor har de tidligt i processen forsøgt at inddrage og lytte til de lokale så meget som muligt, fortæller han.
»Det skal føles som sydhavnernes projekt og ikke som et kommunalt projekt, der kommer ned ovenfra«, siger Morten Kabell.
Jan Salling Kristensen folder et kort ud, som viser det område i Sydhavnen, der skal investeres i. Omridset ligner Batman-logoet, men det skal man ikke lægge noget i, forsikrer han. Mens han med pegefingeren på kortet viser ruten, vi skal ud på, fortæller han, at hans oplevelse af Sydhavnen og dens borgere er, at man ikke må sige noget grimt om deres kvarter.
»Mange elsker Sydhavnen, som den er. Men når vi som kommune ser på, hvordan resten af København ser ud – fysisk og socioøkonomisk – kan vi godt tillade os at sætte nogle standarder på Sydhavnens vegne,« siger han.
Morten Kabell er enig: »Vi skal ikke acceptere, at børns muligheder for at realisere deres potentialer og drømme afhænger af, hvor de vokser op,« siger han. Ligesom han heller ikke mener, det er okay, at borgerne i Sydhavnen i snit lever syv år kortere end borgerne på Østerbro.
Kvartermanager
Da vi når Mozartsplads, gør vi et stop. Selv folk, der aldrig har sat deres ben i Sydhavnen, har hørt om pladsen, hvor øldrikkere fra hele byen samles. Selv om det blæser, og temperaturen er under frysepunktet, sidder der en håndfuld og snakker, mens deres hunde bevæger sig rundt med snuderne i græsset. Pladsen var tænkt som et torv, der skulle binde det nye og det gamle Sydhavnen sammen, men reelt fungerer det mere som et tomrum mellem bydelene. Der ligger en lille blå pavillon på pladsen, som engang var en café, men som nu er lukket.
»I gamle dage var her et driftigt handelsliv. Nu snakker man om, at købekraften er forsvundet« siger Emilie Falk Barkved.
Hvis Sydhavnen igen skal blomstre, skal butikslivet tilbage, og derfor har kommunen afsat penge til en kvartermanager, som skal hjælpe med at tiltrække de ’rigtige’ butikker. Lukkede bankfilialer er blevet overtaget af spillehaller, men det er ikke den slags forretninger, kommunen ønsker sig flere.
Til gengæld glæder det kommunale hold sig over Lasse Skjønning Andersens – manden bag ’Grød’ – overtagelse af den blå pavillon. Håbet er, at små initiativer som hans – sammen med den kommende metro og nye grønne områder – vil løfte kvarteret.
For at tiltrække nogle flere børnefamilier og folk med flere penge og ressourcer skal der foretages 25 lejlighedssammenlægninger og øremærkes omkring ethundrede lejligheder til studerende.
»Det lyder måske ikke af så meget, men vi omdanner stedet i respekt for de lokale, som ikke er interesseret i, at vi kommer med en gravko og en bulldozer og smider dem ud,« siger Jan Salling Kristensen.
»Vi er ikke ude på at lave en Nørrebroløsning eller en Vesterbroløsning, som endte med, at beboerne blev udskiftet, og de ressourcesvage smidt ud. Vi tror på en anden model, hvor vi gennem strukturelle forandringer i kvarterets arkitektur, hjælper dem, der allerede bor her, til at løfte sig selv,« siger Morten Kabell.
»Det findes der faktisk god dokumentation for«, tilføjer Adam Carsten Pedersen og forærer mig den evidensrapport, kvarterløftet bygger på, som han har med i rygsækken, og hvis konklusioner allerede er overstreget med gult.
Nede i sølet
Blandt materialet, jeg fik på gåturen med Københavns Kommune, er også Sydhavnens lokale beboerblad. Bladets leder handler netop om Sydhavnsløftet og er skrevet af Jakob Mathiassen, som er jord- og betonarbejder og siden 2008 har boet i Sydhavnen. »Skal der være plads til de skæve eksistenser i det nye toplækre Sydhavn,« spørger han i lederen, og »skal Sydhavnen være endnu en københavnsk ghetto for de velbjærgede?«
Jakob Mathiassen har selv et bud, og derfor aftaler vi at mødes ved den blå pavillon på Mozartsplads, som nu er åbnet som cafe under navnet ’Wolfie’ opkaldt efter Wolfgang Amadeus Mozart.
På vej derhen møder jeg et par lokale, som ikke ved, at kvarteret står over for en byfornyelse. Tre glæder sig især til metroen og det nye butiksliv; andre mener, renoveringen er unødvendig, og en enkelt siger, kommunen skal »tage og pil’ af«.
Inde på cafeen sidder Jakob Mathiassen iført hættetrøje og mørke Kansas-agtige bukser. Han er typen, der ikke bryder sig om at være i Illum eller i Hellerup for den sags skyld.
»Jeg er ikke så god til at være omgivet af noget, der er alt for pænt og lækkert,« siger han. ’Wolfie’ kan han nu godt lide, selv om den også repræsenterer noget nyt og lækkert i Sydhavnen, der mest er kendt for sine spillehaller, grillbarer og ’den brune rute’, der forbinder bydelens værtshuse.
Jakob Mathiassen boede på Nørrebro, da man fornyede kvarteret og så »alt det skæve forsvinde sammen med de gamle beboere«. Selv om Morten Kabell siger, at kommunen har lært af tidligere bysaneringer og ikke ønsker en beboerudskiftning i Sydhavnen, tror Jakob Mathiassen, det bliver svært at undgå. Man ser det netop allerede på mikroplan, mener han.
Da han flyttede hertil, var pavillonen, som vi sidder i nu, et værested for grønlændere, der havde det svært. Pladsen omkring var én stor mudderpøl – »ikke noget kønt sted« – men tiltrak alligevel øldrikkere fra hele København, som tog bussen herud.
»Jeg tror, de oplevede pladsen som et af de sidste heller i København for sådan nogen som dem,« siger Jakob Mathiassen.
Siden blev pavillonen lavet om til cafe, der blev bygget en legeplads, sat motionsredskaber op, og drankerne flyttede over på den anden side af hovedgaden. Der sidder de også nu.
»Hvis vi går over og snakker med de gutter, der sidder derovre,« siger Jakob Mathiassen og peger ud af vinduet, »vil de ikke sige, at de fysisk er blevet sat derhen. Men de har følt, at det var det, der blev forventet af dem. Jo længere nede i sølet, du er, jo sværere har du det med at være et sted, hvor alle er andre er så fucking velfungerende,« siger han. »Så føler man sig mast væk.«
I dette konkrete tilfælde trækker de udsatte sig altså i mødet med ’det lækre’. Hvis ikke Sydhavnsløftet formår at integrere de socialt udsatte med fremtidens købe- og ressourcestærke beboere, frygter Jakob Mathiassen, at de udsatte endnu en gang må trække sig.
»Ligesom det er sket efter samtlige kvarterløft i København«. Enten forsvinder de skæve eksistenser fuldstændigt ud af kvarteret, og hvor skal de så være? Eller også deler kvarteret sig i to. Jakob Mathiassen tror det sidste.
»Sydhavnen er ikke det mest prangende kvarter i København, men vi er gode til at holde sammen. En psykologisk Berlinmur gennem kvarteret vil ødelægge det, mange af os forelskede os i.
Jeg siger det lige igen: 1 tidligere bankfilial er blevet til spillehal. 2 er blevet til genbrugsforretninger.
Romantikken fejler ikke noget, når det gælder bydelens skæve eksistenser. De har ganske rigtigt fået et særligt område på den anden side af Mozarts Plads, men især når solen skinner på den anden side, flytter de da gerne derover igen. Og af og til kan de være så dominerende på pladsen, at andre ikke tager ophold. I øvrigt er der MEGET langt fra Mozarts Plads til de ny, fancy kvarterer på den anden side af Sydhavnsgade. Det er en HELT anden by, som musikbykvarteret ikke har noget til fælles med.
"... . Statistisk set er alt for mange uden arbejde, der ryges for meget, spises for meget grillmad og uddannes for få.
Men det vil Københavns Kommune nu ændre ved. Frem mod 2022 vil kommunen bruge 10 milliarder kroner på at løfte kvarteret ... "
Øh, hvad er nu lige sammenhængen; vil de give os arbejde, gennemtvinge rygeforbud, lukke grillen og lære os om et bedre liv ? - Næh, man vil kolonisere kvarteret med velmenende resourcsestærke
(ups !! ) som ikke tåler oplevelsen af det, trods alt, meget menneskelige liv der leves.
(ups !! ) som ikke tåler oplevelsen af det, trods alt, meget menneskelige liv der leves.
Man kan vist roligt regne med, at hvis Københavns Kommune vil bruge så mange penge, så er det ikke for "de skæve" eksistenser skyld, men sandsynligvis fordi at det er et af de sidste områder i byen, hvor der stadigvæk er grønne arealer, som man kan bygge på! Synd det var sådan en pæn og "luftig" bydel engang, jeg kan huske at elskede at besøge min farmor og farfar i Musikbyen, da jeg var barn, det var en helt anden oplevelse end at rende rundt i gaderne i den indre by! Og så kan man sige at den indre by og København i dag ligner L..., der er jo ikke nogen steder man kan være mere, der bliver bygget over det hele! Man kunne håbe på, at man for en gang skyld ville lave noget der var anderledes, men tvivler!
Løsningen er at stable 25 til 60 baresso cafe'er op i Sydhavnen og et par Hennnes & Mauritz butikker, så bliver alt godt igen.
Manden har lige brugt 100.000.000 kroner på totalt ubrugelige bycykler. Hvem har dog tillid til at han kan bruge 10.000.000.000 kroner fornuftigt.
Jeg har aldrig forstået den der med at lokke en "ressourcestærk" til at blive nabo til en mand der drikker og så bliver alt meget bedre. De fleste der drikker, har familie der ikke drikker, og som tit ville give deres højre arm for at for at bringe drikkeriet til ophør - men det hjælper sjældent. Udover det der med om alkoholikerne skal bo sammen eller spredt er det ikke noget kommunen kan gøre særlig meget ved.
Det der bevidstløse forbrug af udtrykkene "ressourcestærke" og "ressourcesvage". Er det overhovedet nogle okay udtryk at bruge om andre mennesker?
Det der bevidstløse forbrug af udtrykkene "ressourcestærke" og "ressourcesvage". Er det overhovedet nogle okay udtryk at bruge om andre mennesker?
’Vi er ikke ude på at lave en Nørrebroløsning’
Forventes der applause? Hvis det er kommunens arrogance der her hentydes til, så prøv med:
’Vi er ikke ude på at lave en Christiania-cykelrute-endlösung-plan, helt uden at lytte til lokalbefolkningen"
citat:
"Jo længere nede i sølet, du er, jo sværere har du det med at være et sted, hvor alle er andre er så fucking velfungerende,« siger han. »Så føler man sig mast væk.«
Det ses alle steder.
Hvor mange meningsudvekslinger og forsøg på sameksistens og tolerance er ikke blevet lagt død af velmenende mennesker, som oplever sig selv og sin livs som jordens salt.. og det gælder skam til begge sider.
Kan man løfte et bykvarter ved at putte andre mennesker derind?
ja da.
Men et bykvarter består af de mennesker, der bor der.
Umiddelbart er oplægget, at de nuværende beboere i Sydhavnen skal skiftes ud med nogle andre og mere veltilpassede. Og så ændrer kvarteret sig.
Gentrificeringen af storbyerne sker over hele verden, fordi der for øjeblikket er en stor vandring til dem. Og resultatet er uvægerligt, at de svageste bliver presset ud. Den eneste måde man kan bekæmpe det på er ved at hjælpe de svageste. Men det er nok ikke en farbar vej i Danmark med røde og blå borgerlige regeringer.
@Christina Balslev
"Det der bevidstløse forbrug af udtrykkene "ressourcestærke" og "ressourcesvage". Er det overhovedet nogle okay udtryk at bruge om andre mennesker?"
Bevidst tom tale er ikke okay:
" »Vi skal ikke acceptere, at børns muligheder for at realisere deres potentialer og drømme afhænger af, hvor de vokser op,« siger han. Ligesom han heller ikke mener, det er okay, at borgerne i Sydhavnen i snit lever syv år kortere end borgerne på Østerbro."
@Christina Balslev
"Det der bevidstløse forbrug af udtrykkene "ressourcestærke" og "ressourcesvage". Er det overhovedet nogle okay udtryk at bruge om andre mennesker?"
Bevidst tom tale er ikke okay:
" »Vi skal ikke acceptere, at børns muligheder for at realisere deres potentialer og drømme afhænger af, hvor de vokser op,« siger han. Ligesom han heller ikke mener, det er okay, at borgerne i Sydhavnen i snit lever syv år kortere end borgerne på Østerbro."
@David Zennaro
Erhvervslivet lader til at lokalisere sig i endnu højere grad i de større byer end før. Så politikerne har vel et valgt.
Rigtig groft sagt: Skal de lade 10.000 personer der har valgt at bo i en flaske i Sydhavnen blive boende, og have 10.000 der går på arbejde pendle ind fra forstæderne med tilhørende omkostninger og miljøbelastning. Eller skal der rykkes rundt? De ser ikke kønt ud, men jeg tror det bliver det sidste der bliver resultater. Er det et himmelråbende overgreb på flaskens indbyggere, at de kommer lidt ud i naturen - formodentlig på Lolland?
Henrik Brøndum, himmelråbende er vel så meget sagt, men et overgreb er det da. Drankere er vel også en slags mennesker, de har vel også lov at være her, selv om de ikke altid pynter i landskabet, eller hvad? Eller er det vigtigere at tjene penge end at være et anstændigt menneske?
@Nielsen Nielsen
Jeg er opmærksom på kynismen i dette. Hvad tror du de berørte selv ville sige. Hvis vi nu laver en hurtig beregning af den samfundsøkonomiske gevinst der siger 100.000 kr. om året(lavt sat) for hver relokalisering og deler den fifty/fity mellem kommunen og borgeren? (Vi holder den kommunale kassetænkning ude af billedet og antager modtagerkommunen bliver fair stillet).
Ha, Henrik Brøndum, jeg tænkte nok, du havde et godt svar. Og umiddelbart er det et godt svar, hvem vil sige nej til 50.000 nu og her? Tænk på alle de bajere, man kan få for de penge.
Men løser det nogen problemer? Holder drankerne op med at være drankere, eller flytter vi dem bare et sted hen, hvor de er mindre synlige? Mindre synlige for os, men mere synlige for udkantsdanskerne, men siden hvornår har udkantsdanskerne haft noget at skulle have sagt?
Min barndoms originaler og drankere modtog hjælp fra det offentlige. Det havde bønderne selvfølgelig ondt i røven over, men fordi de alternativt udfordrede modtagere af fattighjælp boede midt iblandt os, blev det sjældent til mere end brok. For det var jo ikke en eller anden generisk alkoholiker ovre i Kjøvenhavn, der var tale om, det var jo "vores" originaler, Kejser Wilhelm og Gamle Ole med cyklen m. fl., og de havde boet i den lille by hele deres liv, alle kendte dem, og alle var enige om, at der nok var gået et eller andet i stykker i dem, og at det kunne de jo ikke gøre for.
Hvis vi nu flytter dem allesammen til Lolland, så slipper vi for at se på dem. Ude af øje, ude af sind, ude af finansloven.
@Niels Nielsen
I lige måde.
Først en teknisk korrektion. Det er ikke et engangsbeløb, men et årligt beløb. Hele forbruget kan flyttes fra Giraføl til årgangswhisky! (Når du regner samfundsøkonomisk optimering ekskluderes skatter og afgifter).
Nej det løser ingen problemer. Men ligesom alle besparelser i en privat eller offentlig virksomhed går på to ben, så flytter Sydhavnen sig ikke en meter uden færre drankere. Hvis din model skal bruges - og det kan ikke udelukkes - så skal nogle flytte her til speltghettoen (2100) hvor jeg p.t. opholder mig. Det kan jeg godt leve med (her er en del i forvejen de har bare flere penge), men jeg tror ikke der er nogen politiker der tør binde an med den, selvom man er fra Enhedslisten og allerede skandaleramt af et fejlslået bycykelprojekt. Det er jo også derfor hele planen er holdt i nogle dejlige floromvundne vendinger.
Jeg tror, vi (i hvert fald jeg) skal skelne mellem hvad der er principielt, og hvad der er praktisk muligt. Principielt mener jeg, at det er sundt for en befolkning at opleve, at normalfordeling ikke betyder, at alle er normale, men at det faktisk er normalt, at der er nogle få, der skiller sig kraftigt ud fra de andre.
Men givet, at folk er, som de er, har du jo ret i, at det nok vil blive svært at finde lokal opbakning til at oprette flere drankerhjem på Østerbro. Som et pragmatisk menneske har jeg da heller ikke afvist dit forslag, men betragter det som en mulig, ikke-perfekt midlertidig løsning.
Hvis der er tale om et reelt tilbud - i modsætning til de tvangsforanstaltninger, staten iværksætter i disse år under overskriften "tilbud (vi lukker for kassen hvis du siger nej)" - så er jeg til at forhandle med. Personligt ville jeg nok takke nej, jeg føler mig hjemme her i Kbh., det er her mine venner bor. Men det er nok bare mig, der hellere vil gå sulten i seng end sidde og være ensom.
Morten Kabell vil lytte til lokalbefolkningen? Siden hvornår? Og det lyder da heller ikke som om, det specielt er de lokale, han og de andre 'kommunale' henvender sig til:
"Men når vi som kommune ser på, hvordan resten af København ser ud – fysisk og socioøkonomisk(!) – kan vi godt tillade os at sætte nogle standarder på Sydhavnens vegne(!)."
Kommunen har afsat penge til en … 'kvartermanager'(!) … som skal hjælpe med at tiltrække de ’rigtige’(!) butikker.
"Vi tror på en anden model, hvor vi gennem strukturelle forandringer(!) … hjælper dem …"
"evidensrapport, kvarterløft, konklusioner …"
Nu kender jeg ikke Sydhavnen, men gætter på at der nemt kunne ske det samme dér, som jeg har oplevet tæt på, dog i mindre målestok, hvor en populær og velbesøgt Bodega blev omdannet til smart café med glasruder fra gulv til loft. Der, i akvariet, kunne man så en kort overgang se de tidligere bodegagæster sidde tydeligvis utilpasse og fremmedgjorte en gang eller to, før de helt forsvandt. Måske, forhåbentlig, fandt de sig et andet tilholdssted.
Selvfølgelig skal man ikke romantisere et liv, som mange af os nødigt ville leve og måske betragter som en tilværelse 'på bunden'. Men dem, der – måske endda både frivilligt og gerne? – gør, kan man vel stadig godt vise respekt og accept af deres livsstil?
"Kun en tåbe frygter ikke de velmenende i Teknik & Miljø-forvaltningen."
Staten har en ulidelig trang, til at skulle "helbrede", alt og alle, der ikke lige passer ind i deres
snævre BNP-Univers (Box). Det er en åndsforladt, og unuanceret tankegang.!!
Er det for øvrigt samtlige beboere af Sydhavnen, der ligefrem er alkoholikere.?? Neeej.!!
Men så har vi jo ligesom lavet en ny lille indsnævret Box, og så er det hele meget enklere.!
Gid fanden havde den samling landsbytosser, der fører sig frem som de "sande frelsere", af
"skæve" eksistenser, med den stålsatte overbevisning, at det er til deres eget bedste.!
Det aner de jo dybest set ikke en r..... fis om.!
@Henrik Brøndum
"Rigtig groft sagt: Skal de lade 10.000 personer der har valgt at bo i en flaske i Sydhavnen blive boende, og have 10.000 der går på arbejde pendle ind fra forstæderne med tilhørende omkostninger og miljøbelastning. Eller skal der rykkes rundt? "
Der er ingen grund til at rykke nogen rundt; foruden alle de erhvervsaktive er kvarteret også beboet af kontanthjælpsmodtagere - og ja, der bor stadig mennesker som har arbejdet og levet hårdt og som dør tidligt.
@Jens Thaarup Nyberg
Er din konklusion at de 10 milliarder i bedste fald er spildt?
Selvfølgelig er det gentrificering! Det er en syge der har grebet landet. Det bliver sværere og sværerefor lavtlønnede at finde boliger. Ikke kun i København.
Hvad laver borgerdyret Kabell i EL? Ud over at agere døvblind pamper.
@Henrik Brøndum
"Er din konklusion at de 10 milliarder i bedste fald er spildt?"
Næh, men jeg ser ingen grund til at rykke rundt på mennesker som er ilde ansete andre steder, eller som bor optimalt.
Jeg bor i en lille boligforening i en landsby. Vores lejligheder kan ikke bære huslejeforhøjelsen, der vil følge en renovering af det 50 år gamle tag. Taget er for så vidt godt nok, men isoleringen er elendig, hvilket skaber fugtproblemer mm. Da huset ellers er betalt går hovedparten af huslejen til landsbyggefonden, hvis' midler politikerne gør lystige indhug i, når de gratis vil gentrificere i Brabrand og andre steder. De bruger således de almentnyttige boligselskabers penge til at sanere og bygge boliger som ikke har almentnyttig interesse. 7-12 tusind for en lille toværelses.
Men arkitekterne er sikker glade... og kommunekassereren.
Politikerne er som altid tonedøve. Jeg boede som ung under 100m fra Mozarts plads og under 200m fra Anker Jørgensen som jeg regelmæssigt mødte og vekslede et par ord med. fordi jeg kendte ham fra Akassen. Men det var et menneskeligt og trygt kvarter, hvor man kunne gå frit, værtshusene var af den brune slags, men man mødte folk fra alle samfundslag, på lige fod. Lejlighederne er små men dog med bad, hvilket ikke var så almindeligt den gang.
Det her minder om da byfornyelsen renoverede Vesterbro, for at hæve hele kvarteret, resultatet var, at de oprindelige beboere blev eksporteret til brøndby og ishøj og aldrig kom tilbage, fordi de ikke havde råd til, at flytte ind i deres egne lejligheder igen efter "fornyelsen". Kvarteret er nu ejelejligheder i den dyre ende. Nej politikere lærer ikke af deres fejl, de gentager dem blot, fordi det virkede så godt ;-)
Brøndum: "Er det et himmelråbende overgreb på flaskens indbyggere, at de kommer lidt ud i naturen - formodentlig på Lolland?"
Er du seriøs?. Det er jo deportation. Det medfører en kraftig forringelse deres jobmuligheder og livsvilkår. En kommune må være forpligtet på at genhuse sine borgere indenfor kommunegrænsen.
Man kunne starte med at flytte Teknik- og Miljøforvaltningen til Sydhavnen.
@Henrik Brøndum:
"Er det et himmelråbende overgreb på flaskens indbyggere, at de kommer lidt ud i naturen - formodentlig på Lolland?""
Det er et himmelråbende angreb at kalde dem flaskens indbyggere; Sydhavn er ikke mere flaske end tilnavnet, Sydkystens Hellerup, tillader.
Artiklen giver et fortegnet billede, medmindre der antydes at kommunen vil rette op på dens tidligere visitationspolitik, og så er midlerne måske lige dyre nok, 10 mia.
@Jesper Hansen og @Jens Thaarup Nyberg
Jeg har erkendt at være kynisk og provokerende i disse indlæg.
Mit synspunkt er - at man ikke kan "løfte" et kvarter uden at sparke nogen ud. Og det bør man sige åbent.
@Henrik Brøndum
" har erkendt at være kynisk og provokerende i disse indlæg."
Det er ok.Men så er der heller ingen grund til at "løfte" et kvarter, der i forvejen er attraktivt. Kommunen kan vel sammenlægge lejligheder, som det allerede sker i de private ejendomme, til fordel for familier med moderne trang til plads - men lad det ske efterhånden som beboerne falder fra.
Hvad butikker angår er Sydhavn velforsynet, dog ikke den nybyggede del på omkr. (?) 2000 boliger http://sluseholmen-online.dk/ejendomme.html
Hvilken virkning, på Sydhavn, to Metrostationer vil få, er vanskeligt at spå om, da forbindelsen primært er tænkt som en aflastning for biltrafik.
Lad mig tilføje:
"Mange elsker Sydhavnen, som den er. Men når vi som kommune ser på, hvordan resten af København ser ud – fysisk og socioøkonomisk – kan vi godt tillade os at sætte nogle standarder på Sydhavnens vegne,« siger han [Kabell].
Fysisk er der ikke noget at komme efter, og det socioøkonomisk har kommunen, som sagt, selv sat standarden for.
"Pladsen (Mozarts) var tænkt som et torv, der skulle binde det nye og det gamle Sydhavnen sammen, men reelt fungerer det mere som et tomrum mellem bydelene. Der ligger en lille blå pavillon på pladsen, som engang var en café, men som nu er lukket."
Og nu er der en legeplads med, der måske bruges af børn, der venter på bussen.
Det er meget dårligt tænkt; det nye Sydhavn ar anlagt på gamle industrigrunde, afskåret fra det gamle Sydhavn af tilkørslen til Sjællandsbroen, Sydhavnsgade.
Mozarts Plads fungerer ganske rigtigt som samlingssted: sommeren over afholdes loppemarkeder.
@Henrik Brøndum
"Mit synspunkt er - at man ikke kan "løfte" et kvarter uden at sparke nogen ud. Og det bør man sige åbent."
Et er synspunkter, noget andet, om de slap for blå blink, narkomaner, ludere og lommetyve i Istedgade - nøh, men de fik en del smarte glasfacader, låste porte og café-cafeer.
Alene begrebet, at "løfte et kvarter", vækker skumle mistanker.! Løfte til hvad.?? Boligspekulation.?
De tilstedeværende mennesker er man da hamrende ligeglade med.! Det er jo bare en samling
alkoholikere, og snylteeksistenser, som skal skaffes af vejen. Jo hurtigere jo bedre.!
Tankegangen er dybt depriveret, og en skændsel, for det Danske samfund. Intet mindre.!!!
Og Henrik Brøndum, her troede jeg dine holdninger rakte lidt længere, end til dead zero.