Læsetid: 2 min.

Arbejdspladsen: Lone Hørslev

Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud dér, hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord. I denne uge er vi hjemme hos Lone Hørslev
Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud dér, hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord. I denne uge er vi hjemme hos Lone Hørslev
25. april 2015

Synonymordbog

Den har jeg altid med, den er kilde til inspiration. Heri er alle mulige ord – hvert opslag kan næsten være digte i sig selv! Jeg bruger den både til at nuancere mit sprog og til at få ideer. Hvis jeg har gentaget et ord nogle gange, bladrer jeg i den og støder på pudsige ord. Ordene ligner hinanden, men under hvert opslag kan de, når man læser dem højt, være lige som musik. Jeg er faktisk meget inspireret af den rytme og den musik, der ligger i opslagene i min synonymordbog.

Papegøjen

Der var en tryllekunstner i Holstebro, hvor jeg kommer fra, som hed Zimba, og han brugte papegøjen, når han optrådte. En dag blev den syg og kom ud på det dyrehospital, hvor min far var dyrlæge. Dér døde den, og så spurgte min far, om han måtte få den udstoppet, og så fik jeg den. Så det er Zimbas papegøje. Den er altid med, når jeg flytter, derfor er den også blevet lidt forhutlet. Den er også med i nogle af mine digte. Jeg kan i det hele taget godt lide at skrive om dyr.

Postkort

På væggene hænger der også mange postkort, som jeg har brugt i forbindelse med min seneste bog om Marie Grubbe. Jeg omgiver mig altid med mange af den slags billeder, et gammelt kort fra København fra 1674, historiske ting. Jeg skifter meget ud i postkortene foran mig, i forhold til, hvad der passer til den konkrete bog, jeg skriver. Jeg bruger billeder meget, og jeg har altid – når jeg skriver på en bog – en idé om forside, om farver og stemninger. Jeg tænker ret visuelt.

Elefant.

Jeg er begyndt at skrive meget om elefanter. I mine nye digte sniger der sig hele tiden elefanter ind. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har den interesse for ting. Det har før været en fjerkræ- saks eller kronprinsen. Jeg iagttager bare, at nu kommer der en elefant, og når den kommer, sker der noget. Buddhas mor drømte om en hvid elefant, og så blev den et symbol på renhed. Jeg elsker, når noget kan flytte sig, kan flytte betydninger. Jeg løber også forbi elefanterne ude i Søndermarken hver dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu