Læserbrev
Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Hvornår er fodbold for meget?

Moderne Tider
4. april 2015

Lotte, Valby

Min mand er stor fan af FCK. Jeg er selv ligeglad med fodbold, men efterhånden som årene går, synes jeg faktisk, at hans engagement bliver mere og mere barnligt.

Allerede om morgenen sætter han den der »op og stå/ vi elsker FCK«-sang på. Og hans venner kommer, eller også tager han til dem (det foretrækker jeg), og drikker øl hele dagen op til kampen iført fodboldtrøjer. Nogle gange tager de helt til Odense for at se FCK spille.

Jeg tænker om sådan en togtur, at andre nok må tænke deres, når der kommer sådan en flok 40-årige mænd ind i kupeen.

Han har af og til vores store datter med – så synes jeg, det er fint, men hun har sagt, at hun ikke gider mere, hvilket jeg sådan set godt kan forstå. Er det mig, der er sippet? Min veninde (kone til hans ven) har det på præcis samme måde.

Svar I:

Jeg synes også, det er barnligt at være fan af FCK, men det er mest, fordi jeg vil foretrække at se Brønshøj i Superligaen. Ellers forstår jeg din mand på alle niveauer, og jeg forstår tillige, at du har brug for, at forstå de basale koder til, hvad der foregår i ham: Han holder fri ved at træde ind i sit særlige univers for et par timers tid. Et fortroligt kammeratskabsrum, han kender nøje.

Han har læst foromtalerne i avisen og på nettet, han ved, hvilke spillere der er skadede, og hvem, der har formkrise, han kender pointstilling og målregnskab, han ved, hvem der ikke burde være udtaget, og han kan sine replikker om dagens spillere og dommeren, og om det er på tide at fyre træneren, og han kender alle sidemandens svar helt ud i de fineste, sublimt underforståede nuancer, også selvom svarene er nye for hver ny kamp, og han synger med på sangene, hvad han ellers aldrig kunne finde på, end ikke til den store datters konfirmation, da han jo er brummer, men her på lægterne er verden overskuelig i mindst 90 minutters uforstyrret ekstase, for han er den første blandt ligemænd og ligemand med de første, uforstyrret af rudekuverter, chefer, bankrådgivere, socialdemokraternes og Venstres busreklamer, ja selv af dig, Lotte, der vil drøfte vigtige sager såsom livet og kærligheden, og om der er råd til den næste ferie væk fra Valby (som han beder til lægges uden for sæsonen) – og i øvrigt: Hvor ligger dametoilettet på stadion?

Jo, der er forklaringer på, hvorfor mænd går til fodbold, og helst uden kvinder – og efter mit beskedne skøn skal kvinderne være glade, hvis deres mænd går til fodbold og ikke bare hen om hjørnet efter cigaretter. Skøn på det.

– Lasse Ellegaard

Svar II:

Helt personligt vil jeg give dig ret i, at fodbold er kedeligt, og at fankulturen omkring den er meningsløs og irriterende at kigge på udefra.

Jeg kan også godt forstå, at du protesterer, hvis din mands fodboldinteresse opsluger al jeres fælles familiefritid. Men det samme ville jo gøre sig gældende, hvis det i stedet var radioamatørisme eller ornitologi, din mand gik op i. Så det der med, at lige præcis fodbold er barnligt og uværdigt for midaldrende mænd, det er nok ikke et gyldigt argument.

Jeg er tilbøjelig til at sige, at du vidste, hvad du gik ind til, da du giftede dig med ham. For der er vel ingen naturlov, der foreskriver, at mænd automatisk begynder at dyrke mere stilfærdige hobbyer såsom Spitfire-modelfly, idet de runder de 40. Ligesom kvinder vel ikke automatisk begynder at interessere sig for at samle opskrifthæfter med fadkoteletter, når de nærmer sig klimakteriet.

Prøv, om du kan glæde dig over, at din mand overhovedet går op i noget.

– Anna Ullman

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads Christensen

Herligt. Herligt. Håber på flere breve fra læsere og gode svar, der vidner om dyb indsigt. I fodbold med mere...

Personligt vil jeg hellere høre hvid maling tørre i mørke - men for fanden: hans fodboldsglæde lyder ret så uskyldig. Så und ham turene til kampene, og diverse aftener nu og da foran skærmen med venner og et par kolde øl.
Da jeg var gift med en mand, der aldrig undlod at se se vigtigt kamp i Tv med vennerne, øl og chips, mødtes vi koner til gengæld over kaffe, kager og sherry, mens vi så chick-flicks. Således fik vi alle en fred aften ud af det.

Mikkel Madsen, Steffen Gliese og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Fodbolt er blevet en afreageringsmekanisme og det kan fodbolden som sådan jo ikke gøre for. Der skal søges andre steder. F.eks. det enorme pres vi har lagt på hinanden...

Steffen Gliese

Nogen lægger en bold på en hvid streg, lige langt fra de fire fjermer hjørner - dér er det allerede for meget.

Herman Hansen

Kvinder kunne jo f.eks. aflaste manden ved at tage noget mere i krig frem for kun at fremme den såkaldte ligestilling i udelukkende egen interesse.

Herman Hansen

Generøs kone søges. Du skal være rig, samt have en høj indkomst og være villig til, at få mange børn. Jeg skal så være hjemmegående husmand og støve af.

Kom endelig ud a busken.

Han skal til at tage sig sammen. Spørgsmålet er, hvorfor gør han det ikke? Søger han væk fra noget? Søger han væk fra sig selv eller forholdet? Det kan løses uanset hvad det er. Imellemtiden må du dog gøre ham mere interesseret i dig selv og en stor pige ved hvordan hun kan få sin mand snurre rundt om lillefingeren.

Mikkel Madsen

"Generøs kone søges. Du skal være rig, samt have en høj indkomst og være villig til, at få mange børn. Jeg skal så være hjemmegående husmand og støve af."

Er du lækker nok til at være en trophy husband;-)

Mikkel Madsen

Tænk at have ondt i bagdelen over at ens ægtefælle har en interesse, der tager et par timer eller fire hver uge. Jeg kunne slet ikke forestille mig at leve i et forhold som det.
Jeg spiller selv rollespil (holder ved min barnlige side på 42. år), og min kone laver så andre ting, der interesserer hende

"Helt til Odense". haha, hvor københavnsk at komme med den slags.
Ja, der er en verden vest for Høje Taastrup og ja, der spilles fodbold der.

Hun skal bare købe sig et par lidt større sko, og så er den sag ude af verden.

Mikkel Madsen

"Da jeg var gift med en mand, der aldrig undlod at se se vigtigt kamp i Tv med vennerne, øl og chips, mødtes vi koner til gengæld over kaffe, kager og sherry, mens vi så chick-flicks. Således fik vi alle en fred aften ud af det."

Sådan får man det til at fungere.

Hvis min kone kigger på tøj i butikker, ja, så smutter jeg da bare hen i nogle andre butikker med varer (mobiler, computere, herretøj osv.), der interesserer mig. Eller en kop 35 krs kaffe ved Baresso:-)

Henning Pedersen

Ja ja, da jeg en gang for mange år siden fulgte en klub, som nu er fusioneret med en anden klub og det hele er blevet til FCK, fulgte vi i fanklubben selvfølgelig med til Odense, hvis det var der det udfoldede sig, eller til Aalborg, hvis det var der. Der var engang hvor klubben med lodder og trisser vandt Danmarksmesterskabet og derfor skulle deltage i mesterholdenes turnering og skæbnen ville at Trabzonspor blev trukket som modstander. Vi var vel en femten hardcore freaky fans som sparede sammen og da dagen oprandt dampede vi da af til Trabzon, en havneby i det nordøstlige Tyrkiet tæt på grænsen til Georgien og tæt på Ararats bjerg uden at det dog af den grund var nogen form for flugt, men alt i alt en kæmpeoplevelse og alt sammen takket være en skide fodboldklub.

Problemet med kvinder nogen gange - er at de ting de fandt charmerende ved manden eller ungdomskæresten - ofte senere er nogle af de ting der skal pilles af!
Tvivler på at han har ændret sig drastisk "over night". Det har hun så nok selv - men at nogen kan udholde et parforhold, set i skæret af at mennesker er på en livslang personlig rejse - bliver også en stadig større gåde for mig.
Enig med nogle af de andre kommentatorer - find din egen hobby og nyd fraværet.

Jeppe Petersen

Man må godt nok leve i en lille verden hvis Odense er langt væk, når det er sagt tager jeg selv til Berlin og ser fodbold og har nok været afsted på den gode side af 7 gange indtil videre (i denne sæson).

Derudover tillader jeg at spilde mine surt tjente penge på et medlemskab af klubben og en række fans valgte at spilde deres fritid med at renovere stadionet da der var behov for det.

Hvis vi bare allesammen kunne tage os sammen og blive voksne, droppe de bbarnlige fritidsinteresser og bruge vores liv på noget fornuftigt så som at gå på arbejde, ryde op og gøre rent hvilket ffantastisk liv ville vi så ikke have ;)

Jeg skal også til Berlin denne weekend hvor vi tar 3 points mere med hjem.

Stolze Gesänge voll Emotion
für einen Club voll Tradition
und unsre Fahnen wehn
ihr werdets nie verstehn...

Anders Jensen

Tjah. Det burde vel ligge lige til højrebenet. Men de fik 2-2 mod Karlsruhe i sidste runde, så.....