Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Hvad stiller man op med en løgner?

11. april 2015

Den fortvivlede studerende, København

I min studiegruppe er der en fyr, der lyver, så det er svært at være sammen med ham. Først løj han om en kæreste, der ikke eksisterede, så om sin mors prestigefyldte job, der ikke fandtes. I vinter fortalte han, at han havde sagt sit studiejob op, mens vi andre vidste, at der var sket nedskæringer i hans afdeling.

Dråben var, da jeg lånte hans USB-stik og tilfældigvis så hans karakterer. Det viste sig, at han har løjet om sine karakterer på samtlige semestre.

Vi er en gruppe, der taler åbent om private ting og har holdt hinanden oppe, når der var modvind på studiet. Indtil videre har vi set gennem fingre, når løgnene på forskellig vis blev afsløret, men nu føler vi alle, at grænsen er nået. Vi kan simpelthen ikke stole på, hvad han siger, og det gør det meget svært at tale med ham.

Skal vi bare acceptere, at han er meget usikker på sig selv? Eller skal vi konfrontere ham med alt det, vi ved? På et tidspunkt i hans liv vil hele korthuset falde sammen, og så bliver nedturen endnu større for ham. Den letteste løsning ville være bare at afbryde kontakten til ham, men vi føler samtidig et ansvar for ham. Hvad skal vi gøre?

Svar I:

Jeg kender én, lad os kalde hende Mette, som engang oplevede det samme med en af sine veninder, lad os kalde hende Tine.

Jeg husker ikke, hvordan sandheden kom frem, men da den endelig gjorde, stod dette tilbage: Tine havde ikke passet sit studie i over halvandet år, og alligevel kunne hun fortælle levende historier om sin hverdag på universitetet.

I sin pung bar hun rundt på et billede af en angivelig kæreste, men billedet var et, hun tilfældigt havde fundet foran pasautomaten på Nørreport Station, og hun havde aldrig mødt manden. Og endelig var der kræftsygdommen, den, som hun efter eget udsagn gik til månedlige screeninger for på Rigshospitalet, og som havde fremkaldt svære tårer og dyb medfølelse hos alle hendes veninder, men som viste sig at være lige så ikke-eksisterende som den selvfølelse, hun øjensynligt forsøgte at kompensere for med alle sine løgnehistorier.

Da Mette og de øvrige veninder endelig konfronterede Tine med deres viden, benægtede hun alt og vendte dem ryggen. Du skal være forberedt på, at det samme kan ske, når du konfronterer din studiekammerat. Men hvis du vil hjælpe ham, er der ingen vej udenom. Han er syg, og det første skridt mod helbredelse er erkendelse. Men fortæl ham det nænsomt. Lad ham vide, at han ikke behøver at være mere, end han er.

– Rasmus Bo Sørensen

Svar II:

I den perfekte verden, siger vi kun helt perfekte ting til hinanden. Hvis noget er grønt, siger vi ikke, at det er rødt. Det usande er nærmest lig med det onde, kun hvide løgne tillades. Det usande må bekæmpes og korthuse skal holde, men hvordan?

For et lille menneske bliver verden til i en kæmpestor asymmetri. Den går ud på, at Mor m/k og især Far m/k siger sandheden. Og at de i fællesskab bestræber sig helt vildt på, at man skal blive et godt og sandt lille menneske. De ser lige igennem alle ens små forsøg … på hvad? Jamen på at være sig selv.

Hvad er den eneste måde at blive fri på? Det er at lyve. Den har de fleste af os været igennem – og glemt. At være et privat, lukket ’jeg’; at være fri, er ikke at være gennemsigtig for andre. Og samtidig længslen efter at blive gennemskuet … som vi ofte nyder i kærligheden. At lyve er en eksistentiel grundbetingelse.

Men det sker ikke automatisk. Derfor bliver nogen ved og ved, at søge grænsen for deres eget ’jeg’.

Det er hamrende svært at have med sådan en gut her at gøre, ikke mindst fordi man selv konfronteres med sit ubevidste, og det er stærkt ubehageligt. Og ja, I skal forsøge at sige det til ham, men forsigtigt, for han har brug for hjælp.

Og så nyde, at I selv er i stand til at vide noget om ’sandhed’. Det er en gave.

– Tine Byrckel

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu