Læsetid: 8 min.

»Dyresex bliver jo også snart forbudt«

Som en af de sidste i kvarteret lukker den gamle sexklub Club34 i Istedgade. Internettet har overtaget pladsen som de liderliges biograf, og stedet kan ikke løbe rundt. 1. maj er det slut med topløs servering og animalbio
Alle i Norge kender Club34, men ellers er omkring halvdelen stamkunder. ’Faste patienter,’ kalder Jan Andersen dem og siger, at han burde have kittel på, for alle, der kommer her, får jo hjælp.

Tomas NIelse

25. april 2015

I pornobiografen Club34 lyser de hvide toiletruller op i flimmeret fra lærredet, hvor kønsdele støder sammen i close-ups til en lav stønnen på lydsporet og projektorens summen. Ellers er her stille. Bagerst i BIO1 er der rækker med biografsæder og forrest lave lædersofaer. Den ene er repareret med gaffatape. Men det ser man først, når øjnene har vænnet sig til mørket.

Det er torsdag aften i Istedgade og pornobiografen har haft åbent siden klokken 12. Der er tre pornoskuespillere på lærredet, fem toiletruller og en grå plastikskraldespand til brugt papir. Men ingen gæster.

Sexbiografer skød op overalt i Danmark efter pornoens frigivelse i 1969, men ingen steder så tæt som på Vesterbro. Engang var den lille sexklub Club34 først med det frække, men som en af de sidste pornobiografer på Vesterbro lukker klubben den 1. maj – andre kendte steder som Hawaii bio og Blue Movie har allerede drejet nøglen om. De liderlige downloader pornoen hjemmefra, og hvad der engang var en god forretning, løber kun lige rundt, siger indehaveren Jan Andersen. Han er 68 år gammel og har arbejdet her i 35 år. De seneste årtier som indehaver.

»Nu trænger jeg til ferie. Og mere tid til børnebørnene,« siger han. Ikke fordi det er et krævende job at styre butikken. Arbejdet består mest i at skifte filmene, når de løber ud, så der ikke opstår pauser. Over disken kan man på billedet se, hvilke film der kører netop nu i de fire biografer.

»Jeg skifter program hver mandag,« siger Jan Andersen.

Når der ikke kommer kunder, sidder han på sin stol. Drikker kaffe brygget på maskinen i baglokalet. Og ryger grønne PallMall.

Ked af udviklingen

Kasseapparatets display står permanent på 60 kroner. Til den pris er der fri adgang til alle biografer fra klokken 12 til 02 om natten. Par kommer ind til halv pris – hvis det er M/K vel at mærke. Dørklokken ringler med en lyd nærmest som i en gammel købmandsbutik, og når kunden har taget de seks trin ned ad trappen, møder Jan Andersen dem alle med nogenlunde den samme sætning: »Skal du ind og kigge lidt?«

Når Jan Andersen fortæller, bruger han ikke præcise årstal. Han taler om, hvordan det begyndte i 70’erne, hvordan det var i 80’erne, hvad der skete i 90’erne. Egentlig er han uddannet murer. Men det var han ikke ret glad for.

»Det er ikke sjovt at stå på et stillads om vinteren. Og dengang var det ikke dækket af som i dag. Det var skidefarligt.«

Men han kendte manden, der startede Club34 op. Han fik nogle vagter og blev hængende.

»Det var i 70’erne. Da pornoen var blevet fri. Dengang rendte der ludere i alle gaderne, og der var masser af liv. Der var mennesker her hele natten«, siger han.

»Alle kendte hinanden. Luderne havde faste pladser. Kunderne vidste, at de fede stod på det hjørne, og at man kunne få den og den specialitet på det andet hjørne. I 80’erne kom narkomanerne. Og i dag er de danske ludere forsvundet. De arbejder på massageklinikker. Nu er der kun østlændinge og afrikanere tilbage, som ruller kunderne. Jeg synes det er en forfærdelig udvikling.«

Jan Andersen er oprindeligt uddannet murer, men arbejdet på stilladserne om vinteren var ikke lige ham. Han kendte ham, der havde startet Club34 og fik nogle vagter tilbage i 70'erne. Sådan begyndte det. 

Thomas Nielsen

Ifølge Jan Andersen er aids og internettet de to ting, der har haft størst betydning for miljøet:

»Efter aids turde folk ikke komme så meget hernede, og skabsbøsserne turde slet ikke. I dag kommer her kun dem, som ikke gider sidde alene derhjemme foran computeren,« siger Jan Andersen.

Han tager en stofmulepose ned fra en knage i et hjørne og finder en stak farvesnapshots frem, »fra en gang i 80’erne«. Dengang blev Club34 brugt som kulisse i en pornofilm. Spanking, så vidt han husker.

På billederne kan man se, at klubben engang havde storblomstret bordeaux velourtapet på alle vægge. Det har diverse ombygninger ændret ved, selv om blomsterne stadig titter frem visse steder.

»En gang var der kun tre biografer, men så skulle vi have plads til animalbio,« forklarer Jan Andersen. Bagerst i klubben er væggene sorte og røde. Der hænger enkelte plakater med nøgne, storbarmede damer. Og i et hjørne står en ensom plastikpalme. Ingen piger i kabinerne, står der på et skilt. Prostituerede fra gaden har ingen adgang i Club34, forklarer indehaveren.

»Tidligere kom der kvindelige kunder alene. Nymfomaner du ved. Som kneppede mændene inde i biograferne. Men nu går de i swingerklubber,« siger han.

Jan Andersen er en stor mand med hyttesko, topmave under den blå sweatshirt og sorte jeans. Han bærer en tynd guldkæde om halsen og en guldring på den ene finger. Det let krusede hår er gråt. Hvis bevillingen går igennem, overtager nye og yngre ejere stedet 1.maj. Det skal renoveres, og endnu ved ingen, hvad der kommer i stedet. Men det bliver mere eksklusivt. Sådan er det gået med flere andre adresser i gaden. Og Jan Andersen mener, det er nødvendigt:

»Der skal friske, nye ideer til. Engang levede vi godt af biografen, men det gør vi ikke længere.«

Klokken 22 er der stadig ingen kunder. TV 2 Nyhederne flimrer over skærmen i baglokalet. Men så begynder dørklokken at ringle. Det gamle grå kasseapparat snurrer. 60 kroner. 60 kroner igen. Og igen.

»Kender du vejen?« spørger Jan Andersen høfligt kunderne.

»Spank og animal den vej. Baren er ovenpå.«

Væggen langs trappen op er besat med spejlfliser. Ovenpå er der også en biograf med åben dør ud til det lille barlokale. En mand rejser sig fra biografens mørke

»Fadøl?« spørger den thailandske bartender, mens hun med et snuptag krænger kjolen ned, så hendes bryster bliver blottede.

»Hvor er toilettet?« spørger han.

Hun peger tavst mod en dør ved siden af baren og trækker kjolen på plads igen. Ingen topløs servering alligevel. I biografen er to andre thailanske kvinder i gange med en grundig massage af en lettere beruset kunde i en af sofaerne.

Konen tror, han er på arbejde

Club34 tiltrækker svenskere og nordmænd og polterabendgæster i weekenderne.

»Alle i Norge kender Club34. Den slags har de slet ikke deroppe,« siger Jan Andersen.

Men ellers er omkring halvdelen stamkunder. Faste patienter, kalder Jan Andersen dem. »Jeg burde have kittel på. Alle, der kommer her, får jo hjælp,« siger han.

En af Club34s kendinge er ’Jørgen’ på 61, der kommer her to til tre gange om ugen. I dag kommer han forbi på vej hjem fra arbejde. Han er gift, men konen gider ikke se pornofilm, forklarer han. Han stiger ned i kælderen med en cykelhjelm under armen. En velholdt mand med skæg, skjorte og jeans.

Jørgen hedder egentlig noget andet, men vil helst ikke have sit navn i avisen. Hans kone ved nemlig ikke, at han er her i dag. Hun tror, han stadig er på arbejde.

»Her kan man komme og gå, lige så tosset man vil for 60 kroner. Her er liv. Man kan sidder og snakke sammen i biografen. Indimellem kommer der par. Så sker der noget spændende. Nogle vil have, at man ser på, at de boller. Andre er måske impotente og vil have, at man ordner konen. Så sker der lidt,« siger Jørgen.

Men klientellet er mest ældre.

»Dengang jeg selv var ung, kom der mange på min alder, men de glor porno på nettet nu,« siger Jørgen. Eller også går de i swingerklubber. Han har prøvet det nogle gange. Det koster 300 kroner, hvis man er en mand. Og det er mange penge, synes Jørgen. »For man kan jo ikke være sikker på, at der sker noget sjovt.«

Danskerne gider ikke

Jan Andersen skifter film i BIO3 og tager et sip af en dåseøl. Han drikker ellers ikke på arbejde, for han skal køre hjem til Hvidovre, når butikken lukker klokken 02. På hylden under disken ligger ekstra ruller med plastikposer til biografernes skraldespande samt en papæske påskrevet: 1,5 volt – til dildoer. Men selv om Club34 har hylder med film og sexlegetøj er det ikke det, der tjener pengene hjem.

»Det er bare kulør,« som Jan Andersen siger.

I gamle dage kostede et videobånd med porno op mod 500 kroner i indkøb. I dag kan man få dem til en 20’er. Lidt specialiteter fører Club34 dog stadig – blandt andet film med animalsex.

»Men dyresex bliver jo også snart forbudt,« siger Jan Andersen.

Der er rygning forbudt-skilte flere steder, men både Jørgen og Jan Andersen gør det nu alligevel. Indimellem åbner de døren, så røgen siver ud, og lydene fra gaden kan sive ind.

Neonlyset på facaden indhyller dildoerne i vinduesudstillingen i et rødt skær. De er stablet op på en bund af grå perlegrus. På facaden kan man se en falmet tegning af en blondine med struttende bryster og en skummende fadøl i hver hånd. Skiltet lover topløs servering. Pludselig kommer et ansigt til syne i et lille vindue øverst i facadedekorationen: den thailandske bartender trækker luft og kigger ned ad gaden.

»De danske piger gider ikke længere servere,« forklarer Jan Andersen.

»Siden 90’erne har jeg kørt med thailandske piger. De er kraftedeme ligeglade med, hvor mange timer, de skal være her. De jamrer sig aldrig.«

Det er thaikvinderne, der står for baren, hvor man blandt andet kan få ’fræk fadøl’ – hvor bartenderen sætter en dildo på fadølsanlægger, glider ned over hanen og skænker øllen med underlivet. En specialitet, som er opfundet på Club34.

»Af en bartender der kedede sig. Engang i 90’erne,« siger Jan Andersen.

Men fræk fadøl kan man ikke få i dag. Det kræver det rette publikum. Og der er heller ikke nogen fast pris. Ofte bliver der samlet ind under en polterabend.

Jan Andersen havde egentlig tænkt sig at stoppe for et par år siden. Hans jævnaldrende kone var gået på pension fra jobbet som bogbinder, og nu skulle de til at nyde livet. Men så døde hun pludseligt af en blodprop.

»Jeg kom hjem fra arbejde, og så lå hun på badeværelsesgulvet. Vi havde været sammen siden 1964,« siger Jan Andersen.

Og så var det egentlig rart i en tid at holde sig i gang med arbejdet. Men nu glæder han sig til at stoppe.

»Efter 35 år har jeg en del afspadsering, jeg skal have afviklet,« siger han.

Stamkunden Jørgen ser derimod ikke frem til 1 maj.

»Vesterbro har oplevet en stor udskiftning. Her er kommet mange flere unge mennesker. Det gamle forsvinder. Jeg synes, det er skidt. Det hele bliver mere strømlinet. Mere kedeligt,« siger Jørgen.

»Så ja, det er meget trist. Club34 har jo altid været her. Jeg kommer til at savne spændingen. Nu må jeg finde på noget andet. Jeg ved bare ikke rigtig hvad endnu,« siger Jørgen.

Thomas Nielsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu