Baggrund
Læsetid: 4 min.

’Han var folkets frigører’

Forfatteren Eduardo Galeano var mikroskopets og teleskopets mand. Han så de store mønstre og de små mennesker
I sidste uge døde Eduardo Galeano, 74 år gammel, af lungekræft i hjembyen Montevideo i Uruguay. Præsidenter, forfattere, guerillaledere, fodboldspillere og millioner af helt almindelige latinamerikanere i alle aldre mindes den folkekære forfatter.

I sidste uge døde Eduardo Galeano, 74 år gammel, af lungekræft i hjembyen Montevideo i Uruguay. Præsidenter, forfattere, guerillaledere, fodboldspillere og millioner af helt almindelige latinamerikanere i alle aldre mindes den folkekære forfatter.

Rino Bianchi/Scanpix

Moderne Tider
25. april 2015

»Vi har desværre ikke tid til mere,« siger programværten på CNN og beder forfatter Eduardo Galeano om at runde af »med en sidste sætning, en sidste idé«. »Abrakadabra – jeg elsker det ord«, svarer Galeano og tvinger således den mystificerede programvært til at stille et opfølgende spørgsmål.

Selv efter over 40 år i rampelyset evnede forfatteren, journalisten og tænkeren Galeano fortsat at overraske. Og var der én ting, som programværten vidste hin sommerdag i 2011, så var det, at publikum aldrig ville tilgive hende det, hvis de ikke fik at høre, hvilke tanker der lå bag den berømte forfatters mystiske afskedshilsen. Om så udsendelsen skulle gå i overtid.

Mandag i sidste uge døde Galeano, 74 år gammel, af lungekræft i hjembyen Montevideo i Uruguay. Jeg skal nok komme tilbage til hans kryptiske ’abrakadabra’. Men først lidt om, hvordan Galeano blev en af verdens mest politisk indflydelsesrige og folkekære forfattere. Og om hvorfor reaktionerne på hans død nu udtrykkes af præsidenter, forfattere, guerillaledere, fodboldspillere og millioner af helt almindelige latinamerikanere i alle aldre. Både af dem, som har læst nogle af hans bøger og af dem, som kun har set ham i tv eller læst interview med ham og husker de kompakte formuleringer, hvormed han satte ord på latinamerikanernes følelser og tanker om politisk undertrykkelse, økonomisk udnyttelse, glemt identitet, historie, kærlighed og fodbold. I dag beskriver Brasiliens præsident, Dilma Rouseff, Galeanos bortgang som »et stort tab for alle, som kæmper for et mere samlet, retfærdigt og solidarisk Latinamerika«. Venezuelas Maduro gav Galeano æren for at have »tegnet den latinamerikanske drøm om et retfærdigt samfund«, og Bolivias Morales kaldte ham for en »folkets frigører«. »Latinamerikas årer er åbne og bløder for din bortgang, kære Eduardo,« skrev Ecuadors præsident på Twitter. Fodboldlegenden Diego Maradona takkede Galeano for at »have kæmpet som en nummer 5 på midtbanen og for at have scoret mål som en nummer 10 imod de magtfulde«.

Flugten

Galeano blev født i en velhavende familie, men gik sine egne veje og begyndte at publicere tegninger i et magasin efter at have arbejdet på en sprøjtemiddelfabrik og som bankkasserer. I 1960 begyndte han sin karriere som journalist for ugeavisen Marcha, sammen med blandt andre den senere vinder af Nobels litteraturpris, Mario Vargas Llosa, og Mario Benedetti, en af kontinentets største poeter. Det var i dette miljø, han udviklede sin særegne stil, som henter elementer fra dokumentarisme, fiktion, poesi, journalistik, satire og historisk analyse. Galeano har udgivet 43 bøger, hvoraf Latinamerikas åbne årer (ikke oversat til dansk, red.) er den vigtigste. Trilogien Ildens erindring (1982-1987) står igen som det mest ambitiøse projekt, mens Fodbold i sol og skygge skiller sig tematisk ud.

I 1973 fik Galeano imidlertid andre ting at tænke på end at redde verden gennem sin litteratur. Med få måneders mellemrum tog højreradikale militærjuntaer med støtte fra USA magten i både hans hjemland, Uruguay, og i Chile. Han flygtede til Argentina, men blot tre år senere gennemførtes der også statskup her. Latinamerikas åbne årer blev forbudt i alle tre lande, mens Galeano flygtede videre til Barcelona. Først i 1985 kunne Galeano vende tilbage og blive fast inventar på de små cafeer og i boghandlerne i Montevideos gamle by, hvor han elskede at suge små historier og indtryk fra alt og alle til sig.

Længere end tiden i eksil var imidlertid de tre årtier, som gik fra Galeanos udgivelse af Latinamerikas åbne årer, indtil hans læsere begyndte at erobre magten i Latinamerika. Den første af disse var Hugo Chávez, som forfatteren havde et specielt venskab med. Galeano hørte aldrig op med at støtte venstrebølgen, som han mente, trods alvorlige fejl og mangler, har gjort Latinamerika mere uafhængig af udenlandsk magter end på noget andet tidspunkt siden koloniseringen for 500 år siden og for første gang har givet det fattige flertal en reel magt.

»I bund og grund er vi det, som vi gør for at ændre den, vi er«, lyder Galeanos korte ode til menneskets frie vilje. Men uruguayaneren formåede aldrig selv at ændre det, han var, til det, han dybest set helst ville være. Eller sagt med hans egne ord: »Jeg ville have været fodboldspiller, og jeg blev den bedste af de bedste, bedre end Maradona og Pélé, ja selv bedre end Messi – men kun om natten i mine drømme. Da jeg vågnede op, indså jeg, at jeg havde ben af træ og var dømt til at blive forfatter.«

Galeano havde ingen sans for moralisering imod favoritsporten. »For højrefløjen er fodbold beviset på, at de fattige tænker med benene. For venstrefløjen er det fodboldens skyld, at de fattige ikke tænker.« Forfatteren foragtede begge positioner i samme grad.

Det ukendte, forbudte og hemmelige

Den colombianske forfatter Gabriel García Márquez, som døde i fjor, mente, at »den eneste måde, man kan undgå at dø på, er ved at skrive«. Men at have gode venner hjælper også. Da en smilende Hugo Chávez overrakte Obama et eksemplar af Latinamerikas åbne årer i 2009, sprang bogen fra nummer 62.800 til nummer to på Amazons bestsellerliste i nogle timer og øgede sit salg med 466.378 procent.

Men hvad mente Galeano i grunden med sit ’abrakadabra’ under CNN-interviewet i 2011. »Jo, det er et magisk ord, som åbner døre til det ukendte, forbudte og hemmelige,« sagde han og tilføjede: »Og så siges det, at det har en betydning på oldhebraisk: ’Spy flammer til det allersidste.’ I denne uge kom bogen Mujeres (Kvinder) på forlaget Siglo 21, og det rygtes, at der kommer endnu en til juni. Sine sidste bogstaver på dødslejet skrev Galeano antagelig, da han satte sin signatur på den internationale underskriftsindsamling mod Obamas dekret om Venezuela som »en trussel mod USA’s sikkerhed«. De lærde strides om abrakadabra-ordets oprindelse og betydning, og den, Galeano nævnte, er formentlig næppe korrekt. Men selv sendte han i al fald flammer ud indtil det allersidste.

Eirik Vold er norsk journalist og Latinamerika-kender. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karen Nygård

Jeg læste "Latinamerikas åreladning" på dansk i 2004 i forbindelse med en tur til Chile. Og kan se i min bog "Med fødderne opad", at "Latinamerikas åreladning" blev udgivet på dansk i 1977 og 1995.
Jeg glemmer aldrig den bog.
mvh Karen

Troels Brücker

I hævder, d.v.s. "red." (Niels Ivar Larsen?) gør, at Geleanos hovedværk, "Latinamerikas åbne årer" ikke er oversat til dansk. Som Karen Nygård gør opmærksom på, er det ikke rigtigt. I har tidligere, i 'Bogfolk' d. 15. april 2015, antydet at værket ikke er udgivet på dansk.

Bogen blev første gang oversat og udgivet på dansk på forlaget Suenson i 1977 under titlen "Latinamerikas åreladning", senest udgivet af International Forum i 1995 i 3. udgave.
Oversætter: Inger Lohmann.

Som tidl. bibliotekar på Københavns Hovedbibliotek har jeg fra 70'erne og frem utallige gange formidlet dette hovedværk om Latinamerikas historie. En populær klassiker og et meget læst værk blandt latinamerika kendere og globalt engagerede græsrødder. Derfor en ærgerlig smutter i jeres omtale af Galeanos meritter og udbredelsen af hans betydningsfulde forfatterskab og virke som journalist.