Læsetid: 4 min.

Hvad er George Clooney navnet på?

Kapitalismen har brug for et menneskeligt ansigt. Måske er dette ansigt netop George Clooneys?
Kapitalismen har brug for et menneskeligt ansigt. Måske er dette ansigt netop George Clooneys?

Ib Kjeldsmark

18. april 2015

George Clooney er en flot mand. Uanset hvor gammel og gråhåret han bliver, så synes hans skønhed at forblive ubesmittet. Men Clooney er mere end et smukt ansigt og en dyb stemme. Han er samtidig et af de fremmeste medlemmer af gruppen af velmenende Hollywoodskuespillere, som af hjertet mener, at verden burde være et bedre sted. Således har han udtalt, at formålet med at lave film som Oceans 11 og Oceans 12 og så videre er at få penge til at lave film som Good Night and Good Luck.

Hvor de første er typiske Hollywoodfilm med al den glamour, vittig dialog og mangel på relevans og indhold, som hører genren til, er den sidste en klar reaktion på George W. Bushs Irak-krig og generaliserede terrorismeparanoia. Good Night and Good Luck søgte tydeligt at minde den amerikanske befolkning om, hvordan det var gået sidste gang, man havde været paranoid omkring ’farlige elementer’, som angiveligt er ude på at ødelægge alt, der er godt og amerikansk. Den handler om mccarthyismens USA.

Man kan med nogen ret hævde, at ’George Clooney’ er populærkulturens navn på den bekymrede intellektuelle, som er klar med en kritisk vinkel, når konservative kræfter bliver lidt for sikre på, at alt, hvad de gør i demokratiets navn, også er til demokratiets gavn.

Oppe i luften

Det er klart, at Clooney skulle medvirke i en film om finanskrisen. Samtidig er det her, det begynder at blive tydeligt, at Clooneys velmente og humanistiske kritik er temmelig tandløs.

I Up in the Air spiller Clooney Ryan Bingham, der lever af at rejse USA rundt og fyre folk. Pointen er selvfølgelig i første omgang, at han lever rigtig godt på grund af finanskrisen.

Den centrale konflikt i filmen opstår nu mellem Bingham og den yngre kollega Natalie Keener (spillet af Anne Kendrick), der er en nyansat college graduate med friske ideer til forbedring af business: Man behøver egentlig ikke at sidde over for folk, når man fyrer dem. Man kan også bare gøre det via en internetforbindelse med webkamera. Dette bliver til firmaets fremtidsplan – til stor fortrydelse for Bingham, der elsker at flyve. Samtidig introduceres filmens virkelige pointe, der bliver til et forsvar for Binghams (i dette lys) gammeldags, men ærlige stil, hvor fyringen i det mindste sker ansigt til ansigt.

Det nye system bliver afprøvet af Bingham og Keener på en af deres rejser, hvor de fyrer en mand over nettet, men gør det, mens han sidder i lokalet ved siden af. Derved bliver det smertefulde og sårbare ved situationen sat på spidsen af, at de tydeligt kan høre mandens hulkende stemme fra rummet ved siden af, samtidig med at de taler med ham igennem en computerskærm. Denne scene står nu i skærende kontrast til den, hvor Clooney fyrer en fyr på den traditionelle måde, mens Keener ser til. Han fortæller begejstret manden, at dette er en chance for at genoptage de drømme, som han opgav, da han først startede på jobbet, og han viser, hvor meget han har sat sig ind i mandens liv ved at snakke om hans børn. »Dine børn vil se mere op til deres far, hvis han følger sine drømme,« påpeger Clooneys figur.

Humanisme

Når man ser filmen, er der én tolkning af disse scener, som synes svær at komme udenom. Filmen er i bund og grund en historie om, at det er vigtigt ikke at glemme det menneskelige aspekt, midt i en tid, hvor krisen strammer, og folk bliver fyret, hvor teknologi og kapitalisme truer med at løbe så hurtigt, at ethvert menneskeligt nærvær går tabt eller bliver henvist til en kunstig mediering gennem en skærm.

Selv i filmens eget univers kan det dog næsten ikke undertrykkes, at dette også en ideologisk fantasi. For uanset hvor høfligt indlevende og humant Bingham fyrer folk, så står de stadig uden arbejde og i særdeleshed uden sikkerhed. Er det i virkeligheden ikke et ganske godt billede på det prækariat, som udgør en stadig større del af arbejdsstyrken – fra Ryanairs kabinepersonale til løstansatte undervisere på universiteterne? Du har ingen arbejdstagerrettigheder, men til gengæld er du fri til selv at skabe dit eget liv som en anden kunstner. Se mulighederne i din egen situation – alt imens din løn skrumper.

Der er næppe nogen nedre grænse for, hvor brutal kapitalismen kan blive, samtidig med at det er muligt at tilføje endnu en humanistisk historie om, at det er vigtigt at huske det menneskelige nærvær. Uanset hvor meget situationen er ad helvede til og på vej til at blive værre, vil der altid kunne komme en humanist forbi og give et klap på skulderen og et opmuntrende ord.

I sidste ende er det måske selve humanismen, der er den skærm, som forhindrer os i at indgå i genuint menneskelige relationer – hvilket her ikke kan betyde andet end at indgå i en politisk bevægelse, der radikalt gør op med ræset mod bunden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu