Læsetid: 15 min.

En ghetto, hvor dørene er låst indefra

I USA bliver de ultraortodokse jøder både flere i antal og mere ekstreme. De lever i kønsopdelte og religiøst styrede parallelsamfund, der kæmper imod den moderne verden. En afhopper fortæller om det lukkede hasidiske samfund
Det hasidiske miljø er en tryg puppe for dem, der gerne vil være i den. Men jeg havde ikke noget valg. Jeg blev født ind i det, siger Shulem Deen

Det hasidiske miljø er en tryg puppe for dem, der gerne vil være i den. Men jeg havde ikke noget valg. Jeg blev født ind i det, siger Shulem Deen

Tine Sletting

25. april 2015

Da 18-årige Shulem Deen og hans jævnaldrene brud, Gitty, trådte ind ad døren til deres nye lejlighed og stille satte sig ved køkkenbordet og bjerget af uudpakkede gaver, var det kun anden gang, de var alene sammen. Klokken var tre om natten, og de havde næsten ikke talt sammen til bryllupsfesten – mændene havde festet i stueetagen og kvinderne på anden sal.

»Fik du noget at spise,« spurgte Shulem forsigtig, uden at søge øjenkontakt. Han havde ikke været alene med en kvinde, der ikke var nær familie, siden han var barn. Gitty så ned i bordpladen.

Én gang tidligere havde de talt sammen: i syv akavede minutter ved hendes forældres spisebord, inden de satte sig på bagsædet af hver sin bil og kørte til synagogen, hvor overrabbineren velsignede Shulem og slog forlovelsen fast med snaps og chokoladekage.

»Mazel tov, mazel tov. Må I skabe varige frø til at frembringe respektable og velsignede generationer,« sagde rabbineren. Imens ventede Gitty og de andre kvinder i mørket langs væggen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Lone Christensen
  • Jan Mogensen
  • Carsten Mortensen
  • Steffen Gliese
  • peter fonnesbech
  • Per Langholz
  • Torben Arendal
  • Torben Selch
  • Torben R. Jensen
  • lars abildgaard
  • Rasmus Knus
  • Stina Holdt
David Zennaro, Lone Christensen, Jan Mogensen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, peter fonnesbech, Per Langholz, Torben Arendal, Torben Selch, Torben R. Jensen, lars abildgaard, Rasmus Knus og Stina Holdt anbefalede denne artikel

Kommentarer

... fundamentalisme så det vil noget... kendes også fra kristendommen...!!

Christel Gruner-Olesen, Lene Christensen, Carsten Hansen, meskeen durye, Torben Arendal, lars abildgaard, erik mørk thomsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

God artikel og bevægende historie.

Men der er også den anden side af kløften. Jeg bemærkede følgende:

I den juridiske tradition i USA er mennesker, der lever isoleret og ikke følger moderne forskrifter, ikke et problem; det er tværtimod noget, man skal værne om. Så længe den religiøse praksis ikke skader andre, bliver de tolereret og ikke kritiseret

Der er et af de få træk ved USA, jeg finder meget sympatisk. Her kunne vi lære en del herhjemme. For på mange måder har de ortodokse jøder en hel del fællestræk med dele af den muslmske befolkning; det samme gammeltestamentlige livssyn og værdisæt (sexualmoral), som clasher anakronistisk med moderniteten. Det er der meget lidt forståelse, endsige tolerance overfor herhjemme. Lighedstyranniet skinner igennem også på dette område.

/O

Carsten Mortensen, lars abildgaard, Preben Haagensen, Steffen Gliese, meskeen durye, Niels Engelsted, Gert Selmer Jensen, Karsten Aaen og Per Langholz anbefalede denne kommentar

En sekt som alle andre sekter, hvis formål er at holde mennesker som slaver for nogle de få udvalgte der sidder i toppen.
Hov, det minder lidt om kapitalisme.

Ervin Lazar, erling jensen, Lene Christensen, Jan Mogensen, Torben Arendal og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Er det ikke netop karakteristisk for en fundamental religion eller kultur, når den er intolerant overfor andre. Vi er fordømmende over for den jødiske, kristne eller muslimske fundamentale. Nok mest overfor den muslimske, som vi heller ikke bare kalder det mere neutrale ord ortodoks, men fundamentalistisk islam(isme) eller sågar nazi-islamisme. Er vores egne værdisæt og kultur ikke også i høj grad en kultur, hvor man følger hovedstrømmen uden at sætte spørgsmål, vi klæder os indenfor relative små rammer. Man kan ikke klæde sig som en traditionel arabisk mand, vi kan ikke klæde os som man gjorde for 50, 100, 200 eller 500 år siden. Vi tænker slet ikke tanken, vi gør det bare ikke. Man vil være total outsider, hvis man mødte op på arbejde, en normal hverdag iført tøj som for 300 år siden. Vi betragter vores kultur som den mest overlegen, den mest udviklede, med et næsten darwinistisk syn, at vores kultur er survial of the fittest. Derfor er vores kultur den rigtige, og alle andre bør rette ind, for alt andet er gammeldags og mangler at blive udviklet op til vores niveau. Det jeg vil sige er nok, at de elementer der er meget skræmmende i de såkaldte fundamentale religioner, er også i vores egen kultur.

Lone Christensen, Christel Gruner-Olesen, erling jensen, Niels Duus Nielsen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Rasmus Knus, Karsten Aaen og Ryan Smith anbefalede denne kommentar

Per Langholz, det er en interessant diskussion, du åbner. Tror du ikke, at hvis der kom et massivt influx af hasidiske jøder til Danmark, at vi ville få antisemitisme at se? Den diskussion, ingen tør tage, men som efter min mening bør tages, er dette, at noget er bedre end noget andet. Jeg er af den klare mening, at skønt den evangelisk-lutherske kirke er nævnt i vor grundlov, er Danmark et af de mest ateistiske og sekulære samfund i verden. Det mener jeg, sagligt bedømt, er et uomtvisteligt gode. Endvidere er vide kredse tilhængere af en videnskabelig opfattelse af virkeligheden, derunder den darwinistiske udviklingsteori og big-bang-teorien. Også dette mener jeg, sagligt bedømt er et uomtvisteligt gode. Og den eneste lovmæssighed, flertallet praktiserer i hverdagen, er at adlyde straffeloven. Også et gode. Vi praktiserer frihed for den enkelte, og ingen har ret til at blande sig i andres livsførelse, medmindre denne er til væsentlig ulempe. Derfor er vort samfund bedre end disse religiøse samfund. Helt klart. Men ingen tør sige dette - af angst for at være ekskluderende overfor disse fanatisk-religiøse samfund. Og det er en fejl, for derved blotter vi os for, at sådanne kræfter får vind i sejlene uden at vi gør modstand.

Jakob Silberbrandt, Jørn Jørgensen, erling jensen, Lene Christensen, Preben Haagensen, meskeen durye, Torben Arendal og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Det lyder godt nok besværligt, og umyndiggørende, men det fungerer åbenbart for nogle.?
Man fristes til at sige, for, de ikke selvtænkende. Men alligevel.

Jo Arne Nielsen, jeg tror bestemt vi ville se antisemitismen komme frem, hvis Danmark fik et massivt tilflytning af fundamentalistiske jøder. Vores kultur er ekskluderende overfor folk der ikke er som os. Jeg er bestemt ikke fortaler for de fundamentalistiske religioner, men kan godt finde ting i deres kultur som er bedre end i vores, de er langt bedre til at tage sig af deres gamle folk, så de ikke ender ensomme eller alene på et plejehjem, det beskriver Shulem Deen også at det er en tryg puppe. Det er rigtigt at den vestlige verden er længere fremme teknologisk, har udledt darwins udviklingslære, relativets teori mm og det er et gode, men det er ikke noget bevis for at vi så er kulturelt overlegen, selvom vi gerne vil bilde os selv det ind. Den vestlige kultur har også social kontrol, vi er ekskluderende overfor folk med andre normer og adfærd. Jeg brugte før tøj som eksempel. Der er ikke nogen dansk mand der turde møde op på arbejde i ført kjole, og gennemføre det uden at fortælle alle at det bare er en spøg, der er måske nogle få transvestitter der har gjort det, men så er de også blevet stemplet som sådan. Det er en utænkelig adfærd, som man bare ikke kan, fordi normerne er sådan. Så kan man godt sige at vi praktisere frihed for den enkelte, og ingen har ret til at blande sig i andres livsførelse, medmindre det er til væsentlig ulempe for andre, er den en sandhed med modifikationer, når vi socialt ekskludere det anderledes det fremmede og anderledes. Den social adfærds kontrol er også kommet ind i vores lovgivning, f.eks i form af begrænsning af rygning, med begrundelse af det er til skade for andre.
Der er bestemt negative sider af fundamentalistisk religion førelse. Men jeg tror faktisk at vores egen følelse og udtryk for kulturel overlegenhed også er med til at skabe modtryk.

Lone Christensen, Christel Gruner-Olesen, Carsten Mortensen, lars abildgaard, Karsten Aaen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Den relativisme, som Per Langholz her giver udtryk for, mener jeg dybest set er farlig. Disse mennesker, som repræsenterer en for os ukendt fanatisme, ligger ikke under for en sådan relativisme. De tænker i absolutter. Overfor noget sådant er der ikke plads til tvivl. Men jeg er velbekendt med, at en stor del af attraktionen ved vort samfund, er, at der er plads til tvivl. Tvivlen er et samfunds adelsmærke. Det, som mange er utilbøjelige til at se i øjnene, er, at overfor absolutter er der kun ét at stille op: Andre og bedre absolutter. Her må vi erkende, at mørkemændene ikke giver os noget valg. Derfor må vi besinde os på, hvad der i vort liv forekommer virkeligt vigtigt og afgørende og så stå fast på det. Derfor er den blotte forekomst af fanatiske mørkemænd en indskrænkning af vor allesammens frihed.

Jakob Silberbrandt, Jan Mogensen, Preben Haagensen og Tinne Stubbe Østergaard anbefalede denne kommentar

Arne Nielsen, måske synes du den form for relativisme er farlig, men omvendt vil jeg påstå at de sidste ca 15 års sort-hvid syn, er mere farlig. Vi ser en stor tiltagende nationalisme i den vest europiske befolkning, og en mere markant fundamentalisme indenfor især jøder og muslimer. Det er en kulturel konfrontations kurs, som nogen beskriver som civilsationers kamp. Undervejs har vi bla givet køb på demokratiet, og accepteret at militær styre i Egypten overtager magten fra en demokratisk valgt mørkemand. Vi giver køb på anstændighed, når vi lader bådflygtninge drukne i middelhavet, uden at gøre andet end forstærke fort europa´s grænser. Men jeg siger det gerne igen, at jeg bryder mig heller ikke om fundamentalistiske religioner, men mener også vores egen kulturelle overtegne selvforståelse er kan virke ydmygende på andre,

Lone Christensen, Christel Gruner-Olesen, Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Tinne Stubbe Østergaard

Wilhelm Reich skrev første udgave af Fascismens massepsykologi i 1933 - 3. stærkt reviderede udgave udkom i 1945 - hvorfor hyldede og adlød masserne førerskikkelser? Reich analyserede sig frem til at grundlaget for den fascistiske ideologi dannes i den autoritære, patriarkalske familieform - som er netop den ideologi de religiøse fundamentalister praktiserer!

The Mass Psychology of Fascism af Wilhelm Reich kan læses her:
http://www.relatedness.org/Mass_Psychology_of_Fascism.pdf
Jeg kan STÆRKT anbefale at læse bogen som inspiration, selvom den kræver indsigt i datidens kendskab til marxistiske tænkning - spring fx indledningen over og begynd med kap. V "THE SEX-ECONOMIC BASIS OF THE
AUTHORITARIAN FAMILY" - nogle af de følgende citater er dog fra før kap. V

"The authoritarian state has a representative in every family, the father; in this way he becomes the state's most valuable tool.
The father's authoritarian position reflects his political role and discloses the relationship of family and
authoritarian state. The same position which the boss holds in the production process, the father maintains in the family. He in turn reproduces submissiveness to authority in his children, especially his sons. This is the basis of the passive, submissive attitude of middle class individuals toward Führer figures. Without really knowing it, Hitler built upon this attitude of the lower middle classes:
"The people in their overwhelming majority are so feminine by nature and attitude that sober reasoning determines their thoughts and actions far less than emotion and feeling.
And this sentiment is not complicated, but very simple and all of a piece. It does not have multiple shadings; it has a positive and a negative; love or hate, right or wrong, truth or lie, never half this way and half that way, never partially, or that kind of thing."
(MEIN KAMPF, p. 183)

It is not a matter of being that way "by nature" but of being a typical example of the reproduction of an
authoritarian social system in the structures of its members.
For the patriarchal position of the father requires the strictest sexual inhibition on the part of the women and
children. Under lower middle class influence, the women develop an attitude of resignation which covers up
repressed sexual rebellion; the sons develop, in addition to a submissive attitude toward authority, a strong
identification with the father which later becomes identification with any kind of authority. "

Fra kap. V
"The maintenance of the authoritarian family institution requires more than economic dependence of wife and children on husband and father. This dependence can be tolerated only under the condition that the consciousness of being a sexual being is extinguished as far as possible in women and children. The woman is not supposed to be a sexual being, only the producer of children.
The idolatrous idealization of motherhood is grossly at variance with the brutality with which mothers among the working population are actually treated. This idealization of motherhood is essentially a means of keeping women from developing a sexual consciousness and from breaking through the barriers of sexual repression, of keeping alive their sexual anxieties and guilt feelings. The very existence of woman as a sexual being would threaten authoritarian ideology; her recognition and social affirmation would mean its collapse. Conservative sexual reform, true, talked of "woman's right to her own body." But it made the mistake of not presenting this right in concrete terms, of not calling woman, unequivocally and unmistakably, a sexual
being, of not defending her as such at least to the same extent as in her role of mother."

"One of the supports of the authoritarian family is the ideology of the "blessings of large families." This ideology is upheld not so much in the interests of imperialistic wars but in the interests of a more important function: that of depreciating woman's sexual function compared with her function of procreation.
The antithesis of "mother" and "whore," as for example in the writings of the philosopher Weininger, correspond to the antithesis between sexual desire and procreation in the thinking of the reactionary individual. According to these concepts, the sexual act for pleasure degrades the woman and mother; she who affirms pleasure and lives accordingly is a "whore." The concept that sexuality is moral only when in the service of procreation is the core of reactionary sex politics."

Reichs analyser inspirerer til en dybere forståelse af religiøse fundamentalisters optagethed af at kontrollere sexualiteten, især kvinders, hvorfor mange politiske magthavere støtter sig på 'religiøse værdier', og hvorfor fx Femens aktioner imødegås af så stærke politiske reaktioner.

De mange referencer til marxistisk tænkning kan være svære at forstå idag, især fordi vi ikke er vante til at forstå eller kritisere teorier eller ideologier, men det kan give interessante indsigter i dynamiske samfundsstrukturer.

Bogen kan lånes på dansk - eller måske genfindes på hylden? (turkis udgave fra Rhodos).

Karsten Aaen, Jakob Silberbrandt, Christel Gruner-Olesen, Niels Duus Nielsen, Arne Nielsen og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Forfærdeligt lukket miljø der forurener det omgivende samfund med dets hadske dogmer og dem/os, der er ingen tvivl om at hvis det var disse istedet for muslimer der boede i Danmark ville reaktionen være den samme eller endnu værre.

Bente Simonsen

"Hvis udviklingen fortsætter, vil de ortodokse inden århundredeskiftet være en majoritet blandt de amerikanske jøder, som traditionelt er overrepræsenteret på Wall Street, Ivy League-universerne og i Kongressen. Særligt de hasidiske jøder ekspanderer i antal, og mange betragter dem som den hurtigst voksende minoritet i USA. Det er ikke unormalt at en hasidisk familie har syv, otte eller ni børn, og historien om 93-årige Yitta Schwarts, der ved sin død i 2010 efterlod sig 2.000 direkte efterkommere – 15 børn, 150 børnebørn og hundredevis af oldebørn – står som et eksempel til efterfølgelse i miljøet."

Lone Christensen

En god artikel om et miljø, som er ganske ukendt for mange danskere, men det ville have været klædt forfatteren godt, hvis der var blevet lavet lidt mere research om det hasidiske samfund.

For ikke så længe siden læste jeg selv en del om emnet, og i min lille research stødte jeg bl.a. på det utrolig positive sammenhold, som de har og holder godt fast i. Dette kan bl.a. ses med den rolle som fædrene har i familien, hvor ingen sidder for sig selv foran en skærm, men derimod dyrker store familie middage, forskellige selskabslege og fælles dans med hele familien, blot for at nævne et par eksempler. Derudover har mændene jo et utroligt fællesskab, og som nok er kendt for de fleste, så holder mændene mange fester, hvor de danser hele natten i store grupper. Derfor kan jeg sagens forstå det store savn, som Shulem Deen oplever. De hasidiske jøder i New York lever jo som stor familier i et meget tæt knyttet miljø, hvor der er mange faste regler, men sandelig også en varme og glæde, som mange vestlige mennesker ville beundre, hvis vi virkelig kendte til den.

I løbet af min lille research læste jeg bl.a. en bog af ortodoks jødisk kvinde fra New York, Judy Brown, som også endte med at forlade sin familie,. Før hun skrev bogen 'Hush', havde hun en blog på en af de større jødiske aviser, hvor hun forsøgte at debattere forskellige påbud og regler, som især bliver pålagt de ortrodokse kvinder. Efter udgivelsen af bogen holdt hun mange debatmøder med især kvinder både i New York og Israel, og enkelte er at finde på youtube. Hun har brugt synonymet Eishes Chayil i starten, før hun forlod sin famile. Se evt. mere her: http://judybrownhush.com/about/

Man kan nemt finde flere videoer og små tv dokumentar serier på nettet, hvor man vil få et meget mere nuanceret billede af det jødiske ortrodokse samfund i England og New York. Og Oprah har sandelig også også været på besøg i Brooklyn og produceret en mindre serie, se her: http://www.oprah.com/own-oprahs-next-chapter/Oprahs-Next-Chapter-America...
Så det med at de ortrodokse jøder, skulle være et hermetisk lukkede samfund holder altså ikke helt.

Angående vold i det ortrodokse jødiske kredse i New York, så undrer det mig, at en meget stor drabssag ikke er blevet nævnt i artiklen. I 2011 blev en ortrodoks jødisk dreng bortført, misbrugt og parteret af en af sine egne, hvilket skabte en stor debat og sendte chockbølger gennem hele USA. Læs en artikel om drabet her: http://usatoday30.usatoday.com/news/nation/2011-07-13-brooklyn-boy-kille...

Til sidst vil jeg lige nævne, før man dømmer de ortrodokse jøder, at flere af dem har deltaget aktivt i demonstrationer til fordel for oprettelsen af en palæstinestik stat, og de støtter ikke Benjamin Netanyahu og blander sig faktisk meget sjældent i politiske spørgsmål. Generelt har jeg fået den opfattelse, at de egentlig bare ønsker at bevare deres kultur og leve i fred med deres naboer uden at gøre dem til andenrangs borgere. Måske man ligefrem kan sige at de er jøder og ikke israeliter.

Når jeg læser de forskellige indlæg her, så kan jeg godt forstå sammenligningen med fundamentalistiske muslimer til et vist punkt, når jeg forudsætter et manglende kendskab til de forskellige retninger og kulturer. Uden at jeg skal gøre mig til nogen ekspert, så vil jeg dog mene, at især kvinderne i de lukkede muslimske kredse er meget mere under social kontrol og lever isoleret end hvad man ser i de ortrodokse jødiske samfund. Det stereotype billede af en dominerende jødisk moder er ikke hentet ud af den blå luft, da møderne har stor magt i familierne og dermed også en stor kontaktflade udad til i deres lukket samfund.
Skal man sammenligne vores eget samfund og kultur med de ortrodokse jødiske, så synes jeg ikke, at det er så sort/hvidt, som der bliver lagt op til. Ja individet har en stor frihed i vesten, og kan næsten leve som det vil og uddanne sig m.m., men det frie individ har også en kultur, hvor fællesskabet og sammenholdet spilder en mindre og mindre rolle i forhold til at skabe sig en karriere og materielle goder i et kapitalistisk samfund. Det er jo ganske opsigtsvækkende at Thomas Blachman kan lave en udsendelse i DK om en villavej, hvor familer ikke har talt med hinanden i over 20 år, og slet ikke kommet hinanden ved. Dette var aldrig sket i et samfund med utrolig 'busybody' jødiske kvinder, der holder øje med hvad naboen og familien laver.
Man kan så tale om, hvad man ønsker mest, og hvad der er bedst; En masse frihed uden fælleskaber og sammenhold eller faste regler og traditioner med store fællesskaber og en følelse af at høre til? Idealet må være et samfund mellem de to ydrepunkter, hvor friheden blomstrer men fællesskabet bevares og folk blander sig i hinandens liv og velfærd.

Jan Svenson, David Zennaro og Per Langholz anbefalede denne kommentar

Vi bruger i høj grad såkaldte afhoppere til at legitimere vores egen kultur. Vi nagl fast tro på at når de afhopper fra andre kulturer, så må det være fordi vores er den bedste. For tiden bliver vi næsten oversvømmet af afhoppere fra især religioner, bla islam kritikeren Ayaan Hirsi Ali, digter og kandidat for national partiet Yahya Hassan bare for at nævne nogle af de mest aktuelle. VVi har haft den slags afhoppere i mindst 50 år, startende med afhoppere fra det tidligere sovjet og øst tyskland. Vi hædre dem, nok mest fordi vi opfatter dem som et bevis for vores kultur suverænitet. Men der er også grænser for hvad vi kan acceptere af afhopper, det skal nemlig ikke blive til flygtninge, så er det jo ikke længere det samme, men noget helt andet og flygtninge bryder vi os ikke om.

Lone Christensen

Det sammenhold du beskriver kan jo ikke være virkeligt, når det er baseret på frygt. Ytringsfriheden er lig nul, intet er til diskussion, træder du ved siden af, så bliver du ekskluderet og mister alt og hvem har lyst til det!

Alle sekter bruger dette skræk senarie, som en advarsel!

"'busybody' jødiske kvinder, der holder øje med hvad naboen og familien laver."

Ja og fortæller videre til ypperstepræst når du gør noget forkert, det er skam ikke kun for naboens skyld at hun holder øje.