Læsetid: 6 min.

Hjemme i et afsenderland

Kampagner om trafficking har oversvømmet Rumænien. Men alle ved, hvad det er, og hvorfor det skal undgås – det er bare ikke let, når det er blevet en levevej for en hel socialklasse, siger lokal ngo
Typisk. Rumænske Ramona Florentina-Dragan har et kærlighedsforhold til og et økonomisk samarbejde med Negeatin ’Negip’ Suliman, som Information beskrev 28. februar. Parret har været sammen i 11 år, men Negip er ved Københavns Byret dømt for menneskehandel af hende. De er et typisk eksempel på en trafficking-relation, siger Ioana Sandescu, projektleder ved den rumænske ngo eLiberare, der arbejder med at bekæmpe menneskehandel.

Typisk. Rumænske Ramona Florentina-Dragan har et kærlighedsforhold til og et økonomisk samarbejde med Negeatin ’Negip’ Suliman, som Information beskrev 28. februar. Parret har været sammen i 11 år, men Negip er ved Københavns Byret dømt for menneskehandel af hende. De er et typisk eksempel på en trafficking-relation, siger Ioana Sandescu, projektleder ved den rumænske ngo eLiberare, der arbejder med at bekæmpe menneskehandel.

Aga Luczakowska

4. april 2015

Regnen løber ned ad den grå beton i sovjetblokkene, og sprækker i asfalten sluger vandet. Den rumænske sortehavsby Mangalia er i den grad uden for sæsonen, og det er knoglekoldt.

Mangalia er alle tiders om sommeren, siger rumænerne. Så er stranden drysset til med pletter af pastel, parasoller og håndklæder fra ferieresorternes gæster, der bor i kystområderne Neptun, Saturn og Venus og Cap Aurora.

Men om vinteren tager man ikke til Mangalia uden at få en advarsel med på vejen. Der er skummelt, lyder det. Nogle af hotellerne har kun åbent seks uger om året, og når sæsonjobbene er væk, er havnen og især skibsværftet byens eneste aktiv.

Det er herfra, flertallet af de ni rumænere, der sidste forår blev dømt for menneskehandel af 15 kvinder ved Københavns Byret, stammer fra. Alle dømte nægtede sig skyldige og sagde, de var kærester med deres ofre. Nogle af de menneskehandlede kvinder bakkede op om, at de var i Danmark for at sælge sex frivilligt. Heriblandt parret Ramona Florentina-Dragan og Negeatin ’Negip’ Suliman, som Information fortalte om 28. februar. De har været sammen i 11 år, men han blev i København dømt for menneskehandel af hende.

Ramona og Negip har et kærlighedsforhold og et økonomisk samarbejde, som ifølge Københavns Byret er menneskehandel i Danmark. Ifølge dommen udnytter han hendes sårbare position ved at bruge de penge, hun har tjent på sex, når de har været i Spanien eller Danmark.

Et typisk eksempel på en traffickingrelation, siger Ioana Sandescu, projektleder ved den rumænske ngo eLiberare, der arbejder med at bekæmpe menneskehandel:

»Drenge vokser op med ønsket om at blive alfonser, og piger er villige til at ofre nogle år udenlands, så de kan tjene penge. At tjene penge på at sælge sex er blevet en kulturel acceptabel og nem måde at tjene penge på, og mange piger rejser. Der er ikke andre industrier eller jobmuligheder for unge mennesker i denne del af landet, så at sælge sex er det letteste og mest åbenlyse valg. Det er meget almindeligt.«

eLiberare laver oplysningsarbejde om trafficking i hele landet. Men i Drobegea-området, som Mangalia ligger i, fandt de, hvad Ioana Sandescu beskriver som ’et spøgelse’ i regionen, som hun mener, muligvis har sin kulturelle indflydelse i dag.

»Det ser ud, som om der under Romerrigets kolonisering blev afholdt vinfestivaler, hvor kvinder ville blive tilbudt som sexslaver til de romerske soldater. Lokale kvinder blev givet som prostituerede som en form for gudedyrkelse,« siger hun. Samtidig blev mange fanger fragtet til området, da Danube-kanalen blev udgravet under 1950’ernes kommuniststyre. I dag er kanalen den blå motorvej, der forbinder hovedstaden, Bukarest, og Donau til Sortehavet, og som regeringen ønsker skal føre handel og velstand med sig.

EU’s margen

Rumænien har i flere år figureret i toppen over afsenderlande for trafficking. At migrere ligger i Drobegeas dna. Området har oplevet både osmannisk, byzantinsk, romersk og bulgarsk herredømme, så det store mindretal tæller både tyrkere, romaer, bulgarer, tatarere og russere. Grænseområderne til Moldova i nordøst og til Serbien i sydvest har længe været berygtet for smugling, grænsehandel og illegal migration. Og de seneste år er hele etageejendomme med webcampiger, der iført parykker og blondelingeri sælger fantasier til minutpris til hele verden, skudt op i Bukarest.

Hvert år udgiver det amerikanske udenrigsministerium rapporten Trafficking In Persons, der vurderer indsatsen mod trafficking i verdens lande. Rumænien har i flere år ligget som et ’niveau 2’-land i vurderingen af bekæmpelsen af menneskehandel, hvor ’niveau 1’ er bedst. Det er især den manglede finansiering af hjælp til traffickingofre fra regeringens side, der spænder ben for en bedre rangering af indsatsen. Myndighederne identificerede 896 ofre for trafficking i 2013. Omtrent halvdelen i sexindustrien, mens en stor del til andet tvangsarbejde. Næsten en tredjedel af de rumænske traffickingofre er mindreårige piger.

Som svar gennemførte regeringen i 2013 seks nationale oplysningskampagner og 49 lokale kampagner målrettet rumænere, der søger til udlandet for at arbejde.

Men oplysningskampagners rolle er udspillet, mener projektleder Ioana Sandescu:

»Den her basale oplysning om ’hvad er trafficking’ er meget overvurderet, for alle ved allerede, hvad det er,« siger hun.

»Det er et meget udfordrende område at lave forebyggende arbejde i. Vi har haft deltagere i workshops, hvor familiemedlemmer er involveret i menneskehandel og med unge piger, der har arbejdet med at rekruttere nye piger. Derfor bliver den sociale og økonomiske udvikling af lokalsamfundet nødt til at gå hånd i hånd med oplysningsarbejde og kurser.«

Den danske antropolog Trine Mygind Korsby boede i 10 måneder blandt menneskehandlere og alfonser i byen Galaţi, der tre timer i bil fra Mangalia læner sig op ad Danube-kanalen i den nordlige del af Drobegea. Bydelen, hun lavede feltarbejde i, består af en samling boligblokke fra 1960’erne, der blev bygget til arbejdere på den lokale stålfabrik, dengang den havde 50.000 ansatte. I dag har den et par tusinde.

»Mange i byen har arbejdet på fabrikken, da Ceausescu (landets kommunistiske diktator, red.) ledede landet, men efter privatiseringen er der ikke særlig mange job på fabrikken længere, så mange er ret pressede økonomisk,« siger hun.

»Efter Rumænien kom med i EU, er priserne på dagligvarer steget kraftigt. Som almindelig rumæner, der har et almindeligt job, tjener man cirka 200 euro om måneden. Det kommer man ikke ret langt med. Der er mismatch mellem, hvad ting koster, og hvad man tjener.«

Resultatet af de 10 måneders arbejde bragte Information forrige weekend, hvor Trine Mygind Korsby blandet andet konkluderede, at de udspekulerede menneskehandlere snarere er knægte, som bor hjemme hos deres forældre og ikke har råd til benzin til bilen, og at deres forhold til kvinderne er mere komplicerede end som så.

»Rumænien er EU’s margen, den her by er Rumæniens margen, og den her bydel er byens margen.«

»Det er vigtigt at huske, at selv om virkeligheden ofte er mere kompleks end stereotyperne, så findes stereotyperne altså også i virkeligheden i nogle tilfælde, og der kan forekomme grov udnyttelse og decideret menneskehandel.«

Social opstigen

EU-medlemskabet virker langsomt på Rumæniens velstand, siger Karsten Fledelius, historiker og slavist ved Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet.

»Men Schengen åbner døren for en økonomisk emigration, hvor folk rejser ud, sparer sammen og sender hjem for siden at kunne ’løfte sig en klasse op’, som dette par gør. Vi befinder os nederst på den sociale rangstige, men det er seje mennesker, som prøver at arbejde sig op ved de usleste job, inklusive prostitution,« siger han.

Samtidig er der en anden klasse, der også vælger at emigrere fra hjemlandet: de universitetsuddannede. På to-tre år har Rumænien eksempelvis mistet en tredjedel af lægestanden. Lønningerne og arbejdsvilkårene kan ikke konkurrere med det, der tilbydes i eksempelvis Storbritannien, hvor en stor del af de rumænske læger nu går op og ned ad hospitalsgangene.

Derfor har Rumænien nu hævet lægernes løn med 25 procent, mens EU’s regionale udviklingsfond har pumpet millioner af kroner i højtspecialiserede forskningsprojekter, der skal fungere som lokomotiv for at drive østregionen fremad, skabe arbejdspladser og incitament for unge veluddannede til at blive.

Gift som 15-årig

Men Negip Suliman, der er dømt for menneskehandel i Danmark, blev gift første gang, da han var 15 år, fik hurtigt to børn og blev skilt igen, før han var fyldt 30. Han har ikke nogen uddannelse, men har hjulpet sine forældre med at sælge tyrkiske delikatesser på det lokale marked i Mangalia. Ramona Florentina-Dragan har sin grundskole og det catalanske sprogkursus, hun har taget i Barcelona. Hun arbejdede som bartender, da hun mødte Negip, siger hun.

De bor bag en grøn jernport i midten af byen. I et lavt hus ved siden af hans forældre, bygget for penge, de har tjent i Spanien, hvor hun også arbejdede på gaden.

»Vi vil bare gerne have et almindeligt liv. Her kan vi tjene penge til at overleve, men ikke til en fremtid,« siger hun.

Om hjørnet rejser sovjetblokkene sig. En sen fredag eftermiddag sidder tre skoleelever koncentreret og modtager privatundervisning i deres lærerindes lejlighed. De fniser, når de får besøg, men vil øve deres engelske høflighedsfraser: »Where are you from?« spørger de genert og indstuderet.

De gør klar til et liv i Europa.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Lone Christensen
Steffen Gliese og Lone Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hvad er det, Nordeuropa har gjort rigtigt, og som især Østeuropa aldrig har forstået? Potentielt kunne Rumænien være velhavende, Europas have, Europas brødkammer.

Preben Haagensen, Ernst Enevoldsen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Det er et godt spørgsmål Peter Hansen. Kultur, moral, etik, solidaritet, sammenhæng og erkendelse er måske en del af svaret. Desuden kan det ikke udelukkes held spiller en faktor. Men en væsentlig forskel fra f.eks. syd Europa er der. Kulde. Vi har gennem det hårde vintervejr i nord Europa altid været afhængig af hinanden.

Det tror jeg har været medvirkende til, at bane vejen for flid og velfærd.

Marius Rizoiu

Peter
Jeg fortæller dig, hvad det drejer sig om. Det østeuropæiske folk, herunder det rumænske, har ikke den danske mentalitet. Det skyldes i høj grad den kommunistiske regime, der i mere end 40 år har ødelagt alt. Som du siger , kunne Rumænien være Europas have, for resurse har der altid været masse af. Men resurseanvedelsen er helt forkert, og den er faktisk kontrorellet af den politiske kamarilla, der har styret landet siden 1990. Derfor har rumænere svært ved at komme over det. De fleste af dem er skuffede og håber ikke om et bedre liv. Emnet er der meget at sige om.

Preben Haagensen, Kim Houmøller, Christel Gruner-Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Så er det da godt vi i Danmark har haft det Socialdemokratiske velfærdssamfund, som slår alt den menneskelige civilsation har frembragt marius rizoiu.

Jeppe Petersen

Well, det er vel et kendt fact at for høj en mængde af kristne tosser er ødelæggende for et landområde. Se bare på Syditalien vs. Norditalien, mængden af kristne er signifikant højere i syd end i nord og omvendt fungere økonomien langt bedre i nord end i syd. Dette er også gældende hvis man sammenligner nord- og sydpanien.

Det gjaldt også i Danmark indtil for et par generationer siden hvor de kristne i Vestjylland også levede markant hårdere liv end mennesker i øst- og sydjylland. Lidt sjovt at Gud altid vælger at straffe dem der tror mest på ham ved at give dem de dårligste forudsætninger for et godt liv.

Søren Rehhoff

Okay, så der er en forbindelse mellem fattigdom og prostitution og menneskehandel. Det ville jeg aldrig have gættet selv. Nu da eLiberare bliver nævnt i artiklen så fandt jeg en video på deres hjemmeside. Den fortæller om et andet kæresteforhold, hvor der desværre ikke har været helt den samme store samhørighed, som mellem Ramona og Negip, der ellers er blevet så fint skildret her i Information. For hardcore-ateister bliver den måske lidt sukret til sidst. Så nu er I advaret.

http://www.eliberare.com/en/2014/03/loverboy-method-video/

Steffen Gliese

Mammutteatret har netop spillet en fremragende forestilling om trafficking fra Estland, som nok ligner eliberare-filmen mere. Den hed CATERING, og man kan håbe, at de spiller den igen, selvom den var virkelig barsk (og afhængig af lokaliteten, der er teatersalen på Edison, desværre er den uegnet til turné).

Steffen Gliese

Marius Riziou, der er et ganske offensivt kontingent af danske ateister, så man meget sjældent hører majoriteten af danskere, der stadig bekender sig til folkekirken. Det er dog ikke værre, end at også ateisterne i al deres gøren og laden opfører sig som næsten endnu mere eksemplariske lutheranere end de troende, der jo forlader sig på tilgivelse.

Preben Haagensen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen: Hvis Danmark havde haft en historisk baggrund som de fleste øst europæiske lande med krige, Osmannisk besættelse gennem et par århundreder og senest kommunismen, er jeg noget skeptisk om Danmark ville være nået til deres stade.

ellen nielsen

Hvad er det, Nordeuropa har gjort rigtigt, og som især Østeuropa aldrig har forstået?

Peter Hansen.
Østeuropa har manglet tres års frit, demokratisk, og naturlig udvikling efter WW 2.
Ukritiske previlegier for partimelemmer, som har medført korruption som noget naturligt,
kreative og opfindsomme private virksomheder var forbudte eller blev kvalt i bureaukrati m.m.m.
Ansvaret for eget land forsvandt,
hvilket nu mangler!

Steffen Gliese

Nej, det går meget, meget længere tilbage, Ellen Nielsen. Det er jo også lang tid før "friheden", at Norden udmærkede sig ved en langt større lighed som ideal, f.eks. Måske har det noget at gøre med, at f.eks. stavnsbåndet og hoveriet blev ophævet i Danmark så tidligt, mens livegenskabet jo blev bevaret i Rusland næsten helt op til den første demokratiske forandring i 1905.

Steffen Gliese

Og det har meget lidt med ansvar for "eget land" at gøre, undskyld mig. Samfundet er for de fleste en ramme, som de finder sig til rette indenfor og i heldigste fald, som i efterkrigstiden frem til Den store Desillusion i 1998, der direkte førte til de ti forbandede år + apoteose.

ellen nielsen

Peter Hansen.
Du har ret i,
at en del ligger længere tilbage i tiden.
Dog tror jeg stadigvæk, at en selvstændig, selv-ansvarlig genopbygning af eget land efter WW2,
ville havde gjort en stor forskel i Østeuropa.
Vesteuropa fik kun økonomisk støtte - Marshall-hjælpen.

ellen nielsen

Og det har meget lidt med ansvar for "eget land" at gøre, undskyld mig.
Samfundet er for de fleste en ramme, som de finder sig til rette indenfor......

Her er vi så uenige.
Et levedygtigt samfund ER og opbygges af dets borgere. Hvis borgerne fratages medbestemmelse og medindflydelse, fordufter ansvarsfølelsen.
Vi smager dette delvist selv i DK,
ved at ha tilladt EU form megen magt.

Steffen Gliese

Jeg er enig, for så vidt at vi taler om demokratisk deltagelse og ansvar. Jeg tænkte kun i mere almene baner med levevej og livsstil.