Læsetid 8 min.

’Det her er Hr. Knap, min nye bedste ven’

Gitte Holmlund er den første dansker, der har fået indopereret en maveknap. Med den kan hun skylle mad ud af maven og dermed tabe sig uden at dyrke motion eller lave fuldstændigt om på sine madvaner
Jeg vil ikke være sådan en farmor, der sidder i en stol og kigger på, mens Sylvester leger på gulvet. Jeg vil lege m ed, siger Gitte Holmlund. Hun er en af de første herhjemme, som har fået indopereret en maveknap – det seneste skud på stammen inden for fedmekirurgi

Jeg vil ikke være sådan en farmor, der sidder i en stol og kigger på, mens Sylvester leger på gulvet. Jeg vil lege m ed, siger Gitte Holmlund. Hun er en af de første herhjemme, som har fået indopereret en maveknap – det seneste skud på stammen inden for fedmekirurgi

Sigrid Nygaard
25. april 2015

Til morgenmad spiser 52-årige Gitte Holmlund havregrød med kiwi og vindruer på. Efter den sidste skefuld sætter hun alarmen på sin telefon til at ringe om 20 minutter. Mens hun venter, drikker hun et glas vand og spiller et spil med sin mand, Jan, ved køkkenbordet i Taastrup. Snart bipper alarmen.

Gitte Holmlund rejser sig og går ud på toilettet, hvor hun løfter op i sin blå bluse og afslører en hvid knap, der sidder midt på hendes mave, omkring 10 centimeter over navlen. Hun kobler en sonde fra knappen og ned i toilettet og tilkobler så en pose med lunkent vand, som hun sprøjter ind i mavesækken. Ud af slangen og ned i kummen kommer nu noget af den havregrød, hun for lidt siden spiste.

Gitte Holmlund er den første af fem danskere, der har fået indopereret en maveknap. Med den kan hun tre gange om dagen lukke omkring en tredjedel af mavens indhold ud, før kalorierne når at sætte sig.

Maveknappen er dermed et nyt alternativ til fedmekirurgi som gastric bypass, hvor mavesækken formindskes, så man kun kan spise meget små portioner. Gitte Holmlund har i løbet af otte uger tabt fem kilo – uden at svede på et løbebånd eller foretage radikale kostændringer.

»Jeg skal smide 50 kilo, og jeg spiser kylling og grøntsager ligesom alle andre, der gerne vil tabe sig, men verden går ikke under, hvis jeg spiser en pizza eller får sovs til min laks«, siger hun om maveknappen, som hun kalder en »blidere måde« at tabe sig på, da den modsat andre kure og indgreb ikke kræver den store adfærdsændring.

Læs også

Selv om Gitte Holmlund er glad for sin maveknap, som hun har døbt Hr. Knap og i sjov omtaler som sin »nye bedste ven«, er det ikke alle, der er positive overfor det nye alternativ til fedmekirurgien.

Lægefaglig direktør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, har kaldt maveknappen uetisk og svært problematisk, fordi man laver en slags bulimi på folk, hvor man i stedet for at kaste maden op, lukker den ud gennem et hul i maven.

Lars Naver er kirurg på Privathospital Møn, og det er er ham, der har opereret Gitte Holmlund. Han afviser kritikken om, at maveknappen er medicinsk bulimi.

»Indstillingen til selve det at spise, når man har maveknap, er modsat bulimi. Hvis man har bulimi kaster man maden i sig, mens man med maveknappen skal spise langsommere og mere reflekteret, da maden skal tygges til en konsistens som grød for at kunne passere gennem maveknappen. Desuden er maveknappen langt mere kontrolleret end bulimi, da der sidder en tæller med lås på knappen, som betyder, at man kun har tre skyl om dagen,« siger han Naver.

Nævn en kur

På køkkenbordet i Taastrup står en fotoramme med fire forskellige billeder af barnebarnet Sylvester på 16 måneder. Det var ham, der fik Gitte Holmlund til at indse, at hun måtte gøre noget ved sine 120 kilo. »Jeg vil ikke være sådan en farmor, der sidder i en stol og kigger på, mens Sylvester leger på gulvet. Jeg vil lege med. Jeg vil være ’Flyvende Farmor’«, siger Gitte Holmlund, der har prædiabetes, for højt blodtryk og slidgigt i begge knæ som følge af sin overvægt.

— Hvorfor er en knap i maven nødvendig? Hvorfor ikke bare slanke dig gennem kost og motion?

»Nævn en kur, og jeg har været på den. Du kan gå ind og kigge på min bogreol, og så vil du se, hvor mange kure, jeg har været på«, siger Gitte Holmlund, som har for dårlige knæ og er for stor til at dyrke motion.

Inde i bogreolen står de alle sammen. Bøger om Dukan-kuren, hvor man næsten kun spiser kød, Fit for Life-kuren, hvor man frem til klokken 12 ikke må indtage andet end frugt, frugtsaft og vand, KISS-kuren, hvis princip er at sænke indholdet af insulin i blodet, Nupo, hvor mad erstattes af pulver og Vægtkonsulenternes kur, hvor kosten omlægges ved hjælp af et pointsystem, hvor en croissant giver fem point og grønne ærter giver ét.

Nævn en kur, og jeg har været på den. Du kan gå ind og kigge på min bogreol, og så vil du se, hvor mange kure jeg har været på, siger Gitte Holmlund.

Sigrid Nygaard

I mere end 12 år har Gitte Holmlund kæmpet med sin overvægt. Mange gange har hun tabt 10 kilo, men endnu flere gange har hun taget 12 kilo på igen. Hun har en fornemmelse af, at samtlige kalorier, hun indtager sig, finder et sted på kroppen at sætte sig og omdanne sig til fedt.

Nogle af de godt 800.000 svært overvægtige danskere har held med at tabe sig ved hjælp af livsstilsændringer, men undersøgelser viser, at langt de fleste svært overvægtige tager de tabte kilo eller flere på igen. Derfor har Gitte Holmlund flere gange overvejet at få en gastric bypass, som siden 2007 har været den foretrukne fedmeoperation i Danmark.

En undersøgelse blandt 658 patienter opereret på Privathospitalet Mølholm viser, at det gennemsnitlige vægttab ét år efter en gastric bypass operation er 46 kilo. Men Gitte Holmlund tør ikke. Hun er bange for komplikationer, og hun kan ikke lide tanken om, at man skal være på diæt resten af livet og kun spiste bittesmå portioner.

Men noget skulle ske, og derfor tog hun i september sidste år til et møde på Privathospitalet Møn, som blandt andet tilbyder at lægge balloner ned i mavesækken på overvægtige, for at maven skal føles mindre, så man ikke kan spise så meget. Men Gitte Holmlund var på grund af en anden fysisk diagnose ikke en egnet kandidat, lød beskeden. Til gengæld kunne kirurgen Lars Naver tilbyde hende noget andet.

Kreativ tænkning

»Glem det,« var Gitte Holmlunds første tanke, da Lars Naver fortalte hende om maveknappen, som ingen danskere endnu havde, men som 75 svenskere havde fået indopereret siden 2012. »Det er jo bare lovlig bulimi, tænkte jeg.« Hun syntes, at knappen både var »ulækker« og »langt ude«.

Det samme tænkte Ylva Trolle Lagerros, som er speciallæge i overvægt på Karolinska Instituttet i Sverige, da de første maveknapper blev indopereret i Sverige.

»Det er en bizar måde at slanke sig på. Metoden minder om at stikke fingeren i halsen og kaste maveindholdet op,« udtalte hun i 2012, da den første svensker blev opereret. I dag mener hun stadig ikke, det er nogen god måde at slanke sig på, fordi der ikke sker nogen ændring i den overvægtiges adfærd.

»Fedme er et kæmpe problem, og på verdensplan dør flere mennesker af overvægt end af undervægt. Så selvfølgelig skal vi være kreative, når det kommer til at bekæmpe overvægt,« siger hun. »Men jeg synes ikke kun, det skal være op til os forskere at udtænke ny fedmekirurgi, vi kan anvende, når skaden er sket. Hele samfundet skal tænke langt mere kreativt, hvis vi vil bekæmpe overspisning og inaktivitet,« siger Ylva Trolle Lagerros.

Alligevel ville Gitte Holmlund gerne vide noget mere om maveknappen. Lars Naver sendte hende et link til en video med Mikael Cederhag, Sveriges første maveknap-opererede mand, hvor han bliver fulgt af en amerikansk journalist.

I videoen ser man dem spise middag, hvorefter journalisten og kameramanden følger med ud på toilettet og filmer Mikael Cederhag skylle maveindholdet ud. Journalisten er lige ved at besvime, og da Gitte Holmlund viste videoen til sin mand Jan, blev han også chokeret over metoden.

»Heldigvis sagde han dog, at han godt kunne leve med, at jeg fik den i en årrække, for selve det med at skylle mad ud ville være en privat sag kun for mig,«, siger hun.

Modsat gastric bypass er maveknappen ikke permanent. Når Gitte Holmlund har tabt sig halvtreds kilo, vil hun have den fjernet. Men for at hun ikke skal tage det hele på igen, skal hun starte med at fjerne et skyl om dagen, og hvis hun ikke tager på af det, kan hun fjerne et til og så det sidste. Når man helt holder op med at skylle, beholder man knappen i et år, indtil man har bevist, at man kan holde vægten. Først da tages den ud og efterlader et lille ar på én gange én centimeter. Mave- og tarmkanalen vil fungere som før.

Straf synderne

Gitte Holmlunds omgangskreds har taget godt imod hendes maveknap, men hun ved godt, at mange finder tanken om den frastødende. På internettet kan man finde kommentarer som disse: »Trist at folk i den vestlige verden æder så meget og forkert, at der skal et ekstra røvhul til. Og når så resten af verden sulter hver dag«. Og »det næste skridt er, at der bliver taget en prøve, så man kan gro nye lunger, så vi nu både kan æde, drikke og ryge som svin«.

Lars Naver, som også foretager gastric bypass-operationer, har bemærket, at maveknappen vækker en undren og afsky, som adskiller sig fra, hvordan folk ser på andre fedmekirurgiske indgreb.

»Hvis jeg skal være lidt lommefilosofisk, betragtes fedme som selvforskyldt. Syndere skal straffes, og de fede skal straffes ved, at de skal spise mindre, sundere og motionere hårdere,« siger Lars Naver og forsætter: »Med maveknappen hjælper vi overvægtige uden at straffe dem, og det vækker forargelse. For hvorfor skal syndere belønnes?«

Men det er nu en misforståelse, at man kan spise syndigt og fuldstændigt hæmningsløst, forklarer både Lars Naver og Gitte Holmlund, som er i gang med at lave en liste over mad, der ikke kan passere gennem maveknappen. For det første er det kun en tredjedel af maveindholdet, der ryger ud i toilettet ved hver skylning. For det andet har stivelsesholdige fødevarer svært ved at passere gennem knappen og går derfor gennem det almindelige fordøjelsessystem.

»Jeg medvirkede i et radioprogram, hvor værten i sit oplæg sagde, at jeg frit kunne spise kage, fed mad, sodavand og isdessert. Men det kan jeg altså ikke,« siger Gitte Holmlund. »Jeg gjorde et forsøg og spiste i søndags både pizza og pomfritter, men selvom jeg skyllede ud, viste vægten plus 1,4 kilo morgenen efter.«

»Så det her med, at det skulle være et fripas, som fratager en ansvaret for sit eget helbred, er ikke rigtigt. Men det er både et lettere og blidere indgreb, end de slankekirurgiske indgreb, vi før har kendt til, og derfor synes jeg operationen er værd at overveje for andre i min situation,« siger Gitte Holmlund, som for første gang virkeligt tror på, at hendes slankeprojekt vil lykkes.

»Jeg drømmer hverken om at kunne løbe maraton eller bestige bjerge. Jeg drømmer om at kunne gå ture med mine hunde, lege med mit barnebarn og blive gammel med min mand. Er det for meget at forlange?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Martin Madsen
Martin Madsen

Uanset alle bortforklaringerne, er det medicinsk bulimi..
En uhyggelig måde at forbruge ressourcer på. Kun for at personen kan overspise.

Robert Ørsted-Jensen, Carsten Ulendorf, Tommy Gundestrup Schou og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Nej, nej, ...............Hvad med en knap i hovedet...........så galskaben kan udtømmes.

Robert Ørsted-Jensen, Carsten Ulendorf, Gert Selmer Jensen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

For den enkelte person er det en redning. Men det er trist da det er et undgåeligt problem.

Kernen i problemet er den lange tid mellem handling og konsekvens. Ligesom rygning kan man have dårlige vaner i mange år før prisen skal betales. Og prisen er ganske høj, for der skal tages af den samlede pulje tildelt sundhedssektoren.

Den kedelige opskrift på at undgå problemet er at spise mindre. Det er stadig sådan overvægten opstår. Det er stadig lettest at leve lidt "kedeligt" og forudsigeligt.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Peter Knap

Hr Knap??? Misbrug at et gammelt familienavn.

odd bjertnes, Torben Selch, Anne Eriksen, Vibeke Rasmussen, Benjamin Bach, lars abildgaard, Britta Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Nielsen
Steffen Nielsen

"Hun er bange for komplikationer, og hun kan ikke lide tanken om, at man skal være på diæt resten af livet og kun spiste bittesmå portioner."

"Jeg gjorde et forsøg og spiste i søndags både pizza og pomfritter, men selvom jeg skyllede ud, viste vægten plus 1,4 kilo morgenen efter."
Hvad svarer det til ca. 2 kg pizza og pomfritter i løbet af dagen? Der er i hvert fald lang vej ned til det hun kalder "bittesmå portioner".

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jeg kan ikke fordømme.
Har ikke stået - eller rettere siddet - i den slags omstændigheder.

Men madspildet i konceptet kan jeg ikke li.
Spis og skyl det ud igen...Det er ikke rart at tænke på.

Marina Kasimova, Rasmus Kongshøj, Carsten Ulendorf, Britta Hansen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Er selv overvægtig og har selv været igennem alle de kure og op og ned ad vægtskalaen.

Jeg kan forstå hendes tankegang, men jeg hang fast ved "... ikke kræver den store adfærdsændring."

Hvis man ikke ændrer ens adfærd med forhold til fødevarer, finder den rette balance imellem kost, motion, og end liv, så vil ethvert vægttab kun være midlertidigt.

Robert Ørsted-Jensen, Bente Simonsen, Carsten Ulendorf, hans lemming og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Wulff M.
Nanna Wulff M.

Modigt at stå frem.

Min morgenmad, som var yoghurt med hindbær og lidt havregryn, er lige ved at komme retur.

Adfærdsændringer er altid svære, og kræver virkelig noget af det menneske som vil ændre sin adfærd.

Hver dag, i mere end et år, måtte jeg kæmpe med min stærke trang til at ryge. Jeg havde 20 hver dag i 40 år. Jeg var helt ude i tovene. For hver dag der gik, tænkte jeg, 'Bare en dag ti!' Det er 10 år siden.

Uden den store adfærdsændring var det ikke lykkedes. Men det er individuelt hvad det enkelte menneske kan overskue.

Brugerbillede for Christian Yde
Christian Yde

Jeg kan ikke se forskellen fra dette og til diverse piller som hævder at fjerne kroppens mulighed for at binde overskudsenergi fra mad til fedtvæv i kroppen.

Det eneste jeg kan komme i tanke om, er at disse piller sjældent virker, eller har kraftige bivirkninger hvorved den fede straffes.

Derimod er det naturligvis selvbedrag at tro, at knappen kan ændre ens vægt. Det er KUN adfærdsændring der kan. Disse 'knapper' bør bindes sammen med en tvungen udgift til opfølgning og kontrol af patienten. Der skal hjælpes med kostplanlægning, indkøb og hjælp til psykologiske kneb så man undgår tåbelige impulskøb.

Brugerbillede for Christian Yde
Christian Yde

@Peter: Man taber sig ikke af motion, man taber sig af at indtage mindre energi end man forbrænder. Hvis dit indtag af energi overstiger i Gittes tilfælde 9100 kJ/dag bliver hun fed.

Brugerbillede for Lilli Wendt

Der er mange årsager til at mennesker bliver overvægtige. En del årsager er genetisk betinget og kan skyldes sult i bedstemødres liv (jf. forskning vedr. hollandske kvinders børn og børnebørn, hvor kvinderne sultede under 2. verdenskrig), andre årsager er psykiske - forårsaget f.eks. af trøstespising pga. mobning, ikke-behandlet depression eller stress, andre årsager skyldes fysiske sygdomme, og andre årsager igen skyldes ændringer i tarmflora efter antibiotikakure.

I USA er der nu spædbørn, der fødes overvægtige....

Kombineret med skiftende eksperters forvirrende udmeldinger om hvad vi mennesker skal spise, så giver det overvægt hos nogle mennesker - i USA er de på vej til 50% overvægtige. Samtidig er det uhyre vanskeligt at tabe sig, da hormoner i kroppen og belønningscentre i hjernen gør meget aktivt modstand ligesom stoftskiftet nedsættes ved lavere fødeindtagelse.

Da der stadig hersker forvirring om hvad man bør spise blandt eksperterne - også i DK - så er det op ad bakke for overvægtige mht. at tabe sig. Det er dog muligt måske at se til Sverige, hvor sundhedsstyrelsens kostråd i øjeblikket bliver voldsomt ændret, således at f.eks. diabetikere også nu anbefales striks LCHF kur som alternativ til den traditionel lavglykæmiske diæt med f.eks. havregryn og fuldkorn. Se f.eks. www.kostdoktorn.se for oplysninger om LCHF. Se i øvrigt også diverse videoer på Youtube af Gary Taubes om kulhydrater og insulinresistens.

Det interessante er også, at nogle mennesker taber sig på een slags diæt, mens andre taber sig på en anden slags diæt. Derfor er gode kostråd sandsynligvis ikke de samme for alle mennesker. Nogle mennesker bliver hurtigere insulinresistente, og prædiabetikere af kulhydrater, mens andre mennesker kan spise ubegrænsede mængder af kulhydrater.

Der er også problematikken om at være "tyndfed" og dermed være slank men i risiko for hjertekarsygdomme og diabetes, hvor en del overvægtige faktisk er mere sunde.

Det er utrolig let at gøre overvægtige mennesker endnu mere overvægtige. Man skal blot håne og mobbe dem, så går det helt af sig selv. Overvægt stigmatiseres i samfundet i sådan grad, at overvægtige børn ikke tør melde sig til foreningsgymnastik, da de bliver mobbet af deres kammeraters forældre (ja - det er korrekt, det er derfra mobningen starter) og dermed også af deres kammerater. Overvægtige kan sjældent købe pænt tøj (det er dog ved at blive bedre efterhånden), ligesom de bliver udelukket ved rekruttering på trods af dokumenterede kompetencer og erfaring. De får en dårlige behandling i sundhedsvæsenet, de bliver ydmyget i mediebilledet, og selv her i debattråden er den eneste tilgang "luk munden og lad være med at spise".

Der mangler i den grad oplysning om hvad der forårsager overvægt, og der mangler i den grad en venlig og opmuntrende tilgang til overvægtige mennesker. Det er kun blandt eksperter, at der efterhånden er ved at være enighed om at overvægt ikke kun er et individuelt problem.

Det er så også nu dokumenteret, at motion ikke er slankende, men det har andre gode egenskaber. Samtidig er motion ikke let for overvægtige, selv om det gerne vil det. Prøv selv at løbe en tur med +50 kg på ryggen.... Nej vel, ikke helt sjovt. Derfor anbefales det, at overvægten reduceres først.

Det er med ovenstående "in mente", at maveknappen skal vurderes. Ja, det er trist at der går lidt mad til spilde, til gengæld får personen et liv, hvor man efterhånden kan opnå en bedre vægt og dermed blive mere fysisk aktiv. Hvorimod en fedmeoperation er et voldsomt indgreb, som kan medføre dødsfald, alvorlige skader, og lang tids rekonvalcens og en livslang diæt. Ved maveknappen kan personen få styr på sit liv uden at blive skadet for livstid.

Jeg synes det er modigt at stå frem af Gitte Holmlund, og jeg håber hun får et godt liv med maveknappen og at hun lykkes med sit projekt.

Jeg synes så også, at sundhedsstyrelsen og eksperterne herhjemme skulle tage sig sammen og snakke med svenskerne og høre om deres erfaringer med LCHF. Det kunne jo være, at svenskerne har fat i noget af det rigtige....

Nille Torsen, David Zennaro, Thomas Borghus, Ro Bjerning, Preben Haagensen, Lise Lotte Rahbek og Gry W. Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benny  Larsen

Lisse Lotte.
Madspild! Jo ganske rigtigt, lad os få en kreativ og innovativ person indover, måske kunne recirkulering være løsningen , velbekomme. :-)

Brugerbillede for Peter Hansen

Christian Yde

Man taber sig ved at spise mindre og sætte forbrændingen i vejret ved at dyrke motion.

Luk munden = spis mindre, let røven = dyrk motion

Carsten Ulendorf og Markus Hornum-Stenz anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Selmer Jensen
Gert Selmer Jensen

Stenalderkost.! Virker 100 % , tro det eller ej.! Kiloene rasler af, indtil kropsvægten lander på sit
naturlige leje. Selvfølgelig ikke på 14 dage, men giv det et år, så er du i mål.
Skal jeg være helt ærlig, så synes jeg "maveknappen", er usmagelig. Sorry.

Brugerbillede for Thomas Borghus
Thomas Borghus

- Jeg savner det reflekterende element man normalt bliver mødt med i Informations kommentar-felt. Nu kender jeg eksempelvis mange kørestols-brugere - og jeg skulle hilse at sige, at selv med et ekstremt kontrolleret kalorie-indtag, er overvægt et problem. Kan denne teknologi hjælpe mennesker der har brug for hjælp? = godt! Lad nu automat-reaktionen 'de kan bare tage sig sammen' ligge, og tænk på at der kan være mange grunde til at denne behandling kan vise sig nyttig!

Rasmus Kongshøj, David Zennaro og Daniel Noesgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tommy Gundestrup Schou
Tommy Gundestrup Schou

Hvis du skyller det ud igen du lige har spist vil en anden løsning jo helt klart kunne være;
Lad være med at spise!

Der er ingen som helst fysisk begrundelse for at bruge sådan en tåbelig ting til vægttab. Det bunder helt og aldelese i psykologiske årsager.

"tag dig sammen" hjælper ikke i de her tilfælde. "Søg hjælp hos psykolog eller lignende" ville nok have en noget bedre virkning. Kombineret med kost- og motions-vejledning. Så er vi ved at være der. Det andet her er bare symptom behandling og det i sig selv er et symptom på en befolkning med mindre og mindre selvkontrol.

Hårdt sagt kunne vi tage overspisere og narkomaner og lignede og smide i samme gruppe. Give dem hvad de ville have resten af deres liv og lade naturen sortere som den finder best.

Brugerbillede for Carsten Ulendorf
Carsten Ulendorf

Det her er ikke den rette vej. Hverken for den enkelte eller for samfundsøkonomien. Til gengæld kan måske rette en lille anklagende finger mod samfundet og lægerne for ikke at anvise slankekure, der virker (eller det gør de måske - jeg ved det bare ikke), således at overvægtige må shoppe rundt i ugebladskure.

Efter min mening er der kun én kur, der virker, og det er kostomlægning. Hvis man er slemt overvægtig burde man tage sig sammen eventuelt med hjælp fra psykolog/psykiater. Jeg synes ikke, der skal bruges samfundspenge på denne type operationer. Men som sagt - samfundet skulle skride ind lidt før. Når man vurderer omkostningerne til eksempelvis skolemad, vurdrer man her-og-nu omkostningerne og ikke de langsigtede. Og derfor bliver det ikke til noget.

Et eller andet sted tænker jeg, at vi burde stille lidt større krav til vores politikere mht. handle-horisonter.

Brugerbillede for Peter Hansen

Slankekure virker i den tid du er på dem, det er det der kommer efter kurene det handler om, falder man tilbage på samme kost som før kuren, så tager man selvfølgelig på igen.

Brugerbillede for Thomas Holm

Det mest effektive middelvill nok være at ikke længere diskriminere imod overvægtige som dovne, uproduktive, syge, vilje- og disciplinløse, og bare acceptere dem som de er.
Mens i dagens danmark hvor alle skal være hypereffektive, parate og supersunde hele tiden og hvor det nærmest er standard at løbe en marathon om måneden hvis man vil være en del af "in"- gruppen, så ...

Brugerbillede for Tommy Gundestrup Schou
Tommy Gundestrup Schou

@Thomas Holm
Selvfølgelig skal vi ikke diskriminere de overvægtige på nogen måde. Ligesom vi ikke skal diskriminere alle mulige andre grupperinger i samfundet. Men man behøver ikke gøre ret meget andet end at gå 30 minutter 3 gange om ugen, hvis man vil tabe sig og blive lidt sundere. Alt sammen under hensyntagen til den helt store årsag til overvægt; Afstemning af kalorie-indtag kontra kalorieforbrug. Gener spiller en vis rolle i tendensen til fedme, men det er de færreste der rent faktisk er overvægtige pga. en underliggende sygdom.

Ingen grund til at være hyper aktiv og supersund.

Brugerbillede for Mathies Kolja Suszkiewicz
Mathies Kolja Suszkiewicz

"Nævn en kur, og jeg har været på den. Du kan gå ind og kigge på min bogreol, og så vil du se, hvor mange kure jeg har været på, siger Gitte Holmlund". Hun har gjort hvad hun kunne som en stakkels kvinde med en vægt på 120 kg. Men hvordan kan det lige være at der uddannes så mange ernæringseksperter, hvor mange ender uden job, når en svært overvægtig kvinde kan gå i 20 år uden at gøre brug af deres ekspertise?? Det virker som om at slankekur- og fedmeoperations industrierne er lidt for gode til at gøre opmærksom på sig selv?

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Dansk Yoga kan anbefales - uddannelsen har lægeeksaminerede anatomiske moduler, og tilbyder diverse hensyntagende hold for mennesker med særlige udfordringer.