Læsetid 6 min.

’Alle kaldte mig Sebastian – men jeg vidste, jeg var en pige’

Hvad stiller man op, når ens barn oplever at være født i den forkerte krop og ville ønske, det kunne skifte køn?
Camille har, fra hun var helt lille, været overbevist om, at hun er en pige. Og spørger man hende, har hun ikke fantasi til at forestille sig, at det kan være anderledes

Camille har, fra hun var helt lille, været overbevist om, at hun er en pige. Og spørger man hende, har hun ikke fantasi til at forestille sig, at det kan være anderledes

BBC
11. april 2015

Camille er seks år. I dag har hun en kjole på med jordbærmønstre og en lyserød lynlåssweatshirt med ordet Dance påtrykt i glitrende pailletter. Fingerneglene har hun malet skiftevis pink og blå. Hun er glad for at lege med Barbie-dukker, og hendes yndlings Disney-heltinder er Elsa fra Frozen og Ariel fra Den Lille Havfrue.

Camille blev født som dreng. Indtil hun var to år, kaldte hendes forældre hende for Sebastian. Når man spørger Camille, om hun husker dengang, hun var dreng, nikker hun: »Alle kaldte mig Sebastian … men jeg var en pige«, siger hun og markerer et tryk på sidste ord.

»Jeg tog en pigepyjamas med Minnie Mouse på. Den sov jeg i«.

Camille bor i Napa, Californien, med sine forældre, Eduardo og Casey Leon. Hendes historie fortælles i en ny BBC-dokumentarfilm Transgender Kids af Louis Theroux. I de sidste to år har hun gennemgået et forløb hos psykologer på Center for Børn og Unge-kønsforskning ved University of California i San Francisco, hvor en gruppe læger har sat gang i en pionerindsats: De hjælper børn med såkaldt dysfori – et oplevet misforhold mellem biologisk køn og kønsidentitet – til at begynde et kønsskifte i en stadig yngre alder. Behandlingen omfatter psykologisk rådgivning, hormonblokkere og i sidste ende også muligheden for kønsskifteoperation.

Projektet har dog også sine kritikere. De indvender, at så små børn ikke bør kunne træffe så vidtgående beslutninger. De problematiserer desuden, at det i voksenalderen vil kunne være for sent at fortryde, for processen vil ikke kunne vendes om. For Camilles mor, Casey, 33, er den bekymring malplaceret.

»Vær sammen med mit barn én dag, og kom så og sig, jeg ikke har en lille pige,« siger hun.

»Hun har aldrig været nogen Sebastian, hun har altid været Camille ... Det vidste vi, fra hun var halvandet år. Hun elskede at tage mine sko på, og hun elskede feminine ting. Satte vi en legetøjslastbil foran hende, sagde det hende ikke det mindste.«

Som dreng var Camille synligt ulykkelig, hvilket gav sig udslag i jævnlige raserianfald. At give hende drengetøj på om morgenen var en konstant udfordring. I en alder af fire, husker Casey, begyndte hendes barn at kræve, at hun blev ’lavet om til en pige’. Hendes forældre besluttede sig derfor til at lade hende gå i pigetøj og bad pædagogerne i børnehaveklassen om fremover kun at omtale hende som Camille. Derhjemme gik de over til at bruge ’hun’ og ’hende’ og ’hendes’ i stedet for ’han’, ’ham’ og ’hans’. Næsten omgående holdt raserianfaldene op.

»Vi har nu en glad unge, der er en god elev i skolen og fantastisk kreativ«, siger Casey.

Selv om Camille er for ung til at overveje en kønsskifteoperation, er familien Leon ikke i tvivl om, hvad fremtiden bringer.

»Jeg tror, hun vælger en operation«, siger Eduardo, 32. »Vi kan se på hendes opførsel, når hun tager tøjet af og går ind under bruseren, at hun ligesom hader sin penis. Hun skjuler den. Hun vil ikke have at vi ser den. Hun skammer sig over den«.

Ville de hellere have haft en ’ikke-dysforisk’ søn?

»Nej, sådan tænker jeg ikke«, siger Eduardo. »Jeg elsker mit barn, uanset hvad. Det eneste, der kan gøre mig trist, er, at hun ikke vil spille fodbold«.

Og Camille? Tror hun, hun vil skifte mening om at være pige og en dag ønske at gå tilbage til at blive dreng? Hun ryster på hovedet og fjerner en dinglende halskæde fra sin mors hals. Hun tager den over hovedet og begynder at lege med sølvperlerne. »Nej«, svarer hun bestemt.

Har ikke fortrudt

For Nikki og hendes familie (der ikke ønsker efternavnet oplyst) var den samme følelse tilsvarende stærk. Nikki, der er født som dreng, husker, hvordan hun allerede i treårsalderen forlangte at få pigetøj på. Da hun var 11, bad hun hver aften til, at hun om morgenen ville vågne op som pige, »og at ingen ville huske mig som dreng. Jeg talte rigtig meget med mig selv om at ville være pige, og min mor hørte det godt«.

Da hun var 12, så hun en dokumentarfilm om transkønnede børn. Det var som en åbenbaring: »Jeg vidste ikke rigtig noget om, hvad det ville sige at være transseksuel, så jeg blev ellevild, da det gik op for mig, at jeg faktisk kunne forandre mig. Som jeg husker det, fortalte jeg alle om den film«.

I dag er Nikki 14 og en ranglet, lidt kejtet, smuk teenager. Hun har været på hormonblokkere siden 2013. I første omgang resulterede behandlingen i humørsvingninger. Hun fik stadig lettere stærke følelsesmæssige reaktioner, og nogle venner faldt fra. I hendes skole i det nordlige Californien blev hun drillet og kaldt øgenavne.

Hendes lillesøster, Danielle, havde svært ved at affinde sig med, at storebror skulle skifte køn. I dokumentaren forklarer Danielle:

»Jeg var jo den eneste pige i familien. Jeg ville være den første til at prøve at tage makeup på. Jeg ville ikke have, at noget skulle forandre sig«.

Men trods de traumer, det indimellem gav, fortrød Nikki ikke en eneste gang sin beslutning. Hun var »enormt spændt« på at indlede sit kønsskifte – snarere end at være bange for det.

I dag har hun »et naturligt forhold« til både sin yngre søster og sin 10-årige bror, Matteo:

»Det er ikke noget, vi længere går op i«. Hun låner sågar sit glattejern ud til Danielle.

Vil Nikki ønske at få en kønsskifteoperation i fremtiden? »Ja, det vil jeg helt sikkert. Det er ikke noget, der haster for mig, men jeg ved, at jeg gerne vil have det. Måske når jeg er færdig med skolen eller efter mit studium ... Jeg ved godt, at jeg så ikke bliver i stand til at få børn biologisk, men jeg vil gerne giftes og have børn«.

Nikkis forældre, Isabel, 47, og Jerry, 45, er positive over for deres datters udvikling.

»I starten,« indrømmer Jerry, »anede jeg ikke, hvad jeg skulle stille op? Hvordan kan vi navigere her? Det var selvfølgelig en mulighed at tone problemet helt ned og ikke lade det ske, men … det blev ret hurtigt klart, at det ikke var den rigtige vej at gå. Den ville bare føre til dårlige ting, man ikke ønsker at udsætte sit barn for – manglende selvværd, ikke at kunne være sig selv«.

En undersøgelse foretaget sidste år blandt over 2.000 mennesker af ngo’en Pacehealth, der arbejder med mental sundhed for LGTB-personer, konstaterede, at 48 procent af transseksuelle under 26 oplyste, at de havde forsøgt at begå selvmord. Konfronteret med så skræmmende en statistik forsvandt den sidste tvivl i Jerrys sind om, hvad der var det rette at gøre.

»For mig handler det om at beskytte mit barns liv,« siger han. »Sådan kan jeg som far retfærdiggøre min beslutning«.

Flere hundrede briter gennemgår hvert år en kønsskifteoperation, men venstelisten er lang, og antallet af henvisninger er væsentligt højere. Forskning fra USA og Holland viser, at op til en femtedel af patienterne fortryder ændringen, men sådanne statistikker er vanskelige at kvantificere og opdatere præcist.

Isabel indrømmer, at der stadig kan komme øjeblikke af sorg. Et af de mest følelsesladede kom, da Nikkis køn skulle ændres på fødselsattesten.

»Jeg har en masse minder om hende som min babydreng,« siger Isabel. »Det var en stykke sorgarbejde for mig. Jeg var ked af det« Med pludselig gråd i stemmen tilføjer hun: ‘»Og det er jeg stadig … nogle gange«.

Nikki er dog sikker på, at hun ved, hvad hun gør, siger hun. Hun smiler genert.

»Hvorfor skulle jeg ikke være gammel nok til at træffe den beslutning?« siger hun. »Jeg har været sådan i et par år nu, og jeg elsker det. Jeg vil aldrig skifte tilbage. Hvis jeg var blevet ved at være dreng, ved jeg helt ærligt ikke, hvordan det ville gå. Måske ville jeg ikke turde gå ud. Jeg tror ikke, jeg kunne klare det«.

’En havfrue’

Tilbage i Napa er seksårige Camille træt af at få stillet alle de kedelige spørgsmål om noget, der for hende selv ser ud til at forekomme så indlysende.

Når Camille bliver bedt om at forestille sig selv som ældre, siger hun, at hun automatisk ser sig blive til en stor pige, som vokser op til at blive kvinde. Så hvad vil hun allerhelst være, når hun bliver voksen? »En havfrue«, hviner hun muntert. Det virker som et lige så godt svar som ethvert andet.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ole Hansen
    Ole Hansen
Ole Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Jeg kan huske, jeg var ti, da jeg var helt klar over, at jeg var interesseret i mænd. Desværre var de så ikke særlig interesseret i mig endnu, hvilket nok alligevel var meget godt for begge parter.

Brugerbillede for Malene Andreasen
Malene Andreasen

Vi kæmper for at læger til at træder i kareter og udviser "rettidig omhug". Vi har den situation nu, at de fra staten udpeget specialister på området, fortæller en 11 årige transkønnet, "Du har som godt at komme i puberteten" hvorefter barnet bryder sammen, medens læger bare se passivet til. Nu har forældrene den store opgave at holde barnet fra selvmord, i denne desperate situation.

Brugerbillede for Ole Hansen

I Sydøstasien, hvor jeg har boet det meste af de sidste 10 år, er vel 15% af mændene ladyboys. Det er helt normalt. De ladyboys, jeg har talt med, har altid følt sig som piger, siden så længe tilbage, de nu kan huske.

Jeg er i dag sikker på, at der sagtens, helt naturligt, kan være en kvindes psyke inde i en mands krop - og vice versa. Det må være forfærdeligt at være født med denne indbyggede kontradiktion i sig i en så diskriminerende kultur som den vesterlandske.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jeg har vist et problem med at forstå forskellen på mandlig og kvindelig psyke.
Kan nogen her forklare?

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Helt banalt og lettere karrikeret, Lise Lotte Rahbek: Drenge leger med biler og piger leger med dukker. Drenge går i blåt. Piger går i rødt. Forskellen fortsætter i voksenlivet hvor mænd reparerer biler eller andet isenkram og kvinder bliver damefrisører og noget med mennesker, herunder børn. Mænd er aggressive og kvinder er passive. Mænd kan kun beskæftige sig med én ting ad gangen. Kvinder er gode til at multitaske (og komme en hel masse i deres taske), men ikke ret gode til at parallelparkere. Mænd er gode til at parallelparkere og søger sammen om ting - gadgets, mens kvinder ikke behøver andet end hinanden eller noget med tøj og sko for at være sammen. Mænd er ikke ret gode til at sidde på skolebænken, fordi de heller vil ud og markere sig eller bruge deres kroppe. Kvinderne er både fysisk og psykisk som skabte til at sidde på skolebænken og være lydige. Mænd kører på cykel som det passer dem. Kvindelige cyklister blokerer gerne trafikken for at overholde færdselsloven. Mænd læser kun halvdelen af det allermest nødvendige. Kvinder læser alt muligt, herunder reklamer. Mænd kan smigres til at udføre store opgaver for kvinder. Kvinder kan man bilde alt muligt pseudovidenskabeligt vrøvl ind, hvis bare det hander om at få en renere hud eller et mere skinnende hår. Mænd ved ikke altid hvor meget de lader sig styre af kvinder i håb om at få noget på den dumme eller bare lidt omsorg eller en dosis ros. Det ved kvinder. :)

Anne Koed Westergaard, Michael Lomborg, Tommy Gundestrup Schou, Gert Selmer Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Søren Kristensen
Ah, tak for det.
Jeg kan se, at vi ud fra den beskrivelse er mange, som er inderligt udfordrede på kønsidentiteten. :)

Søren Kristensen, Anne Koed Westergaard og Bruger 189520 anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

Kvinder er mænd med et tyndt lag fernis af kvindelighed, som de lever i en evig neurose for at omverden skal se krakelere.

/O