Læsetid: 10 min.

De magtesløse magthavere

Snart skal der vælges et nyt hold politikere til at lede landet. Mange af dem vil sandsynligvis komme til at stemme forslag igennem, som de ikke har sat sig ordentligt ind i. Ikke fordi de er dovne. Ikke fordi, de er dårlige politikere. Men fordi arbejdspresset og den mængde, en folketingspolitiker skal sætte sig ind i, er blevet umenneskeligt stor
Johs. Poulsen har forladt Folketinget, men ikke politik. Her står han – til venstre ved bordet – i vennen Leo Lisbys lade og klistrer sine egne gamle valgplakater over med portrætter af den nye kandidat, Andres Steenberg

Johs. Poulsen har forladt Folketinget, men ikke politik. Her står han – til venstre ved bordet – i vennen Leo Lisbys lade og klistrer sine egne gamle valgplakater over med portrætter af den nye kandidat, Andres Steenberg

Ulrik Hasemann

11. april 2015

På bordet foran Karsten Nonbo ligger en stak papir. Den er omtrent 10 centimeter i højden og udgør materialet til dagens møde i Retsudvalget i Folketingets værelse 2-080. På dagsorden er et samråd med justitsminister Mette Frederiksen. Et lovforslag om fremtidsfuldmagter. En bekendtgørelse om afsoning med fodlænke. To forslag fra SF om henholdsvis bilkørsel i hashpåvirket tilstand og behandling af voldtægtsofre. En henvendelse fra fangekoret i Vridsløselille, et program for udvalgets studietur til Aarhus Havn samt en drøftelse af en invitation fra Politiforbundet.

Det er en helt almindelig tirsdag eftermiddag for politikerne i værelse 2-080. Det er et helt almindeligt udvalgsmøde. Karsten Nonbo er tilsyneladende den eneste, der har printet papirerne ud – de fleste af hans kolleger sidder med små bærbare computere foran sig, men de har alle skullet læse ’stakken’ for at forberede sig til mødet og for at kunne tage kvalificeret stilling til punkterne på dagsordenen. Det er disse mennesker, vi har valgt til at bestemme. Det er dem, der vedtager landets love.

Men spørgsmålet er, om vi har givet dem rimelige vilkår til at udføre deres arbejde? Karsten Nonbos stak er kun én ud af utallige papirstakke – og år for år vokser antallet af lovforslag, mængden af samrådsspørgsmål og dermed mængden af papir. Og mange politikere føler, at de er ved at drukne. En af dem er retsudvalgets formand, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Hun beskriver sig selv som perfektionist, og derfor går det hende på, at hun ofte må prioritere:

»Det er en stor udfordring for mig at være godt forberedt over hele linjen, og jeg vil gerne indrømme, at det desværre ikke altid lykkes mig. At jeg ikke altid når at forberede mig lige så godt, som jeg optimalt set gerne ville. Men det er simpelthen ikke muligt,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hendes beskrivelse går igen hos politikere fra begge sidser af folketingssalen. På sit kontor på Christiansborgs anden sal sidder den tidligere venstreminister Eva Kjer Hansen. Hun er i dag formand for Europaudvalget, som sammen med Retsudvalget regnes for et af de tungeste udvalg i Folketinget. Hun har lavet en form for statistik over papirmængderne: I alt skal udvalget sætte sig ind i og forholde sig til omkring 2.000 lovforslag, direktiver, forordninger og komitésager på et folketingsår.

Det giver helt vanvittige mængder af papir. På et enkelt møde i Europaudvalget den 29. november 2013 var der 490 siders samlenotater:

»Vi bliver nødt til at være åbne og ærlige og sige, at vi ikke selv kan overkomme det hele. Men du må ikke opfatte det som en klagesang. Jeg håber, at det her vil blive opfattet som en konstruktiv tilgang til, hvordan vi kan forbedre arbejdsvilkårene, så vi kan sikre at Folketinget lever op til sit formål,« siger hun.

Genopstiller ikke

Og det er ikke de enkelte politikere, der er noget galt med. Professor i statskundskab på Københavns Universitet Peter Kurrild-Klitgaard vurderer, at arbejdsbyrden for et folketingsmedlem er »blevet voldsomt forøget« i løbet af de seneste år. Det betyder i værste fald, at politikerne ikke altid kan gøre det, de er valgt til: at træffe de bedst mulige beslutninger på vælgernes vegne.

Johs. Poulsen var indtil valget i 2011 medlem af Det Radikale Venstres folketingsgruppe og havde i den forbindelse en lang række udvalgsposter og ordførerskaber. Hovedårsagen til, at han ikke genopstillede i 2011 og heller ikke gør det i 2015, er, at han ikke følte, at han kunne udføre sit hverv tilfredsstillende:

»Det er som at sætte sig for at tælle til 10 milliarder. Man kan godt gå i gang, men man bliver ikke færdig,« siger Johs. Poulsen. Han er medlem af byrådet i Herning og i øvrigt stadig aktiv i partiet. Derfor er han nu i gang med forberedelserne til det kommende folketingsvalg og står i vennen Leo Lisbys gård og klistrer sine egne gamle valgplakater over med et billede af partiets nye kandidat, Andreas Steenberg. Johs. Poulsen følte sig til sidst helt afmægtig over for de store mængder papir:

»Det kan ikke lade sig gøre at læse alt det baggrundsstof. Dertil kommer alle ministerspørgsmålene inklusive de idiotiske af dem. Det er fysisk umuligt,« siger han.

Ulrik Hasemann

Arbejdspres

Når de nye medlemmer af Folketinget inden længe skal have deres første arbejdsdag på Christiansborg, venter der dem med andre ord en ganske anden opgave end den, der mødte deres forældres generation af folketingspolitikere. På formandskontoret i Folketingets Vandrehal er Mogens Lykketoft fuldt ud er klar over, at kravene har ændret sig – også i løbet af de år, han selv har været med i dansk politik:

»Det er markant anderledes, hvor meget materiale et folketingsmedlem ideelt set skal sætte sig ind i. Og hvor meget man bliver bombarderet med,« siger Mogens Lykketoft.

Men hvor meget skal man så reelt arbejde for at kunne passe sit job som folketingsmedlem? Flere af de politikere, Information har talt med, siger, at de har en arbejdsuge på omkring 70-80 timer. Som Karina Lorentzen Dehnhardt siger:

»Der er perioder, hvor jeg oplever, at jeg kører på randen af noget, som føles alvorligt.« For hende handler det ikke kun om antallet af timer, men snarere om følelsen af afmagt: »Når man er perfektionist, så er et ubehageligt at have den der følelse af ikke at kende alle hjørner af alle forslag. Det kan være selvværdsundergravende,« siger hun.

Når det kommer til mængden af stof, man skal sætte sig ind i, så varierer det naturligvis meget, alt efter hvor mange og hvor tunge udvalgsposter man har.

Det samlede antal af love lavede Ugebrevet A4 en opgørelse over i 2012, og tallene er markante. I de 30 år fra 1982 til 2012 er der produceret ikke færre end 65.000 danske regler, cirkulærer, love og bekendtgørelser. For perioden fra 1840 til 1981 – altså godt 120 år – blev der til sammenligning produceret godt 9.000 love, regler, cirkulærer og bekendtgørelser.

Professor emeritus i statskundskab på Københavns Universitet Tim Knudsen mener, papirmængderne har udviklet sig til et demokratisk problem:

»Når der bliver produceret så store mængder af papir i centraladministrationen, bliver det ekstremt krævende at være det kritiske modspil. Det er nærmest umenneskeligt efterhånden.« Og det vil gå ud over kvaliteten af lovgivningen, mener han:

»Folketinget bliver en svag modspiller og nogle gange bare et gummistempel,« siger Tim Knudsen, som også nævner den nylige debat om kvaliteten af ministeriernes papirer, som mange mener ikke altid er helt objektive nok og i nogle tilfælde kun nævner de positive sider af at forslag uden at fremhæve de potentielle problemer:

»Der er stadig flere hestekræfter i centraladministrationen, og som politiker får man kun præsenteret de positive sider af de forslag, der kommer. Det gør det svært,« siger han. Det er ministerens mundtlige fremlægning for Folketinget, der er afgørende. Men det er ofte i detaljerne i det skrevne lovforslag, at djævlen ligger gemt, understreger flere af de politikere, som Information har talt med.

Johs. Poulsen husker flere episoder fra sin tid på Christiansborg, hvor han selv eller kollegerne ikke vidste nok om, hvad de stemte igennem:

»Jeg har prøvet at sidde og vedtage ting, hvor der var folk i udvalget, som ikke havde sat sig ordentlig ind i det. Det er selvfølgelig nemt at sige, at det kun gjaldt de andre, så jeg indrømmer gerne, at jeg også selv har prøvet at tænke, at jeg burde være bedre forberedt.« Han nævner blandt andet vandsektorloven, som blev vedtaget i 2009.

»Det viste sig at være noget miskmask, som styrelsen havde lavet. De effektiviseringer, som blev lovet, svarede ikke til virkeligheden. Vi stemte ikke selv for, men jeg tror, at alle de, som gjorde, har fortrudt det siden. Det er et godt eksempel på, at man lavede noget lort, for nu at sige det på godt dansk, fordi ordførerne ikke havde sat sig godt nok ind i det,« siger han og tilføjer:

»Det er ikke for at pudse min glorie, fordi jeg selv stemte imod. Der er sikkert andre, der kan fortælle lignende historier om mig på områder, hvor de er eksperter, og jeg ikke har været grundig nok,« siger han.

Karina Lorentzen Dehnhardt kender også følelsen af at stemme om ting, man ikke kan til fingerspidserne:

»Jeg tror, at der hele tiden er en potentiel risiko for, at der er nogle detaljer, som man overser. Og vi ser også en gang imellem, at nogle gør det. Da vi fik knivloven (en skærpelse af våbenloven fra 2008, red.) var der ingen, der forestillede sig, at den ville ramme håndværkere og folk med hobbyknive. Det sker nogle gange, at ting får utilsigtede konsekvenser,« siger hun og understreger, at SF ikke stemte for knivloven.

Eva Kjer Hansen anerkender ligeledes faren for, at Folketinget stemmer noget igennem, som man ikke helt kan overskue konsekvenserne af:

»Og jeg har også eksempler på, at jeg synes, at ministeren ikke har været klar over, hvad konsekvenserne er af det, han vil have stemt igennem.« Og når man er derude, har det vidtrækkende konsekvenser, mener Johs. Poulsen:

»Uanset hvem der sidder i regering, så kender man nok oplevelsen af, at ordførerne i nogle tilfælde læner sig op ad det, som ministerierne fodrer dem med. Nogle gange har ministeren måske heller ikke forstået det, og så bliver det op til embedsmændene alene. Så er der reelt set ikke politisk hands on, og så er det, at det bliver til et demokratisk problem og ikke bare fagligt problem.«

Magtforskydning

Alt i alt peger det i retning af en øget magt til embedsværket. Dette bekræfter professor Tim Knudsen:

»Den uoverskuelige papirmængde er udtryk for en magtforskydning, som har fundet sted både i Danmark og i flere andre vestlige lande. En forskydning, hvor parlamenterne får mindre magt og de udøvende får mere magt,« siger han. Og hvad kan man så gøre ved det? Man kan begynde med at sætte tempoet ned, er der nogenlunde enighed om. Der er en tendens til at både politikere og ministre gerne vil virke så handlekraftige som muligt og derfor er hurtige til at komme med lovforslag, ministerspørgsmål osv., når der kører aktuelle sager i medierne. Eller til at kalde ministeren i samråd, som det er tilfældet retsudvalget i dag.

Og mens det kan give god omtale i medierne at virke handlekraftig, så er den grundige gennemgang af de enkelte tekster ifølge Eva Kjer Hansen sjældent noget, der giver specielt mange point hos vælgerne:

»Det, som virkelig kræver en arbejdsindsats, er at gå ned i detaljerne, og det er ikke det, der giver credit i den offentlige debat,« siger hun. Også i arbejdet med de enkelte lovforslag kan man med fordel sætte tempoet ned, mener Peter Kurrild-Klitgaard fra Københavns Universitet:

»Det ville hjælpe, hvis man pålagde sig selv en langsommere behandling af sagerne. Der er en tendens til at høringsfristerne bliver kortere og kortere. Hvis man pålagde sig selv lange høringsfrister, så ville det i sagens natur gøre lovgivningsprocessen langsommere og sikre større tid til fordybelse. Lige nu er tempoet helt urealistisk, hvis man vil opretholde en illusion om, at politikerne rent faktisk skal kunne sætte sig ind i alle sagerne,« siger han. Tim Knudsen er enig og mener desuden, at der er brug for en opgradering af embedsværket i Folketinget:

»Jeg mener, at Folketinget skal styrkes, så der er mere hjælp at få for medlemmerne.« Forslaget bakkes op af Eva Kjer Hansen:

»Det er vigtigt at få nogle ekstra ressourcer i Folketinget. Også til at følge op. Når vi har vedtaget noget i Europaudvalget, skal vi kunne følge op på, om der rent faktisk bliver levet op til det, vi har besluttet. Det har vi i dag stort set ikke mulighed for.«

Også Folketingets formand er positiv:

»I præsidiet er der også stemning for, at Folketinget som sådan skal have en lidt større muskel. Og have mulighed for via udvalgene at købe ekspertvurderinger ude i byen,« siger Mogens Lykketoft. I 1995 styrkede daværende folketingsformand Erling Olsen (S) Folketinget ved at hæve gruppestøtten, men de ekstra penge viste sig i højere grad at gå til kommunikationsmedarbejdere i partierne, og derfor skal den kommende styrkelse bestå af medarbejdere uden for partierne, understreger Mogens Lykketoft.

Men selv om Folketinget opruster i kapløvet med embedsværket, så vil centraladministrationen stadig være overlegen. Politikerne vil stadig grundlæggende være afhængige af at kunne have tillid til centraladministrationen, understreger Mogens Lykketoft:

»Vi er nødt til at kunne stole på, at ministrene selvfølgelig fremlægger deres sag, men også fortæller, hvor der er potentielle farer i forhold til folkeretten eller EU-retten osv. Der kan være problemstillinger, som meget let overses, hvis ikke man kan støtte sig til den meget større ekspertise, som findes i centraladministrationen. Så et tillidsfuldt forhold mellem ministre og folketingsudvalg er afgørende for, at vi ikke kommer til at lave fejlagtig eller utilsigtet lovgivning,« siger han med henvisning til debatten om objektiviteten i ministeriets materialer.

— Men så har man vel også accepteret, at man har lagt en væsentlig del af magten over i ministeriet?

»Alle, også ministrene selv, er dybt afhængige af den ekspertise, der stilles til rådighed. Det er folketingsmedlemmerne også. Så svaret er, at vi er nødt til at stole på, at embedsmændene hjælper til med at finde nålene i høstakken.«

— Er der grund til at gøre det?

»Ja, det skal man kunne stole på. Jesper Tynells bog Mørkelygten og andre bidrag i nyere tid har jo vist, at der ikke altid har været grund til det. Som udgangspunkt stoler jeg på centraladministrationen. Men vi har fundet det nødvendigt at indskærpe dem deres forpligtelser,« siger Mogens Lykketoft.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
  • Vibeke Rasmussen
  • Lise Lotte Rahbek
Kristian Rikard, Vibeke Rasmussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

I alle andre lande end i dette land, dette Danmark, mener jeg, at langt de fleste politikere har en stab på 10-12 ansatte som intet andet bestiller end at læse lovforslag igennem. Udvælge den mest vigtige information og præsentere dem for politikerne på en måde så han eller hun forstår det.

Og så til dem der i den anden tråd om det her mener at man som f.eks. bachelor i økonomi eller cand.scient.pol. burde kunne udlede det vigtigste af en tekst, og så drage følgeslutninger heraf. Måske - men der kræver altså også at man har fået et kursus i hvordan læser fagtekster! Og hvordan man kohærens og interferens (ser sammenhængen mellem det ene afsnit og det andet i teksten). Og ofte er lovforslagene skrevet i meget gammeldags kancellistil - som ingen stort set i dag benytter sig. Andet end embedsmændene. Samt at der altså er mange papirer at læse....

Og ja, det kan undre at Folketinget ikke er blevet digitalt endnu...

Herman Hansen

Digitaliser hele folketinget og erstat politikerne med algoritmer udformet efter parti programmerne.

En computer kan tælle til 10 milliarder på under ét sekund.

Herman Hansen

Ja grin du bare... Men hvis en læge kan erstattes med en computer, hvorfor skulle det så ikke kunne gøres med en politiker?

Ervin Lazar, Carsten Mortensen og Ole Hansen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Det er jo utvivlsomt at papirmængden i folketinget er mægtig.
Regeltyraniet, kontrol-fobien og tvangsforanstaltningerne for borgerne, der kommer ud af papirflytteriet er i alle fald forfærdelig omklamrende for danskernes frie udfoldelse.

Og tankevækkende er papirmængden, regel og lovproduktionen især, set i lyset af at 95% af folketingets medlemmer er enige om den førte politik i store træk og 80% af lovene er ekspeditionssager fra EU.
Måske burde nogen derfor overveje om vi nu er på ret kurs???

Et Eks. :

I mange år nu har man fra lovgiver side set passivt til, at belåningen af fast ejendom i udkandten er blevet sværere og sværere med den fortolkning kreditforeningerne har af det nuværende regelsæt, funderet i den ændring af Realkreditloven Nyrup indførte i 92-93, som medfører en negativ særbehandling af lånesager i disse områder i forhold til de større byer.
Det har medført dårligere og dårligere udnyttelse af landets resurser og at ufattelige værdier tabes, landet skævvrides og at væksten koncentreres o.s.v., o.s.v..

Jeg har så spurgt Bjarne Corydon om hvorfor man har søgt magten, når man tilsyneladende ikke ønsker at regere hele landet, og gjort opmærksom på at København allerede har en bormester.
Og at hvis man alligevel ikke rigtig gider resten af landet, så giv dog mulighed for at det også kan få en regeringsduelig/villig regering.
Svaret var at man skam havde gjort meget.

For nylig gjorde flere økonomer så opmærksom på at en ny boligboble er på vej i de større byer og specielt i hovedstadsområdet.
Det medfører så at man straks foreslår en negativ særbehandling af lånesagerne i de områder med risiko for overophedning??????
Ikke at man forsøger at lempe og ligestille udkandten, som kunne medføre en spredning af investeringerne og dermed presset på de ophedede områder.
Nej problemet angribes fra den mest negative side, med flere regler, mere tvang, mere kontrol, i stedet for at lade livet udfolde sig og give befolkningen muligheder.

Må jeg tillade mig at fastslå at nogle mennesker har søgt magten, for at få magten, og for at beholde den så laver de så mange regler de kan overkomme, og denne aktivitet medfører så nogle papirdynger de knapt selv kan overse.
De problem må de selv løse, hvis de tør.

Lene Christensen, Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Bjarne Andersen, Preben Haagensen, Torben Nielsen, Jacob Mathiasen, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Kjeld Smed, Helene Kristensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Skær ned på lovmængden, lad være med at tro, at politikerne skal bestemme stort og småt, det skal de ikke. De skal angive de overordnede rammer, livet skal leves under.

Kirsten Svejgaard, Bjarne Andersen, Preben Haagensen, Torben Nielsen, Henrik Klausen, Jens Jørn Pedersen, peter fonnesbech, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Prioriter arbejdet, DA som styrer så stor en del af indenrigspolitikken for vort folketing siger, at man ikke skal forveksle travlhed med stress. Få godkendt den del af lovene som er dikteret af EU og implementeret af embedsmændene, det er jo bare at trykke JA. Så kan I sætte jer mageligt tilrette og sove eller spille små hyggelige computerspil som LA's Joachim B. Olsen.

Ole Hansen, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Danmark mangler 2 forskellige funktioner:
1. Visionære politikere, der har en realistisk og social ballanceret plan.
2. Fagligt dygtige, aktive og dybtgående journalister og medier, der tør stå op imod politiske partier.

Jeg syntes, danske politikere skal stoppe helt op, og uden hensyn til det eksisterende, opstille idéer og mål til, hvordan idealsamfundet bør designes - altså totalmål. Og så bør man, på tværs af politiske opfattelser, kunne komme overens om fælles mål og dermed samarbejde. Se blot på lande som Finland, hvor der er lang tradition for meget brede regeringer - eller alliancen i Sverige.

Derefter bør man totalt ændre samfundet mod disse fælles visioner. Som det er nu, drejer hele politikken som rene hovsaløsninger og nye lag på gamle fejlslagne politiske beslutninger.

Lene Christensen, Kirsten Svejgaard, Preben Haagensen, Ole Hansen, Janus Agerbo, peter fonnesbech, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Og til Karsten Aaen er blot at oplyse, at muligvis kan du finde enkelte lande, hvor politikerne har en bred stab af eksperter bag sig. Men i de lande jeg kender til (mest EU-lande) har man typisk en stab på kun 1-3 personer incl. sekretærer. Men så har man jo adgang til ministeriets eksperter og dem på universiteter.

Henrik Klausen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

På uni fik vi undertiden opgaver, der bestod i at give et referat af mere eller mindre komplicerede sager eller artikler. Referatet måtte max. fylde én A-4 side.
Det kan naturligvis kun lade sig gøre, hvis man evner at fremdrage det væsentlige og principielle i en sproglig læsbar form.
Det er ikke en evne, man er født med, den skal optrænes. Men det er selvfølgelig også mange år siden, jeg forlod uni. - det var før regnearkenes tid....

Kirsten Svejgaard, Preben Haagensen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Kære Leo Nygaard,

Jeg har aldrig virket i EU-siloen. Men jeg har arbejdet meget med EU-lovgivningen, og den er faktisk typisk enkelt, letlæselig, kortfattet og alligevel fuldstændig entydig.

Men der er faktisk nogle, der evner, at opstille et beslutningsoplæg med fordele og ulemper i nogle få stikord, medens andre bruger en skriftlig opstilling i et omfang, hvor de selv mister overblikket. Og jeg syntes, det må være et krav til ministerier, at de virkelig forsøger en korfattet opstilling. Men dels bør alle politikere være aktive forslagsstillere, og dels må de have så meget pondus, at ministerier ikke snyder noget igennem folketinget.

Preben Haagensen, Steffen Gliese, Børge Rahbech Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg sidder og får en god ide: Hvad med at sætte sådan nogen som arbejdsløse mig til at læse de mange papirer og uddrage det væsentlige, som så kan danne grundlag for politikernes afgørelse? Man kunne kalde det et nyttejob.

Og jeg garanterer, at hvis jeg fik ansvaret for at resumere de mange papirer, der cirkulerer indenfor beskæftigelses- og sociallovgivningen, til spidsformuleringer, der er umiddelbart er til at forstå for politikere uden egne erfaringer på området, så ville min indsats være meget, meget nyttig.

Jeg siger ikke noget om, for hvem, den vil være nyttig, men det er vel underordnet - siden hvornår har nogen interesseret sig for, hvem nyttejobs er nyttige for?

Kirsten Svejgaard, Lars Jensen, Jens Harder Vingaard Larsen, Lise Lotte Rahbek, Ole Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Peter Viggo Jakobsen, i vanlig bramfri stil, om forslag til nedsættelse af et udvalgsarbejde:

"Det er jo dét en politiker gør, hver gang han ikke vil tage en beslutning. Så kan man jo altid nedsætte éndnu et ekspertudvalg, fordi så går der jo noget længere tid, inden man er nødt til at træffe en beslutning. Og hvis de så træffer den forkérte beslutning, så kan man jo bare smide det over højre skulder og så ævle videre. Det er de jo súpergode til. Jeg gider snart ikke flere eksperter og ekspertredegørelser. Kan de ikke bare tage nogle beslutninger og komme frem over isen."

Sagt i anden forbindelse, og sat lidt på spidsen, men kunne vel lige så godt bruges som indvending også mod forslaget om at "købe ekspertvurderinger ude i byen"?

Lene Christensen, Torben Nielsen, Henrik Klausen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Men spørgsmålet er, om vi har givet dem rimelige vilkår til at udføre deres arbejde?"

Hvem er "vi"? Jeg mener, det burde være medierne, men regner med, det nok er befolkningen. Medierne har jo ikke for vane at tage ansvar for noget som helst. I artiklen nævnes ikke engang de spørgsmål, som journalister ønsker hurtige svar på, og de adspurgte folketingsmedlemmer i bedste fald har 30 sekunder til at læse om i et eller andet dagblad.

"»Vi bliver nødt til at være åbne og ærlige og sige, at vi ikke selv kan overkomme det hele. Men du må ikke opfatte det som en klagesang. Jeg håber, at det her vil blive opfattet som en konstruktiv tilgang til, hvordan vi kan forbedre arbejdsvilkårene, så vi kan sikre at Folketinget lever op til sit formål,"

Hvad er Folketingets formål? Jeg opfatter det som en klagesang, så længe udvalgte folketingsmedlemmer har tid nok til fx. debatter og gættelege på tv eller hurtige kommentarer til mediers historier. Når de fleste partier har tid til at kommentere fx. en historie om kontanthjælp på en søndag eftermiddag, opfatter jeg det som en klagesang, når folketingsmedlemmer beklager sig over arbejdsbyrden. Det giver mig en følelse af, at folketingsmedlemmerne ikke bruger ret meget tid på de omtalte stakke med papir, men groft skrevet venter på historier, der skal kommenteres.

"Professor emeritus i statskundskab på Københavns Universitet Tim Knudsen mener, papirmængderne har udviklet sig til et demokratisk problem:
»Når der bliver produceret så store mængder af papir i centraladministrationen, bliver det ekstremt krævende at være det kritiske modspil. Det er nærmest umenneskeligt efterhånden.« Og det vil gå ud over kvaliteten af lovgivningen, mener han
"

Hvor meget producerer centraladministrationen på eget initiativ? Jeg gætter på, det meste papir produceres på folketingsmedlemmers egen anmodning ofte på mediers foranledning.

Noget andet er, at jeg ikke synes, de knap 300 journalistiske medarbejdere på Christansborg bruger ret af sin tid på de omtalte udvalgsmøder og papirbunker. Det opfatter jeg som et større demokratisk problem end mængden af opgaver.

Søren S. Andersen

Problemet er, at politikerne laver om på lovgivningen hele tiden for at markere sig. Resultatet er en totalt uigennemskuelig lovjungle, siger jeg, der i snart 30 år har arbejdet som jurist. Jeg har indtrykket af, at de fleste af mine kolleger er enige med mig.

Kirsten Svejgaard, Preben Haagensen, Henrik Klausen, Torben Selch, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Niels Nielsen:

Der er noget, du helt har misforstået mht. nyttejobs, først og fremmest din vildfarelse om, at de må være nyttige eller meningsfyldte på nogen tænkelig måde.

Og så kunne jeg tænke mig at vide, hvem det er, der har sendt medierne i byen med deres politikerne-er-ikke-dovne-inkompetente-eller-korrupte-men-overbebyrdede talking points? Dette fra ovenstående artikel er typisk for den sleske vinkling:

Det er dem, der vedtager landets love. Men spørgsmålet er, om vi har givet dem rimelige vilkår til at udføre deres arbejde?

Hvem fanden er "vi", der skulle have udstukket politikernes arbejdsvilkår? Som de fleste her allerede har gennemskuet, er det blot endnu en udgave af politikernes ansvarsfralæggelse af noget, de suverænt selv bestemmer over, at give sig til at klage over "os' og vores forventninger til dem.

Men det skulle da ikke undre mig, hvis man kan få rengøringskoner med slidgigt, lavtlønnede i konkurrence med østarbejderne og arbejdsledige, der som Niels Nielsen ville være henrykte for at gøre politikernes tunge arbejde for dem for en tredjedel af lønnen, til at glemme deres fortrædeligheder af bar medfølelse med de hårde kår, "vi" byder dem, som hver dag sidder og skalter og valter med os i konkurrencestatens navn.

Dette evindelige bræk om, hvor hårdt politikere, bankdirektører og gullaschbaroner har det med deres frygtelige ansvar for os alle sammen er det sædvanlige ublu spil til danskernes udbredte bonderøvsmentalitet, beskrevet her af Matt Taibbi:

It’s a classic peasant mentality: going into fits of groveling and bowing whenever the master’s carriage rides by ... You know you’re a peasant when you worship the very people who are right now, this minute, conning you and taking your shit. Whatever the master does, you’re on board. When you get frisky, he sticks a big cross in the middle of your village, and you spend the rest of your life praying to it with big googly eyes. Or he puts out newspapers full of innuendo about this or that faraway group and you immediately salute and rush off to join the hate squad. A good peasant is loyal, simpleminded, and full of misdirected anger.

Den danske bonderøvsmentalitet er simpel og fuld af misdirected everything.

Kirsten Svejgaard, Carsten Mortensen, Torben Nielsen, Henrik Klausen, Henrik Leffers, Jens Harder Vingaard Larsen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Gert Romme: "Men jeg har arbejdet meget med EU-lovgivningen, og den er faktisk typisk enkelt, letlæselig, kortfattet og alligevel fuldstændig entydig."

I mange tilfælde tager vedtagelse af lovgivning også noget længere tid i EU end i Folketinget.
Fx. er det forslag til en 4. jernbanepakke, som Kommissionen fremlagde i 2003, stadig ikke vedtaget. http://ec.europa.eu/transport/modes/rail/packages/2013_en.htm.
Inden endelig vedtagelse er EU-lovgivning endda godkendt af Rådet af ministre, hvor en dansk minister og dermed Europaudvalget må formodes at være inddraget. Kommissionen kan også have udformet sine forslag på ministres foranledning, hvorved en dansk minister kan være inddraget to gange.

Mit indtryk er, at EU ofte inddrages i debatter på Christiansborg, fordi risikoen for kritiske spørgsmål dermed minimeres samtidig med, ansvaret placeret langt fra Christiansborg.

Hvis man vil have millimeterretfærdighed , offentlig service/kontrol og regulering af både stort og småt i alle detaljer fra centralt hold- så er vejen masser af love, bekendtgørelser, vejledninger o s v .

Vælgerne kan jo bare lave om på Folketingets sammensætning og dermed dansk politik, når der er valg - men de fleste er (berettiget) alligevel ret tilfredse med tingenes tilstand.

Om det er rød eller blå blok, der regerer, er uden mærkbar konsekvens i dagligdagen for det store flertal i befolkningen - det er det , der kaldes politisk stabilitet, og det er ret værdifuldt.

Thomas Rasmussen

Der er noget, der ikke stemmer. Sidste år var en flok MF'ere, deriblandt Bertel Haarder, ude at sige, at antallet af medlemmer i Folketinget burde reduceres, fordi meget lovgivning i dag foregår i Bruxelles.
Det giver jo ingen mening, hvis de 179 medlemmer alligevel ikke har tid til at forberede det lovarbejde, der trods alt er.

Noget af der lyder også som ubrugelige embedsmænd, der ikke kan finde ud af at skitsere både fordele og evt. ulemper ved vedtagelse af lovforslag.

Medierne er heller ikke uskyldige, Når de stjæler politikernes tid med fx pjatte-tv som Indefra på dr. Lad dem nu passe deres arbejde og bruge tid på det, vi har valgt dem til.

Søren Sørensen

The bureaucracy needs to expand to meet the needs of the expanding bureaucracy.

peter fonnesbech, Gert Selmer Jensen, Henrik Klausen, Lise Lotte Rahbek, Ture Nilsson og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lol, Claus Jensen, du overser fuldstændig, at der ikke er tale om, at jeg skal "gøre politikernes tunge arbejde for dem for en tredjedel af lønnen" - der er i tale om, at jeg forslaget skal gøre politikernes tunge arbejde for dem for min kontanthjælp, som i mit tilfælde på årsbasis udgør cirka en ottendedel af et menigt folketingsmedlems løn.

Men jeg kan godt se retningen i din kritik: Du er bekymret for, at jeg måske ved lidt om de emner, hvis litterære udformning tydeligvis volder problemer for politikerne.

Så jeg accepterer at mit forslag falder. Der er mange, mange ting, jeg kun ved meget lidt om, men jeg anerkender, at "meget lidt" er mere end "intet", og at jeg derfor på forhånd er diskvalificeret, hvis jeg ikke må vide mere om et givet emne end de politikere, jeg skal rådgive.

Jeg synes nu stadig ideen er god. Måske kunne man i stedet for at anvende arbejdsløse i en sådan jobfunktion (læse-let redaktør) få en aftale med abeburet i zoologisk have? Det vil jo kun koste peanuts sammenlignet med en kontanthjælp.

På den anden side, selv aber har jo ifølge forskerne en vis intelligens, så der er selvfølgelig en vis risiko for, at rådgiverne også i dette scenario vil udmanøvrere dem, der skal rådgives.

Jeg har en kat, der er dum som en dør, men som godt kan finde ud af at betjene et tastatur, måske kan hun bruges?

Kirsten Svejgaard, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Niels Nielsen,

Jeg undskylder, at jeg overvurderede din bistandshjælp, jeg ville bare ikke sælgedig for billigt.

Jeg har udtænkt og er fremkommet med lignende forslag på forskellige områder, hvor folks talenter kunne inddrages. Der er masser af funktioner at udfylde. Der er kun en grund til, at det ikke sker, og det er den liberale/kapitalistiske moralfortælling.

Det ville være alt for subversivt, hvis de arbejdsløse selv var med til at finde arbejdsfunktioner, og det ville være endnu mere subversivt, hvis en sådan funktion var at hjælpe en politiker, der har svært ved at overskue tekst uden billeder.

Men i virkeligheden ville det mest subversive være, at politikerne skulle få dygtige folk omkring sig, som var der for at udføre et godt job på befolkningens vegne uden videre ambition end det. Det ville være den største trussel mod vores skindemokrati.

Kristian Jensen

Vi behøver slet ikke alle de nye love. Hele tiden og så igen er der en eller anden politiker der tror at han skal sætte sit mærke og forandre verden. For det første gør folk stort set som de plejer at gøre uanset hvad politikerne ellers måtte mene og heldigvis for det, for det andet handler det jo ikke om at lave om for at lave om. En lov skal kun vedtages hvis den væsentligt forandrer verden til det bedre. Som Christiansborg politiker behøver man altså blot holde udkig efter den ene, måske de to lovforslag per valgperiode der faktisk er værd at vedtage, resten kan man roligt stemme nej til.

Henrik Klausen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det, som vist tager meget af tiden, er regulering, der vedrører lige vilkår på markedet. Det burde slet ikke være noget, parlamentet beskæftigede sig med i detaljer - samfundets interesse er, at varer er tilgængelige i det omfang, de efterspørges, til en pris, folk kan og vil betale. Samfundet opgaver er nogle andre, men der er en naiv tro på, at markedets regler er eksemplariske, selvom alt peger i den modsatte retning: at folk gør deres bedste, hvis de får lov til det og kan imødese at kunne erhverve produktet af andres arbejde i det omfang, man efterspørger det.

Steffen Gliese

Etablerer det, Ole Hansen - ikke genetablerer, men etablerer for alvor. Vi har teknologien til det.

Niki Dan Berthelsen

Jeg har lidt det indtryk at vores politikere har nogle klare holdninger og udtrykker sig meget skråsikkert om alt, uanset om man er i opposition eller i regering. Så det undrer mig at de nu ikke har tid til at læse om det de nu har en stærk mening om, ja det kommer faktisk lidt bag på mig.

Man har vel heller ikke brug for at læse papirerne når man lægger det meste af sin politik ud fra spin-taktik?

Faktisk er jeg selv holdt op med at se debat-programmer da det er mit indtryk at det er kutyme at man gentager sine buzz-words indtil debatten er slut, uden at rokke sig ifht. eventuel fakta modparten fremlægger, ja det virker endda til at man faktisk ofte bruger modfakta, altså andre statistikker, så man kan ende med en remis. Da remis er en "spin-sejr" for alle parter.

Det jeg prøver at sige er at mit indtryk er at politikere ikke har forholdt sig ærligt til fakta i mange år. Så denne udmelding ser jeg bare som spin. Hvad bagtanken er, det ved jeg ikke endnu. Det kan være at det er et endeligt oplæg til at fakta droppes i politik, da det alligevel er umuligt at følge med i papirmængden?

Mikael Velschow-Rasmussen, Claus Jensen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Jeg tror på, af indlysende årsager ,at holdet, der er sat på de 179 i Folketinget er de bedste til at vurdere egne arbejdsbetingelser.
Når vi sender de 11 på banen mod Sverige løser de opgaven, med de midler holdet har på banen, hvor jo Folketinget har op til 100? x 179 til at støtte sig i 'valgperioden'.
Det, der skal ændres, må de jo få ændret.
At invitere pressen ind til bunkerne, kommer der ikke noget godt ud af.
Vi har ikke en kritisk presse, men en negativ sådan og det giver klavs hos den negative del af læsere og kommentatorer.
Måske kunne Corydon f.eks. have scoret mere ved salg af DONG aktier. Den stigning i de resterende 60% af aktierne, som er betydelig, hører vi ikke meget om.
Det er min opfattelse, at en ændring af en negativ presse og kommentatorer, blot til en kritisk presse og kommentatorer ville betyde en stigning af BNP på måske 5%.
Tænk på dig selv, når du en sjælden gang møder optimistisk og glad på dit arbejde, du får svejset 100 flere tude på kaffekanderne, eller hvad du nu beskæftiger dig med.
I stedet er du ladet med pressens død og ødelæggelse og alle varianter af, at livet er dødsygt.
Døde babyer fundet i dybfryser i Asien. Forside på Berlingske hva ba!!
Det bliver spændende at finde ud af, hvordan det liv vi i løbet af 10 -20 år skal finde i Universet har arrangeret sig sådan rent pressemæssigt. Måske er de udødelige og har masser af tid og ikke som os, der har begrænset tid og alligevel bruger den på negativ livsbekrivelse og-førelse.

Dan Johannesson

"Snart skal der vælges et nyt hold politikere til at lede landet"
Bør præciseres: "Snart skal der vælges et nyt hold politikere til via det neoliberale administrationsparti at administrere EU's lovgivning, på vegne af EU's kapitalstærke konglomerater".
Dét er noget tættere på sandheden.

Der var engang en erhvervsmand der sagde, at han var sikker på at halvdelen af de 100 mio. kr. han brugte til marketing og reklame var spildt. (Hvis han dog bare vidste hvilken halvdel det var - var hans pointe) ...men i politikernes situation, der tror jeg nok at vi taler om 90%.

Vibeke Rasmussen

Claus Jensen, ja hvad véd bønder om agurkesalat. (Taler udelukkende på egne vegne!) Så her er Google virkelig 'your friend', som det jo påstås: *SS*. :)

peter fonnesbech

Besynderligt med alle de politikere i tinget, som går ind for konkurrencestaten , men som slet ikke selv kan følge med efterhånden.

Det er da lidt af et paradoks !