Klumme
Læsetid: 4 min.

Naziislamisme

Måske skal der en gammel jøde til, nemlig Sigmund Freud, for at begribe de konservatives sære udmeldinger?
Måske skal der en gammel jøde til, nemlig Sigmund Freud, for at begribe de konservatives sære udmeldinger?

Ib Kjeldsmark

Moderne Tider
25. april 2015

Det er svært at finde rigtig gode forklaringer på, at nogen hos de konservative har tænkt, at det var en god ide at bringe begrebet ’naziislamisme’ ind i debatten frem mod valget. Måske skal man blot erkende, at det ikke nytter logisk at rekonstruere tankerne bag det, samt diskutere, hvor retorisk smart eller usmart, det er. Måske skal man begynde i den anden ende: Er der i virkeligheden, som det er blevet foreslået, tale om en sprogligt tic, et slags kollektivt Tourettes syndrom, der har sat sig i partiet og nu styrer dets tale: »Vi går til valg på – NAZI – lavere skatter og – NAZI – flere biler til dem, der vil arbejde – NAZINAZINAZI.«

Der er med andre ord en voldsom, næsten komisk aggression på spil i udtrykket, som man også kunne bruge en klassisk freudiansk metode på: Måske er der tale om en infantil regression? Som når et barn ikke bare siger ’dumme’ til én, det ikke bryder sig om, men raffineret udvider med ’dumme-grimme’. Ikke bare islamisme eller radikal islam, men naziislamisme!

Ikke vide af

Mens Søren Pape således beskylder danskerne for at sove, når de ikke erkender, at nazismen er over os (i form af islamisme), og at vi er på nippet til at blive rendt over ende, millioner af jøder i gang med at blive slagtet, mens Europa står i flammer, er der måske i virkeligheden en særegen form for søvn eller blindhed på spil hos Pape selv? Er ’nazi’ i naziislamisme ikke netop den stramning af skruen, der fuldstændig forvirrer det, man faktisk kunne og burde diskutere: Fremfærden af IS i Mellemøsten, Boko Harams ditto i Afrika samt den saudiarabiske wahhabisme og den økonomiske magt, der står bag den. ’Nazi’ bliver den skærm, der i sidste ende dækker for, at der er en serie vigtige spørgsmål her, som burde optage verdens ledere og partier på en langt mere konkret måde.

Måske skal et andet af Freuds klassiske kneb over for umiddelbart meningsløse drømme og talehandlinger tages i brug: Selv når en drøm eller et ord omtaler noget ubehageligt, er der altid tale om, at der alligevel opfyldes et ønske eller et begær hos den, der udtaler det. Opfylder ’nazi’ ikke netop et ønske, idet det fungerer som en slags forsvarsmekanisme, der foregøgler os en meget mere velkendt, og i øvrigt overvundet fjende, frem for en konfrontation med det helt Andet, som Boko Haram f.eks. er?

Der er på en måde noget altmodisch over de konservatives omtale af nazismen: Der var engang, hvor fjenden dog i det mindste havde rigtige uniformer på – faktisk endog rigtig flotte uniformer (faktisk så flotte, at man da godt lige kunne marchere en lille tur frem og tilbage i sådan en …).

Boko Haram

At ’nazi’ i de konservatives kampagne netop ikke fungerer som et opråb og en anledning til debat, men til det modsatte, nemlig som en fordummende skærm, en sovepude, som afholder os fra at tænke, kan også vises på en anden måde. Dels bliver ’nazi’ som sagt til en noget uklar sammenligning, der ikke rigtig passer på nutiden. Men samtidig installerer appellen til nazismen som noget af det værste, menneskeheden nogensinde har mødt, en form for tankeforbud. ’Nazi’ bliver det løsen, der i sidste ende aktiverer en ekstremt grov skelnen, der hedder: totalitarisme versus antitotalitarisme. De konservative kunne med andre ord lige så godt havde sagt: Stop nazi-islam-stalin-øko-fascisme! De er onde, og vi er imod. Men er der ikke flere forskellige former for totalitarisme? Er ikke en af de store intellektuelle opgaver i dag at forstå, lige præcis hvad politisk islam er, samt udvikle og opfinde alternative til den? Da Helle Thorning og Kristian Thulesen Dahl efter angrebet på Charlie Hebdo pointerede, at det er meget vigtigt, at vi ikke søger forklaringer på terroren, var de da ikke med til at skabe netop den type blindhed, som totalitære bevægelser også lever af?

Som bekendt kan Boko i Boko Haram oversættes med både ’vestlig videnskab’ og ’humbug’, som altså er Haram, dvs. forbudt. Bevægelsen tåler ikke uddannelse og de mere nuancerede inddelinger af verden, som f.eks. kendetegner vestlig videnskab. Boko Haram skelner mellem vantro og rettroende, mere er der ikke brug for. I Vesten har vi derimod både religionsfrihed, religionsstudier og religionskritik. Tro er ikke blot én ting, men kan antage mange former, og ingen dogmer står over den åbne forskning og debat. Alligevel, hvor ubehageligt det end kan lyde, er det som om, vi i Vesten har vores eget ’boko haram’ netop i den omtalte skelnen mellem det totalitære og det antitotalitære.

Måske er den eneste vej frem ikke flere desperate tale- og krigshandlinger, men et genuint mod til at analysere os selv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her