Baggrund
Læsetid: 3 min.

Prada Meinhof: Den sidste kant

Naziæstetikken er en af de sidste virksomme chokeffekter i vor tids hærdede populærkultur. Men hvor går grænsen mellem lødig historieformidling og usund fascination?
Korea Nazi Chic

Korea Nazi Chic

Moderne Tider
18. april 2015

Den 9. april 1940: Tyske soldater i knælange læderfrakker kommer marcherende ned ad Nørrebrogade. Soldater på motorcykel kører over den dansk-tyske grænse i velsyede uldne plusfours og sideskilninger placeret med millimeterpræcision. Og her 75 år efter har de velsyede uniformer, som det tyske beklædningsfirma Hugo Boss designede til SA, SS, Wehrmacht og Hitlerjugend, stadig ikke mistet deres attraktionsværdi. Naziæstetikken er sexet, fordi den er tabuiseret. Og virkningen udebliver sjældent. Heller ikke for en garant for traditionen som den britiske prins Harry, der i 2005 foretog et eklatant faux pas ved at møde op til en udklædningsfest i nazikostume.

Det diskuteres tilbagevendende, om dyrkelse af nazismens æstetik er ensbetydende med ideologisk blåstempling. De såkaldte reenactment-foreninger, der genopfører historiske krigshandlinger i historisk korrekte uniformer, understreger, at deres krigsinteresse er apolitisk, og at de ingen forbindelser har til hverken den radikale højre- eller venstrefløj. Sidste år fik renenactment-gruppen Fronthistorisk Forening Danmark alligevel kritik, da syv af deres medlemmer rendte rundt med Waffen SS-insignia på kraven i en sjællandsk skov.

I dag må vi i hvert fald sande, at den historiske fascisme var langt fremme i den blankpolerede ridestøvle i forhold til at anvende æstetiske virkemidler til at få sine budskaber til at glide ned – og det på en måde, som vor tids massekultur med misundelse kan kigge tilbage på. Konsumsamfundet absorberer som altid det marginale og utilpassede for at slå mønt af det. Det er en påmindelse om, at der måske ikke er en verden til forskel mellem moderne popidoldyrkelse og forblændet führertilbedelse; mellem vareæstetiske salgsteknikker og fascismens sammenblanding af æstetik og politik.

Korea Nazi Chic

Renactment-fællesskaberne forsvarer deres nazifascination med, at den er en form for levendegjort historieformidling, der påminder yngre generationer om fortidens synder, så historien ikke gentager sig. Men når ikkevestlige kulturer som f.eks. den asiatiske popgenre K-pop går på strandhugst i nazismens æstetiske arvegods, bliver det sjovt nok afvist som upassende, ignorant og ahistorisk. I Korea optrådte den gennemkoreogaferede pigegruppe Pritz sidste år i iført stramme højhalsede kjoler og røde armbind med et sort-hvidt symbol, der til forveksling lignede et svastika. Nazimoden er en del af den såkaldte cosplay-kultur, der er meget udbredt i Japan, Thailand og Sydkorea. En uskyldig udklædningsleg for voksne, der er lige så uforpligtende – og lige så blottet for politisk indhold – som en Che Guevara-T-shirt på en vesterlandsk torso.

Sort diktatorinde

Den Roskilde-aktuelle rapper Nicki Minaj med den fagre bagdel blev i november sidste år kritiseret for at glorificere nazismen i videoen til nummeret »Only«. I den animerede video ser man en sort diktatorinde lede en tegneseriehær side om side med rød-sorte bannere, gasmasker og eksploderende granater i en stramt symmetrisk Leni Riefenstahl-kulisse.

Internettet blev behørigt forarget, og rapperen undskyldte på Twitter. Videoens instruktør Jeff Osborne nægtede derimod at undskylde. Han påpegede, at videoen ganske vist refererer til ikoniske former for totalitarisme, men at den også viser amerikanske MQ-9 Reaper-droner, SWAT-uniformer og overvågningskameraer. »Jeg vil vise, hvordan totalitarismen stadig eksisterer i nutidens politik i form af censur, militærindustri og den omfattende overvågning af civile. Det har intet at gøre med glorificering af Hitler og Holocaust,« udtalte han.

Nipstere

Mens offentligheden bliver pikeret af det ideologisk suspekte i løsrevne stykker af provokerende popkultur, så har nutidens faktiske nazister været igennem lidt af en makeover. Hvor de højreradikale subkulturer tidligere svor til en let genkendelig skinhead-uniform med karseklippet hår, Dr. Martens-støvler og bomberjakker, så har de ifølge tysk presse skiftet stil. Nipster – en sammentrækning af nazi og hipster – er det ord, der bruges til at betegne unge højreradikale, som med deres fuldskæg, stramme jeans og mærkesager som dyrevelfærd og miljøbeskyttelse ikke er til at skelne fra den almindelige smarte storbyungdom. Nynazismen har fået et mere tilgængeligt ansigt, men tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt en politisk eller kulturel gruppering har ophavsret til en bestemt tøjstil. ■

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her