Læsetid: 6 min.

Afrika har brug for et borgerskab

En dybt kriminel elite, den demografiske katastrofe og den kommende økologiske verdenskrise forhindrer, at Afrika i de nærmeste hundrede år får nogen som helst meningsfuld udvikling, siger fremtrædende Afrikaforsker
Hvis Afrika havde en selvstændig borgerlig elite, kunne der ske forandringer, men den politiske klasse på kontinentet udgøres stort set af tropiske gangstere, siger Gérard Prunier.

Uffe Weng

16. maj 2015

»Malthus vinder,« erklærer den franske Afrika-forsker Gerard Prunier kategorisk. »Afrika er en katastrofe, og kontinentet er næppe i stand til at afværge, at den bliver værre.«

For et par uger siden blev europæiske politikeres interesse for det afrikanske kontinent midlertidigt vækket, da 800 migranter på vej fra Afrika til Europa druknede i Middelhavet på få dage. For hvorfor kunne alle disse migranter ikke blive i Afrika? Hollands premierminister Mark Rutte satte ord på stemningen ved et ekstraordinært EU-topmøde: »Vi beder også om, at Afrika, kilden til problemet, også i fællesskab tager ansvar. Sidst jeg tjekkede, lå Libyen i Afrika og ikke i Europa.«

Men hvad sker der i det Afrika, som så mange vil forlade? Gerard Prunier har forsket i afrikanske forhold det meste af sit liv, og i dag som 72-årig taler han med en indtrængenhed, en utålmodighed, som om en rastløshed kræver, at han får sagt tingene lige ud, uden omsvøb, uden hensyn til, hvem det måtte krænke eller forarge.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Claus Nielsen
  • Ernst Enevoldsen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Bill Atkins
  • Olav Bo Hessellund
  • Espen Bøgh
  • Afro-Dansker Afro-Danskeren
  • Torben R. Jensen
  • Jan Mogensen
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Ole Hilby
  • curt jensen
  • Jørn Stjerneklar
  • Flemming Berger
  • Christian Svenstrup Harder
  • Torben Selch
  • odd bjertnes
  • Marianne Rasmussen
  • Mihail Larsen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Erik Nissen
  • Toke Andersen
Olaf Tehrani, Claus Nielsen, Ernst Enevoldsen, Robert Ørsted-Jensen, Bill Atkins, Olav Bo Hessellund, Espen Bøgh, Afro-Dansker Afro-Danskeren, Torben R. Jensen, Jan Mogensen, Martin Karlsson Pedersen, Ole Hilby, curt jensen, Jørn Stjerneklar, Flemming Berger, Christian Svenstrup Harder, Torben Selch, odd bjertnes, Marianne Rasmussen, Mihail Larsen, Jens Thaarup Nyberg, Erik Nissen og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Erik Riis

Ifølge Verdensbankens tal er Subsahara inde i en udvikling, der fuldt ud er på højde med Indiens. Subsaharas indkomster voksede fra 1,01% af verdens indkomster i 2001 til 2,15% i 2013. I samme periode steg befolkningstallet med 37%. Så måske vinder den økonomiske udvikling alligevel over Malthus - som den også gjorde i United Kingdom efter Malthus' død i 1834 og den irske sultkatastrofe i 1845-49. Vi mangler stadig nogle massive, globale investeringer i sol-, vind- og vandenergi. Men de rige landes pensionskasser har jo pengene til at foretage de investeringer.

Ernst Enevoldsen, Torben R. Jensen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Simon-Matti Hørlyck Campbell, Søren Fosberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Vi laver en indsamling til afrika, det virker, om ikke andet dulmer det samvittigheden over alt det som bliver stjålet fra dem af os.

Leo Nygaard

Hjælp i nærområderne ! - ikke en malplaceret dårlig vittighed.
Vesteuropæiske lande kunne - gennem FN - knytte venskabslande - som vi kender venskabsbyer.
Hvert land kunne droppe al generel Ulandshjælp og koncentrere indsatsen sammen med sit venskabsland - nærområde. En helt anden betydning af ordet.
NGO`erne skulle underordne sig denne struktur og medvirke til det lange sej træk.
En dansk psykiater ? påstod, at den negroide race er mindre intelligent end andre. Det blev jordet.
Men måske kniber det med den sociale intelligens, evnen til at samarbejde - mod diktatorerne.
Vi ser raske, unge, velbeslåede flygtninge, der "svigter" deres land og gør forholdene værre for de tilbageblevne - en ond spiral.
Landene sidder i FN - Men hvad gør den store organisation.

Claus Nielsen, erik mørk thomsen, Randi Christiansen, Kim Kristensen, Troels Ingvartsen, Maibritt søvsø Carstens, Glenn Lynge Andersen, Preben Haagensen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

Subsaharas indkomster voksede fra 1,01% af verdens indkomster i 2001 til 2,15% i 2013. I samme periode steg befolkningstallet med 37%.

Man kan spørge om en del i den forbindelse:

Er det fordi flere aktiviteter er kommet ind i pengeøkonomien ?
Er det indtægt fra værdiskabelse eller salg af råvarer ?
Hos hvem havner pengene ?
Bruges de til privatjetfly og vandhaner af massivt guld ?
Bruges de til at forklare befolkningen at de selv skal kunne forsørge de børn, de sætter i verden ?

Det bør måske huskes på at Malthus ikke fremsatte en teori, men en iagttagelse - pegede på noget faktuelt.

Levende væsener i et lukket system uden fjender, vil udvikle sig frem til et økologisk sammenbrud. Dette er et empirisk faktum.

Der er tre måder mennesker kan komme udenom et sådant sammenbrud - som der er adskillige forhistoriske eksempler på:

1. Man kan begrænse sine børnefødsler til, hvad man kan forsørge.

2. Man kan føre krige om ressourcer for at tiltage sig andres - man kan lykkes og kan fortsætte sin ekspansion eller man kan tabe og har fået elimineret de unge, der ikke var plads til i samfundet - dette gælder uanset om det er nationale- eller borgerkrige.

3. Man kan udvandre til lande, der stadig har ressourcer, fordi man dér har begrænset sine børnefødsler og dermed med tiden overtage de menneskers lande.

Pointen er at aggressivt ekspansiv politik altid vil gå ud over nogen. I Vesten er vores kultur at slå den slags ned, som f.eks. med nazityskland, der krævede yderlige ressourcer til sin voksende befolkning og mente at dem kunne de slaviske folkslag levere.

Nod Rhoen, Claus Nielsen, Peter Madsen, Preben Haagensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

@ Jørn Petersen

Vi laver en indsamling til afrika, det virker, om ikke andet dulmer det samvittigheden over alt det som bliver stjålet fra dem af os.

Det er plat og upræcist at tale om 'stjålet'.

Afrikansk elite indgår handelsaftaler, der er dårlige for landet, men gode (nok) for dem selv personligt.

Det er 'Fælledens Tragedie' om igen og skyldes at man mangler nationalstater og den dertil hørende ansvarlighed og loyalitet.

Jeg mener ikke det er utænkeligt at de nordøstasiatiske mere eller mindre fascistiske immitationsøkonomier kunne være et mere realistisk forbillede for Afrika end Europa.

Arne Nielsen

Jamen, når malthus ikke fik ret her i Europa, er det da fordi vi har et stagnerende folketal, og fordi vi har indført prævention, og fordi selv de lavere klasser er oplyste nok til at BRUGE prævention. Og så står der gudhjælpemig i artiklen: "Især fordi kontinentet vil ende med at blive opslugt af den økologiske katastrofe, der vil slå igennem i slutningen af dette århundrede. Afrika er helt uskyldig i dette, selvfølgelig, men det vil blive fanget i katastrofen." Jamen for pokker, kan man blive ved med at fraskrive sig skyld? Den enkelte afrikaner er, hver eneste gang, et par får et barn, skyld i denne katastrofe. Ja, de afrikanske masser er uoplyste, men det burde være muligt at bibringe dem denne indsigt. Og så den der med at kræve, at et ikke-eksisterende, ukorrupt borgerskab skal sætte gangsterne på porten - hvad med at gøre noget selv? Alting skal starte et sted, og det er en virkeligt dårlig holdning, at det altid er andre, der skal gøre noget. Hele Afrika er korrupt helt ned i rødderne, og hver eneste afrikaner er angrebet af bacillen. Jeg mødte engang en afrikaner, som ikke vidste hvad korruption var, og som det var umuligt at forklare fænomenet. Det er jo en del af det at handle. Det er handelskultur.

Herman Hansen

En meget ærlig og nøgtern forklaring af virkeligheden i Afrika. Uden omsvøb. Tak. På godt og ondt.

Nod Rhoen, Claus Nielsen, Ole Hilby, Preben Haagensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Ærligt budskab fra Gerard Prunier.

Tag et land som Sydafrika, der, trods alt, er det land i Afrika, hvor sorte vel har det bedst (uden at der så er sagt så meget). Siden ANCs magtovertagelse for 21 år siden, er befolkningen steget med 15 millioner (FN), hvori ikke er medregnet illegale indvandrere, der andrager fra skønsmæssigt 1 mio. til 10 mio., alt efter hvilken kilde man benytter. Befolkningen er altså steget fra 41 mio. til et stykke over 53 mio. i den periode. En sådan befolkningstilvækst er mere end hvad sort Afrikas bedste økonomi kan klare. Elendighederne fortsætter i leverandør landene af illegale immigranter Zimbabwe, Mozambique, Congo m.fl., hvilket medfører løbende 'leverancer' af økonomiske flygtninge. Uligheden i Sydafrika så stor som nogensinde, efter 21 års sort styre! Det har på det sidste bevirket sammenstød i Sydafrika, angiveligt p.g.a. af den illegale indvandring.

Selvfølgelig er der en humanitær katastrofe i Afrika i udsigt. Det ser ikke godt ud.

Søren Ferling, Troels Ingvartsen, Ole Hilby, Preben Haagensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Ekstra tragisk er det så, at det eneste fungereden borgerskab i Afrika var de sidste "hvide", som blev smidt ud af de afrikanske gangster regimer som f.eks. netop Robert Mugabe fra Zimbabwe.

Vil lige pointere, det er ikke den

Herman Hansen

Sorry, ramte den forkert tast...

Vil lige pointere, det er ikke den "hvide" frem for den "sorte" jeg på nogen måde vil fremhæve, men udelukkende menneskets evne gennem dannelse, at bygge op og skabe stabilitet, udvikling og fremgang.

Peter Ole Kvint

Det første skridt til at udvikle et land er at magthaveren forstår at han er til for folkets skyld og at det ikke er folket som er til for at betjene magthaveren.

Søren Ferling, Troels Ingvartsen, Maibritt søvsø Carstens, Ole Frank, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Manden har jeg så sørgeligt ret. Man vælger en forbryder som Robert Mugabe som formand for Den afrikanske union, fordi man fokuserer på hans rolle som frihedskæmper og ignorer hans manglende evner til som statsleder til give landet en ordentlig fremtid. Det er miseren i en nøddeskal - focus på en tilbageskuende rolle som offer og et fravær af vilje til at påtage sig ansvar.
Det er i den grad til at brække sig over - og vel også grunden til at stadigt flere vægrer sig mod i en uendelighed at sende penge til lande, der misregeres af statsoverhoveder, der betragter deres respektive lande som deres personlige bankkonto

Kim Kristensen, Troels Ingvartsen, Maibritt søvsø Carstens, Nille Torsen, Ole Hilby, Kim Houmøller, Herman Hansen, Preben Haagensen, Jørn Stjerneklar og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Karen Ingrid Schultz

Hvornår har Prunier sidst været i Afrika? Der er en ung, mere veluddannet og realistisk generation på vej, som på et tidspunkt vil gøre op med den korrupte, selviske elite. En generation, der gerne vil lære af "de hvide" , men som har mere selvværd og udviser mindre underdanighed end de tidligere generationer. Det er også en generation, hvor kvinderne uddanner sig og derfor får færre børn. Det er trods alt kun de få, der flygter til Europa, og de kommer primært fra konfliktområder.

Nille Torsen, Ole Hilby, Steffen Gliese og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Denne tyrkertro på borgerskabet bliver let lidt kvalmende.

Bill Atkins, Felix Austin, Troels Brøgger, Ole Frank og Rune Lund anbefalede denne kommentar

Tak, Peter, for at tage bladet fra munden. Jeg tænkte det samme da jeg læste artiklen.

Jeg tænkte også hvor langt vi er fra "afrikanske tilstande" herhjemme, altså bortset fra befolkningstilvæksten selvfølgelig, da jeg læste dette: I Afrika er alle magtbaser, erhvervsliv, politik og aristokrati smeltet sammen i én monolitisk magtsøjle. - Jeg mener, set herfra ser det nære ikke meget anderledes ud end det omtalte fjerne.

Når jeg læser folk beskrive handelsmentalitet vs. korruption her, tænker jeg også at det har vi da også skullet vænne os til herhjemme. Det er iøvrigt en brilliant observation, at når markedet ophøjes til øverste instans, giver det ikke længere mening at snakke om korruption. Der er kun handel på frie markedsvilkår.

Randi Christiansen, Torben R. Jensen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Philip B. Johnsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
curt jensen

Den afrikanske ungdom bør myrde sine ledere

det kan vel sagtens være sådan. Men desværre gælder det ikke kun for Afrika men også for USA, store dele af Europa og en del asiatiske og sydamerikanske lande også.

Men så længe de unge har mobil og I-pad vil de næppe gøre oprør, hverken i Afrika eller andet steds, og Katastrofen fortsætter og breder sig og vi er på vej hen imod en neo-feudalistisk verdensorden. hvis jeg nu ville sætte de samme realistisk - pessimistiske briller på som monsieur Prumiere.

Philip B. Johnsen

Der kan skabes en bæredygtig fremtid for Afrika og det betaler sig, Konceptet Community 'Fair Trade' er vejen der

Virksomhed der handler med råmateriale fra Afrika, forædler produktet lokalt og deltager aktivt i, at løfte opgaver, der har til formål, at etablere grundlaget for, at lokalsamfundet får sygehuse, skoler og virksomhederne betaler lokalt retfærdige løn og sikre gode standarter for arbejdsforhold mm.

Afrika er stadig koloniseret af Vesten, det er bare lokale gangstere, der sidder på administrationen i Afrika, det er dyrt, at være fattig det kræver, mange hårdt arbejdende børn, at betal de rige for såsæd, så alle kan spise igen.

Det er ikke for sent at stoppe befolkningstilvæksten, det er bare et problem, at Vestens imperialisme fortsat, står højere end respekten for mennesker i Afrika.

Fra link:
"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes — in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."

Ki-Moon, 2011
FN's generalsekretær.

Link: http://www.un.org/sg/statements/?nid=5056

Touhami Bennour

Og hvad med de multinationale selskaber og deres rolle I den afrikanske katastrofe. Det siges på hver en dollar, der kommer ind I afrika, kommer 4o dollars ud af afrika. Jeg synes selv alle er active dernede, Kina, fransmænd, de multintionale selskaber (det vil sige USA). Artiklen siger ikke noget om det. Alene kina opfører masser projeket til staten og udvinder mange natur ressourcer. Jeg vil gerne vide hvordan de gør det. Og hvad corruption, denne kan ikke ske uden Frankrigs viden, der har verseret mange sager I frankrig hvor også fransk politikere har været involveret. Afrikaner er også overvåget helt sikkert.

Randi Christiansen, meskeen durye, Maibritt søvsø Carstens og Kjeld Smed anbefalede denne kommentar
Preben Haagensen

Den er god med at kvinderne får færre børn, det er bare ikke sandt. Jeg tog i en årrække hvert tredje år til Senegal, og opholdt mig lidt over en måned der. Jeg boede hos afrikanerne, og jeg kan godt sige, jeg opgav til sidst, at holde antal på deres børn, da de fik en nyt barn hvert år.
Det nytter ikke bare at skyde på den vestlige verden. Hvis der er nogen der udbytter afrikanerne og smører deres ledere så er det den nye store imperialistisk kommunistiske/kapitalistiske stormagt i Asien Folkerepublikken Kina som har brug for afrikanernes råvarer til den store kapitalistiske industri i Kina. Man ser kinesere alle vegne, kineserne overtager afrikanernes skove, landbrugsjord og miner, og kinesiske varer findes over alt, og det er dem afrikanerne køber, da de er billige, der er vesten for længst slået af banen.

Troels Ingvartsen, Kjeld Smed, Ole Olsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Jeg kan tilføje noget, der har med den verden´s orden, hvis afrika får ledere a la Saddam Hussein tror man ikke at de ville blive invaderet. Det har man allerede taget hensyn til dette problem fra starten afkolonisering og ryddet af vejen "Lumumba" han var ikke corrupt, nej men hvorfor bev han Henrettet? Aristoteles logikken kan ikke bruges her.

Troels Brøgger

Jeg her ikke indsigt i Afrika, men jeg kan kende en gammel forbitret franskmand når jeg ser en.
Jeg synes også at det er ret sørgeligt at så mange efterhånden bare siger: Tag selv ansvar til folk der er fuldstændig på røven, og så denne brokken over kinerserne !!! Nu har Europa I århundreder udnyttet Afrika og så kan vi pludselig ikke konkurere med Kina - vupti udnyttelse af Afrika er umoralsk. Hykleri. Behøver jeg at nævne EU's landbrugspolitik ?

Herman Hansen

Hmmm, så længe et afrikansk land er styret og besat af en bølle-agtig-gangster hjælper hverken Fair trade eller ulandsbistand. Og lige så længe vil udenlandske firmaer fra både øst og vest kunne udplyndre landets ressourcer.

Uden en civiliseret ledelse, som har en oprigtig interesse i udvikling af deres land er al hjælp nærmest lige så meningsløs som at fylde et badekar uden prop. Det bølle-agtig-gangster styre er kun interesseret i sig selv og egen økonomisk vinding.

At fjerne disse uciviliserede bølle-agtige-gangster fra en hver ledelse er derfor det første nødvendige skridt at tage. Ellers sker der ingen forbedring i de pågældende land i meget meget lang tid.

Det internationale samfund kan starte med at isolere disse bøller gennem udelukkelse, nægte dem indrejse og sanktionere mod deres personlige formue gennem beslaglæggelse.

Dernæst kan det internationale samfund hjælpe til med at opbygge en opposition af civiliserede demokratiske kræfter, som kan gøre op med tyraniet i deres land. Hjælpen kan være økonomisk, organisatorisk og om nødvendigt udstyre dem med militært grej og hyperkrig træning, som føres på alle niveauer og på alle områder på én gang for at sætte styret skakmat hurtigt og effektivt uden der opstår et magt vakuum og så hverdagen kan genoptages af landets borgere hurtigst muligt. Hele bølle regimet skal ganske enkelt likvideres og udskiftes i ét hug.

Senere i forløbet kan der evt. indsættes afrikanske FN soldater som fredsbevarende støtte. Men hjælpen må ikke bestå af direkte militær indsats. Det vil aldrig ende godt.

Maibritt søvsø Carstens og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Afrika har Mugabe, vi har Juncker. Begge anløbne personer. Spild af gode intentioner at poste penge i et kontinent der ikke kan og vil. Det er kun begyndelsen af begyndelsen vi er vidne til. Når 100 millioner af flygtninge om føje år banker på Europas dør, vælter vores økonomi også. Har vi en plan B eller C?

Preben Haagensen, Troels Ingvartsen, Maibritt søvsø Carstens og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

En borgerlig elite, som skulle skaffe afrikanerne af med deres korrupte gangsterregimer? Det lyder næsten morsomt; historisk set har borgerlige eliter jo samarbejdet med gangsterregimer, opnået fin konsensus med sådanne. Men tingene ser da lidt pænere ud, vedgået.

Michael Bruus

Ja, Afrika mangler de strukturer som kan løfte dem op på næste niveau, kolonitiden havde disse strukturer men fik aldrig givet ordenligt videre til afrikanerne, Noget gammeldags ret og pligt, lov og orden, som løfter folk op og smider magtmisbrugerne på porten, er for mig at se de strukturer som mangler i toppen af de afrikanske samfund, som i overvejende grad er styret af gamle klanleder som sidder som diktatorer,

Den klassiske katastrofe er at fjerne diktatorerne, hvilket vi med al' ”ønskelige” tydlighed, kan se føre til klankrige, i både Afrika og Mellemøsten, så den vej er ikke farbar, så hvad stiller man op?

Vi har selv gennemgået en lignede udvikling for at komme hertil hvor vi er i dag og det der løftede os ud af vikingetidens klantænkning var kristendommen med dens himmel og helvede, så det sidste vi skal gøre er at bekæmpe religionerne uanset om det er islam, kristendom eller hvad det nu måtte være, fundamentalistisk islam er et lille skridt op fra klantænkning uanset om vi bryder os om det eller ej.

Altså to væsentlige ting IKKE at gøre, det efterlader så spørgsmålet, hvad gør vi? Hvordan bidrager vi til en konstruktiv udvikling på afrikanernes præmisser?

I moderne landbrug, fødevareproduktion og 2. gen. bioenergi i Afrika syd for Sahara kan 1 hektar let give et overskud på mere end $75,000 årligt. I mit projekt www.agrow-bio.com investerer landejeren sit land for B-aktier, hvor han modtager 80% af net-udbyttet mens de 20% går til Kickstarter Foundation, der som katalyst, expert rådgivning og finans hjælper enhver person med start og udvikling af private business fra en hårsalon, systue til større industri.

Landejer aktionæren er den der virkelig tjener mange penge, hvorfor han går med til at 'selskabet' i sin drift finansielt støtter moderne gratis skoler med superdygtige lærer, frie universiteter med fri studiestøtte, så længe man passer sine studier, frie gratis moderne hospitaler, støtte til lokal government, kommunekontoret, politiet m.v. i kampen for ordentlige arbejds- og boligforhold, hvor korruptionen afskaffes 100%. Vor ledelses form er www.unboss.com Vi er kun lige begyndt, men projektet vil sprede sig som en steppebrand ud over hele det Afrikanske kontinent, Sydamerika, Fjernøsten, Australien og selv USA. - Det, det drejer sig om, er ikke bundlinien, men at skabe frie, lykkelige medarbejdere, der føler de ejer deres liv og virksomheden. Da er bundlinien i top! - When we change focus from competition to contribution, life becomes a celebration. - Buddha

Philip B. Johnsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Ingen af de der taler om det "international samfund" forklare hvorfor "Patrice Lunumba" (Kongo)som er folkevalgt, blev væltet og senere "henrettet", han var stærk anti colonialist. Det skete med ham som der med "sebrenitcia" I Bosnien. den belgiske general der har overværet anholdelse af "Lumumba" forhold sig passiv ved henrettelse af Lumumba(en tiger(rovdyr) ville gøre det samme I egn territorie) som der gjordes senere med Sebrenitcia, absolut det samme, de hollandske soldater forholdt sig passive over for serbiske bødler.Den praksis som er arkiveret I udenrigsministerie I det "international samfund" når ikke til Universiteter ,så de studerende kan få viden om hvordan man arbejder derude. Det er det disse herre ikke ved og ved ikke hvordan udenrigspolitikken er det samme heltiden.

Philip B. Johnsen

Ole Hilby
Jeg kan ikke finde noget på nettet om 'kickstarter foundation' ordningen, men er det lokalt, at der investeres?

landejeren der invester i sit land, er det de store landejere, eller er der også mulighed for overlevelse, for mindre almindelige familie ejede landbrug i ordningen?

Der er mange spørgsmål der presser sig på, det ville være spændende, at læse mere om projektet, men tak for din kommentar og link, det lyder meget spændende.

Felix Austin

Afrika har først og fremmest brug for at vi betaler for de varer vi bruger derfra.

Kasper Jensen

Nu er det efterhånden blevet en selvstændig sandhed når man citere Piketty; han tages ikke længere til indtægt for det han siger, men for det og dem han ufrivilligt/frivilligt repræsentere, hvorfor jeg gør det med et vist forbehold. Jeg læste første del af hans sorte satan i de første måneder af året og måtte lige slå op i den igen, for mindedes han nævner Malthus - som udgav sit 'Essay om befolkningsprincippet' i 1798 - i indledningen, hvor han skriver:

"Ligesom sin landsmand [Arthur Young] er han meget forskrækket over den nye politik, der kommer fra frankrig, og for at sikre sig, at sådanne udskejelser ikke en dag skal brede sig til storbritanien, mener han, at man hurtigst muligt skal afskaffe enhver form for fattighjælp og føre streng kontrol med de fattigstes fødselsrate."

Og han fortsætter.

"Det er faktisk umuligt at forstå det overdrevne sortsyn i Malthus' forudsigelser uden at medtænke den rædsel, der greb en stor del af de europæiske eliter i 1790'erne."

Hvis Afrikas håb derefter er en borgerlig klasse, som vi i de efterfølgende århundrede - det 19.- og 20. århundrede - så det i europa, en borgerlig klasse der snobbede/snobber så eftertrykkeligt opad at de stinker af elitens røv, så har jeg ikke megen tiltro til Afrikas børn.

Og hvad 'Gangster-eliten' angår, eller hvad den kaldes, skal de nok finde et sted på et andet kontinent at formøble Afrikas værdier på, når den økologiske krise bliver for farlig for dem selv.

Philip B. Johnsen
"Jeg kan ikke finde noget på nettet om 'kickstarter foundation' ordningen, men er det lokalt, at der investeres?
landejeren der invester i sit land, er det de store landejere, eller er der også mulighed for overlevelse, for mindre almindelige familie ejede landbrug i ordningen?
Der er mange spørgsmål der presser sig på, det ville være spændende, at læse mere om projektet, men tak for din kommentar og link, det lyder meget spændende."

Philip, i princippet er alle velkomne, også selv om man skal skyde land sammenfor blot at nå 1 ha. Men i opstarten er det de meget store landejere, der har meldte sig, den første er på 7,400 ha, hvor den unge, dynamiske community leder har brugt 3 år på at overtale de ældre, der da har givet ham 2,400 ha for en start. Ikke langt derfra investere et lignende fælleskab 8,000 ha, der jo efter danske forhold er enorme land arealer, og det samme gælder kongedømmet 400 km herfra, samt en del andre, der er på vej med deres.
Det har taget 7 år for min danske ven og jeg at få udviklet konceptet, så det endelig møder alle.

Kickstarter Foundation stiftes de kommende måneder. Min afrikanske viv, jeg og min danske ven ejer alle A-aktierne, som vi er ifærd med at overføre til en Trust Fond, der efter nedfældede mål, regler og principper i al evighed, så ingen regnering eller private interesser kan snige sin ind, men Trust Fonden uanset om stifterne, vi stadig er i live eller ej, lader overskuddet gå til de mål, jeg nævnte i mit indlæg.

Ud over Afrikas store problem med al for stor befolkningstilvækst, som kontinentet mangler alle forudsætninger for at magte, er et andet problem, at sort Afrika ofte er blevet udnyttet/udbyttet og stadig bliver det. Som det anføres ovenfor, trænger kineserne nu frem over alt, i konkurrence med andre, herunder Vestlige, interesser.

Ud over råstoffer mangler Kina fødevarer, og sort Afrika kan levere begge dele. Et land som Zimbabwe er under Mugabe gået fra at være fødevaresksporterende til at være -importerende (som landet nu har råd til). Kina vil uden tvivl få ændret på dette, også mange andre steder i sort Afrika, men spørgsmålet er, om det bliver til glæde for andre end en sort korrupt elite. Kineserne er velkommen af denne elite, også fordi kineserne ikke stiller betingelser om demokrati, 'good governance' og menneskerettigheder, som eksempelvis EU gør.

Mange etniske og religiøse konflikter og borgerkrige gør selvsagt sit til, at situationen alt i alt ser noget broget ud. Der er desværre for få lyspunkter som Botswana og Namibia, med små befolkninger og behersket befolkningstilvækst.

Philip, Trustfonden vil ALTID investerer lokalt som katalysator med expert rådgivning, feasibility, finans for at få projekter igang.

Kapitalismen er sådan indrettet, at har du igen penge, kan du intet låne, og har ingen mulighed for at komme igang, uanset hvor mange gode ideer du har.

I Kickstarter ved vi, at folk normalt ingen penge har, og går derfor udelukkende efter en persons passion. Hvis man dybt ønsker at starte et bestemt projekt, man brænder for, går vore eksperter ind i det med analyser og feasibility som rådgivere og finans som katalysatorer.

Randi Christiansen, Maibritt søvsø Carstens og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Jan Mogensen

Touhami BENNOUR: Det er vel alment kendt at Belgien og Frankrig havde mere end en finger i spil i forbindelse med Lumumbas afsættelse og mord, om han så var blevet en bedre leder er rent gætværk.
Kwame Nkrummah startede som en god leder efter selvstændigheden og endte med at sætte statuer af sig selv overalt, Idi Amin og Bokasa bragte også håb til at starte med men blev meglomaniske psykopater.
Asien har trods mange fejll kunne håndtere postkolonialismen med langt mindre blodsudgydelse end Afrika.

Mihail Larsen

Al hidtidig historie er klassekampenes historie (Marx)

Om man kan lide det eller ej: Overgangen fra feudalisme til socialisme kræver en gennemgribende økonomisk rationalisering. Den har borgerskabet historisk stået for - "the great civilizing influence of capital" (Grundrisse). Det ligger i denne produktionsforms indre modsætninger, at den i jagten på rigdom selv skaber den klasse, der - når tiden er moden - kan overtage kontrollen over produktionsapparatet.

I mange, tidligere kolonier - heriblandt ikke mindst Afrika - har man forsøgt at springe over den økonomiske rationalisering af produktionsapparatet, som borgerskabet har stået for i Europa. De har troet, man kunne gå direkte fra semifeudale og koloniale samfundsforhold direkte til et moderne samfund. Det er mange steder foregået som de russiske, spanske, tyske, italienske og græske paralleller i Europa, der (med udtryk hentet fra Weber) har søgt at springe den borgerlige 'rationelt-legale' revolution over ved at gå direkte fra halvfeudale forhold til moderne massesamfund, men kun har kunnet gøre det ved at benytte karismatiske (autoritære) styreformer.

Preben Haagensen, Kristian Rikard, meskeen durye, Jakob Lilliendahl og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Ole Hilby
"Kapitalismen er sådan indrettet, at har du igen penge, kan du intet låne, og har ingen mulighed for at komme igang, uanset hvor mange gode ideer du har.

I Kickstarter ved vi, at folk normalt ingen penge har, og går derfor udelukkende efter en persons passion. Hvis man dybt ønsker at starte et bestemt projekt, man brænder for, går vore eksperter ind i det med analyser og feasibility som rådgivere og finans som katalysatorer."

Det læser jeg som, at forankringen af projekter, der får hjælp til lån, er hos lokale folk med projekter godkendt af 'Kickstarter Foundation' hvordan sikres projekt gennemførsel?

Jeg er imponeret af, at det tilsyneladende er et projekt, der er privat opført, er det rigtigt forstået og skal jeg forstå, det har sammenhæng med en ny ledelsesstil, fra dit tidligere link?

Afro-Dansker Afro-Danskeren

JO...eksperten har snakket... hele kontinentet med over 50 lande bliver puttet i en lille kasse... og han ved lige præcis hvad der er galt. De fleste lande i Afrika har nogle korrupte ledere, andre kæmper for udvikling.. og der sker positivt udvikling i mange lande i Afrika disse år. Eksperten har ret når han taler om slavetiden og dens konsekvenser stadig i dag. Men han har glemt at lige efter slavehandelens ophør blev Afrika delt og overtaget af lande som Frankrig, England, Tyskland, Belgien... og det var 100-150 år af kolonitiden som i sig selv var en forlængelse af slavetid (læs hvordan Leopold fra Belgien udnyttede Congo og dets ressourcer).

I 2010, fejrede vi her i Kbh 50 år uafhængighed for Afrikanske lande... Ja, det er kun 50 år siden at de fleste lande har fået mulighed for at stå på egen ben. Uafhængigheden havde skabt en vis optimisme i Afrika blandt den tids ledere (Senghor i Senegal, N'Kruma i Ghana, Houphouet i Elfenbenkysten, Modibo Keita i Mali, Lumumba i Congo, Sékou Touré fra Guinea, osv...osv). Men systemet (lav uddannelse og ingen infrastruktur til at støtte en reel udvikling) var ikke klar til at støtte deres ledere. Og i nogle tilfælde, var de tidligere kolonimagter hellere ikke klar til at lade landene bestemme for sig selv... Derfor blev en del af dem kuppet væk (Lumumba er mest kendt, men der er snesevis af disse tidligere ledere som blev dræbt fordi de f.eks. flirtede med kommunisme. Man kan huske hvor meget Cuba var involveret i Afrika og at Che Gevara deltog fysisk i Krigen i Congo).

Nu, sker der en udvikling, Afrika blomster med unge som er ambitiøse og vil noget med deres liv, derfor er der en lille del af dem der søger lykken i vesten. Det er også rigtigt at befolkningstallet vokser eksplosivt, men husk at der er ca 30 mennesker/km2 i Afrika (og det 4 gange mindre end for EU og under verdensgennemsnittet på 47 - tak Wikipedia). Afrika har brug for tid og stabilitet for at finde sin vej, men det hjælper ikke meget når et land som Mali prøver at skabe en demokrati og så vælter våben og ekstremister fra Libyen, fordi man er kommet til at fjerne en diktator uden at have en plan hvor hvad der skal ske bagefter. Jeg finder det nu lidt hyklerisk at når det nu strømmer med unge fra Afrika, Syrien, Palestina, og andre krigsteder til Europa, så kommer der kommentarer alle steder fra om at Afrika ikke har styr på sine unge... Til gengæld da den Afrikanske Union dengang talte imod den måde Frankrig og NATO ville afvikle krisen i Libyen, blev de fuldstændig ignoreret.

Summa Summarum: Yes der er diktatorer i Afrika, Yes, befolkningen vokser støt, man behøver ikke være ekspert for at vide det.... ekspertisen ligger i at forstå og forklare hvorfor er det sådan. Der sker en positiv udvikling mange steder i Afrika (økonomisk og politisk).

Henrik Leffers, Steffen Gliese og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Gaias hovedproblem er IKKE industrialiseringen, ozonnedbrydningen eller formindskelse af resurser, Gaias hovedproblem er mangel på gensidig forståelse og gensidig overensstemmelse i noosfæren (psyken/ bevidsthed)
Ken Wilber

Det er mener jeg er svaret på hvad vi gør, vi arbejder på at blive mere beviste og omsætter denne bevidsthed til gavn for alle.

Og det der slår mig, er at det rationelle storset har fortrængt det emotionelle det emotunelle i vores nutid.

Altså; logik uden hjerte.

John Poulsen

Ja, der er mange gangstere blandt politikere og magteliterne i Afrika. Og ja, lande udenfor Afrika har spillet en stor rolle i Afrika i mange år, og det er nu fortsat af specielt Kina´s skrupelløse engagement.
Man taler om "vores" dårlige samvittighed i forbindelse med slaverne. Men.....afrikanerne har i uendelige tider handlet med slaver, ja, mange afrikanere blev solgt af afrikanere til andre, herunder hvide slavehandlere. Slavehandel har jo nærmest altid fundet sted, bare se arabernes store slavehandel med europæiske slaver, noget de fortsætter den dag i dag, nu er det bare med asiater. Så at spille slavekortet som vestens store dårlige samvittighed er på en måde for letkøbt og for unuanceret.

Men til syvende og sidst er den største trussel for Afrika den uhæmmede befolkningstilvækst. Det er her, der burde skrides ind, for uden et stop i tilvækst, går det bare mod mere og mere uro og elendighed.

En af de helt store syndere på den front er alle mulige og umulige religiøse organisationer, der prædiker mod prevention, mod børnebegrænsning, mod abort, ja prædiker direkte for flere børn til netop deres religion.
Vatikanstaten har været og er fortsat en af de helt store spillere i det her, det så vi ikke mindst i Rwanda og Burundi, hvor konsekvenserne som kendt blev katastrofale. Dertil kommer alle de andre mærkværdige religioner og ikke mindst de hellige fra bl.a. USA og Arabien og vel til dels Europa, der jo lige skal ned og missionere i deres naivitet - ofte også mod prævention og børnebegrænsning - uden at vide et klap om, hvad Afrika behøver og trænger.
Fokus på begrænsning af befolkningstilvæksten bør være en af de helt store fokusområder, ikke kun i Afrika, men overalt, fx. i Asien og Sydamerika. Alt andet er lidt som at tisse mod vinden....

Preben Haagensen, Kjeld Smed, Maibritt søvsø Carstens, Mihail Larsen, Ole Olsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Philip
Ole Hilby
"Kapitalismen er sådan indrettet, at har du igen penge, kan du intet låne, og har ingen mulighed for at komme igang, uanset hvor mange gode ideer du har.
I Kickstarter ved vi, at folk normalt ingen penge har, og går derfor udelukkende efter en persons passion. Hvis man dybt ønsker at starte et bestemt projekt, man brænder for, går vore eksperter ind i det med analyser og feasibility som rådgivere og finans som katalysatorer."
Det læser jeg som, at forankringen af projekter, der får hjælp til lån, er hos lokale folk med projekter godkendt af 'Kickstarter Foundation' hvordan sikres projekt gennemførsel?
Jeg er imponeret af, at det tilsyneladende er et projekt, der er privat opført, er det rigtigt forstået og skal jeg forstå, det har sammenhæng med en ny ledelsesstil, fra dit tidligere link?

Ja, vi opfatter os som katalysatorer. Agrow Bio Trustfond vil have masser af kapital og et solidt forhold til bankernes udviklingsfinans, der styrkes gennem EU, USA og Japan.

Vi har ingen "bosser" men ledere, hvis vigtigste funktion er at lytte, støtte og rådgive, hvor det er den enkelte medarbejder eller projekt, der træffer de afgørende beslutninger.

Den enkelte lærer at tage et ansvar for sit arbejde og sit liv, at livet er et spejl, helt op til den enkelte i et arbejdsfælleskab uden bosser.

Medarbejderne vil dagligt via deres smartphone sende deres leder en udfyldt rapport med så og så mange stjerner ud for forskellige parameter, så lederen kan se om den enkelt medarbejder er glad, tilfreds og velfungerende i sit arbejde. Samtidig kan den ansætte foreslå det ene og andet, og alle medarbejdere kan som i et Forum se den brede kommunikation og dialog der foregår mellem medarbejderne og deres leder.

Maibritt søvsø Carstens og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Projekter der omhandler lærdom og velfærd, som lægeklinik eller f.eks. en landbrugs skole, kræver kontakt til myndighedder, det kræver ekspert bistand, har Kickstarter Foundation en plan for finansiering, af den type projekter, for sundhed og faste indtægter for den lokale befolkning, er for mig, at se en grundsten, for sikker forankring af anden virksomhed.

J. Poulsen:

Det er helt rigtigt at slavehandel i Afrika ikke kun skyldtes hvide. Som du nævner, var sorte indblandet. Det kan tilføjes, at arabere har været særdeles aktive med slavehandel helt op til vor tid i Østafrika. Uden at jeg nogen sinde har hørt en araber få dårlig samvittighed over det. Det undskylder selvfølgelig ikke hvides indblanding, men at blive ved med, som nogen gør, at fremdrage det som hvides skyld for Afrikas nuværende problemer, er helt ved siden af.

Philip
"Projekter der omhandler lærdom og velfærd, som lægeklinik eller f.eks. en landbrugs skole, kræver kontakt til myndighedder, det kræver ekspert bistand, har Kickstarter Foundation en plan for finansiering, af den type projekter, for sundhed og faste indtægter for den lokale befolkning, er for mig, at se en grundsten, for sikker forankring af anden virksomhed."

Læger har deres egen uddannelse, vi støtter blot financielt. Der er ikke brug for nogen landbrugsskole, da Agrow Maskin Station Ltd. og Agrow Tech Ltd. arbejder med globalt ledene maskin producenter og vore ledelse rekrutteres blandt verdens bedste inden for et hvilket som helst område. De ansatte er vellønnede, og vil komme op på samme niveau eller bedre end det danske, og bekæmper fattigdommen i lokal samfundene.

Herman Hansen

Der bliver tilkendegivet i tråde, at der særligt blandt unge afrikanere sker en positiv udvikling og opblomstring. Det er jo præcis det, som der er allermest brug for. En positiv udvikling i de afrikanske lande, der har et styre, som muliggør en sådan en udvikling kan medvirke til, at lægge et stigende pres på de afrikanske gangster ledere. Men uanset hvad findes der næppe en helt nem og gnidningsfri smutvej.

Selv i afrikas bedst fungerende land Syd Afrika er der store spændinger ikke mindst pga. arbejdsløshed og en stor andel af befolkningen, som lever i håbløs fattigdom. De seneste måneder har man kunnet læse om fattige Syd Afrikanere, der bruge særdeles hårdhændede metoder over for migranter i landet.

Alt for mange år med uduelig ledelser i alt for mange afrikanske lande, hvor alt for mange er ladt i stikken af deres egne har gjort anvendelse af grove metoder mod hinanden til en art "hverdagskost". Den del af processen vil tage mange år, at komme sig fra. Men sådanne sår har store dele af kloden været nød til at komme klar med på godt og ondt. Europa ingen undtagelse.

Uden struktur, stabilitet og retfærdighed kan intet land i længden eksistere. Heller ikke i Afrika.

Herman, Afrika er en Guldmine.
Mens Asien mangler 80% mere landbrugsland end dets kontinent ejer for at kunne brødføde sin befolkning, er der intet kontinent i verden der ofrer så meget rigt og ubenyttet landbrugsland som Afrika, 3 høst årligt, enorme mineral forekomster m.m.

Når Afrika er fattigt skyldes det en Chief Kultur, hvor Høvdingen, hans familie og hof per tradition sidder på magten i en kompleks kultur, der ikke kan bevæge sig bredt ud af fattigdom. Når man er fattig, får man mange børn. Man bliver først social, når man lever et sikkert liv, hvilket ingen gør i Afrika. Der skal derfor en total nytækning til, som den vi godt igang med i www.agrow-bio.com

Knud Chr. Pedersen

I 1870 var 90 % af Afrika uafhængigt. I 1914 var 90 % koloniseret af vestlige europæiske stater, gennemført som resultatet af "Scramble for Africa, Berlin Conference 1884. De sidste 100 år har afrikanerne skullet befri sig fra de hvide kolonister og den hvide imperialistiske økonomi. Og det skal de stadig. Vesteuropæiske firma sidder tungt på den afrikanske økonomi, og det bliver ikke bedre af, at kineserne kommer til at sidde på mere og mere. Den lokale fattigdom og forarming vil bare fortsætte. Måske var lokal selvkontrol og -forvaltning, andelsselskaber og kooperativer langt bedre end et lokalt borgerskab. National selvkontrol over økonomi, finanser og naturressourcer, som er til eget brug først og fremmest. Beskatning af hvide firmaer og stop for skatteunddragelser, som når op i milliarder af dollars årligt. Se Guardian 2025 2. februar (copy paste)
http://www.theguardian.com/global-development/2015/feb/02/africa-tax-avo...

Philip B. Johnsen

Ole Hilby
"Philip, i princippet er alle velkomne, også selv om man skal skyde land sammenfor blot at nå 1 ha. Men i opstarten er det de meget store landejere, der har meldte sig, den første er på 7,400 ha, hvor den unge, dynamiske community leder har brugt 3 år på at overtale de ældre, der da har givet ham 2,400 ha for en start. Ikke langt derfra investere et lignende fælleskab 8,000 ha, der jo efter danske forhold er enorme land arealer, og det samme gælder kongedømmet 400 km herfra, samt en del andre, der er på vej med deres.
Det har taget 7 år for min danske ven og jeg at få udviklet konceptet, så det endelig møder alle.

Og

"Læger har deres egen uddannelse, vi støtter blot financielt. Der er ikke brug for nogen landbrugsskole, da Agrow Maskin Station Ltd. og Agrow Tech Ltd. arbejder med globalt ledene maskin producenter og vore ledelse rekrutteres blandt verdens bedste inden for et hvilket som helst område. De ansatte er vellønnede, og vil komme op på samme niveau eller bedre end det danske, og bekæmper fattigdommen i lokal samfundene."

Og

"Kapitalismen er sådan indrettet, at har du igen penge, kan du intet låne, og har ingen mulighed for at komme igang, uanset hvor mange gode ideer du har.
I Kickstarter ved vi, at folk normalt ingen penge har, og går derfor udelukkende efter en persons passion. Hvis man dybt ønsker at starte et bestemt projekt, man brænder for, går vore eksperter ind i det med analyser og feasibility som rådgivere og finans som katalysatorer."
Ole Hilby
Uddannede mennesker med lokale projekter, der mangler finansiering, kan søge 'Kickstarter Foundation', er det ikke rigtigt forstået, men hvorfor ikke læger der vil starte en klinik, til forbedring af sundheden for lokalbefolkningen generelt, for de har uddannelse, gør ikke et sådant projekt mindre vigtigt, hvis de mangler finansiering, bliver det ikke til noget.

Jeg er lidt usikker på om jeg har forstået dette, med ingen brug for landsbrugsskolen, hvis de kun er de store landbrug, der er med i projektet, hvad sker der så med alle de mindre landbrug, hvor familien desperat har brug for fast indtægt og derfor effektivt udnyttelse af deres jorde, det er vel her et landbrugsskole projekt støttet af 'Kickstarter Foundation', som gavner lokal befolkningen, for alvor er relevant.

Philip, hvis du prøver at sammenligne med Danmark, er der ingen fremtid for småbrug i Afrika, som altid vil holde smålandbrug i dyb fattigdom, inden du bliver købt op af et storlandbrug, der bliver købt op af en stor koncern.
Har du råd til en traktor, hvilket meget få har, er det det lokale kontørringsanlæg, der køber billigt fra dig, der desperat mangler penge, og de stryger hele fortjenesten.

Et småbrug i Afrika har ingen fremtid med en indtægt på højst $500 per ha om året, der konstant er ædt op af fattigdom, men den samme 1 ha investeret i Agrow-Bio Ltd. kan indbringe landejeren $75,000 om året som medejer af lokalfirmaet, korntøringsanægget, 2. gen. bioenergi anlægger og andre industrier, uden at du rør en finger, men kan bruge din tid på uddannelse eller at udarbejde nye projekter, som du selv og Kickstarter som katalysator kan sætte igang.

Philip, i det øjeblik der er en Agrow-Bio i nærheden, er der ingen Afrikaner der vil dyrke sit eget land, men omgående, som i den danske andelsbevægelse, investere sit land i AB og i generationer frem være sikret velstand og velfærd på livstid.

Philip B. Johnsen

Ole Hilby
Det lyder bestemt interessant, men jeg er lidt bekymret, du kan muligvis forklar mig, for det store flertal af borgere i antal, der 'ikke er med' i Agrow-bio, men er helt afhængige af deres mindre landbrug, hvis ikke denne gruppe, for mulighed for at søge 'Kickstarter Foundation' til tiltrængt landbrugsudannelse og forbedring af deres udbyttet, så ser jeg for mig, at den største gruppe i antal, forbliver i fattigdom og fortsat må få mange børn, eller bliver presset til, at sælge og hvad så, der er ikke brug for hænders arbejde i samme omfang i de rige store landejeres landbrug.

Når landbruget skal gøre større gavn, så skal det være for lokal befolkningen, ellers er intet vundet, eller hvordan?

Sider