Nyhed
Læsetid: 6 min.

Astana trækker udlandet til sig

I bestræbelserne på at blive en vidensnation har Kasakhstan vendt blikket ud mod verden. Siden 1993 har de bedste studerende fået midler til at studere i udlandet, og undervisere og forskere rekrutteres internationalt
Alibek Kulshabajev er en af de over 10.000 kasakhiske studerende, som har fået et legat til at studere på anerkendte universiteter i udlandet. Efter tre års studier i Freiburg er han vendt hjem til et job i Kasakhstan.

Alibek Kulshabajev er en af de over 10.000 kasakhiske studerende, som har fået et legat til at studere på anerkendte universiteter i udlandet. Efter tre års studier i Freiburg er han vendt hjem til et job i Kasakhstan.

Ulrik Hasemann

Moderne Tider
27. marts 2015

Da Alibek Kulshabajev i 2009 arbejdede som it-specialist i en bank i Taraz i det sydlige Kasakhstan, tog han en beslutning, som ændrede hans liv. De opgaver, han havde, og som mestendels bestod af fejlfinding, installation af styresystemer på computere og andre simple opgaver, kedede ham. Tidligere havde han været på udveksling i USA en sommer, hvor han havde lært engelsk, og nu ville han igen til udlandet og studere.

»Jeg ville lave noget mere professionelt, få mere viden, så jeg i fremtiden kunne få et bedre job, som er bedre lønnet. Derfor besluttede jeg mig for at ansøge om Bolashak-legatet,« fortæller Alibek Kulshabajev, der i dag er 29 år og bor i Astana. Dermed blev Alibek Kulshabajev en af de over 10.000 kasakhiske studerende, som har fået et legat til at studere på anerkendte universiteter i udlandet, hovedsageligt i USA og Europa.

Allerede i 1993, kort tid efter Kasakhstans uafhængighed, blev beslutningen taget om at støtte de dygtigste kasakhiske studerende økonomisk, så de kunne tage en uddannelse i udlandet. Programmets navn Bolashak betyder ’fremtid’ på kasakhisk, og det har som formål at udvikle talentfulde unge kasakhers potentiale, så deres færdigheder i fremtiden vil komme nationen til gavn. Det er derfor også et krav, at man efter endt uddannelse rejser tilbage til Kasakhstan og arbejder mindst fem år i landet.

Alibek Kulshabajev endte selv efter eget ønske på Universität Freiburg i Tyskland, hvor han i løbet af de næste tre år tog en master i anvendt datalogi.

»Jeg vidste, at jeg ville blive godt betalt og ikke skulle bekymre mig om udgifter til leveomkostninger, men bare kunne koncentrere mig om at studere. Derudover vidste jeg, at hvis jeg fik legatet og studerede i Europa, ville jeg få større chancer for at arbejde i udenlandske virksomheder,« siger Alibek Kulshabajev.

Fra USA til steppen

For Gwen McEvoy gik turen den modsatte vej i 2011. Efter at have arbejdet i San Francisco i nogle år, samtidig med at hun færdiggjorde sin ph.d. i sociologi, fik hun lyst til at rejse igen. Hun hørte, at et nyt universitet i Kasakhstan søgte undervisere, og snart befandt hun sig på den kasakhiske steppe som en af de mange udenlandsk ansatte på Nazarbayev University.

»For mig var det et eventyr. På det tidspunkt var jeg slet ikke sikker på, at jeg ville forfølge en akademisk karriere. Så det var en måde at forsøge mig med et fuldtids undervisningsjob og samtidig opleve et eventyr og en ny del af verden,« fortæller Gwen McEvoy.

Nazarbayev University er et eksempel på, at udlandet spiller en vigtig rolle for udviklingen af forskning og uddannelse i Kasakhstan. Godt nok er Nazarbayev University særegent, fordi langt hovedparten af de ansatte undervisere er udlændinge. Men også andre universiteter hyrer gæsteundervisere fra udlandet, ligesom Kasakhstan arbejder på at tiltrække forskere fra udlandet. I løbet af 2014 var 1.726 udlændinge involveret i undervisning og forskning i Kasakhstan, oplyser Ministeriet for Uddannelse og Forskning.

»For nylig har præsidenten igen prioriteret at tiltrække fremragende forskere fra udlandet, hvilket er både betimeligt og meget vigtigt for udviklingen af kasakhisk forskning og dens praktiske resultater,« siger forsknings- og uddannelsesminister Sarinshipov Aslan Bakenovitj.

Gwen McEvoy havde ikke noget forhold til Kasakhstan, før hun fik jobbet, men interesserede sig for regionen, efter hun i forbindelse med sin ph.d. havde arbejdet i Østeuropa og derfor kendte lidt til tidligere sovjetstater.

»Jeg tænkte lidt over, hvad mine muligheder ville være for efterfølgende at vende tilbage til USA og arbejde inden for den akademiske verden dér. Fordi universitetet var nyt og på grund af det her steds obskuritet,« siger Gwen McEvoy om de betænkeligheder, hun havde, inden hun tog jobbet.

Svært på engelsk

Alibek Kulshabajev landede i Berlin i august 2009, hvor han i tre måneder studerede tysk, inden turen gik til Freiburg.

»I starten var det ret hårdt. Jeg var virkelig stresset, og jeg troede ikke, jeg ville bestå eksaminerne. Jeg havde heller ikke nogen venner der,« siger han.

Alibek Kulshabajev kunne engelsk, hvilket er et krav for at få Bolashak-legatet, men det var tre år siden, han regelmæssigt havde talt det, så det var svært at følge med i timerne, der oftest var på engelsk. En af dem var endda på tysk, som han kun lige akkurat havde lært på de tre måneder .

»Men så tænkte jeg ved mig selv: Hvis jeg tager hjem, har jeg tabt, men hvis jeg bliver, har jeg en chance for at komme videre. Så jeg blev og begyndte at oversætte alting for mig selv,« siger Alibek Kulshabajev, der langsomt begyndte at få lettere ved at følge med.

Frem til 2005 modtog omkring 100 studerende årligt Bolashak-legatet, og i de første år af dets levetid, var det hovedsageligt studerende fra humaniora og samfundsvidenskab, der ansøgte om og fik legatet. Siden 2005 er antallet af legatmodtagere så steget til omkring 800 om året, og samtidig er der blevet ændret ved kriterierne for, hvem der kan modtage legatet. I dag er det i højere grad studerende inden for naturvidenskab eller tekniske uddannelser, der får legatet, fordi det oftest er her, man vurderer, der er brug for højtuddannet arbejdskraft i Kasakhstan.

Pengene trækker

Selv om det i starten var »op ad bakke«, var Gwen McEvoy også glad for sit nye job på Nazarbayev University.

»Vi fik mulighed for at deltage direkte i udarbejdelsen af nogle af universitetets politikker, tage initiativ til forskellige programmer, bestemme, hvordan vores hovedfag skulle bygges op, hvilke timer de studerende skulle have osv. Det var spændende at være med til. Det gav mig en masse frihed, som jeg aldrig ville få på andre universiteter. Særligt ikke som adjunkt,« siger Gwen McEvoy.

De udenlandske undervisere på Nazarbayev University bliver typisk ansat for tre år ad gangen. Mange af dem er relativt nyuddannede og har på Nazarbayev University fået mulighed for et fast job inden for deres eget felt. Og så er det også godt betalt i forhold til mange universitetsstillinger i USA. Ud over den månedlige løn får de også betalt logi og enkelte rejser til deres hjemlande.

»Det var bestemt også en af de ting, der medvirkede til, at jeg søgte hertil,« siger Gwen McEvoy.

Til gengæld har det sociale aspekt af opholdet i Kasakhstan været mere »vanskeligt«.

Særligt fordi de ansatte enten bor sammen på campus eller, som i Gwens tilfælde, i det samme lejlighedskompleks et andet sted i byen.

»Man omgås med de samme mennesker, som man arbejder med, og det bliver meget småt indimellem. Man har ikke lyst til at møde sin chef i supermarkedet, eller at dekanen får massage bag et forhæng ved siden af én,« siger Gwen McEvoy, der heller ikke længere er udtalt begejstret for at bo i Astana.

»Der er ikke så mange aktiviteter, som jeg er vant til fra de steder, jeg før har boet. Jeg kan godt lide at gå ud og lave ting, møde forskellige mennesker gennem aktiviteter, f.eks. koncerter, vandreture osv. Den slags aktiviteter finder man ikke i Astana. Bare det at tage i biografen kan være et problem, fordi næsten alle film er synkroniseret til russisk.«

Alibek Kulshabajev arbejder i dag i et internationalt it-firma i Astana, hvor han tjener »godt«, som han siger. Han er taknemmelig for, at han fik Bolashak-legatet, ikke kun fordi han nu tjener bedre, men også fordi han lærte meget af at bo i Tyskland.

»Jeg har fået en forståelse af, at viden er meget vigtig, og at man er nødt til at arbejde hårdt. Mine holdninger er også ændret overordnet set. Jeg bekymrer mig ikke særlig meget om konflikter, eller hvis folk er aggressive. Jeg blev mere uafhængig, mere egenrådig. Det var også første gang, jeg boede alene. Så det handlede ikke kun om at lære mere om it. Jeg lærte også mere om livet,« siger han.

Efter tre et halvt år på Nazarbayev University overvejer Gwen McEvoy nu at vende hjem til USA igen.

»Jeg har brug for en pause og for noget velkendt i hverdagen. Men det er ikke usandsynligt, at jeg, hvis jeg tager tilbage til USA, hurtigt vil begynde at kede mig og få lyst til at lave noget nyt igen,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her