Læsetid: 2 min.

Billedsprog: Et menneskeligt næsehorn

Med en stigning i kræfttilfældene i Asien er efterspørgslen steget, og i dag er kiloprisen på horn over prisen på guld

Brent Stirton

Moderne Tider
16. maj 2015

Næsehornet er træt. Det har levet i 42 år og snart er det formentlig slut. Ikke bare for Sudan, som næsehornet på billedet hedder, men for hele arten: det nordlige hvide næsehorn. Dem findes der i dag kun fem af på verdensplan, og Sudan er den sidste han. Hvis der fremover skal være nordlige hvide næsehorn, skal de altså komme fra ham. Derfor er han under beskyttelse: Der er bevæbnede vagter ved hans side 24 timer i døgnet, han er ydstyret med en radiosender, og informanter holder øje medkrybskytter.

Alligevel ser det ikke for godt ud. Indtil videre er det ikke lykkedes at få Sudan til at befrugte en af de to hunner, Fatu og Najin, der bor i samme nationalpark i Kenya. Problemerne er af lavpraktisk karakter, f.eks. har Najin svage bagben og kan ikke bære vægten af Sudan. Og værst af alt: Med de 42 år på bagen er Sudans sædkvalitet langt fra i top, hvilket gør både naturlig og kunstig befrugtning svær.

Myter og uvidenhed

Det ulykkelige er ikke den konkrete historie, selv om der er noget skønlitterær tragedie over den. Det ulykkelige er, at man er havnet i den absurde situation, at det er nødvendigt med alle disse tiltag: Våben, overvågning og kunstig befrugtning. Det er menneskeligt på den knap så flatterende måde. For det er naturligvis mennesker, der er skyld i udryddelsen, som primært skyldes krybskytteri. I Asien – særligt Vietnam – tror mange, at det pulveriserede horn fra dyret kan kurere kræft. Adskillige medicinske undersøgelser har vist, at det ikke er tilfældet, så det hele skyldes uvidenhed på grund af manglende oplysning, hvilket også er meget menneskeligt.

En uheldig indblanding

Med en stigning i kræfttilfældene i Asien er efterspørgslen steget, og i dag er kiloprisen på horn over prisen på guld. Det nordlige hvide næsehorn er ekstra eftertragtet, da det kan få enorme horn. Når Sudans horn ikke ser specielt imponerende ud, er det fordi, man har beskåret dem, så han er mindre attraktiv for krybskytterne. Næsehornets horn er vigtigt. Det er statussymbolet som bruges, når hunnerne skal imponeres. Set i det lys er det måske ikke så overraskende, at han ser træt ud.

Alt i alt må man konkludere, at den menneskelige indblanding ikke har været for god, og selv om forsøget på at redde arten er sympatisk – og selv om det skulle lykkes at få Sudan bugseret op på Najin med et nyt hvidt nordligt næsehorn til følge, er slaget tilsyneladende tabt. En verden uden nordlige hvide næsehorn bliver formentlig nogenlunde som en verden med nordlige hvide næsehorn. Der vil stadig være sydlige hvide næsehorn og sorte næsehorn tilbage. Men billedet af Sudan er stadig absurd i al sin uheldige menneskelighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Kristensen

Hvor er det uendelig trist.

Benjamin Bach, Maibritt søvsø Carstens og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Gry W. Nielsen

Toget er kørt for de nordlige hvide næsehorn, og det er tragisk. Men det er faktisk muligt at handle og se resultater, lige nu og her: Hjælp Næsehorn Uden Grænser med at flytte 100 truede styks fra Sydafrika til et langt mere sikkert område i Botswana, hvor de kan få fred til at genoprette bestanden.

https://www.trevolta.com/trips/rhinos-without-borders-25972

De er allerede i gang med de første ti. Man kan følge processen her:

https://instagram.com/beverlyjoubert/
http://news.nationalgeographic.com/2015/03/150330-rhinos-without-borders...

Maibritt søvsø Carstens

Den sidste sætning i artiklen, kan jeg ikke forstå?

Men alt i alt, savner mange mennesker indsigt i dyre- og planteliv, frem for at drive rovdrift til egen profit.
en bøn til den/det som er højere end jeg; Gud Altet eller hvem ved jeg, vil helbrede til fulde, hvis tiden endnu ikke er inde til at gå over ( og hvis man da ikke lige sidder og væver mellem dyb bøn, aftensmaden og morgendagens planlægning)
Men i nogle menneskehjerner, er det stadigt ikke kommet længere, end til et primitivt stadium, om at "jeg har penge/våben og har derfor retten til slå alt ihjel for egen overlevelse/ideal.
Ja, er det ikke menneskesmuglere, så er det krybskytter, blot med den dybe tanke til forskel, at jorden overlever uden menneskets nærvær, men mennesket overlever ikke uden dyrene og plantelivet.

odd bjertnes

Der er arter i Afrika det synes vigtigere at give asyl til end mennesker.
Men det er jo nok for 'mangfoldigt' ?

Sören Tolsgaard

Sudan er et næsehorn
berøvet sin pryd og sin kraft
bevogtet som gidsel dag og nat
et sidste værgeløst offer for
menneskets omnipotens