Læsetid: 3 min.

Brun, men ikke så brun

Der er ingen børn, der leger med hinanden inde på legepladsen, fordi de har forældre og au pair-piger i røven. Måske leger de kongens efterfølger
Der er ingen børn, der leger med hinanden inde på legepladsen, fordi de har forældre og au pair-piger i røven. Måske leger de kongens efterfølger

Sofie Holm Larsen/iBureauet

30. maj 2015

Det gamle Eksperimentarium ved Tuborg Havn brændte og brændte, tykke sorte skyer hang over Strandvejen, og der lugtede giftigt i dagevis. Det var ulækkert, og det er ikke meningen, at Hellerup skal være ulækkert. Der er lys og luft, og børnene har lyst hår, og mor har lyst hår, og far har lyst hår og termojakke i spændende design.

Elverfolket. Det kalder min ven, Fenar, folk, der kommer fra Nordsjælland. Hans kæreste er herfra, ligesom min, og vi talte i timevis, med sandwich i munden, om elverfolkets døtre. Jeg glemte at spørge, om hans kæreste spiller tennis. Det er et godt tegn på, at man er indfødt. Tennis. Elverfolket er sporty. De er meget sjældent overvægtige, de løber, og de sejler og tager gerne på skiferie i over en uge.

I dag har jeg sat mig i hjertet af Hellerup Strandpark, omgivet af det aktive og gode liv. Hellerup strand ligger ved siden af Hellerup Havn, og lige bagved ligger tennisbanerne. Der er også et parkanlæg og en legeplads for mindre børn. Jeg har sat mig i Lines Kiosk og Café, det er det eneste sted, man kan få vådt eller tørt udendørs i hele strandparken.

Smoothies permanent udsolgt

Parasollerne er prydet af Fred Perrys Logo, det engelske mærke, der laver den perfekte polo. Bagmanden vandt Wimbledon tre gange i 30’erne. Rundt omkring er der store reklamer for Saxo Bank, som er Hellerup Idræts klubs (HIK) hovedsponsor. Der er Frisko is, men der er syv klistermærker over is, de ikke har. Jeg skal købe for over 50 kroner for at få love til at betale med dankort. Der er ikke noget køkken i det lille klubhus. Der er en mikrobølgeovn og en fadølshane. Man kan få panini og parisertoast. Vin. Softice. En gulerodskage. Smoothies er udsolgt permanent. Jeg køber kaffe, kildevand og en müslibar. Det bliver 70 kroner, så jeg må gerne betale med dankort.

Kaffen er fra sådan en maskine, der ligner Nespresso, men er værre. Jeg må gå en runde og smide den ud bagved, så jeg ikke gør hende, der har trykket på knappen, forlegen. Hun var meget smilende og ønskede mig en god dag, hele to gange. Jeg skyller min mund i kildevand og spytter ud igen.

Udsigten fra klubhuset er på den ene side et meget smukt parkanlæg, restaureret i 2009 af Have-arkitektlegenden Jane Schul. Fra april og langt ind oktober ligger det og stråler med sin botaniske velkomposition, men det eneste, jeg kan nyde her, er en kildevand.

Kongens efterfølger

Om sommeren er her fyldt med folk, der skal ro og sejle og sole sig. På rigtigt varme dage er her måske tusinder. Masser af børn, der har fået lovet en ferieis om dagen. Og pengene hænger som sagt på træerne. Men der er ingen små kaffevogne, som der ellers efterhånden er på alle større legepladser i København. Hvis man rykkede ud med en ordentlig espressomaskine og et lille udvalg af Hansen-is, ville man kunne arbejde fra 1. maj til 15. september og så ellers flyve sydpå og nyde livet resten af året.

Jeg vender mit ansigt i smerte til den anden side og kigger ind på legepladsen. Der er ingen børn, der leger med hinanden derinde, fordi de har forældre og au pair-piger i røven. Måske leger de kongens efterfølger. Jeg er så fascineret af børnenes hår. Hvor tit mon de bliver klippet, hvilken balsam bruger de? Det ser så blødt og lyst ud. Jeg beskriver fænomenet for en ven.

»De presser citron i håret.« siger hun.

»Hvad gør de?« spørger jeg?

»De presser citron i børnenes hår, så det lysner endnu mere i solen.«

Når man snakker om solen, så vil jeg på stranden. Jeg vil have teint, blive brun, men ikke så brun. Det er koldt dernede, så jeg sætter mig på bænken, trækker min Barbour-jakke over mig og nikker til vinterbaderne, der kommer kørende på gamle cykler. De har falmede morgenkåber. Mine svigerforældre er sådan nogle. Tidligere VS’ere, overvintrede murstensmillionærer. De smiler, når man møder dem, Elverfolkets sølvræve, våde, pjuskede kanariefugle i minen.

Jeg rejser mig sløvt og ryster sand ud af skoene, der skal købes ind. Jeg må prøve at finde den særlige balsam, der kan gøre min søns hår engleblidt. Og få købt nogle citroner.

Fortsættes ...

Lines Kiosk og Café
Strandparksvej 17
Vi fik:
Cappucino 30 kr.
Kildevand 15 kr.
Corny Big 25 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu