Læsetid: 8 min.

Elitens bedste trick er at overbevise os om, at den ikke eksisterer

Befolkningen er blind over for magtelitens dominans, mens eliten selv forsøger at omtale sig som en del af folket. Ny bog afdækker, hvordan de 423 mennesker i magteliten er forbundet. Og når vi går til valg, er det kun få procent, vi selv kan udskifte
Hvis du vil være en del af den danske elite, kan du med fordel gå efter at opfylde en række ret enkle betingelser

Hvis du vil være en del af den danske elite, kan du med fordel gå efter at opfylde en række ret enkle betingelser

Freja Bagge/iBureauet

30. maj 2015

De næste tre uger vil Danmarks politiske blokke forsøge at fremstille det, som om der er store indbyrdes modsætninger imellem dem.

Der er to veje i dansk politik, siger de. Men den seneste valgperiode har om noget vist, at der på de centrale emner som økonomi, beskæftigelse, erhvervspolitik og uddannelse hersker en udstrakt konsensus mellem de regeringsbærende partier.

»Selv om regeringen skifter farve, så ændrer det ikke specielt meget på sammensætningen i magteliten. Der kommer nogle nye folk ind, der træder nogle andre folk ud, men resten af systemet bliver ved med at være det samme,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

På tirsdag udgiver han sammen med Anton Grau Larsen og Markus Bernsen bogen Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet.

»Man får en forskellig politik, afhængig af hvem man stemmer på, så det er ikke ligegyldigt. Men det er småting, for kursen bliver kun justeret et par grader,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

En forklaring på, hvorfor der er så stor konsensus om de centrale politiske spørgsmål i Danmark, er en stor koncentration af magt hos en lille elite. I løbet af to års dataindsamling til deres ph.d.-afhandling har Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen kortlagt tusindvis af forskellige netværk i Danmark i forsøget på at identificere de bedst forbundne og mest magtfulde.

Konsensus. Man skal ligne de andre, mene ca. det samme som dem, og anerkende hinandens ret til at sidde på magten for at blive indlemmet i Danmarks elite. Derfor er f.eks. tidligere forbundsformand i Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, en del af inderkredsen, mens FOA’s formand Dennis Christensen ikke er det.
Læs også

De endte med en kerne på 423 mennesker, der domineres af erhvervslivets top, politikere, embedsmænd, fagbevægelsen og udvalgte dele af forskningsverdenen. Folkene i toppen sidder sammen i netværk, bestyrelser, fonde og kommissioner og udgør ifølge forfatterne den organiserede magt i Danmark.

»Alle i eliten – og måske især de organisationer de repræsenterer – har nogle enormt privilegerede positioner. De, der sidder der, får en høj løn, mange er meget rige, de har høj status, kan blive hørt, når de har noget at sige, og bliver inviteret i alle mulige sammenhænge. De har en masse magtressourcer, som de ved at være her løbende bliver i stand til at fastholde og udbygge,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

»Der findes en større gruppe, som har høringsret, men det der kendetegner de 423, er, at de faktisk har mulighed for at påvirke ting uden for deres egen sektor. De kan være med til at sikre, at når der træffes beslutninger på et hvilket som helst område, så går det ikke imod deres grundlæggende interesser.«

Der er 35 politikere blandt de 423 i magteliten, men det er ikke nødvendigvis de mest populære eller højtråbende i den offentlige debat. Der er ikke et eneste menigt folketingsmedlem, og hverken stemmeslugere som Pia Kjærsgaard (DF) eller Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) eller en politiker som Anders Samuelsen (LA), der ellers bliver set som meget tæt på erhvervslivet, er i nærheden af at blive inviteret indenfor i elitens selskab.

Der er i det hele taget ikke mange med kontroversielle holdninger, for ifølge forfatterne, virker en række positioner til i sig selv at ekskludere en fra det gode selskab. Folkesager som modstand mod indvandring og EU er overhovedet ikke repræsenteret blandt magteliten, og globalisering bliver set som noget konkurrencestaten skal tilpasse sig.

Udover de politiske kompromisser, skal du som politiker med magtelite-ambitioner også kæmpe dig op til at blive leder – minister, borgmester eller regionsformand – og altid være i stand til at få dit bagland med på de kompromisser, du indgår med de andre elitegrupper.

Du skal være fra et af de regeringsbærende partier og så øger det markant chancen rent statistisk, hvis du er mand og har studeret statskundskab, økonomi eller jura, som alle de andre. Faktisk er der hundrede gange større sandsynlighed for at ende i Folketinget, hvis du har en uddannelse fra statskundskab med i bagagen.

Den nye skillelinje

Blandt embedsmændene er repræsentanter fra de økonomisk tunge ministerier i overtal, og mens Sundhedsministeriet eller Transportministeriet hverken har en minister eller departementschef blandt de 423, findes der ikke mindre end fire repræsentanter fra Moderniseringsstyrelsen, som ligger under Finansministeriet.

Det er altså en særlig embedsmandstænkning, der dominerer, og selv om mange netop har kritiseret DJØF’iceringen og de omfattende kontrolregimer, der har fuldt med den centraliserede ledelsesideologi, er der ingen i eliten, der udfordrer den:

»Det er gratis at være imod regeltyranni, for der er ikke nogen, der reelt angriber de dele af statsadministrationen, hvor DJØF’erne sidder med deres regneark. Flere lægger symbolsk afstand til det, men der er ingen, der laver politiske tiltag imod det,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

Ifølge forfatterne tegner der sig i flere sager en ny politisk skillelinje mellem de partier, der er uden for og inden for magteliten.

Ved et nyligt lovforslag om at reformere politikernes pensionsordning, så den i højere grad ligner befolkningens, var det kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der stemte for, og den samme skillelinje viste sig også i det meget principielle slagsmål omkring ændringen af offentlighedsloven.

»Det er en relativt bred demokratisk debat om, hvor informerede vi skal være, om de beslutninger, vores politikere tager. Om vi er villige til at sige, at det koster noget at have et demokratisk samfund og dermed have en anden åbenhed, end hvis man driver en stor virksomhed. Fordi vi også skal tage hensyn til, at vi som vælgere og borgere skal have mulighed for at diskutere dem,« siger Christoph Houman Ellersgaard og nævner Bjarne Corydons insisteren på at holde informationer om DONG-salget hemmelige som en udløber af samme konflikt med elitelogikken overfor den demokratiske.

Kontorchef og skibsreder

Fortællingen om en magtelite, som styrer landet, er bestemt ikke udbredt i Danmark. I en undersøgelse svarede kun 11 procent af danskerne, at de mente, der fandtes en lille elite i landet – langt færre end i de 41 andre lande, hvor undersøgelsen også blev foretaget.

De fleste abonnerer på fortællingen om nationen af én stor middelklasse, hvor social mobilitet gør det muligt at avancere efter evner, og ikke efter hvad man er født til. Men måske skyldes denne konsensus, at danskerne er blevet klasseblinde, for ifølge kortlægningen ser virkeligheden helt anderledes elitær ud.

Holck Poulsen-familien er næstrigest. Mange kender til Bestseller. Mere ukendt er det, at de også har anseelige investeringer i e-handels-virksomheder i Danmark og udlandet – ikke mindst Zalando.
Læs også

En tredjedel af magteliten er født i Danmarks absolutte overklasse, mens 15 procent af dem også har forældre, som er nævnt i Blå Bog (det har en forsvindende lille promille af resten af befolkningen). Er du barn af en, som er nævnt i Blå Bog, har du 1.000 gange større chance end andre for selv at blive en del af magteliten engang. Store dele af landet er stort set støvsuget for repræsentanter fra eliten, der klumper sig sammen i særligt hovedstaden og i Nordsjælland.

En af grundene til at magteliten kan være svær at få øje på, er at mange af dens medlemmer gør meget ud af ikke at omtale sig som en del af den. Helle Thorning-Schmidt fortæller hellere om sin opvækst i Ishøj, hvor hun arbejdede på en grillbar, end om sine forældres karrierer som henholdsvis kontorchef og direktør.

Lene Espersen fortæller om, at hun har knoklet med at gøre rent og rense fisk – men det var som datter af en skibsreder for en fiskeriflåde, og hun tog uddannelse som cand.oecon. på Aarhus Universitet.

Eller som Christian Kjær, kammerherre, hofjægermester, arving til en formue og ejer af både slot i Nordsjælland og ø i Caribien ifølge bogen formulerede det i et interview: »Hvem er det, du kalder overklasse? Jeg synes ikke rigtig, vi har en overklasse herhjemme, jeg er dus med alle, de kalder mig Christian.«

Konsensussøgende

Så elitens bedste trick er at overbevise os om, at den ikke eksisterer. Det er en strategi, som forfatterne med bogen forsøger at modgå. Bogen bringer os nærmere en forståelse af den konsensus, som præger magteliten, og som betyder, at selvom det – meget unikt for Danmark – er lykkedes fagbevægelsen at få hele 49 medlemmer (13 procent) blandt magteliten, der også tæller nogle af landets rigeste mennesker, så er der påfaldende lidt uenighed og åbne konflikter.

»Forståelsen i magteliten er, at man nogle gange godt kan være modspiller, men man er ikke modstander af hinanden. Man accepterer den arbejdsdeling af magten, der er, hvor nogle har den økonomiske magt, nogle har den formelle politiske magt, nogle har den statslige magt og nogle har magten omkring vidensdannelse,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

Folk på venstrefløjen kan godt have en forestilling om, at meget ideologiske liberalister er tæt på magteliten, men det ser ikke ud til at have grobund i virkeligheden.

Medie-erhvervsfolk som Lars Seier Christensen og Asger Aamund er ikke inkluderet i det fine selskab, og da Amin Skov fra Vejlegården gik i konflikt med 3F, var det ikke magtelitens repræsentanter, der tog over og spiste stegt flæsk som støtte.

De holdt sig på behørig afstand, da restauratøren anfægtede en anden central eliteaktør – fagbevægelsens – ret til at blokere sig til en overenskomst, og det var åbenbart for radikalt et skridt. Der er både socialdemokrater i erhvervslivet og fagbevægelsen til at sikre positionen, og ifølge Christoph Houman Ellersgaard er det kendetegnende for partiets strategi:

»Socialdemokraterne er blevet mere fokuseret på at fastholde den magtposition og de resultater de har opnået, end de er på at reformere samfundet i en anden retning. Med ’Det Danmark du kender’ er de jo også nærmest blevet et socialt-konservativt parti,« siger han.

»Det er også grunden til at konkurrencestaten er blevet så populær, fordi den jo handler om at forandre samfundet for at beskytte interesserne for de grupper, der dominerer i øjeblikket,« siger han med henvisning til, at Bjarne Corydon åbent har erklæret sig som tilhænger af konkurrencestaten.

Her handler det om, at man har en vellønnet og højtkvalificeret arbejdskraft, der kan indgå i den globale konkurrence, sikre at virksomhederne stadig kan sælge på et globalt marked og tiltrække arbejdskraft og investeringer. Statens og fagforeningernes opgave er blandt andet at sikre en velkvalificeret og velorganiseret arbejdskraft, så alle elitegrupper spiller en central rolle i fortællingen.

»Man har glemt, at velfærdsstaten og hele det vestlige demokrati bygger på, at vi begrænser elitens magt og privilegier. At man begrænser magtkoncentrationer og demokratiserer mere og mere,« siger Christoph Houman Ellersgaard, der understreger at det problem absolut ikke begrænser sig til Socialdemokraterne.

»Alle politiske partier mangler en elitepolitik. De mangler at sige, hvordan vi kan begrænse elitens magt og skabe mere demokrati. Det ville være interessant, hvis det blev overvejet, hvordan et givent politisk forslag gør op med visse menneskers privilegier, eller om vi kan være med til at forstærke visse andre menneskers privilegier,« siger han.

For mens valgkampen raser, og politikerne forsøger at overbevise befolkningen om, at deres vision for Danmark er den rigtige, så er det reelt under 10 pct. af magteliten, der er på valg nu.

»Hvis vi er trætte af, at det altid er Niels Egelund eller Jørgen Søndergaard, der er med i kommissionsarbejder, eller at det er Michael Christiansen og tidligere Fritz Schur, som sidder i de store offentlige bestyrelser – er der så nogen partier, der fortæller os, hvordan vi slipper af med dem? Hvordan får vi en ny bestyrelse i DSB – eller måske mere relevant – hvordan sikrer vi DSB’s brugere en indflydelse på, hvad der foregår? At dem, beslutningerne påvirker, får indflydelse på de beslutninger, der træffes? Det ville være sundt at tænke over i valgkampen.«

Anton Grau Larsen, Christoph Houman Ellersgaard og Markus Bernsen: ’Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet’. 212 sider. 250 kroner. Politikens Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Nielsen
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Helene Hjortholm
  • Torben Arendal
  • Søren Andersen
  • Morten P. Nielsen
  • Anders Poulsen
  • Lars Greir
  • Katrine Visby
  • Jens Falkesgaard
  • Ervin Lazar
  • Carl Frederik Kirchmeier
  • Liliane Murray
  • Birte Dahl
  • Niels Duus Nielsen
  • Margit Tang
  • Vivi Rindom
  • Michal Bagger
  • Merete Jung-Jensen
  • Carsten Søndergaard
  • Claus Høeg
  • Olav Bo Hessellund
  • Jens Wolff
  • Karsten Kølliker
  • Mikkel Dahl
  • Britt Kristensen
  • Søren Roepstorff
  • Peter Nørgaard
  • Dagmar Christiandottir
  • morten Hansen
  • Randi Overgård
  • Torben R. Jensen
  • Jan Pedersen
  • Anders Vang Nielsen
  • Estermarie Mandelquist
  • Martin Hansen
  • ulrik mortensen
  • Torben Nielsen
  • Jens Kofoed
  • H.C. (Hans Christian) Ebbe
  • lars abildgaard
  • Claus Oreskov
  • Torsten Jacobsen
  • Jørn Andersen
  • Benny Larsen
  • Slettet Bruger
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Claus Jensen
  • Bo Johansen
  • Anne Schøtt
  • Peter Jensen
  • Steffen Gliese
  • Keld Albrektsen
  • Anne Eriksen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Bertram
  • Kim Øverup
  • Randi Christiansen
  • Herman Hansen
  • Niels-Simon Larsen
Claus Nielsen, Martin Karlsson Pedersen, Helene Hjortholm, Torben Arendal, Søren Andersen, Morten P. Nielsen, Anders Poulsen, Lars Greir, Katrine Visby, Jens Falkesgaard, Ervin Lazar, Carl Frederik Kirchmeier, Liliane Murray, Birte Dahl, Niels Duus Nielsen, Margit Tang, Vivi Rindom, Michal Bagger, Merete Jung-Jensen, Carsten Søndergaard, Claus Høeg, Olav Bo Hessellund, Jens Wolff, Karsten Kølliker, Mikkel Dahl, Britt Kristensen, Søren Roepstorff, Peter Nørgaard, Dagmar Christiandottir, morten Hansen, Randi Overgård, Torben R. Jensen, Jan Pedersen, Anders Vang Nielsen, Estermarie Mandelquist, Martin Hansen, ulrik mortensen, Torben Nielsen, Jens Kofoed, H.C. (Hans Christian) Ebbe, lars abildgaard, Claus Oreskov, Torsten Jacobsen, Jørn Andersen, Benny Larsen, Slettet Bruger, Anne-Marie Krogsbøll, Claus Jensen, Bo Johansen, Anne Schøtt, Peter Jensen, Steffen Gliese, Keld Albrektsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Eva Bertram, Kim Øverup, Randi Christiansen, Herman Hansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Anne-Marie

Ja.. det er jo det...
Her fra bunden ad samfundspyramiden har jeg ingen som helst chance for at vælte magteliten af pinden. Medmindre altså at jeg griber til våben og vold og samfundsomstyrtende virksomhed, hvilket jeg trods alt stadig viger tilbage for.

Hvem har den mulighed for at justere i elitens magtudøvelse... ingen??

Anne-Marie Krogsbøll

Lise Lotte.
Enhedslisten har jo netop foreslået en demokratikommision for at kigge på denne skævvridning af magten. I og for sig et sympatisk forslag - men dels skal det lige vedtages først, og der er sikkert visse centrale personer (Corydon? Thorning? Løkke?), som ikke lige kan se behovet- dels kan man frygte, at det i praksis vil blive lidt som, når politet skal undersøge sig selv.

Randi Christiansen, Anne Eriksen, Bill Atkins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek, du stiller spm'et: Hvem har den mulighed for at justere i elitens magtudøvelse

Det har Staten, og derfor må folket beholde nøglerne til statens maskinrum Folketinget og Ministerierne. Husk, som vi så det i 00'erne; det første de Blå gør , når de får nøglerne, er at forhindre folkets indsigt i processerne.

Randi Christiansen, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Lise Lotte Rahbek
Jeg sidder og overvejer, hvorvidt denne elite har en opfattelse af sig selv som elite?
Er de selv bevidste om, at de sidder på magten?

Meget interessante spørgsmål. Man kunne faktisk godt forestille sig, at denne ”elite” på et vist tidspunkt følte sig trængt af den meget magtfulde stat, at deres dispositioner derfor af dem selv blev opfattet som reaktioner, deres egne ”private forholdsregler” overfor statens formynderi, men med den finansielle deregulering opdagede de, at deres muligheder for at foretage disse ”private forholdsregler” var dramatisk udvidede. Gennem de overnationale selskabskonstruktioner og de uregulerede strømme af international finanskapital vendte magtforholdet, således at staterne nu blev tjenere for finansinteresserne, også kendt som konkurrencestaten. Men altså, at hverken erhvervs- eller finansfolkene nogensinde overhovedet havde overvejet at de pludselig skulle stå med ansvaret for samfundets drift og trivsel. Og videre, at de faktisk selv godt kan se, at de er slet ikke klædt på til at påtage sig et sådant ansvar. At tage ansvar for hele samfundets drift og trivsel forudsætter jo en evne for og nogle redskaber til at føre en form for dialog med hele befolkningen, som vil give de politiske tiltag legitimitet.

Britt Kristensen, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen, Bodil Waldstrøm, Lise Lotte Rahbek og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Og mange af "ders" penge ender i underholdningsbranchen.!

"For flere og hurtiger folk på programmet i colosseum, få flere folk til at trække i klaphatten på samme tid. For så kan man også få folket til at, arbejde ca. 12 min mere per dag i alt fremtid"

Men hvor skal i hend, og hvordan, Claus Jensen.?

Karsten Kølliker

@Knud Hisler
Rigtig gode pointer, efter min opfattelse. Både hvad angår nødvendigheden af at undersøge i hvilket omfang de førte politikker rent faktisk var i overensstemmelse med hvad store dele af befolkningen ønskede. Uanset hvor ryggesløs den førte politik end var. Samt også vigtigheden af at anskue vores omstændigheder som et sikkerhedspolitisk spørgsmål. Det er åbenlyst at den økonomiske magt er blevet koncentreret og forstærket, og dermed er mulighederne for den økonomiske magt for at påvirke den politiske magt også blevet forstærkede. I virkeligheden er den politiske magt betydeligt svækket. Og jeg tror ikke at den politiske magt er blevet svækket af den koncentrerede økonomiske magt. Jeg tror bare at de økonomiske magthavere har draget fordel af den i forvejen svækkede politiske magt.

Uanset hvilken styreform vi taler om, handler politisk magt om legitimitet. Om det er en regering sammensat af et folkevalgt parlament eller om det er et kongedømme eller et oligarki, består den politiske magt i befolkningens opbakning til regeringen og befolkningens tro på, at regeringen fører en politik som sikrer fred og velstand og frihed, nu og fremover. Og sagen er jo, at der, når det kommer til stykket, ikke er nogen der tror på vores regeringers evner for at sikre fred og velstand og frihed. Dybest set ved vi alle godt, at vi er på ind i nogle rimelig barske livsomstændigheder. Og grunden til at de bliver så barske er netop fordi, vi har alle har insisteret på vores ret til at forbruge mere end vores planet er i stand til at gendanne. Og jo længere tid vi udskyder denne opvågnen til realiteterne, jo mindre vil der være tilbage at bygge videre på.

Siden vi tilbage i slutningen af 60’erne/begyndelsen af 70’erne blev klare over hvilke vanskeligheder vi har bragt os mht. mulighederne for at videreføre vores kultur og civilisation, har vores politiske kultur været i en tilstand af fornægtelse og fortrængning. Og det er dette sammenbrud af en ærlig dialog mellem det politiske lederskab og befolkningen, der i mine øjne er forklaringen på den meget svækkede politiske magt.

Og fordi politikerne fortsætter linjen af fornægtelser og fortrængninger, så vil det komme til sammenbrud. Sociale, økonomiske, økologiske. Og på den måde bliver det i høj grad til sikkerhedspolitiske spørgsmål. Og her vil eliten nok vælge at satse på statens myndighed til at erklære undtagelsestilstand og redskaber til at nedkæmpe folkelige opstande samt mulighederne for at imødegå trusler udefra gennem militær magtudøvelse. Heroverfor er der så muligheden, som du også anfører, at man begynder at forholde sig til de reelle risici vores samfund er konfronteret med, internt såvel som eksternt, at man begynder at tale åbent om disse risici og dermed danner grundlag for at befolkningen kan samles om at imødegå disse risici, og dermed i fællesskab alligevel tilvejebringe mulighederne for at videreføre store dele af vores kultur og civilisation.

Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Bodil Waldstrøm og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Jeg syntes vi skal lave et eksperiment...
Alle der her i diskussions forrummet som IKKE har mindst een af forudsætningerne for at være i
"magteliten" de skal holde deres mund og tie og ikke skrive indslag.
Information skal så fjerne alle indslag fra alle debatørerer som heller ikke kan opfylde et eller
flere krav til at være med i magteliten...

Prøv at se hvad der står tilbage... Måske magteliten ved hvad de taler om?

Hvis magteliten ikke havde ret i et internationalt perspektiv, ville landet jo være konkurs og vi alle ville lide sultedøden.

Men istedet.... Så er Danmark verdens RIGESTE land målt pr. indbygger...

Prøv at fjern alle indlæg også din egen mening og TRO på at JEG som er nationaløkonom har RET...

F.eks. bliver modstand mod EU nævnt. Jeg kan kun vende øjne over folk der i dag tror på at det er en løsning på noget som helst... EU fik Nobels fredspris...
Er der bare een af jer som ikke har en parameter tilhørende magteliten, som nogensinde har sat jer ind i FORUDSÆTNINGERNE og PRÆMISSERNE for EU's eksistens?

Er det ikke utroligt at man tror at man kan tillade sig at have en mening på et sådanne grundlag?
Hvordan vil i føle det ville være at gå til læge, og denne blot slynger en recept ud, fordi han ser dig gå ind af døren, helt uden at undersøge forudsætningerne (baggrunden) for din sygehistorie, og hvad du har gjort indtil nu, for at udbedre din tilstand (præmisserne)?

Det er derfor I ALDRIG bliver lyttet til... Hold jeres mund og lad de kloge tale...

Ja jeg er den kloge... Jeg er økonomen...HOLD MUND og forstå det jeg skriver.

Og lad være med at skriv noget som helst selv...

Ivan Breinholt Leth

“Alle politiske partier mangler en elitepolitik. De mangler at sige, hvordan vi kan begrænse elitens magt og skabe mere demokrati. Det ville være interessant, hvis det blev overvejet, hvordan et givent politisk forslag gør op med visse menneskers privilegier....”
Selv en kritisk og analytisk skarp person som Christoph Houman Ellersgaard er tilsyneladende ikke i stand til at tænke ud af boksen. Det skyldes måske, at han selv tilhører en slags elite? Ifølge Christoph Houman Ellersgaard skal opgøret mod elitens magt komme fra eliten selv – fra de politiske partier som mangler en elitepolitik. De som befinder sig længst væk fra denne elite – socialt set – er udelukket fra perspektivet. Og det til trods for at Christoph Houman Ellersgaard faktisk selv har formuleret det egentlige problem: At selv denne absolutte underklasse “abonnerer på fortællingen om nationen af én stor middelklasse, hvor social mobilitet gør det muligt at avancere efter evner, og ikke efter hvad man er født til. Men måske skyldes denne konsensus, at danskerne er blevet klasseblinde.”
Spørgsmålet er, hvordan denne klasseblindhed er kommet i stand, og hvordan eliten har fået denne ideologi til at slå dybe rødder selv hos de, der befinder sig i bunden af hierarkiet? Når man har besvaret det spørgsmål, er man bedre rustet til at besvare det næste spørgsmål: Hvorfra skal opgøret komme? I hvert fald ikke fra eliten selv.

Lise Lotte Rahbek og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Knud Hisler:
Der fik du nok lukket munden på os med et væld af saglige argumenter :-)

Herdis Weins

På DRK sender de for tiden hver lørdag Paul Hammrichs Danmarkskrønike.
I lørdags var den nået til dengang, Khrusjttov var på besøg og Krag var statminister. Til det afsluttende pressemøde belærer Krag ham om, at Danmark er et FOLKEstyre. Og den fortælling har S jo solgt lige siden de fik regeringsmagten første gang.

Karsten Kølliker

@Knud Hisler
Jeg har svært ved at tage dit sidste indlæg for andet end en måde at gå og smække med døren. Og således bliver det sandsynligvis dig selv der bliver offer for dit ”hold mund”-dekret. Hvorfor denne fortrædelige tone? Og hvorfor et indlæg i så generelle termer, hvis der er noget specifikt der fremkalder din reaktion og din afstandstagen?

Det er rigtigt, at debatten her på Information.dk er karakteriseret ved, at den er åben for alle uanset uddannelsesmæssig baggrund eller samfundsmæssig status. Samtidig er det min overbevisning, at mange her deler den opfattelse jeg har, at netop denne form for åben og offentlig debat rummer potentialet til en ny politisk kultur. Hvis du i stedet for at påberåbe dig en form for autoritet og en særlig respekt for dine synspunkter, faktisk omsatte din viden og dine indsigter til forklare vigtige forhold og årsagssammenhænge, så ville du finde at dette forum meget åbent for at diskutere disse. Viden og indsigt bliver faktisk respekteret her.

Den anden side er så, at i fraværet af troværdige samfundsfortællinger fra de højeste niveauer har jeg oplevet Information.dk som et sted, hvor der konkret arbejdes med alternative samfundsfortællinger. Altså at anskuelser bliver fremsat, og enten bliver imødegået og pillet fra hinanden eller bliver helt eller delvist adopterede og videreudviklede af andre i en form for kollektiv skabelsesproces. Altså igen, en ny og højere form for borgerlig offentlighed. En open source-tilgang til meningsdannelsen i samfundet.

Men du vælger selvfølgelig selv om du vil være med eller ej.

Torben R. Jensen, Kirsten Holmgren, Randi Christiansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Knud hisler - "f.eks. bliver modstand mod EU nævnt. Jeg kan kun vende øjne over folk der i dag tror på at det er en løsning på noget som helst... EU fik Nobels fredspris...
Er der bare een af jer som ikke har en parameter tilhørende magteliten, som nogensinde har sat jer ind i FORUDSÆTNINGERNE og PRÆMISSERNE for EU's eksistens?"

Så du mener, at pøbelen ikke har nogen kvalificeret mening om, hvordan rammerne for deres egne liv bør være, for hvordan fællesejet bør administreres? Som du selv skriver, så er det påfaldende altid de fattigste, dem uden lobbyister, der må undvære. Følg pengene - find de ansvarlige for verdens tilstand.

Eu - i mine ører argumenterer du for eu's berettigelse med at uden eu, havde situationen været værre? Kontrafaktisk historieskrivning kan være ganske underholdende, men det er mere konstruktivt at erhverve et klart og samlet billede af fællesskabets aktuelle tilstand. Hvis den såkaldte elite lukker sig om sig selv og ikke formår at demonstrere deres positive indsats for både det nationale og det internationale fællesskab, er de ikke værdige til folkets tillid, som derfor må have mere troværdige tjenere på fællesskabets tillidsposter. Nuværende penge-og magtelite har ikke forvaltet det folkelige mandat, som er en forudsætning for deres position, i folkets interesse. De har diskvalificeret sig. Eu er et elitært projekt - muligvis inkluderende tænkt - men ekskluderende eksekveret.

Britt Kristensen, Karsten Kølliker og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Karsten Kølliker
01. juni, 2015 - 13:32

randi christiansen
01. juni, 2015 - 13:35

Selv i et åbent debatforum er det bedst at ignorere forvirrede, totalitære holdninger.

Anne-Marie Krogsbøll

Hvis Knud Hislers indlæg kl. 12.40 faktisk skal tages alvorligt (det havde jeg ikke helt fantasi til at forestille mig), så forekommer det mig umuligt, at man med den holdning overhovedet kan gå ind for demokrati.
Løsningen er måske så i stedet et "eliteting", der udelukkende består af de 423 personer, der tilhører eliten i følge bogen?

Men vi har da vist i det mindste i indlægget fået et svar på, hvordan eliten selv opfatter deres rolle - et spørgsmål, der blev taget op i tidligere indlæg til denne artikel. Nemlig som de kloge og ansvarlige forældre til en flok uvorne, ugidelige og uvidende unger. Nå, Knud Hisler er vist ikke selv helt med på elite-listen (endnu), så det kan være, at de øvrige trods alt ikke er HELT så rabiate i deres holdninger.

Bodil Waldstrøm

Jeg må indrømme, at jeg vist er for dum til at forstå Knud Hislers indlæg kl. 12.40. Er der nogen, der kan hjælpe mig med at forstå, hvem der må skrive indlæg, og hvem der ikke må - og derefter hvordan Information skal kunne fjerne - ja, hvilke indlæg? Regner Hisler med, at der ingen er tilbage, eller regner han med, at ingen bliver udelukket? Hvem er det, Hisler vil lukke munden på og hvorfor? Jeg undskylder, hvis jeg lyder for dum.

Britt Kristensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

Danmark bliver drevet af erhvervslivet. Læg mærke til hvordan politikerne tilrettelægger alt ind efter erhvervslivets interesser. Helle Thorning kunne godt ligne en, der er ansat af Maersk. Hun er ihvertfald lysår fra den gamle Anker Jørgensen.
Hendes tone er fuldstændig ensartet om hun taler om køb af F-16 fly, flygtninge, skolereform eller når landet går i krig mod IS. Hun virker visionsløs og hul.

Der bliver aldrig pillet ved kongehuset, for de er selve kernen af denne magtelite. Et samlingssted - kronen på værket. Krone-symbolet (eller Krone-logoet) går igen overalt. På vores mønter og på væggen bag statsministeren når hun skal meddele de nye tiltag til befolkningen. Meget symbolsk.

De skøre "konspirations-teoretikere" på de alternative medier har talt om dette i årevis. I en anden form, om den 1%, men dog er der en rød tråd igennem det. Ingen vil røre det hvis det har fået stemplet konspirations-teorier.
Det stopper ikke bare i Danmark, det forgrener sig ud i en europæisk elite, en vestlig elite, og en magtelite på verdensplan.
En magtelite som den danske elite måske kun har en meget lille perifer forbindelse til.

Jeg tror ikke engang at de 423 mennesker i denne danske magtelite mødes til store møder. Men de har en fælles konsensus, har det samme mål, kommer i de samme kredse og bruger det samme sprog.

Men hvor er det godt at denne bog har fået opmærksomhed i medierne.

Peter Nørgaard, Karsten Aaen, Anne-Marie Krogsbøll, Randi Christiansen, Toke Andersen, Torben Nielsen og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

Demokratiet er sat ud af kraft.
Det er lykkedes 423 personer at tage magten.
Hvordan kan 423 mennesker have magten over 5,6. mio danskere?

De er ikke engang de mest begavede mennesker. De er vokset op med en social arv, der har givet den kodeks der skal til for at få nøglen til magtens korridorer.

Allerede her er det en stor løgn, når politikerne taler om den sociale arv, og børn kan få lige chancer i vores samfund.
Nej, de kan ikke. Det starter allerede fra den "rigtige" privatskole hvor de andre af elitens børn går. Man kan være nok så dygtig og begavet, men den sociale arv vejer tungere.
Ifølge Bourdieu klarer de højere klassers børn sig bedre i uddannelsessystemet, selv om de ikke er bedre begavede. De har den kulturelle kapital, der skal til for at kunne få adgangen til magtfeltet.

Anne-Marie Krogsbøll, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Hmm. Knud Hisler findes kun her i debatspalterne. Google har ingen andre henvisninger end til de kommentarer han har skrevet her.
Så jeg antager at Knud Hisler er en fiktiv person. Et troll-synonym. Ignorer ham/hende!

Michael Kongstad Nielsen

Claus Oreskov (01:45):
Dit spørgsmål om, hvor en demokratisk regulering af kapitalismen skulle være sket, minder om alle de retoriske spørgsmål, borgerlige debattører kommer med om, hvor socialismen er realiseret.
Men faktisk er Danmark et eksempel, og Norden i det hele taget, man kunne i en helt anden skala også nævne Sydamerika. Men realiserede eksempler er ikke det vigtigste, det vigtigste er, at det kan lade sig gøre. Og at der skal arbejdes på, at få det til at lade sig gøre.

Dine bemærkninger om den kulturelle udvikling i DK i øjeblikket er jeg ikke så uenig i, tag fx. den seneste tids debat om forfatterskolelitteraturen og Mette Høegs kritik. Hvor er samfundskritikken og kulturkritikken henne i ny dansk litteratur?

Der er ingen virksomheder i Norden, der på grund af en demokratisk påvirkning, er bedre beskyttet mod konkurrence, kriser, jobtab eller udenlandske/fjendtlig opkøb. Der er ingen virksomheder i Norden, der på grund af demokratisk påvirkning, har vanskeligere konkurrencevilkår eller mindre indtjening eller profit, end tilsvarende af virksomheder i den vestlige verden. Kapitalejeren kan gøre med sit produktionsapparat hvad han vil, og han leder og fordeler arbejdet, nøjagtig som i resten af den kapitalistiske verden. Hvis der i Norden er en større andel af profitten der tilgår lønmodtagerne end i andre lande, skyldes det overenskomster og fagforeningernes indsats.

Touhami Bennour

Hvad angår fogforeninger´s rolle I overindskomst I Danmark, jeg vil tilføge, at I Danmark er der kun en fagforening (LO) for alle lønmodtager. I Frangrik er to eller tre fagforeninger, der bliver sjældent enig. Jeg mener det er det samme I Italien. Om Norden som helhed ved jeg ikke, men det er en vigtig factor her. I de Arabiske lande er Tunesien som har "en fagforening" for alle lønmodtagere, og det er en trumf I sig selv.

Hans K Hansen

Ahmed Mannouti 31. maj, 2015 - 19:58

Ja netop. De planøkonomiske teorier har bevist de ikke fungerer. Lenin, Tolstov, Marx og Engels's teorier har hver gang medført opløsning. Sovjet er et glimrende eksempel, Kina er ved at omlægge til markedsøkonomi, og Venezuela nærmer sig fallit på trods af deres olie.

Der er to samfundsteorier der har vist sig utilstrækkelige. Den ene er planøkonomi og den anden er antidemokrati uanset der er tale om teisme eller atisme. De medfører eksempelvis begge krige.

Hans K Hansen

Katrine Visby 01. juni, 2015 - 18:41
"Demokratiet er sat ud af kraft. Det er lykkedes 423 personer at tage magten. Hvordan kan 423 mennesker have magten over 5,6. mio danskere?"

Jeg er enig, men sådan har det altid været. Førhen var det dog langt mere primitivt end i dag. Årsagen til at flere taler om det i dag skyldes den voksende befolkningsbevisthed. En langt bedre uddannet befolkning, med langt flere ressourcer end tidligere.

En lignende udvikling ses mange steder i verden. Eksempelvis Singapore, hvor den veluddannede befolkning kræver politisk indflydelse til erstatning for deres plutokrati.

befolkningen er ligesom vores børn. Skal vores børn udvikle ansvarsbevisthed, skal de uddannes og de skal have ansvar. Det er for så vidt rimeligt logisk.

Morten P. Nielsen

@Hans K Hansen, 01. juni, 2015 - 02:45

Den indlysende og skræmmende replik er jo, at en mulig årsag til at vi scorer så pænt i Transparency International korruptionsindekset, er, at korruption er unødvendig her i landet. Fordi vi har en troskyldig institutionalisering af uformelle magtstrukturer i bl.a. VL-grupperne. Hvem mon VL-gruppe medlem A ringer til, når hans (måske tåbelige) datter skal bruge et studenterjob? Han ringer til VL-gruppe medlem B, som tilfældigvis har mulighed for, diskret, at ordne den sag. Det foregår i massivt omfang. I en korruptionskultur ville det samme være foregået med betaling i rede penge frem for med elitens bekvemme indbyrdes loyalitet.

Peter Nørgaard, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Katrine Visby og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Hans K Hansen

Morten P Nielsen 02. juni, 2015 - 14:49

Ja det er jeg enig i. Vi har grundlæggende ikke brug for korruption, hvilket der mere eller mindre er gældende for samtlige demokratier. Korruption er et velfungerene samfunds værste fjende.

Danmark er dog nødt til at benytte sig af korruptionens spilleregler i samhandel med lande der fungerer korrupt. De er alle mere eller mindre antidemokratiske ifølge Transparency International. For det brede overblik, er de enten religiøse eller socialistiske, men fælles er antidemokrati.

Transparency International måler på den målbare korruption. Den ikke-målbare kan naturligvis ikke måles, og TI's statistik har først og fremmest med befolkningens korruption at gøre. Man kan sige at Danmarks befolkning er blandt de mindst korrupte i verden.

Jeg er personligt antielistisk indstillet, men indrømmer blankt at ikke alle elitære er lige slemme. Jeg tager hatten af for dem med samvittigheden i orden.

Hans K Hansen

Korruption betyder at man omgår landet love. Love er ikke det samme som sandheder. Det er beslutninger, der mere eller mindre forsøger at udgøre retfærdighed. Lovene omtaler intet sted retfærdighed, såvel som domstolene aldrig benytter begrebet. Man taler i stedet om befolknings retsfølelse.

Demokrati er ikke politik. Demokrati er et aftalesystem. Politik er ideologi, sådan kort beskrevet. Overordnet betyder politik "teorier om bæredygtighed", mens demokrati, i sin fortolkning, bestemmer reglerne for hvornår man skal træde tilbage fra magten.

Skal befolkningen deltage i folkestyret? Er befolkningen klar til folkestyre? Er man klar til at deltage i lovgivningsbeslutninger, eller skal den fortsat varetages af den politiske elite og deres interessenter?

Katrine Visby

Hans K Hansen,
Vi kalder det for demokrati her i landet. Skal vi så ikke først kalde det for hvad det er, et plutokrati eller hvad folk nu vil kalde det.
Du siger at sådan har det altid været, men det behøver det vel ikke blive ved med. Det virker som om at nye strømninger er på vej.
Den centralistiske magt kan der tages et opgør med hvis tilstrækkeligt mange har fået nok og er bevidste om det.
For at undgå at magten skal komme på stadig færre hænder, skal der, for mig at se, decentraliseres og indføres direkte demokrati, ligesom i Schweiz.

Lise Lotte Rahbek og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Hans K. Hansen, i dit svar til Morten P. Nielsen synes jeg du overser, at der formentlig er tale om hvad man kunne kalde en sort aftaleøkonomi mellem de mest velstående. Ikke at jeg mener at staten så skal rykke ind og lovgive på området. Jeg så langt hellere, at den stramme kontrol med resten af befolkningen blev slækket. Hvad vi er vidner til i disse år er på den anden side helt forkert, fordi kontrollen med denne ”sorte aftaleøkonomi” i de øverste lag bliver slappere og slappere, mens overvågningen og kontrollen og skatte- og afgiftsinddrivelsen overfor den almindelige befolkning bliver strammere og strammere.

Men tilbage til spørgsmålet om korruption spørger jeg mig selv om ikke Island havde et meget lavt korruptionstal indtil det hele ramlede i 2008. I et lille samfund kan mange spørgsmål håndteres udenom formelle aftaler, men det beskytter jo på ingen måde små samfund mod at blive fangede i nogle korrupte tænkemåder. I forhold til de standarder for redelighed som jeg vil mene var fremherskende i det danske samfund tidligere, vil jeg mene der er sket er bemærkelsesværdig glidning mod korruptionen. Personligt sætter jeg det i forbindelse med et tab af fælles målsætninger. Faktisk overhovedet et tab af en fælles samfundsfortælling.

Og Katrine Visby, jeg er helt på linje med din seneste kommentar. Og skæbnen er jo så forunderlig, at samtidig med at dette ønske om langt større selvorganisering og selvforvaltning opstår, får vi spillet redskaberne i hænderne der vil sætte os i stand til at gøre det. Jeg tænker selvfølgelig her på det offentlige rum internettet skaber, og de mangfoldige måder vi herefter vil være i stand til at tilkendegive vores holdninger og synspunkter på alle niveauer af samfundsstrukturen.

Hans K Hansen

Katrine Visby, Karsten Kølliker, Morten P. Nielsen

Jeg er på ingen måde uenig i, at der i visse situationer er tale om soft økonomiske aftaler. Bankkrisen viser det tydeligt. Kapitalismen (og iøvrigt demokratiet) skal holdes i snor.

Der er blot et par perspektiver man nødvendigvis bør have med, glimrende beskrevet af Transparency Internationaæ. "The big Picture" så at sige.
https://www.transparency.org/cpi2014/results

1. Er der mere eller mindre korruption i planøkonomiske lande?
2. Er samme tilfældet med religiøst ledede lande?
3. Hvilke lande er rigest og samtidig repræsentative demokratier?

Med nogle få undtagelser, Indien eksempelvis, er der tale om betydeligt mindre korruption. Det betyder imidlertid ikke at f.eks. Danmarks politikere ikke forsøger at indskrænke offentlighedsloven. Man har været tværpolitisk enig i §24's indskrænkning, uden man dog har villet indrømme at der var tale om transparent indskrænkning.

Ligeledes er der signifikant forskel på hvad Morten Bødskov sagde om transparent gennemsigtighed før og efter valget i 2011.

Hans K Hansen

Katrine Visby.
"Vi kalder det for demokrati her i landet. Skal vi så ikke først kalde det for hvad det er, et plutokrati eller hvad folk nu vil kalde det."

Igen, jo. Jeg er fuldstændig enig. Det er grundlovsbeskrevet som "indskrænket monarkisk styreform". Det står stadig i grundlovens §2. Det er blot gammel dansk for "repræsentativt demokrat", eller på jævnt dansk "begrænset diktatur".

Demokratiet blev ikke indført i 1848, og det sket heller ikke ved reformationen i 1953. Styreformens grundprincipper er således mere end 170 år gammelt. Men er den stadig tidssvarende?

Robert Ørsted-Jensen

Denne debat er fundamentalt set nonsens. Den bygger på en konspirationsteori og påstand der handler om at klassificere akademisk uddannede rådgivere på forskellige niveauer som den eneste virkelige herskende klasse.

Væk er enhver antydning af at det stadig er en kamp mellem "the have or that have nots" der tæller.

Men der er stadig virkelige klasser og kapitalmagt til. Samfundsvidenskabeligt uddannede (som oftest ikke tjener meget mere end en god håndværker) vel, det er mennesker der forstår systemet, ja, men det gør dem ikke til en herskende klasse.

Randi Christiansen

Det er vist dig, der har misforstået pointen robert. Prøv igen - og læs fx bogen, før du udtaler dig så skråsikkert. Selvfølgelig handler al magtanalyse i sin essens om konflikten mellem de, der har og de, der må gå med røven bar

Randi Christiansen

Det er vist dig, der har misforstået pointen robert. Prøv igen - og læs fx bogen, før du udtaler dig så skråsikkert. Selvfølgelig handler al magtanalyse i sin essens om konflikten mellem de, der har og de, der må gå med røven bar

Claus Oreskov

Kleptokrati og ikke demokrati er tilstanden i DK!
Jeg så I går på TV Johanne Schmidt-Nielsen blive udspurgt af Kåre Quist. Journalisten gør hvad han kan for at få Johanne til at medgive at der findes massere af dansker der ikke gider arbejde. Hun er ikke meget for det men siger til sidst at der rigtignok er nogle. En trænede marxist ville have vedkendt sig Kåre Quist påstand, og hudflettede alle de mange aktionæren, spekulanter, udbyttere som vores samfund er tynget af og som aldrig i hele deres meningsløse liv har prøvet at arbejde (jeg tænker på de mange spekulanter som har andre til at arbejde for sig).
“Some people never worked a day in their life
Don't know what work even means” (Bob Dylan - Workingman's Blues #2)
https://www.youtube.com/watch?v=YPPbQexwTR4

Claus Jensen, Bill Atkins og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Begrænsningerne i udsagnet? At den 1% har magten og at diverse lakajer og håndlangere kredser mere eller mindre tydeligt om den? At der ikke den store forskel på s og v - og hvorfor mon det?

Robert Ørsted-Jensen

En adminstrativ gruppe af samfundsvidenskabeligt uddannede er ikke årsag men budbringere der påviser forskellige løsningsmuligheder. Det er stadig de folkevalgte der vælger enten at bevare eller eller ændre måske endog revolutionere den virkelighed vi lever i. Problemet er at ingen tør tage beslutninger der bryder med de bestående rammer, men det er ikke scient.poler og andre samfundsvidenskabligt uddannedes skyld.

Økonomisk ulighed, og velhaveres mulighed for at manipulere og klasseforskelle er den virkelige årsag - det andet her er nonsens

Robert, det du efterlyser - afsløring af kapitalismens akkumulering og magt over samfundets produktionsmidler - ligger implicit i artiklens budskab, som pege på de metoder kapitalisterne anvender i, det moderne post-industrielle vidensarbejder-baserede samfund.

Randi Christiansen

"I løbet af to års dataindsamling til deres ph.d.-afhandling har Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen kortlagt tusindvis af forskellige netværk i Danmark i forsøget på at identificere de bedst forbundne og mest magtfulde. De endte med en kerne på 423 mennesker, der domineres af erhvervslivets top, politikere, embedsmænd, fagbevægelsen og udvalgte dele af forskningsverdenen. Folkene i toppen sidder sammen i netværk, bestyrelser, fonde og kommissioner og udgør ifølge forfatterne den organiserede magt i Danmark.

»Alle i eliten – og måske især de organisationer de repræsenterer – har nogle enormt privilegerede positioner. De, der sidder der, får en høj løn, mange er meget rige, de har høj status, kan blive hørt, når de har noget at sige, og bliver inviteret i alle mulige sammenhænge. De har en masse magtressourcer, som de ved at være her løbende bliver i stand til at fastholde og udbygge,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

»Der findes en større gruppe, som har høringsret, men det der kendetegner de 423, er, at de faktisk har mulighed for at påvirke ting uden for deres egen sektor. De kan være med til at sikre, at når der træffes beslutninger på et hvilket som helst område, så går det ikke imod deres grundlæggende interesser."

Roj : "Problemet er at ingen tør tage beslutninger der bryder med de bestående rammer, men det er ikke scient.poler og andre samfundsvidenskabligt uddannedes skyld.
Økonomisk ulighed, og velhaveres mulighed for at manipulere og klasseforskelle er den virkelige årsag" -

Nemlig, disse centralt placerede mennesker svigter deres ansvar for fællesskabet og er i kraft af deres position med til at fastholde magten, hvor den er. I stedet for at tjene fællesskabet tjener de den 1% og co's interesser. Hvilket skyldes en blanding af egoisme, dovenskab og en manglende forståelse for deres opgave, som er at implementere hensigtsmæssig ressourceadministration, der respekterer planetens cirkulære økonomi - hvilket automatisk vil medføre miljø-og socioøkonomisk balance. En uvidenhed som disse ignorante personager deler med mange.

Robert Ørsted-Jensen

Det her ligner et forsøg på at slå samfundsvidenskabelige budbringere ihjel snarere end at se på de virkelige problemer

Claus Oreskov

Elitens bedste trick er at overbevise os om, at den ikke eksisterer :-)

Peter Nørgaard, Randi Christiansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Robert, de her beskrevne mennesker er tjenere for det etablerede system, som er kontrolleret af pengemagten. Den, der tier, samtykker. Det kan ikke afvises.

Robert Ørsted-Jensen

Det er en and - en stor fed rapand - realiteten er at det der ligner fedt og kød er - ingenting

ren fantasi og konspirationnsteorisk ævl

Sider