Læsetid: 8 min.

Elitens bedste trick er at overbevise os om, at den ikke eksisterer

Befolkningen er blind over for magtelitens dominans, mens eliten selv forsøger at omtale sig som en del af folket. Ny bog afdækker, hvordan de 423 mennesker i magteliten er forbundet. Og når vi går til valg, er det kun få procent, vi selv kan udskifte
Hvis du vil være en del af den danske elite, kan du med fordel gå efter at opfylde en række ret enkle betingelser

Hvis du vil være en del af den danske elite, kan du med fordel gå efter at opfylde en række ret enkle betingelser

Freja Bagge/iBureauet

30. maj 2015

De næste tre uger vil Danmarks politiske blokke forsøge at fremstille det, som om der er store indbyrdes modsætninger imellem dem.

Der er to veje i dansk politik, siger de. Men den seneste valgperiode har om noget vist, at der på de centrale emner som økonomi, beskæftigelse, erhvervspolitik og uddannelse hersker en udstrakt konsensus mellem de regeringsbærende partier.

»Selv om regeringen skifter farve, så ændrer det ikke specielt meget på sammensætningen i magteliten. Der kommer nogle nye folk ind, der træder nogle andre folk ud, men resten af systemet bliver ved med at være det samme,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

På tirsdag udgiver han sammen med Anton Grau Larsen og Markus Bernsen bogen Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet.

»Man får en forskellig politik, afhængig af hvem man stemmer på, så det er ikke ligegyldigt. Men det er småting, for kursen bliver kun justeret et par grader,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

En forklaring på, hvorfor der er så stor konsensus om de centrale politiske spørgsmål i Danmark, er en stor koncentration af magt hos en lille elite. I løbet af to års dataindsamling til deres ph.d.-afhandling har Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen kortlagt tusindvis af forskellige netværk i Danmark i forsøget på at identificere de bedst forbundne og mest magtfulde.

Konsensus. Man skal ligne de andre, mene ca. det samme som dem, og anerkende hinandens ret til at sidde på magten for at blive indlemmet i Danmarks elite. Derfor er f.eks. tidligere forbundsformand i Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, en del af inderkredsen, mens FOA’s formand Dennis Christensen ikke er det.
Læs også

De endte med en kerne på 423 mennesker, der domineres af erhvervslivets top, politikere, embedsmænd, fagbevægelsen og udvalgte dele af forskningsverdenen. Folkene i toppen sidder sammen i netværk, bestyrelser, fonde og kommissioner og udgør ifølge forfatterne den organiserede magt i Danmark.

»Alle i eliten – og måske især de organisationer de repræsenterer – har nogle enormt privilegerede positioner. De, der sidder der, får en høj løn, mange er meget rige, de har høj status, kan blive hørt, når de har noget at sige, og bliver inviteret i alle mulige sammenhænge. De har en masse magtressourcer, som de ved at være her løbende bliver i stand til at fastholde og udbygge,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

»Der findes en større gruppe, som har høringsret, men det der kendetegner de 423, er, at de faktisk har mulighed for at påvirke ting uden for deres egen sektor. De kan være med til at sikre, at når der træffes beslutninger på et hvilket som helst område, så går det ikke imod deres grundlæggende interesser.«

Der er 35 politikere blandt de 423 i magteliten, men det er ikke nødvendigvis de mest populære eller højtråbende i den offentlige debat. Der er ikke et eneste menigt folketingsmedlem, og hverken stemmeslugere som Pia Kjærsgaard (DF) eller Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) eller en politiker som Anders Samuelsen (LA), der ellers bliver set som meget tæt på erhvervslivet, er i nærheden af at blive inviteret indenfor i elitens selskab.

Der er i det hele taget ikke mange med kontroversielle holdninger, for ifølge forfatterne, virker en række positioner til i sig selv at ekskludere en fra det gode selskab. Folkesager som modstand mod indvandring og EU er overhovedet ikke repræsenteret blandt magteliten, og globalisering bliver set som noget konkurrencestaten skal tilpasse sig.

Udover de politiske kompromisser, skal du som politiker med magtelite-ambitioner også kæmpe dig op til at blive leder – minister, borgmester eller regionsformand – og altid være i stand til at få dit bagland med på de kompromisser, du indgår med de andre elitegrupper.

Du skal være fra et af de regeringsbærende partier og så øger det markant chancen rent statistisk, hvis du er mand og har studeret statskundskab, økonomi eller jura, som alle de andre. Faktisk er der hundrede gange større sandsynlighed for at ende i Folketinget, hvis du har en uddannelse fra statskundskab med i bagagen.

Den nye skillelinje

Blandt embedsmændene er repræsentanter fra de økonomisk tunge ministerier i overtal, og mens Sundhedsministeriet eller Transportministeriet hverken har en minister eller departementschef blandt de 423, findes der ikke mindre end fire repræsentanter fra Moderniseringsstyrelsen, som ligger under Finansministeriet.

Det er altså en særlig embedsmandstænkning, der dominerer, og selv om mange netop har kritiseret DJØF’iceringen og de omfattende kontrolregimer, der har fuldt med den centraliserede ledelsesideologi, er der ingen i eliten, der udfordrer den:

»Det er gratis at være imod regeltyranni, for der er ikke nogen, der reelt angriber de dele af statsadministrationen, hvor DJØF’erne sidder med deres regneark. Flere lægger symbolsk afstand til det, men der er ingen, der laver politiske tiltag imod det,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

Ifølge forfatterne tegner der sig i flere sager en ny politisk skillelinje mellem de partier, der er uden for og inden for magteliten.

Ved et nyligt lovforslag om at reformere politikernes pensionsordning, så den i højere grad ligner befolkningens, var det kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der stemte for, og den samme skillelinje viste sig også i det meget principielle slagsmål omkring ændringen af offentlighedsloven.

»Det er en relativt bred demokratisk debat om, hvor informerede vi skal være, om de beslutninger, vores politikere tager. Om vi er villige til at sige, at det koster noget at have et demokratisk samfund og dermed have en anden åbenhed, end hvis man driver en stor virksomhed. Fordi vi også skal tage hensyn til, at vi som vælgere og borgere skal have mulighed for at diskutere dem,« siger Christoph Houman Ellersgaard og nævner Bjarne Corydons insisteren på at holde informationer om DONG-salget hemmelige som en udløber af samme konflikt med elitelogikken overfor den demokratiske.

Kontorchef og skibsreder

Fortællingen om en magtelite, som styrer landet, er bestemt ikke udbredt i Danmark. I en undersøgelse svarede kun 11 procent af danskerne, at de mente, der fandtes en lille elite i landet – langt færre end i de 41 andre lande, hvor undersøgelsen også blev foretaget.

De fleste abonnerer på fortællingen om nationen af én stor middelklasse, hvor social mobilitet gør det muligt at avancere efter evner, og ikke efter hvad man er født til. Men måske skyldes denne konsensus, at danskerne er blevet klasseblinde, for ifølge kortlægningen ser virkeligheden helt anderledes elitær ud.

Holck Poulsen-familien er næstrigest. Mange kender til Bestseller. Mere ukendt er det, at de også har anseelige investeringer i e-handels-virksomheder i Danmark og udlandet – ikke mindst Zalando.
Læs også

En tredjedel af magteliten er født i Danmarks absolutte overklasse, mens 15 procent af dem også har forældre, som er nævnt i Blå Bog (det har en forsvindende lille promille af resten af befolkningen). Er du barn af en, som er nævnt i Blå Bog, har du 1.000 gange større chance end andre for selv at blive en del af magteliten engang. Store dele af landet er stort set støvsuget for repræsentanter fra eliten, der klumper sig sammen i særligt hovedstaden og i Nordsjælland.

En af grundene til at magteliten kan være svær at få øje på, er at mange af dens medlemmer gør meget ud af ikke at omtale sig som en del af den. Helle Thorning-Schmidt fortæller hellere om sin opvækst i Ishøj, hvor hun arbejdede på en grillbar, end om sine forældres karrierer som henholdsvis kontorchef og direktør.

Lene Espersen fortæller om, at hun har knoklet med at gøre rent og rense fisk – men det var som datter af en skibsreder for en fiskeriflåde, og hun tog uddannelse som cand.oecon. på Aarhus Universitet.

Eller som Christian Kjær, kammerherre, hofjægermester, arving til en formue og ejer af både slot i Nordsjælland og ø i Caribien ifølge bogen formulerede det i et interview: »Hvem er det, du kalder overklasse? Jeg synes ikke rigtig, vi har en overklasse herhjemme, jeg er dus med alle, de kalder mig Christian.«

Konsensussøgende

Så elitens bedste trick er at overbevise os om, at den ikke eksisterer. Det er en strategi, som forfatterne med bogen forsøger at modgå. Bogen bringer os nærmere en forståelse af den konsensus, som præger magteliten, og som betyder, at selvom det – meget unikt for Danmark – er lykkedes fagbevægelsen at få hele 49 medlemmer (13 procent) blandt magteliten, der også tæller nogle af landets rigeste mennesker, så er der påfaldende lidt uenighed og åbne konflikter.

»Forståelsen i magteliten er, at man nogle gange godt kan være modspiller, men man er ikke modstander af hinanden. Man accepterer den arbejdsdeling af magten, der er, hvor nogle har den økonomiske magt, nogle har den formelle politiske magt, nogle har den statslige magt og nogle har magten omkring vidensdannelse,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

Folk på venstrefløjen kan godt have en forestilling om, at meget ideologiske liberalister er tæt på magteliten, men det ser ikke ud til at have grobund i virkeligheden.

Medie-erhvervsfolk som Lars Seier Christensen og Asger Aamund er ikke inkluderet i det fine selskab, og da Amin Skov fra Vejlegården gik i konflikt med 3F, var det ikke magtelitens repræsentanter, der tog over og spiste stegt flæsk som støtte.

De holdt sig på behørig afstand, da restauratøren anfægtede en anden central eliteaktør – fagbevægelsens – ret til at blokere sig til en overenskomst, og det var åbenbart for radikalt et skridt. Der er både socialdemokrater i erhvervslivet og fagbevægelsen til at sikre positionen, og ifølge Christoph Houman Ellersgaard er det kendetegnende for partiets strategi:

»Socialdemokraterne er blevet mere fokuseret på at fastholde den magtposition og de resultater de har opnået, end de er på at reformere samfundet i en anden retning. Med ’Det Danmark du kender’ er de jo også nærmest blevet et socialt-konservativt parti,« siger han.

»Det er også grunden til at konkurrencestaten er blevet så populær, fordi den jo handler om at forandre samfundet for at beskytte interesserne for de grupper, der dominerer i øjeblikket,« siger han med henvisning til, at Bjarne Corydon åbent har erklæret sig som tilhænger af konkurrencestaten.

Her handler det om, at man har en vellønnet og højtkvalificeret arbejdskraft, der kan indgå i den globale konkurrence, sikre at virksomhederne stadig kan sælge på et globalt marked og tiltrække arbejdskraft og investeringer. Statens og fagforeningernes opgave er blandt andet at sikre en velkvalificeret og velorganiseret arbejdskraft, så alle elitegrupper spiller en central rolle i fortællingen.

»Man har glemt, at velfærdsstaten og hele det vestlige demokrati bygger på, at vi begrænser elitens magt og privilegier. At man begrænser magtkoncentrationer og demokratiserer mere og mere,« siger Christoph Houman Ellersgaard, der understreger at det problem absolut ikke begrænser sig til Socialdemokraterne.

»Alle politiske partier mangler en elitepolitik. De mangler at sige, hvordan vi kan begrænse elitens magt og skabe mere demokrati. Det ville være interessant, hvis det blev overvejet, hvordan et givent politisk forslag gør op med visse menneskers privilegier, eller om vi kan være med til at forstærke visse andre menneskers privilegier,« siger han.

For mens valgkampen raser, og politikerne forsøger at overbevise befolkningen om, at deres vision for Danmark er den rigtige, så er det reelt under 10 pct. af magteliten, der er på valg nu.

»Hvis vi er trætte af, at det altid er Niels Egelund eller Jørgen Søndergaard, der er med i kommissionsarbejder, eller at det er Michael Christiansen og tidligere Fritz Schur, som sidder i de store offentlige bestyrelser – er der så nogen partier, der fortæller os, hvordan vi slipper af med dem? Hvordan får vi en ny bestyrelse i DSB – eller måske mere relevant – hvordan sikrer vi DSB’s brugere en indflydelse på, hvad der foregår? At dem, beslutningerne påvirker, får indflydelse på de beslutninger, der træffes? Det ville være sundt at tænke over i valgkampen.«

Anton Grau Larsen, Christoph Houman Ellersgaard og Markus Bernsen: ’Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet’. 212 sider. 250 kroner. Politikens Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Nielsen
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Helene Hjortholm
  • Torben Arendal
  • Søren Andersen
  • Morten P. Nielsen
  • Anders Poulsen
  • Lars Greir
  • Katrine Visby
  • Jens Falkesgaard
  • Ervin Lazar
  • Carl Frederik Kirchmeier
  • Liliane Murray
  • Birte Dahl
  • Niels Duus Nielsen
  • Margit Tang
  • Vivi Rindom
  • Michal Bagger
  • Merete Jung-Jensen
  • Carsten Søndergaard
  • Claus Høeg
  • Olav Bo Hessellund
  • Jens Wolff
  • Karsten Kølliker
  • Mikkel Dahl
  • Britt Kristensen
  • Søren Roepstorff
  • Peter Nørgaard
  • Dagmar Christiandottir
  • morten Hansen
  • Randi Overgård
  • Torben R. Jensen
  • Jan Pedersen
  • Anders Vang Nielsen
  • Estermarie Mandelquist
  • Martin Hansen
  • ulrik mortensen
  • Torben Nielsen
  • Jens Kofoed
  • H.C. (Hans Christian) Ebbe
  • lars abildgaard
  • Claus Oreskov
  • Torsten Jacobsen
  • Jørn Andersen
  • Benny Larsen
  • Slettet Bruger
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Claus Jensen
  • Bo Johansen
  • Anne Schøtt
  • Peter Jensen
  • Steffen Gliese
  • Keld Albrektsen
  • Anne Eriksen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Bertram
  • Kim Øverup
  • Randi Christiansen
  • Herman Hansen
  • Niels-Simon Larsen
Claus Nielsen, Martin Karlsson Pedersen, Helene Hjortholm, Torben Arendal, Søren Andersen, Morten P. Nielsen, Anders Poulsen, Lars Greir, Katrine Visby, Jens Falkesgaard, Ervin Lazar, Carl Frederik Kirchmeier, Liliane Murray, Birte Dahl, Niels Duus Nielsen, Margit Tang, Vivi Rindom, Michal Bagger, Merete Jung-Jensen, Carsten Søndergaard, Claus Høeg, Olav Bo Hessellund, Jens Wolff, Karsten Kølliker, Mikkel Dahl, Britt Kristensen, Søren Roepstorff, Peter Nørgaard, Dagmar Christiandottir, morten Hansen, Randi Overgård, Torben R. Jensen, Jan Pedersen, Anders Vang Nielsen, Estermarie Mandelquist, Martin Hansen, ulrik mortensen, Torben Nielsen, Jens Kofoed, H.C. (Hans Christian) Ebbe, lars abildgaard, Claus Oreskov, Torsten Jacobsen, Jørn Andersen, Benny Larsen, Slettet Bruger, Anne-Marie Krogsbøll, Claus Jensen, Bo Johansen, Anne Schøtt, Peter Jensen, Steffen Gliese, Keld Albrektsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Eva Bertram, Kim Øverup, Randi Christiansen, Herman Hansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

Det er en and - en stor fed rapand - realiteten er at det der ligner fedt og kød er - ingenting

ren fantasi og konspirationnsteorisk ævl

John Christensen

Uden at have læst bogen, og efter at have læst artiklen her over, og filtreret indlæggende igennem først fordomme og siden viden og erfaring med tingenes tilstand - så er her mit bud på værdien af phd afhandlingen/bogen.

Bogen tegner vel mestensdels et KORT over elitenetværkenes forbindelser/relationer.
Hvad det kan bruges til?

Det kan bruges til at forstå hvor i vores samfund magten er koncentreret, og hvem der deler privilegierne der følger af at have del i magten. Et billede på magtens infrastruktur, so to speak.

Forestil dig at du hænger i helikopteren højt oppe over Danmark og betragter landskabet neden under.
Byerne vil være der hvor koncentrationen af alt hvad vi behøver er størst - undtagen naturligvis jomfruelig jord.
Vejene er den letteste adgang til, at få varer, kapital og krigere mv. frem til producenter og forbrugere. Vejene i skønmaleriet er forbindelserne imellem netværkenes 423 udvalgte spidser.

Hvis man vil fjerne eliten - så start det rigtige sted, ellers kommer de efter dig, ad alle deres veje og stier. Her kommer deres lakajer ind i billedet.

Spændende bog, som jeg skal have fat i, inden den eventuelt fjernes af sikkerhedshensyn.

Blev inspireret af Robert, som vrøvler videre som sædvanligt.

God dag der ude

Peter Nørgaard, Bill Atkins, Randi Christiansen, Katrine Visby, Claus Oreskov og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

EDB-programmer til netværkanalyser blev udviklet i 1990'erne til beskrivelse af et telefonnet. Sidst i 90'erne er sociologer begyndt at bruge samme teknik til beskrivelse af forbindelser mellem bestyrelser.
Netværkskortet er derfor telefoncentraler (bestyrelser) med ledninger til telefonbrugere (hvert bestyrelsesmedlem) og andre telefoncentraler, hvor en ledning mellem to bestyrelser (centraler) er et bestyrelsesmedlem, som deltager i begge bestyrelser.

Peter Nørgaard

Så nærmer vi os den 5. juni, hvor vi fejrer at enevælden og fåmandsvældet, m/k, blev vippet.

At det så var en afskrift af den belgiske grundlov, der blev til Danmarks RIGES grundlov, kan vi sende den tanke, at der en gang vil leve mennesker som fejrer Danmarks FOLKS grundlov.

Og "423 - foreningen", vil der blive opført egnsspil om - selv i Nordsjælland - til stor morskab for både tilskuerne og skuespillerne. For uden morskab udvikler Verden sig ikke.

Peter Nørgaard

Så nærmer vi os den 5. juni, hvor vi fejrer at enevælden og fåmandsvældet, m/k, blev vippet.

At det så var en afskrift af den belgiske grundlov, der blev til Danmarks RIGES grundlov, kan vi sende den tanke, at der en gang vil leve mennesker som fejrer Danmarks FOLKS grundlov.

Og "423 - foreningen", vil der blive opført egnsspil om - selv i Nordsjælland - til stor morskab for både tilskuerne og skuespillerne. For uden morskab udvikler Verden sig ikke.

Peter Nørgaard

Så nærmer vi os den 5. juni, hvor vi fejrer at enevælden og fåmandsvældet, m/k, blev vippet.

At det så var en afskrift af den belgiske grundlov, der blev til Danmarks RIGES grundlov, kan vi sende den tanke, at der en gang vil leve mennesker som fejrer Danmarks FOLKS grundlov.

Og "423 - foreningen", vil der blive opført egnsspil om - selv i Nordsjælland - til stor morskab for både tilskuerne og skuespillerne. For uden morskab udvikler Verden sig ikke.

Peter Nørgaard

Så nærmer vi os den 5. juni, hvor vi fejrer at enevælden og fåmandsvældet, m/k, blev vippet.

At det så var en afskrift af den belgiske grundlov, der blev til Danmarks RIGES grundlov, kan vi sende den tanke, at der en gang vil leve mennesker som fejrer Danmarks FOLKS grundlov.

Og "423 - foreningen", vil der blive opført egnsspil om - selv i Nordsjælland - til stor morskab for både tilskuerne og skuespillerne. For uden morskab udvikler Verden sig ikke.

Peter Nørgaard

Så nærmer vi os den 5. juni, hvor vi fejrer at enevælden og fåmandsvældet, m/k, blev vippet.

At det så var en afskrift af den belgiske grundlov, der blev til Danmarks RIGES grundlov, kan vi sende den tanke, at der en gang vil leve mennesker som fejrer Danmarks FOLKS grundlov.

Og "423 - foreningen", vil der blive opført egnsspil om - selv i Nordsjælland - til stor morskab for både tilskuerne og skuespillerne. For uden morskab udvikler Verden sig ikke.

Peter Nørgaard

Så nærmer vi os den 5. juni, hvor vi fejrer at enevælden og fåmandsvældet, m/k, blev vippet.

At det så var en afskrift af den belgiske grundlov, der blev til Danmarks RIGES grundlov, kan vi sende den tanke, at der en gang vil leve mennesker som fejrer Danmarks FOLKS grundlov.

Og "423 - foreningen", vil der blive opført egnsspil om - selv i Nordsjælland - til stor morskab for både tilskuerne og skuespillerne. For uden morskab udvikler Verden sig ikke.

Peter Nørgaard

Bekagler fjelen med for mange tryk - det var ikke for at være morsom, som det jo heller ikke ville være såfremt i fald. God aften og grundlovsdag manjana ...

Robert Ørsted-Jensen

Ja hvis man er til overfladisk nonsens, vi andre holder os til de mere grundige samfundsanalyserende magtudredninger

Robert Ørsted-Jensen

I øvrigt alle udarbejdet af medlemmer af den i artiklen påståede elite. Folk der søger svar på hvordan institutinelle rutiner, menneskelig adfærd, økonomisk frygt og somme tider også bevidste kampagner igangsat af magtfulde økonomiske interesser, i tiltagende grad tilsander, forvrider og indsnævre demokratiet og de politiske beslutningsprocesserne i de senkapitalistiske demokratier. Det er ikke nogen enkel sammensværgelse begået af en klike af højtuddannde som det mere end antydes her

Michael Kongstad Nielsen

Claus Jensen 06.03, den 1. juni:
Du skriver som én, der ikke tror på demokrati. Det kan man altid være lidt bekymret over, særligt hvis folk har indflydelse. Nu fornemmer jeg ikke, at hverken du eller andre debattører her i spalten, der har et anstrengt forhold til demokrati, har den store indflydelse i samfundet, men jeg kan tage fejl, og åbenbart ønsker I stadig at påvirke ubefæstede sjæle med tanken om, at demokratiet ikke duer, der skal en stærkere magt til. En magt, der udspringer af gamle bøger fra Marx, Lenins og Stalins tid, om proletariatets diktatur og så videre. Demokratiet ville først kunne indtræffe, når alle var enige om den rette forståelse, indtil da måtte magten råde. Nu er denne opfattelse heldigvis temmelig antikveret, men nogle få holder den i hævd som var de krigere i den japanske hær, der ikke har opdaget, at krigen er slut, og Japan tabte.

Michael Kongstad Nielsen

Og Claus Jensen - "Grækenland bliver stille og roligt rettet ind", ja, lad os nu se, meget tyder på, at demokratiet vinder, og Grækenland ikke bliver "rettet ind".

To ting Robert Ø Jensen:

Jeg kan ikke se hvorfor en personificering af kapitalmagten og en kortlægning af kapitalisternes interessefællesskab herunder samarbejdet med den korporative Stat og lønmodtagerfondene, skulle være en forhindring for at foretage en mere grundige samfundsanalyserende magtudredninger? I 2004 igangsatte selveste Folketinget et forskningsprojekt: "Den nye danske Magtudredning" med en afsluttende rapport, "Magt og demokrati i Danmark."

Og så er det mig en gåde, Robert Ø Jensen, hvordan du efter formulering af den klare problemstilling (anerkendelse herfra): Folk der søger svar på hvordan institutinelle rutiner, menneskelig adfærd, økonomisk frygt og somme tider også bevidste kampagner igangsat af magtfulde økonomiske interesser, i tiltagende grad tilsander, forvrider og indsnævre demokratiet og de politiske beslutningsprocesserne i de senkapitalistiske demokratier. ...hvordan du herefter kan anbefale det stik modsatte hos MKN ønsker..at påvirke ubefæstede sjæle med tanken om, at demokratiet ikke duer, der skal en stærkere magt til. En magt, der udspringer af gamle bøger fra Marx osv.... Hvis din første problemstilling er rigtig Robert, hvad skal der så til for at ændre forholdene, andet end en demokratisering af den kapitalistiske økonomi og magt?

Randi Christiansen

Robert - "vi andre holder os til de mere grundige samfundsanalyserende magtudredninger" - god ide, lad høre

"I øvrigt alle [altså magtanalyserne] udarbejdet af medlemmer af den i artiklen påståede elite." - lyder som om, du har et ret indgående kendskab til det kompagnie, i og med du så sikkert kan kundgøre, at de på ingen måde deltager i nogen "bevidste kampagner igangsat af magtfulde økonomiske interesser, [der] i tiltagende grad tilsander, forvrider og indsnævre demokratiet og de politiske beslutningsprocesserne i de senkapitalistiske demokratier."

Det er svært at tro at så mange så tæt på magten, skulle være så renfærdige, som du mener, at tilfældet er. Det er utroværdigt, alene fordi det er et spørgsmål om tro, idet magten med mørklægningslove og andre krumspring utydeliggør, hvad der burde være transparente beslutningsprocesser; lukker sig om sig selv og ekskluderer folket fra den demokratiske proces. At være så tæt på magten uden at kritisere den er i disse tider mistænkeligt.

Robert Ørsted-Jensen

Atkins - vi alle kender din udlægning af Marx og Propetariatests diktatur - en udgave der til forveksling ligner Stalins, men ikke ret mange andres, og som handler om det er det samme som et partis diktatur over alle andre. Det er det Michael hentyder til og det er det jeg giver ham ret i. Michael har givet (helt som dig selv) ikke studeret Marx andet end måske lige manifestet og det er efterhåpnden noget uddateret

Ja Randi min uddannelse er i den ene halvdel i politisk videnskab og den anden halvdel i politisk historie og jeg har studeret div magtudredninger og kender adskillige der er ansat også de statslige organisationer som rådgiver for ministre etc. Man kan sagtens være det og være venstreorienteret og nære ønsker om at ændre samfundet radikalt, der er ingen modsætninger i at være statsligt ansat polilit og arbejde for radikale reformer og ændringer. Men man kan selvsagt ikke optræde som politiker i offentligheden og samtuidig vartage sin rolle på det arbejde. Politikere og situationer vælger det samfund og de manglende ændringer som du og jeg havde foretrukket. Det gøres ofte af frygt for det ukendte og for vælgere der siger et men når det kommer til smertegrænser (enhver ændring radikale ændringer ikke mindst medfører altid smerte et eller andet sted) alligevel ofte stemmer med fødderne i den stik modsatte retning. Bare tag folkeskolen, alle er enige om at den bør have flere midler og forbedres, samtidig trækker alle de priviligere venstredrejede deres børn ud og sætter dem i privatskoler. Hvaba? Der kunne nævnes i tonsvis af tilsvarende eksempler som alle indskrænker mulighederne for ændring og påvirker magtforholdene i samfundet

Robert Ørsted-Jensen

Det er usagligt, og konspirationsteroretisk simplistisk og billigt som artiklen (og bogen) her gør, at påstår at folk der er uddannet i samfundsvidenskab (cand. polit'ter, scient'er cand jur og lignende folk der er ansat i institutionernen - udgør den herskende klasse.

Den herskende klasse er stadig ikke båret af uddannelser - men som Marx skrev - af pengemagt og kontrol af samme.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg har tuidligere påpeget at artiklens og bogens påstande ikke nødvendigvis er fuldkommen i den blå luft, selvfølgelig anvender man også den slags uddannede folk til at manipulere og påvrke politiske udviklinger og selvfølgelig vil du kunne finde folk der vil gøre den slags. Lave kampagner og lignende, fiolk der ikke har vetik i deres omgang med det samfund de lever i. Det kan du finde i alle professioner, hussk at Joseph Mengele var læge uddannet, Albert Speer var arkitekt og de folk der organiserde einsatsgrupperne der myrdede milloner o Polen og Ukraine var alle Dr et eller andet i jura og lignende. men det siger stadig væk ikke ret meget om kærnen i problemet. Fundam,entalt set er det stadig kampen mellem dem som har (for meget) og dem der intet har eller ikke har indflydelse der gælder. At begynde at hænge den op på at faglige sekretærer nu ofte er folk af uddannelse og at der er mange cand.politter og cand.jur på tinget er vulgært nonsens, som fordrejer de egentlige problemer. Det svarer til at sige at det er folkeskolelærerne og ikke budgetterne der ødelægger folkeskolen eller hvad det nu er man m,ener der ødelægges af samfundet og ikke af uligheden i samme.

RØJ jeg kan se at du ikke magter at indgå i en diskussion på et marxistisk grundlag på trods af, at du bryster dig af både marxistisk og videnskabelig/historisk politisk indsigt. Måske ville en nærmere analyse af fra dig omkring magtudredninger og deres demokratiske sigte, kunne berige debatten, Robert.

Men jeg ser til min store overraskelse, at du har indoptaget 'den nazistiske udryddelseskrig' mod civile i Polen og Ukraine i din begrebsverden. Nu mangler du bare Hviderusland og Sovjet, så er du ved at være opdateret på det punkt. Flot. Og du modbeviser visse debatøres påstand om din uhjælpelige forstening.

PS. RØJ din antikverede aversion mod at inddrage videnskabsfolk i magtens cirkler...

at påstår at folk der er uddannet i samfundsvidenskab (cand. polit'ter, scient'er cand jur og lignende folk der er ansat i institutionernen - udgør den herskende klasse. som du skriver

...kan moderniseres en smule hvis du indoptager begrebet "forskning til faktura" og skæver til den hidsige debat - blandt andet indeholdende en besættelse af filosofikum på KU - om erhvervslivets kapring af forskningskapaciteten på universiteterne.

Randi Christiansen

Robert - jeg forstår ikke rigtig din pointe. Som jeg har forstået bogens pointe, handler den ikke om at miskreditere de nævnte akademiske erhverv (selvom man da virkelig kan betvivle kvaliteten af deres uddannelsesmæssige baggrund) men om at navngive de personer, som er placeret i diverse centrale magtpositioner.

Randi Christiansen

Og det er da påfaldende, at : " ... ifølge kortlægningen ser virkeligheden helt anderledes elitær ud. En tredjedel af magteliten er født i Danmarks absolutte overklasse, mens 15 procent af dem også har forældre, som er nævnt i Blå Bog (det har en forsvindende lille promille af resten af befolkningen). Er du barn af en, som er nævnt i Blå Bog, har du 1.000 gange større chance end andre for selv at blive en del af magteliten engang. Store dele af landet er stort set støvsuget for repræsentanter fra eliten, der klumper sig sammen i særligt hovedstaden og i Nordsjælland."

Robert : "Det er usagligt, og konspirationsteroretisk simplistisk og billigt som artiklen (og bogen) her gør, at påstår at folk der er uddannet i samfundsvidenskab (cand. polit'ter, scient'er cand jur og lignende folk der er ansat i institutionernen - udgør den herskende klasse."
Det er jo ikke bogens pointe, at uddannelsen i sig selv indikerer klassetilhørsforhold men det faktum, at den sociale arv kan aflæses tydeligt i de pgld segmenter. I centraladministrationen tilhører folk typisk den nævnte elite, og såfremt de modarbejder deres egne klasseinteresser, er det ikke noget folket i særlig grad bemærker. Man bevilger tx lønforhøjelser og andre favorable goder til sig og sine, mens den øvrige befolkning må slås om resterne.

"Den herskende klasse er stadig ikke båret af uddannelser - men som Marx skrev - af pengemagt og kontrol af samme." Og administrationen må ses som magtens lakajer

Torben Skov, Torben Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Nu har jeg så endelig læst bogen! Den er yderst interessant, og jeg kan anbefale den. Jeg vil lige citere et afsnit fra den (side 129):
" Men for at være med, hvor beslutningerne bliver taget, er medlemmerne hele tiden nødt til at tilpasse sig. Det er et ufravigeligt krav til alle, der vil optages, at de er nødt til at acceptere dem, der er der i forvejen. Det er netop, hvad fagbevægelsen gradvist har gjort, ligesom bondebevægelsen gjorde det før dem: tilpasset sig. Resultatet er, at jo nærmere man kommer elitens kerne, desto sværere er det at få øje på uenigheder mellem medlemmerne. Gennem årene har den almindelige lønmodtager fået en masse ud af, at fagforeningerne er blevet en del af eliten. Men af og til kan det også være svært at regne ud, hvem der repræsenterer hvem. Jo flere poster i bestyrelser, råd, nævn, udvalg og kommissioner man får, desto mere kommer man også til at opføre sig som de andre magtfulde medlemmer. Noget tyder på, at man i eliten overtager de andres karaktertræk og holdninger, og dermed risikerer man måske at tabe sine idealer af syne."

Peter Nørgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Gennem årene har den almindelige lønmodtager fået en masse ud af, at fagforeningerne er blevet en del af eliten." If you cant beat them join them - og underminer dem lanģsomt indefra. Følg pengene - find magten. Hvem udfordrer reelt den uorden? Dem der på folkets vegne lader sig nøje med smulerne fra de riges bord? Mens de samtidig selv nyder privilegier forbundet med egen favorable position. Usolidarisk og asocialt ad h... til. De eneste ærlige mennesker på borgen er enhedslisten, som kan nøjes med en almindelig gennemsnitsløn og i øvrigt - forgæves - prøver at komme igennem med en ændring af fx folketingspolitikeres forfordeling af sig selv (og andre udvalgte grupper). Nepotisme, kammerateri og indspist indavl florerer her i et af verdens efter sigende mindst korrupte samfund. Blot mærkeligt at den sociale arv så er så vedholdende permanent.

Anders Barfod og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet.

Og hvem styrer så dem, og er der forgreninger i/under pyramiden.?

Randi Christiansen

Tillader mig at gentage min kommentar fra tråden om staten, der overså 50 mia i forbindelse med dong salget, fordi den sag er et eksempel på 'elitens' grove overgreb på fællesskabet.

"Espen, forudsætningen for din antagelse er, at staten, de danske pensionskasser og anders eldrups bande ikke ville kunne klække eget guldæg.
Hvad, der dog står klart i denne tilslørede sag, er :
at dong er en langt bedre forretning end påstået på salgstidspunktet, og at køberne - hvem? udover de semikendte - derfor har profiteret exorbitant.
og at denne profit kunne og burde være tilfaldet elkunderne, men nu i stedet udelukkende går til private aktører og til staten, som alt efter folketingsflertal og forvaltningsmuligheder forvalter den selektivt - skattelettelser til de rige, kystnære bebyggelser som de selv synes er pæne (men de synes, at havvindmøller er grimme selv på 8 km afstand).

Dette er et røveri af danske elkunder, som tog sin begyndelse med sammenlægningen af nesa og andre danske elskaber til nuværende dong. Hvor man, som jørn astrup gør rede for, se bill’s utube link, foretager en meget mystisk manøvre, hvor der frigives 60 mia - til hvem står mig ikke helt klart, men det er i hvertfald ikke til elkunderne, som hidtil iflg vrksomhedernes fundats har ejet overskuddet i form af, at den skulle hvile i sig selv, altså billig el, og at evt overskud tilbageføres til virksomheden.

Uden at spørge ejerne ophæves dette ejerskab, og profitten deles af hvem? Danske elkunder er blevet frataget deres egen elforsyning, og deres eneste forsvar mod uhæmmet privatprofitering er skiftende regeringers ideologisk baserede embedsførelse. Hvordan kan dette tillades i et land, der gerne betegnes som eet af verdens mindst korrupte.

Cui bono? Hvem har delt i porten? Ikke de danske elkunder, som oprindelig ejede egen elforsyning."

Randi Christiansen

Ikke blot grove overgreb i dong sagen, men også netop et blandt efterhånden mange eksekverede og påtænkte eksempler på 'elitens' skjulte magtudøvelse.

Sider